Kategori: Specifikke statistikområder

Det danske sundhedssystem er i vanskeligheder. Stigende ventetid på behandling, øget pres på akutmodtagelsen, hyppigere overskridelse af  30-dages fristen for undersøgelse og udredning af sygehushenviste patienter, og faldende produktion trods flere ansatte. Det er konklusionerne i Indenrigs- og sundhedsministeriets rapport: “Eftersyn af sygehusvæsenet”. Der er øjensynligt ikke tale om et specifikt dansk problem. The Economist — et britisk ugeskrift — taler ligefrem om kaos og om at sundhedssystemerne er nærmere sammenbrud end de var før covid-19 pandemiens udbrud i 1. kvartal 2020  (link). 

Datagrundlaget for Indenrigs- og sundhedsministeriets rapport er egne opgørelser på grundlag af Landspatientregistret og The Economist bygger deres artikel på data sammenstykket fra meget forskellige typer af kilder. I begge tilfælde er bidraget fra den officielle statistik meget begrænset. Der har ikke i den officielle sundhedsstatistik været tradition for hurtige og højfrekvente statistikker, således som man kender det den økonomiske konjunkturstatistik. Covid19-pandemien ændrede på det billede og Danmarks Statistik — i lighed med andre officielle statistikproducenter — etablerede højfrekvente sundhedsmæssige korttidsstatistikker på eksperimentel basis. Størst betydning for den overordnede belysning af sundhedstilstanden er opgørelserne af antal daglige og ugentlige dødsfald.

Intet tyder på, at årsagen til vanskelighederne er nedskæringer og besparelser. Indenrigs- og sundhedsministeriets rapport viser, at antallet af ansatte i det danske hospitalsvæsen er øget, og The Economist finder at i OECD-landene øges både antallet af ansatte og sundhedsudgifternes andel af BNP. Alligevel vokser køer og ventetider.

Den faktiske aktivitet — f.eks.i form af indlæggelser og behandlinger —  er faldende, dvs de ansattes produktivitet er faldende, så det kan ikke udelukkende være en stigende efterspørgsel, der er problemet. The Economist peger dog på, at et efterslæb af udsatte behandlinger i forbindelse med pandemien, formentlig betyder, at der faktisk er er en forøget efterspørgsel. Faldet i produktivitet kan måske forklares ved, at de ansatte arbejdede særligt hårdt tidligere i pandemien, og at en kombination af udbrændthed og tilbagevenden til normalt arbejdstempo nu slår igennem. Indenrigs- og sundhedsministeriets rapport nævner herudover stor udskiftning blandt sygeplejersker, flaskehalsproblemer og dårlig udnyttelse af personalets kvalifikationer — f.eks. narkosesygeplejersker, der ikke anvender deres speciale i praksis.

Når problemer er erkendt er et rimelig næste skridt at tage fat på løsninger. The Economist mener at bedre tider er på vej, bl.a fordi de negative virkninger af pandemien nu er aftagende. Men nye udfordringer er på vej, bl.a. aldrende befolkninger, så man skal ikke forvente at alt bliver lige så godt som som før pandemien.  

Referencer:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet: “Eftersyn af sygehusvæsenet”, 12/1-2023 (link, 24/1-2023)
The Economist: “Why health-care services are in chaos everywhere”, 15/1-20123 (link 24/1-2023)
The Economist: “Excess deaths are soaring as health-care systems wobble”, 19/1-2023 (link, 24/1-2023)

I november 2022 introducerede det britiske statistikbureau — ONS — et nyt sundhedsindeks. I første omgang er kun England omfattet af indekset, men det er meningen at det senere skal udbredes til alle dele af UK. Formålet er at give et samlet overblik over nationens samlede sundhedstilstand, uden at skygge for vigtige detaljer. Detaljene tilgodeses gennem offentliggørelse af omkring 70 indikatorer for hver af 307 “kommuner” (LTLA). Hver indikator vedrører et aspekt af den samlede sundhed, f.eks.  spædbørnsdødelighed, misbrug af alkohol, overvægt eller luftforurening.

