Kategori: Specifikke statistikområder

Opdatering af statistikkens branchegruppering

07/03/2023 Kommentarer

Produktion af varer og tjenester er en grundlæggende økonomisk aktivitet. I den officielle statistiks optik foregår produktion på et arbejdssted, der f.eks. kan være en bankfilial, et slagteri, en restaurant eller en butik. Arbejdssteder fordeles på brancher efter arten af deres produktion, f.eks landbrug, industri eller handel. Branchefordelingen er central ikke blot i produktionsstatistik, men også i en række andre statistikområder som f.eks beskæftigelsesstatistik, regnskabsstatistik og nationalregnskab.

Naturligvis er de overordnede regler for en så central fordeling fastlagt i internationale retningslinier. På verdensplan har FN fastlagt retningslinier, der går under betegnelsen ISIC (International Standard Industrial Classification). ISIC er en ret summarisk klassifikation, egnet til verdensomspændende internationale sammenligninger, men de enkelte lande har behov for mere detaljerede opdelinger, tilpasset deres særlige forhold. Ved at opbygge de nationale brancheklassifikationer som underopdelinger af ISIC opnår man, at både behovet for internationale sammenligninger og landenes individuelle behov kan opfyldes.

EU har etableret en fælles en underopdeling af ISIC — NACE (Nomenclature générale des Activités économiques dans les Communautés Européennes) — der skal opfylde EU-statistikkens behov. ISIC omfatter ca. 290 brancher, hvor NACE omfatter ca. 480. De enkelte medlemslande kan yderligere underopdele NACE for at opfylde nationale behov. Danmarks Statistiks underopdeling af NACE — DB07 (Dansk Branchekode 2007) — omfatter ca. 740 brancher.

I den dynamiske verden opstår hele tiden ny produkter, og gamle produkter forsvinder eller mister betydning. Derfor må brancheklassifikationer jævnligt revideres. Den aktuelle version af NACE (Revision 2) er fra 2008, men EU har besluttet, at den skal erstattes af en ny opdateret version (Revision 2.1), baseret på en ny (endnu ikke offentliggjort) version af ISIC (Revision 5). Indfasningen af den nye version af NACE i medlemslandenes indberetninger til Eurostat begynder i januar 2026.

Danmarks Statistik er i fuld gang med forberedelserne af revisionen. En opdateret udgave af Dansk Branchekode — DB25 — vi blive sendt i høring i efteråret 2023. DB25 vil træde i kraft i 2025, således at man er klar til at indberette til Eurostat efter de nye regler fra 1. januar 2026.

Referencer:
FN: “International Standard Industrial Classification of All Economic Activities Revision 4”, 2008” (link, 4/3-2023)
EUR-Lex: “Commission Delegated Regulation (EU) 2023/137 of 10 October 2022 amending Regulation (EC) No 1893/2006 of the European Parliament and of the Council establishing the statistical classification of economic activities NACE Revision 2”, 20/1-2023 (link, 5/3-2023)
Eurostat: “NACE-background”, (link, 5/3-2023)
Eurostat: “NACE Rev. 2 – Statistical classification of economic activities”,(link, 5/3-2023
Ilaria Di Matteo & Claude Macchi: “Update of ISIC Revision and NACE revision”, Dias fra ECE Meeting of the Group of Experts on Business Registers 26 – 29 September 2022, (link, 5/3-2023)
Danmarks Statistik: “DB07 – Dansk Branchekode 2007, revideret december 2015”, (link, 5/3-2023)

Verdens sundhedsystemer er i vanskeligheder

21/02/2023 Kommentarer

Det danske sundhedssystem er i vanskeligheder. Stigende ventetid på behandling, øget pres på akutmodtagelsen, hyppigere overskridelse af 30-dages fristen for undersøgelse og udredning af sygehushenviste patienter, og faldende produktion trods flere ansatte. Det er konklusionerne i Indenrigs- og sundhedsministeriets rapport: “Eftersyn af sygehusvæsenet”. Der er øjensynligt ikke tale om et specifikt dansk problem. The Economist — et britisk ugeskrift — taler ligefrem om kaos og om at sundhedssystemerne er nærmere sammenbrud end de var før covid-19 pandemiens udbrud i 1. kvartal 2020 (link).

Datagrundlaget for Indenrigs- og sundhedsministeriets rapport er egne opgørelser på grundlag af Landspatientregistret og The Economist bygger deres artikel på data sammenstykket fra meget forskellige typer af kilder. I begge tilfælde er bidraget fra den officielle statistik meget begrænset. Der har ikke i den officielle sundhedsstatistik været tradition for hurtige og højfrekvente statistikker, således som man kender det den økonomiske konjunkturstatistik. Covid19-pandemien ændrede på det billede og Danmarks Statistik — i lighed med andre officielle statistikproducenter — etablerede højfrekvente sundhedsmæssige korttidsstatistikker på eksperimentel basis. Størst betydning for den overordnede belysning af sundhedstilstanden er opgørelserne af antal daglige og ugentlige dødsfald.