På det geografiske område tilgodeses overblikket ved at kommunnerne grupperes i 24 “amter” (UTLA), der igen grupperes i ni regioner. Indikatorerne grupperes i 14 subdomæner, f.eks. mental sundhed, adfærdsmæssige risikofaktorer og kriminalitet, der igen grupperes i tre domæner: sunde mennesker, sunde liv og sunde steder. En oversigt over domæner og subdomæner er vist nedenfor. Det helt store, men unuancerede, overblik tilgodeses ved et samlet sundhedsindeks for England som helhed.

Domæne	Subdomæne
Sunde mennesker	Adfærdsmæssige risikofaktorer
	Børn og unge
	Fysiologiske risikofaktorer
	Beskyttende foranstaltninger
Sunde liv	Vanskeligheder i dagligdagen
	Mentalt helbred
	Dødelighed
	Personligt velbefindende
	Fysiske helbredsforhold
Sunde steder	Adgang til grønne områder
	Adgang til tjenester
	Kriminalitet
	Økonomiske og arbejdsmæssige forhold
	Levevilkår

Udgangspunktet for beregningen af indeksene England som helhed i 2015. Det betyder, at alle indeks for England i 2015 er 100. I tabellen nedenfor er vist resulaterne for 2020 for de ni regioner og de tre domæner

	Sunde mennesker	Sunde liv	Sunde steder	Samlet indeks
ENGLAND	95	101	103	100
North East	83	96	103	93
North West	89	96	105	96
Yorkshire and The Humber	89	98	102	96
East Midlands	94	103	107	101
West Midlands	91	95	102	96
East of England	98	106	107	104
London	108	98	92	99
South East	98	109	107	105
South West	95	109	109	105

Kilde:  Health Index scores, England

Sundhed er i overensstemmelse med Verdenssundhedsorganisation (WHO) defineret som “en tilstand af fuldstændig fysisk, mentalt og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svagheder”. Ved konstruktionen af indekset er anvendt data fra allerede publicerede kilder, så ingen yderligere dataindsamling har været nødvendig. Ved udvælgelse af kilder har navnlig tre kriterier været væsentlige:

• Data skal være tilgængelige for en periode, der er lang nok til at sammenligning over tid giver mening
• Der skal være en høj sandsynlighed for, at data vil være tilgængelige i fremtiden
• Data skal være tilgængelige på kommuneniveau (LTLA)   

De indsamlede data gennemgår en ret omfattende proces, der bl.a omfatter imputationer, normalisering og håndtering af afvigere, før de indgår i de endelige indikatorer. På den måde sikres det, at tidsserierne er konsistente, fuldstændige og nemme at sammenligne. 

Referencer:

Office for National Statistics (ONS): “Health Index scores, England”, 9. november 2022, ONS website (link 2/1-2023)
Office for National Statistics (ONS): “Health in England: 2015 to 2020”,  9. november 2022, ONS website, statistical bulletin (link 16/12-2022)
Office for National Statistics (ONS):  “Health Index contents and definitions”, 9 november 2022, ONS website, methodology article, (link 19/12-2022)
Office for National Statistics (ONS): “Health Index methods and development: 2015 to 2020”, 9 november 2022, ONS website, Methodology, (link 19/12-2022)

Klimastatistik er ikke et af Danmarks Statistiks eller andre officielle statistikinstitutters kerneområder, hvis man ved klimaststistik forstår data om fænomener, der direkte beskriver klimaet. Danmarks Statistik har ganske vist på deres hjemmeside en temaside med overskriften klima, men den handler ikke direkte om klimaet, men om udledning af drivhusgasser. Disse udledninger påvirker klimaet, men er ikke klimaet. Den egentlige statistiske belysning af klimaet består i opgørelser af de såkaldte klimatiske dataelementer. Det er lidt forskelligt, hvilke elementer de forskellige producenter af klimastatistik anvender, men Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), der står for den danske klimastatistik, leverer i deres klimarapport opgørelser omkring vind (retning og hastighed), lufttryk, lufttemperatur, luftfugtighed, nedbør, solskinstimer og sne (højde og udbredelse).

Som summarisk mål for udviklingen i klimaet anvendes sædvanligvis temperaturen nær jordoverfladen. Der findes forskellige opgørelser af denne størrelse, men navnlig følgende tre dataserier har vundet stor udbredelse:

1. HadCRUT4 udarbejdes af UK’s meteorologiske institut — The Met Office
2. GISTEMP udarbejdes af USA’s nationale myndighed for luftfart og rumforskning — NASA 
3. NOAA Global Temp udarbejdes af USA’s nationale myndighed for hav- og atmosfæreforskning — NOAA

I Eurostats statistikbank findes opgørelser fra alle de tre nævnte kilder for temperaturudviklingen for Europa og for Verden. Der er ikke tale om officiel statistik, og ingen af producenterne er hjemmehørende i EU, så man kan ikke uden videre regne med, at de følger EU’s kvalitetskodeks for officiel statistik. Men af Eurostats metadada om de tre serier fremgår det, at data overvåges ved anvendelse af standardiserede metoder for at sikre kvalitet og sammenlignelighed. 

Selv om der er forskel i opgørelsesmetoderne, så viser alle tre serier i store træk samme udvikling. I figuren nedenfor har jeg valgt at anvende HadCRUT4 fordi det er den serie, der kan føres længst tilbage (til 1850).  Figuren viser stigningen (Celcius) i den gennemsnitlige overfladetemperatur (near surface temperature) i forhold til gennemsnittet for 1850-1899.    

Figur: Udvikling i overfladetemperatur 1850-2019, HadCRUT4

Referencer:
Eurostat: “Global and European Temperatures”, 22/6-2022, (link 11/12-2022)
Eurostat: “Mean near surface temperature deviation (source EEA)”, Reference Metadata (link 22/11-2022)

Den økonomiske statistiks bedst kendte og oftest anvendte begreb — bruttonationalproduktet eller BNP — bliver mere og mere vanskeligt både at opgøre og at fortolke, jvf f.eks Bean rapporten (se tidl.indlæg). BNP er et mål for den samlede værditilvækst, der skabes i produktionen, og reglerne for hvordan denne produktion afgrænses og opgøres er fastlagt i FN’s internationale retningslinjer for nationalregnskaber — System of National Accounts eller SNA. Varer og tjenester, der sælges (og købes) eller som produceres af det offentlige og gratis eller til reduceret pris stilles til rådighed for befolkningen (f.eks politi, uddannelse og gadebelysning) udgør de centrale dele af produktionen. Lidt mere kompliceret er behandlingen af varer og tjenester, som husholdningerne fremstiller internt og selv forbruger. Her opstiller opstiller SNA en række regler for hvad der skal indgå, og hvad der ikke skal. Bl.a. udelades husholdningernes produktion af en række tjenesteydelser til eget brug, f.eks. madlavning, rengøring og børnepasning. Disse udeladelser betyder, at både husholdningernes produktion og forbrug undervurderes. 

Fremkomsten af gratis digitale tjenester som Facebook og Twitter har sat fokus på endnu en kilde til undervurdering af husholdningernes forbrug. De gratis digitale tjenesters popularitet efterlader ingen tvivl om de spiller en stor rolle for forbrugernes velfærd, men da der ikke sker en direkte betaling, sker der heller ingen registrering i nationalregnskabets opgørelse af forbruget. OECD’s chefstatistiker — Paul Schreyer — har i en artikel søgt at belyse værdien af de gratis digitale tjenester i relation til nationalregnskabet forbrugsopgørelse. Han anvender USA som reference, men hovedresultaterne er uden tvivl anvendelige for ethvert højt digitaliseret samfund.