Intet tyder på, at årsagen til vanskelighederne er nedskæringer og besparelser. Indenrigs- og sundhedsministeriets rapport viser, at antallet af ansatte i det danske hospitalsvæsen er øget, og The Economist finder at i OECD-landene øges både antallet af ansatte og sundhedsudgifternes andel af BNP. Alligevel vokser køer og ventetider.

Den faktiske aktivitet — f.eks.i form af indlæggelser og behandlinger — er faldende, dvs de ansattes produktivitet er faldende, så det kan ikke udelukkende være en stigende efterspørgsel, der er problemet. The Economist peger dog på, at et efterslæb af udsatte behandlinger i forbindelse med pandemien, formentlig betyder, at der faktisk er er en forøget efterspørgsel. Faldet i produktivitet kan måske forklares ved, at de ansatte arbejdede særligt hårdt tidligere i pandemien, og at en kombination af udbrændthed og tilbagevenden til normalt arbejdstempo nu slår igennem. Indenrigs- og sundhedsministeriets rapport nævner herudover stor udskiftning blandt sygeplejersker, flaskehalsproblemer og dårlig udnyttelse af personalets kvalifikationer — f.eks. narkosesygeplejersker, der ikke anvender deres speciale i praksis.

Når problemer er erkendt er et rimelig næste skridt at tage fat på løsninger. The Economist mener at bedre tider er på vej, bl.a fordi de negative virkninger af pandemien nu er aftagende. Men nye udfordringer er på vej, bl.a. aldrende befolkninger, så man skal ikke forvente at alt bliver lige så godt som som før pandemien.

Referencer:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet: “Eftersyn af sygehusvæsenet”, 12/1-2023 (link, 24/1-2023)
The Economist: “Why health-care services are in chaos everywhere”, 15/1-20123 (link 24/1-2023)
The Economist: “Excess deaths are soaring as health-care systems wobble”, 19/1-2023 (link, 24/1-2023)

Nyt sundhedsindeks for England

03/01/2023 Kommentarer

I november 2022 introducerede det britiske statistikbureau — ONS — et nyt sundhedsindeks. I første omgang er kun England omfattet af indekset, men det er meningen at det senere skal udbredes til alle dele af UK. Formålet er at give et samlet overblik over nationens samlede sundhedstilstand, uden at skygge for vigtige detaljer. Detaljene tilgodeses gennem offentliggørelse af omkring 70 indikatorer for hver af 307 “kommuner” (LTLA). Hver indikator vedrører et aspekt af den samlede sundhed, f.eks. spædbørnsdødelighed, misbrug af alkohol, overvægt eller luftforurening.

På det geografiske område tilgodeses overblikket ved at kommunnerne grupperes i 24 “amter” (UTLA), der igen grupperes i ni regioner. Indikatorerne grupperes i 14 subdomæner, f.eks. mental sundhed, adfærdsmæssige risikofaktorer og kriminalitet, der igen grupperes i tre domæner: sunde mennesker, sunde liv og sunde steder. En oversigt over domæner og subdomæner er vist nedenfor. Det helt store, men unuancerede, overblik tilgodeses ved et samlet sundhedsindeks for England som helhed.

Domæne	Subdomæne
Sunde mennesker	Adfærdsmæssige risikofaktorer
	Børn og unge
	Fysiologiske risikofaktorer
	Beskyttende foranstaltninger
Sunde liv	Vanskeligheder i dagligdagen
	Mentalt helbred
	Dødelighed
	Personligt velbefindende
	Fysiske helbredsforhold
Sunde steder	Adgang til grønne områder
	Adgang til tjenester
	Kriminalitet
	Økonomiske og arbejdsmæssige forhold
	Levevilkår

Udgangspunktet for beregningen af indeksene England som helhed i 2015. Det betyder, at alle indeks for England i 2015 er 100. I tabellen nedenfor er vist resulaterne for 2020 for de ni regioner og de tre domæner

	Sunde mennesker	Sunde liv	Sunde steder	Samlet indeks
ENGLAND	95	101	103	100
North East	83	96	103	93
North West	89	96	105	96
Yorkshire and The Humber	89	98	102	96
East Midlands	94	103	107	101
West Midlands	91	95	102	96
East of England	98	106	107	104
London	108	98	92	99
South East	98	109	107	105
South West	95	109	109	105