Hvis værdien af den underholdning, de digitale tjenester giver husholdningerne, skal indgå i forbruget, sådan som det defineres i nationalregnskabet, skal værdien først indregnes i produktionen. Første spørgsmål er derfor, hvem der står for denne produktion. Schreyers bud er, at det gør husholdningerne selv. Værdiskabelsen ved produktionen (nationalproduktet) sker i nationalregnskabet ved at producenten kombinerer arbejdskraft og kapital i en produktionsproces. I dette tilfælde leveres kapitalen af de digitale tjenester og arbejdskraften af husholdningerne selv i kraft af den tid de bruger på medierne. Da en beregning af værdien af det samlede forbrug af digitale tjenester vil være ret omfattende, vælger Schreyer at koncentrere sig om en enkelt tjeneste, nemlig Facebook. Uheldigvis er stort set ingen af de data der kræves for denne beregning direkte tilgængelige, så den må i høj grad baseres på forenklinger og skøn.

Med alle forbehold når Schreyer frem til det resultat, at USA’s nationalprodukt (BNP) i perioden 2004-2017 ville være vokset mellem 0,04 og 0,2 procentpoint mere, hvis værdien af husholdningernes forbrug af Facebook-tjenester var inkluderet.. Det lyder måske ikke af meget, men dels er der tale om årlig vækst, der akkumuleres gennem tiden, og dels vedrører beregningen kun Facebook. Inddrages andre tjenester vil effekten naturligvis blive større. Schreyers vigtigste pointe er, at forbruget af digitale tjenester har en væsentlig betydning for husholdningernes velfærd, men at denne værdi ikke afspejles i det nationalregnskabsmæssigt opgjorte forbrug.

Om reglerne for beregning af nationalregnskabets produktion og forbrug skal ændres, så det kommer til at omfatte et beregnet forbrug af digitale tjenester tager Schreyer ikke direkte stilling til. Tværtimod påpeger han, at der er andre former for ikke-indregnet forbrug, f.eks. rengørings- og børnepasningstjenester, der med lige så stor ret kunne indregnes

Referencer

Paul Schreyer: “Accounting for free digital services and household production – an application to Facebook (Meta)”, Eurona juni 2022 s.7-23 (link 26/11-2022)

En vigtig opgave for ethvert velfungerende samfund er at sikre forsørgelsen af de, der ikke kan forsørge sig selv. Det kaldes samfundets forsørgerbyrde. Der kan være mange grunde til, at en person ikke er i stand til or forsørge sig selv, men i den definition af forsørgerbyrde, der anvendes i den officielle statistik, forenkles begrebet til at omfatte de ældste og de yngste. Det er altså udelukkende alderen, der afgør om en person tilhører gruppen, der skal forsørges eller ej. Den befolkningsgruppe, der skal bære forsørgerbyrden — dvs. som hverken er blandt de ældste eller de yngste — betegnes den erhvervsaktive aldersgruppe. En person, der ikke kan forsørge sig selv på grund af sygdom eller arbejdsløshed, eller som forsørges af en ægtefælle indgår derfor i den erhvervsaktive aldersgruppe, hvis ikke personen tilhører den ældste eller yngste aldersgruppe.

Hvilke aldersgrænser, der skal gælde, for afgrænsningen, varierer. I det følgende er aldersgrænserne sat til 19 år og yngre for de yngste og 65 år og ældre for de ældste. De yngstes antal i forhold til den erhvervsaktive gruppe betegnes ungebyrden eller ungekvoten og den tilsvarende andel for de ældste betegnes ældrebyrden eller ældrekvoten. Forsørgerbyrden opgøres summen af ungebyrden og ældrebyrden.

I figuren nedenfor er vist udviklingen i forsørgerbyrden de seneste tyve år (2001-2021) og udviklingen i de kommende tyve år (2021-2041) ifølge EU’s befolkningsprognose for de fem, EU-lande med den højeste og den laveste forsørgerbyrde i 2021. For nogle af de ti lande er forsørgerbyrden faldet de seneste 20 år, og for andre er den steget, men for alle ti gælder, at der kan forventes en stigning — og for de fleste en betydelig stigning — de kommende tyve år.

Figur: Udvikling i forsørgerbyrde for 10 udvalgte EU-lande 2001-2041

Kilde: Eurostats statistikbank demo_pjangroup, proj_19np

Som det fremgår af tabellen nedenfor, så har alle landene — undtagen Luxembourg — oplevet en forøgelse af ældrebyrden de senest tyve år. Til gengæld har ungebyrden været faldende, og det har virket begrænsende på den samlede forsørgerbyrde. Men den lave ungebyrde afspejler jo, at der er færre, der i de kommende år vil indtræde i de erhvervsaktive aldersgrupper til erstatning for de ældre, der går fra. Resultatet er, at der kan forventes en betydelig stigning i ældrebyrden i de kommende år, og da ungebyrden for de fleste landes vedkommende næsten ikke ændres, vil det føre til en stigning i den samlede forsørgerbyrde.

Tabel Udvikling i forsørgerbyrde for 10 udvalgte EU-lande 2001-2041

	Stigning 2001-2021			Forventet Stigning           2021-2041
	I alt	Heraf		I alt	Heraf
		Ældre- byrde	Unge- byrde		Ældre- byrde	Unge- byrde
Luxembourg	-7	0	-8	13	15	-2
Malta	-8	10	-18	5	7	-2
Slovakiet	-4	9	-13	15	16	-2
Cypern	-12	7	-19	9	9	0
Østrig	0	6	-7	18	17	1
Grækenland	9	10	-1	17	20	-3
Danmark	9	11	-1	14	13	1
Sverige	5	6	-1	3	6	-3
Finland	11	15	-4	2	8	-7
Frankrig	8	10	-2	12	14	-2

Kilde: Eurostats statistikbank demo_pjangroup, proj_19np

Danmarks Statistik har i en analysepublikation givet et statistisk portræt af danske landmænd i 2020. Landbrugsstatistikkens hovedkilde er den årlige landbrugs- og gartneritælling, der leverer en generel beskrivelse af landbrugets struktur med udgangspunkt i bedrifterne, dvs de enkelte gårde. Landbrugs- og gartneritællingerne fotæller meget om bedrifternes beliggenhed, størrelse og produktion, men giver ikke megen information om de personer, der er beskæftiget i bedrifterne. Den information findes til gengæld i Danmarks Statistiks personregistre, så ved at kombinere de to kilder han man kunnet etablere et personorienteret datagrundlag for en analyse af de beskæftigede i landbruget. Normalt udgøres datagrundlaget for landbrugs- og gartneritællingen af en stikprøve, men hvert  tiende år — senest i 2020 — indsamles data for alle bedrifter. Det har derfor været muligt at basere portrættet for 2020 på en totalopgørelse. I portrættet belyses både bedrifter og personer, men jeg vil i dette blogindlæg udelukkende se på persondelen.

Analysen omfatter udelukkende landmænd over 18 år, der driver landbrug for egen regning og risiko (selveje) og hvor bedriften giver beskæftigelse til mindst en person (fuldtidslandbrug). Landbrug kan også drives i selskabsform, men den type landbrug indgår ikke (landbrug drevet som interessentskaber betragtes dog som selvejede og indgår derfor). I alt var der i 2020 ca. 7.500  selvejere af fuldtidslandbrug. Ti år tidligere, i 2010, var der ca. 12.300.