Kilde: Health Index scores, England

Sundhed er i overensstemmelse med Verdenssundhedsorganisation (WHO) defineret som “en tilstand af fuldstændig fysisk, mentalt og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svagheder”. Ved konstruktionen af indekset er anvendt data fra allerede publicerede kilder, så ingen yderligere dataindsamling har været nødvendig. Ved udvælgelse af kilder har navnlig tre kriterier været væsentlige:

Data skal være tilgængelige for en periode, der er lang nok til at sammenligning over tid giver mening
Der skal være en høj sandsynlighed for, at data vil være tilgængelige i fremtiden
Data skal være tilgængelige på kommuneniveau (LTLA)

De indsamlede data gennemgår en ret omfattende proces, der bl.a omfatter imputationer, normalisering og håndtering af afvigere, før de indgår i de endelige indikatorer. På den måde sikres det, at tidsserierne er konsistente, fuldstændige og nemme at sammenligne.

Referencer:

Office for National Statistics (ONS): “Health Index scores, England”, 9. november 2022, ONS website (link 2/1-2023)
Office for National Statistics (ONS): “Health in England: 2015 to 2020”, 9. november 2022, ONS website, statistical bulletin (link 16/12-2022)
Office for National Statistics (ONS): “Health Index contents and definitions”, 9 november 2022, ONS website, methodology article, (link 19/12-2022)
Office for National Statistics (ONS): “Health Index methods and development: 2015 to 2020”, 9 november 2022, ONS website, Methodology, (link 19/12-2022)

Klimastatistik

13/12/2022 Kommentarer

Klimastatistik er ikke et af Danmarks Statistiks eller andre officielle statistikinstitutters kerneområder, hvis man ved klimaststistik forstår data om fænomener, der direkte beskriver klimaet. Danmarks Statistik har ganske vist på deres hjemmeside en temaside med overskriften klima, men den handler ikke direkte om klimaet, men om udledning af drivhusgasser. Disse udledninger påvirker klimaet, men er ikke klimaet. Den egentlige statistiske belysning af klimaet består i opgørelser af de såkaldte klimatiske dataelementer. Det er lidt forskelligt, hvilke elementer de forskellige producenter af klimastatistik anvender, men Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), der står for den danske klimastatistik, leverer i deres klimarapport opgørelser omkring vind (retning og hastighed), lufttryk, lufttemperatur, luftfugtighed, nedbør, solskinstimer og sne (højde og udbredelse).

Som summarisk mål for udviklingen i klimaet anvendes sædvanligvis temperaturen nær jordoverfladen. Der findes forskellige opgørelser af denne størrelse, men navnlig følgende tre dataserier har vundet stor udbredelse:

HadCRUT4 udarbejdes af UK’s meteorologiske institut — The Met Office
GISTEMP udarbejdes af USA’s nationale myndighed for luftfart og rumforskning — NASA
NOAA Global Temp udarbejdes af USA’s nationale myndighed for hav- og atmosfæreforskning — NOAA

I Eurostats statistikbank findes opgørelser fra alle de tre nævnte kilder for temperaturudviklingen for Europa og for Verden. Der er ikke tale om officiel statistik, og ingen af producenterne er hjemmehørende i EU, så man kan ikke uden videre regne med, at de følger EU’s kvalitetskodeks for officiel statistik. Men af Eurostats metadada om de tre serier fremgår det, at data overvåges ved anvendelse af standardiserede metoder for at sikre kvalitet og sammenlignelighed.

Selv om der er forskel i opgørelsesmetoderne, så viser alle tre serier i store træk samme udvikling. I figuren nedenfor har jeg valgt at anvende HadCRUT4 fordi det er den serie, der kan føres længst tilbage (til 1850). Figuren viser stigningen (Celcius) i den gennemsnitlige overfladetemperatur (near surface temperature) i forhold til gennemsnittet for 1850-1899.

Figur: Udvikling i overfladetemperatur 1850-2019, HadCRUT4

**Kilde:** Eurostats Statistikbank sdg_13_30

Referencer:
Eurostat: “Global and European Temperatures”, 22/6-2022, (link 11/12-2022)
Eurostat: “Mean near surface temperature deviation (source EEA)”, Reference Metadata (link 22/11-2022)

Værdien af husholdningernes forbrug af internettjenester

29/11/2022 Kommentarer

Den økonomiske statistiks bedst kendte og oftest anvendte begreb — bruttonationalproduktet eller BNP — bliver mere og mere vanskeligt både at opgøre og at fortolke, jvf f.eks Bean rapporten (se tidl.indlæg). BNP er et mål for den samlede værditilvækst, der skabes i produktionen, og reglerne for hvordan denne produktion afgrænses og opgøres er fastlagt i FN’s internationale retningslinjer for nationalregnskaber — System of National Accounts eller SNA. Varer og tjenester, der sælges (og købes) eller som produceres af det offentlige og gratis eller til reduceret pris stilles til rådighed for befolkningen (f.eks politi, uddannelse og gadebelysning) udgør de centrale dele af produktionen. Lidt mere kompliceret er behandlingen af varer og tjenester, som husholdningerne fremstiller internt og selv forbruger. Her opstiller opstiller SNA en række regler for hvad der skal indgå, og hvad der ikke skal. Bl.a. udelades husholdningernes produktion af en række tjenesteydelser til eget brug, f.eks. madlavning, rengøring og børnepasning. Disse udeladelser betyder, at både husholdningernes produktion og forbrug undervurderes.