Ikke mindre end 94 pct. af landmændene er mænd, men mere end 70 pct, af disse landmænd er gift, og mon ikke mange af ægtefællerne tager aktivt del i driften og også ser sig som landmænd, selvom tradition og lovgivning gør, at kun manden i statistikken registreres som sådan. Det gælder jo i hvert fald nok for en stor del af de 14 procent af landmændenes partnere, der er registreret som medarbejdende ægtefæller, men sikkert også for mange af de øvrige, der kan være registreret som lønmodtagere på familiens bedrift.

Aldersmæssigt adskiller landmændene sig fra den øvrige arbejdsstyrke ved en højere gennemsnitsalder, og gennemsnitsalderen er stigende. I 1920 var den 53,6 år mode 49,2 år i 2010. Omkring 75 pct. af landmændene har en erhvervfaglig uddannelse. For arbejdsstyrken som helhed gælder det 30 pct. En del af årsagen til den høje andel kan være, at der indtil 2010 krævedes en landbrugsuddannelse for at kunne erhverve landbrugsjord.

I analysepublikationen kan man finde mange flere detaljer i portrættet, også om andre aspekter som indkomst, pensionsforhold og landmandsbørns erhvervsvalg.

Referenser:
Danmarks Statistik: “Landbrugs- og gartneritællingen”, Dokumentation (link 24/9-2922)
Henrik Bolding Pedersen, Line Merling Arendt, Charlotte Filt Slothuus og Fenja Søndergaard Møller: “Portræt af danske landmænd”, DSTAnalyse 2022:9, Danmarks Statistik 6/9-2022 (link 24/9-2022)

Næsten alle rige lande har oplevet et fald i fertiliteten siden 1980 (med Danmark som en markant undtagelse). Ved fertilitet forstås her det antal børn, som 1000 kvinder forventes at sætte i verden gennem deres fertile periode. I samme tidsrum er erhvervsfrekvensen for kvinder (i det følgende betegnet EKV) øget for de lande, hvor den ikke allerede i 1980 lå på et højt niveau, dvs. Danmark, Sverige og Finland.  Det er naturligvis ikke særligt overraskende, at fertiliteten falder i takt en øget EKV, men fire tyske økonomer — Matthias Doepke , Anne Hannusch , Fabian Kindermann og Michele Tertilt — har i en artikel påpeget, at hvor der i 1980 ikke var nogen særlig markant sammenhæng mellem et lands fertilitet og landets EKV, så er der efter fertilitetsfaldet en tendens til at lande med høj EKV også har en relativ høj fertilitet.

Doepke m.fl. sammenligner i deres analyse tal fra OECD’s statistikbank for årene 1980 og 2000.  I figuren nedenfor er sammenhængen illustreret med anvendelse af de samme OECD-data, som Doepke m.fl. anvender i deres analyse, men udvidet med data for 1984 og 2020. Data for 1984 er medtaget fordi det gør det muligt at inddrage Danmark og UK i analysen. For disse to lande finde indeholder OECD’s statistikbank ikke data for EKV for 1980, og de indgår derfor ikke hos Doepke m.fl. De blå tendenslinier, der er indlagt i figurerne, er såkaldte median-median linier. Doepke m.fl. anvender i deres analyse tendenslinier beregnet efter mindste kvadraters metode, men det gør ikke den store forskel for resultaterne.

Figur: Fertilitet og erhvervsfrekevens for kvinder i udvalgte OECD-lande, 1980, 1884, 2000 og 2020

Kilde: OECD’s statistikbank

At der kan iagttages en positiv sammenhæng mellem EKV og fertilitet i rige OECD-lande, er ikke et udtryk, at øget EKV fører til øget fertilitet. Fertiliteten er faldet i stort set alle lande i takt med stigningen i EKV, jf. tabellen nedenfor. I tabellen er landene sorteret efter størrelsen af stigningen i EKV fra 1984 til 2020, og det fremgår, at med enkelte undtagelser (Danmark er en af dem) er faldet i fertilitet størst i de lande med størst stigning i EKV. Der er med andre ord grund til at antage, at stigende EKV fører til faldende fertilitetet, men samtidig ser det ud til, at de lande der når den højeste EKV ender med et mindre fald i fertilitet end lande der når et lavere EKV-niveau.