Fremkomsten af gratis digitale tjenester som Facebook og Twitter har sat fokus på endnu en kilde til undervurdering af husholdningernes forbrug. De gratis digitale tjenesters popularitet efterlader ingen tvivl om de spiller en stor rolle for forbrugernes velfærd, men da der ikke sker en direkte betaling, sker der heller ingen registrering i nationalregnskabets opgørelse af forbruget. OECD’s chefstatistiker — Paul Schreyer — har i en artikel søgt at belyse værdien af de gratis digitale tjenester i relation til nationalregnskabet forbrugsopgørelse. Han anvender USA som reference, men hovedresultaterne er uden tvivl anvendelige for ethvert højt digitaliseret samfund.

Hvis værdien af den underholdning, de digitale tjenester giver husholdningerne, skal indgå i forbruget, sådan som det defineres i nationalregnskabet, skal værdien først indregnes i produktionen. Første spørgsmål er derfor, hvem der står for denne produktion. Schreyers bud er, at det gør husholdningerne selv. Værdiskabelsen ved produktionen (nationalproduktet) sker i nationalregnskabet ved at producenten kombinerer arbejdskraft og kapital i en produktionsproces. I dette tilfælde leveres kapitalen af de digitale tjenester og arbejdskraften af husholdningerne selv i kraft af den tid de bruger på medierne. Da en beregning af værdien af det samlede forbrug af digitale tjenester vil være ret omfattende, vælger Schreyer at koncentrere sig om en enkelt tjeneste, nemlig Facebook. Uheldigvis er stort set ingen af de data der kræves for denne beregning direkte tilgængelige, så den må i høj grad baseres på forenklinger og skøn.

Med alle forbehold når Schreyer frem til det resultat, at USA’s nationalprodukt (BNP) i perioden 2004-2017 ville være vokset mellem 0,04 og 0,2 procentpoint mere, hvis værdien af husholdningernes forbrug af Facebook-tjenester var inkluderet.. Det lyder måske ikke af meget, men dels er der tale om årlig vækst, der akkumuleres gennem tiden, og dels vedrører beregningen kun Facebook. Inddrages andre tjenester vil effekten naturligvis blive større. Schreyers vigtigste pointe er, at forbruget af digitale tjenester har en væsentlig betydning for husholdningernes velfærd, men at denne værdi ikke afspejles i det nationalregnskabsmæssigt opgjorte forbrug.

Om reglerne for beregning af nationalregnskabets produktion og forbrug skal ændres, så det kommer til at omfatte et beregnet forbrug af digitale tjenester tager Schreyer ikke direkte stilling til. Tværtimod påpeger han, at der er andre former for ikke-indregnet forbrug, f.eks. rengørings- og børnepasningstjenester, der med lige så stor ret kunne indregnes

Referencer

Paul Schreyer: “Accounting for free digital services and household production – an application to Facebook (Meta)”, Eurona juni 2022 s.7-23 (link 26/11-2022)

EU-landenes forsørgerbyrde

15/11/2022 Kommentarer

En vigtig opgave for ethvert velfungerende samfund er at sikre forsørgelsen af de, der ikke kan forsørge sig selv. Det kaldes samfundets forsørgerbyrde. Der kan være mange grunde til, at en person ikke er i stand til or forsørge sig selv, men i den definition af forsørgerbyrde, der anvendes i den officielle statistik, forenkles begrebet til at omfatte de ældste og de yngste. Det er altså udelukkende alderen, der afgør om en person tilhører gruppen, der skal forsørges eller ej. Den befolkningsgruppe, der skal bære forsørgerbyrden — dvs. som hverken er blandt de ældste eller de yngste — betegnes den erhvervsaktive aldersgruppe. En person, der ikke kan forsørge sig selv på grund af sygdom eller arbejdsløshed, eller som forsørges af en ægtefælle indgår derfor i den erhvervsaktive aldersgruppe, hvis ikke personen tilhører den ældste eller yngste aldersgruppe.

Hvilke aldersgrænser, der skal gælde, for afgrænsningen, varierer. I det følgende er aldersgrænserne sat til 19 år og yngre for de yngste og 65 år og ældre for de ældste. De yngstes antal i forhold til den erhvervsaktive gruppe betegnes ungebyrden eller ungekvoten og den tilsvarende andel for de ældste betegnes ældrebyrden eller ældrekvoten. Forsørgerbyrden opgøres summen af ungebyrden og ældrebyrden.

I figuren nedenfor er vist udviklingen i forsørgerbyrden de seneste tyve år (2001-2021) og udviklingen i de kommende tyve år (2021-2041) ifølge EU’s befolkningsprognose for de fem, EU-lande med den højeste og den laveste forsørgerbyrde i 2021. For nogle af de ti lande er forsørgerbyrden faldet de seneste 20 år, og for andre er den steget, men for alle ti gælder, at der kan forventes en stigning — og for de fleste en betydelig stigning — de kommende tyve år.

Figur: Udvikling i forsørgerbyrde for 10 udvalgte EU-lande 2001-2041

Kilde: Eurostats statistikbank demo_pjangroup, proj_19np

Som det fremgår af tabellen nedenfor, så har alle landene — undtagen Luxembourg — oplevet en forøgelse af ældrebyrden de senest tyve år. Til gengæld har ungebyrden været faldende, og det har virket begrænsende på den samlede forsørgerbyrde. Men den lave ungebyrde afspejler jo, at der er færre, der i de kommende år vil indtræde i de erhvervsaktive aldersgrupper til erstatning for de ældre, der går fra. Resultatet er, at der kan forventes en betydelig stigning i ældrebyrden i de kommende år, og da ungebyrden for de fleste landes vedkommende næsten ikke ændres, vil det føre til en stigning i den samlede forsørgerbyrde.

Tabel Udvikling i forsørgerbyrde for 10 udvalgte EU-lande 2001-2041

	Stigning 2001-2021			Forventet Stigning 2021-2041
	I alt	Heraf		I alt	Heraf
	I alt	Ældre- byrde	Unge- byrde	I alt	Ældre- byrde	Unge- byrde
Luxembourg	-7	0	-8	13	15	-2
Malta	-8	10	-18	5	7	-2
Slovakiet	-4	9	-13	15	16	-2
Cypern	-12	7	-19	9	9	0
Østrig	0	6	-7	18	17	1
Grækenland	9	10	-1	17	20	-3
Danmark	9	11	-1	14	13	1
Sverige	5	6	-1	3	6	-3
Finland	11	15	-4	2	8	-7
Frankrig	8	10	-2	12	14	-2

Kilde: Eurostats statistikbank demo_pjangroup, proj_19np

Danmarks Statistiks portræt af danske landmænd

27/09/2022 Kommentarer

Danmarks Statistik har i en analysepublikation givet et statistisk portræt af danske landmænd i 2020. Landbrugsstatistikkens hovedkilde er den årlige landbrugs- og gartneritælling, der leverer en generel beskrivelse af landbrugets struktur med udgangspunkt i bedrifterne, dvs de enkelte gårde. Landbrugs- og gartneritællingerne fotæller meget om bedrifternes beliggenhed, størrelse og produktion, men giver ikke megen information om de personer, der er beskæftiget i bedrifterne. Den information findes til gengæld i Danmarks Statistiks personregistre, så ved at kombinere de to kilder han man kunnet etablere et personorienteret datagrundlag for en analyse af de beskæftigede i landbruget. Normalt udgøres datagrundlaget for landbrugs- og gartneritællingen af en stikprøve, men hvert tiende år — senest i 2020 — indsamles data for alle bedrifter. Det har derfor været muligt at basere portrættet for 2020 på en totalopgørelse. I portrættet belyses både bedrifter og personer, men jeg vil i dette blogindlæg udelukkende se på persondelen.

Analysen omfatter udelukkende landmænd over 18 år, der driver landbrug for egen regning og risiko (selveje) og hvor bedriften giver beskæftigelse til mindst en person (fuldtidslandbrug). Landbrug kan også drives i selskabsform, men den type landbrug indgår ikke (landbrug drevet som interessentskaber betragtes dog som selvejede og indgår derfor). I alt var der i 2020 ca. 7.500 selvejere af fuldtidslandbrug. Ti år tidligere, i 2010, var der ca. 12.300.

Ikke mindre end 94 pct. af landmændene er mænd, men mere end 70 pct, af disse landmænd er gift, og mon ikke mange af ægtefællerne tager aktivt del i driften og også ser sig som landmænd, selvom tradition og lovgivning gør, at kun manden i statistikken registreres som sådan. Det gælder jo i hvert fald nok for en stor del af de 14 procent af landmændenes partnere, der er registreret som medarbejdende ægtefæller, men sikkert også for mange af de øvrige, der kan være registreret som lønmodtagere på familiens bedrift.