Tabel: Fertilitet og erhvervsfrekevens for kvinder i udvalgte OECD-lande, 1884 og 2020

	Fertilitet		Erhvervsfrekvens		Stigning 1984-2020
Land	1984	2020	1984	2020	Fertilitet	Erhvervs-frekvens
	Antal		pct.
Spain	1,73	1,36	34	81	-21	137
Nederlandene	1,49	1,55	43	84	4	93
Australien	1,84	1,58	55	79	-14	43
Tyskland	1,39	1,53	58	83	10	43
Portugal	1,90	1,4	61	87	-26	42
Italien	1,48	1,24	47	66	-16	40
Japan	1,81	1,33	60	80	-27	33
Storbritannien	1,77	1,56	67	83	-12	24
Canada	1,63	1,5	67	82	-8	23
Frankrig	1,80	1,79	68	83	-1	21
Norge	1,66	1,48	74	83	-11	12
USA	1,81	1,64	68	75	-9	10
Danmark	1,40	1,67	83	83	19	0
Sverige	1,65	1,66	88	88	1	0
Finland	1,70	1,37	86	85	-19	-1

Kilde: OECD’s statistikbank

Doepke m.fl. har også gjort sig nogle overvejelser om mulige årsager til den observerede positive sammenhæng mellem EKV og fertilitet. En vigtig faktor er den familie- og arbejdsmarkedspolitik, landene fører. F.eks påviser de en positiv sammenhæng mellem et lands udgifter til småbørnspædagogik og EMK. En anden faktor er forskelle i landenes normer og praksis for fædres deltagelse i børnepasning. Også på det punkt kan de observere en positiv sammenhæng mellem mænds andel af husholdningernes samlede tidsanvendelse på husholdnings- og børnepasningaktiviteter og EKV.

Referencer:
Matthias Doepke, Anne Hannusch, Fabian Kindermann og Michele Tertilt: “A new era in the economics of fertility”, CEPR 11 Jun 2022 (link 13/9-2022)

Nationalbanken har analyseret borgernes betalingsvaner i 2021, med særligt henblik på at belyse betydningen af digitaliseringen. Tilsvarende analyser har været gennemført for 2017 og 2019. Et af analysernes klare resultater er, at husholdningernes anvendelse af kontanter til betalinger i fysiske butikker er faldet fra 23 pct. af samtlige betalinger i 2017 til 12 pct. i 2021. Målt på andelen af omsætningen er faldet fra 16 pct. til 9 pct. Også i forbindelse med betalinger mellem private er brugen af kontanter faldende..

Faldet i kontanters andel af betalingerne gælder for alle aldersgrupper, jf. figuren nedenfor, men er ikke så markant for den yngste aldersgruppe (15-29 år), der allerede i 2017 var langt forud for de ældre aldersgrupper i overgangen fra kontant til elektronisk betaling. Den yngste gruppe har stadig et forspring, men det er blevet væsentligt indsnævret.

Kontantandelen af husholdningernes samlede betaliger i fysiske butikker. Aldersgupper, 2027, 2017 0g 2021

Kilde: Danmarks Nastionalbank: Kontanters anvendelse i samfundet

Nationalbanken har også analyseret tilfredsheden med de digitale betalingssystemer, synet på anvendelse af kontanter og covid19-pandemiens  betydning for anvendelsen af kontanter. Alt det kan man læse mere om i Nationalbankens publikation.

Referencer:
Jakob Mølgaard Heisel: “Kontanters anvendelse i samfundet”, Danmarks Nationalbank Analyse. 3/3-2022 (link 4/5-2022)