Aldersmæssigt adskiller landmændene sig fra den øvrige arbejdsstyrke ved en højere gennemsnitsalder, og gennemsnitsalderen er stigende. I 1920 var den 53,6 år mode 49,2 år i 2010. Omkring 75 pct. af landmændene har en erhvervfaglig uddannelse. For arbejdsstyrken som helhed gælder det 30 pct. En del af årsagen til den høje andel kan være, at der indtil 2010 krævedes en landbrugsuddannelse for at kunne erhverve landbrugsjord.

I analysepublikationen kan man finde mange flere detaljer i portrættet, også om andre aspekter som indkomst, pensionsforhold og landmandsbørns erhvervsvalg.

Referenser:
Danmarks Statistik: “Landbrugs- og gartneritællingen”, Dokumentation (link 24/9-2922)
Henrik Bolding Pedersen, Line Merling Arendt, Charlotte Filt Slothuus og Fenja Søndergaard Møller: “Portræt af danske landmænd”, DSTAnalyse 2022:9, Danmarks Statistik 6/9-2022 (link 24/9-2022)

Fertilitet og kvinders erhvervsfrekvens

13/09/2022 Kommentarer

Næsten alle rige lande har oplevet et fald i fertiliteten siden 1980 (med Danmark som en markant undtagelse). Ved fertilitet forstås her det antal børn, som 1000 kvinder forventes at sætte i verden gennem deres fertile periode. I samme tidsrum er erhvervsfrekvensen for kvinder (i det følgende betegnet EKV) øget for de lande, hvor den ikke allerede i 1980 lå på et højt niveau, dvs. Danmark, Sverige og Finland. Det er naturligvis ikke særligt overraskende, at fertiliteten falder i takt en øget EKV, men fire tyske økonomer — Matthias Doepke , Anne Hannusch , Fabian Kindermann og Michele Tertilt — har i en artikel påpeget, at hvor der i 1980 ikke var nogen særlig markant sammenhæng mellem et lands fertilitet og landets EKV, så er der efter fertilitetsfaldet en tendens til at lande med høj EKV også har en relativ høj fertilitet.

Doepke m.fl. sammenligner i deres analyse tal fra OECD’s statistikbank for årene 1980 og 2000. I figuren nedenfor er sammenhængen illustreret med anvendelse af de samme OECD-data, som Doepke m.fl. anvender i deres analyse, men udvidet med data for 1984 og 2020. Data for 1984 er medtaget fordi det gør det muligt at inddrage Danmark og UK i analysen. For disse to lande finde indeholder OECD’s statistikbank ikke data for EKV for 1980, og de indgår derfor ikke hos Doepke m.fl. De blå tendenslinier, der er indlagt i figurerne, er såkaldte median-median linier. Doepke m.fl. anvender i deres analyse tendenslinier beregnet efter mindste kvadraters metode, men det gør ikke den store forskel for resultaterne.

Figur: Fertilitet og erhvervsfrekevens for kvinder i udvalgte OECD-lande, 1980, 1884, 2000 og 2020

Kilde: OECD’s statistikbank

At der kan iagttages en positiv sammenhæng mellem EKV og fertilitet i rige OECD-lande, er ikke et udtryk, at øget EKV fører til øget fertilitet. Fertiliteten er faldet i stort set alle lande i takt med stigningen i EKV, jf. tabellen nedenfor. I tabellen er landene sorteret efter størrelsen af stigningen i EKV fra 1984 til 2020, og det fremgår, at med enkelte undtagelser (Danmark er en af dem) er faldet i fertilitet størst i de lande med størst stigning i EKV. Der er med andre ord grund til at antage, at stigende EKV fører til faldende fertilitetet, men samtidig ser det ud til, at de lande der når den højeste EKV ender med et mindre fald i fertilitet end lande der når et lavere EKV-niveau.

Tabel: Fertilitet og erhvervsfrekevens for kvinder i udvalgte OECD-lande, 1884 og 2020

	Fertilitet		Erhvervsfrekvens		Stigning 1984-2020
Land	1984	2020	1984	2020	Fertilitet	Erhvervs-frekvens
Land	Antal		pct.
Spain	1,73	1,36	34	81	-21	137
Nederlandene	1,49	1,55	43	84	4	93
Australien	1,84	1,58	55	79	-14	43
Tyskland	1,39	1,53	58	83	10	43
Portugal	1,90	1,4	61	87	-26	42
Italien	1,48	1,24	47	66	-16	40
Japan	1,81	1,33	60	80	-27	33
Storbritannien	1,77	1,56	67	83	-12	24
Canada	1,63	1,5	67	82	-8	23
Frankrig	1,80	1,79	68	83	-1	21
Norge	1,66	1,48	74	83	-11	12
USA	1,81	1,64	68	75	-9	10
Danmark	1,40	1,67	83	83	19	0
Sverige	1,65	1,66	88	88	1	0
Finland	1,70	1,37	86	85	-19	-1

Kilde: OECD’s statistikbank

Doepke m.fl. har også gjort sig nogle overvejelser om mulige årsager til den observerede positive sammenhæng mellem EKV og fertilitet. En vigtig faktor er den familie- og arbejdsmarkedspolitik, landene fører. F.eks påviser de en positiv sammenhæng mellem et lands udgifter til småbørnspædagogik og EMK. En anden faktor er forskelle i landenes normer og praksis for fædres deltagelse i børnepasning. Også på det punkt kan de observere en positiv sammenhæng mellem mænds andel af husholdningernes samlede tidsanvendelse på husholdnings- og børnepasningaktiviteter og EKV.

Referencer:
Matthias Doepke, Anne Hannusch, Fabian Kindermann og Michele Tertilt: “A new era in the economics of fertility”, CEPR 11 Jun 2022 (link 13/9-2022)

Integration af makro- og mikrostatistik om husholdningenes økonomi

07/06/2022 Kommentarer

Husholdningernes indkomst og forbrug er to centrale størrelse,når husholdningernes økonomiske velfærd skal vurderes. Begge størrelser opgøres i nationalregnskabet, der er et af den officielle statistiks flagskibe, når det gælder opgørelser af høj kvalitet, herunder en høj grad af sammenlignelighed både mellem lande og over tid. Til gengæld opgøres kun tal for husholdningerne samlet, og intet om forskelle mellem typer af husholdninger, f,eks fordeling efter husholdningsindkomstens størrelse. Den slags opgørelser findes i andre dele af den officielle statistik, men her er kvaliteten og navnlig den internationale sammenlignelighed ringere. En fælles OECD-Eurostat ekspertgruppe har i en årrække arbejdet med en bedre integration af disse to statistikområder — gerne betegnet makro- og mikrostatistik — og de har nu udsendt en rapport om de foreløbige resultater.

Projektet har fulgt to forskellige spor. I det ene spor udarbejdede en række af de deltagende lande nationalregnskabsbaserede opgørelser med husholdningsfordelinger på grundlag af nationalt tilgængeligt materiale og efter retningslinjer fastlagt af ekspertgruppen. I det andet spor udarbejdede Eurostat tilsvarende opgørelser på grundlag af eksisterende data indberettet af medlemslandene som led i det løbende statistiksamarbejde. Bindingen til eksisterende materiale indsamlet i andre sammenhænge betyder, at Eurostat centraliserede metode har nogle begrænsninger i forhold til de nationale opgørelser, men til gengæld er en større kreds af lande omfattet.

I tabellen nedenfor er vist nogle resultater fra den nationale danske opgørelse. Husholdningerne er i tabellen opdelt på kvintiler af ækvivaleret indkomst. Første kvintil omfatter den femtedel af husholdningerne med de laveste indkomster og femte kvintil den femtedel med de højeste indkomster. At indkomsten er ækvivaleret betyder, at der er korrigeret for forskelle i husstandsstørrelse og -sammensætning.

Tabel: Husholdningernes samlede indkomster fordelt på kvintiler af ækvivaleret disponibel indkomst. 2015

mia. kr	Kvintil
mia. kr	1.	2.	3.	4.	5.	Total
Løn og virksomhedsoverskud	75	90	145	254	464	1.028
Lejeværdi af ejerbolig	7	9	12	19	28	74
Formueindkomst(netto)	-10	-8	-9	-11	121	83
Sociale overførsler	52	97	95	81	85	410
Andre løbende overførsler (indtægt)	1	1	2	6	32	42
Indkomst i alt	125	189	244	349	730	1.636
Skatter og socialsikkringsbidrag	60	69	95	147	268	639
Andre løbende overførsler (udgift)	38	2	2	2	2	45
Disponoibel indkomst	27	118	148	200	460	953

Kilde Eurostat Experimental Statistics

Ikke overraskende viser tabellen, at skatter og socialsikringsbidrag er stigende med stigende indkomst. Mere overraskende er det måske, at husholdningerne med de laveste indkomster har de største betalinger af andre løbende overførsler. Posten omfatter bl.a. gaver og lignende mellem husholdninger. En del af forklaringen kan være, at den laveste indkomstgruppe omfatter mange immigranter, der sender penge til familien i hjemlandet, de såkaldte personlige remitter (se tidl indlæg).

På Eurostats hjemmeside under eksperimentel statistik er resultater fra flere lande, både af de nationale og decentraliserede opgørelser, offentliggjort. Her findes også detaljerede beskrivelser af de anvendte begreber og metoder.

Referencer:
Eurostat: “ExperimentalStatistics: Income and Consumption”, (link 24/5-2022)
Alessandra Coli, Radoslav Istatkov, Hakam Jayyousi, Friderike Oehler, Orestis Tsigkas: “Distributional national account estimates for household income and consumption: methodological issues and experimental results, 2022 edition”, European Union / OECD 2022 (link 24/5-2022)

Anvendelse af kontanter i daglige betalinger

18/05/2022 Kommentarer

Nationalbanken har analyseret borgernes betalingsvaner i 2021, med særligt henblik på at belyse betydningen af digitaliseringen. Tilsvarende analyser har været gennemført for 2017 og 2019. Et af analysernes klare resultater er, at husholdningernes anvendelse af kontanter til betalinger i fysiske butikker er faldet fra 23 pct. af samtlige betalinger i 2017 til 12 pct. i 2021. Målt på andelen af omsætningen er faldet fra 16 pct. til 9 pct. Også i forbindelse med betalinger mellem private er brugen af kontanter faldende..

Faldet i kontanters andel af betalingerne gælder for alle aldersgrupper, jf. figuren nedenfor, men er ikke så markant for den yngste aldersgruppe (15-29 år), der allerede i 2017 var langt forud for de ældre aldersgrupper i overgangen fra kontant til elektronisk betaling. Den yngste gruppe har stadig et forspring, men det er blevet væsentligt indsnævret.

Kontantandelen af husholdningernes samlede betaliger i fysiske butikker. Aldersgupper, 2027, 2017 0g 2021

Kilde: Danmarks Nastionalbank: Kontanters anvendelse i samfundet

Nationalbanken har også analyseret tilfredsheden med de digitale betalingssystemer, synet på anvendelse af kontanter og covid19-pandemiens betydning for anvendelsen af kontanter. Alt det kan man læse mere om i Nationalbankens publikation.

Referencer:
Jakob Mølgaard Heisel: “Kontanters anvendelse i samfundet”, Danmarks Nationalbank Analyse. 3/3-2022 (link 4/5-2022)

Tre analyser om segregering fra Danmarks Statistik

03/05/2022 Kommentarer

Tendensen til at befolkningsgrupper med fælles karakteristika bor i geografiske områder adskilt fra grupper med andre karakteristika kaldes segregering. Segregering kan f.eks være baseret på indkomst, uddannelse eller etnicitet. Traditionelt har man belyst graden af segregering i et land ved at sammenligne befolkningssammensætningen i forskellige geografiske områder, feks. kommuner, og undersøgt om særlige grupper, f.eks. bistandsmodtagere eller højtuddannede var over- eller underrepræsenteret i visse kommuner.

En mere direkte måde er at tage udgangspunkt i hver enkelt person og beregne et personligt nabolag f.eks. defineret som den cirkel inden for hvilken 250 af personens nærmeste naboer bor. Uheldigvis er denne metode voldsomt beregningskrævende, men ved en tillempet metode, hvor det analyserede land opdeles i små kvadrater på 100 gang 100 meter, og alle personer inden for et kvadrat behandles som en enhed, kan man opnå anvendelige resultater med en overkommelig beregningsindsats. Danmark Statistik har benyttet denne fremgangsmåde i tre analyser til belysning af hhv. udviklingen i multietniske nabolag, segregering på grundlag af uddannelse og indkomst og befolkningssammensætningen i boligområder, der har været på ghettolisterne. Danmarks Statistiks beregninger er baseret på programmet EquiPop, der oprindeligt er udviklet på Uppsala Universitet af kulturgeografen John Östh.

Analysen af multietniske nabolag belyser udviklingen fra 1990 — hvor indvandrere og efterkommere udgjorde 4 pct. af befolkningen — til 2020, hvor andelen var steget til 11 pct. Det fører — ikke så overraskende — til en stigende udbredelse af multietniske nabolag. F.eks. faldt andelen af befolkningen, der bor i i områder, hvor alle de 50 nærmeste naboer er af dansk oprindelsede, fra 34 pct. i 1990 til 10 pct i 2020. Der er dog store regionale forskelle. I Region Hovedstaden var andelen i 2020 tæt på nul. I de øvrige regioner svingede andelen mellem 10 og 16 pct.

Analysen af uddannelse og indkomst vedrører året 2019. Konklusionen er at der er en klar tilbøjelighed til at personer med høj uddannelse og høj indkomst bor i særlige områder i de store byer — København, Århus Odense og Ålborg.

Analysen af ghettoområderne viser en stigning i andelen af indvandrere og efterkommere i områderne fra 19 pct. i 1990 til 62 pct. i 2017, dvs ca. en tredobling, hvilket svarer nogenlunde til udviklingen i Danmark som helhed (fra 4 til 13 pct). Andelen af personer med en videregående uddannelse voksede i ghettoområderme fra 8 pct. til 21 pct og i Danmark som helhed 19 pct. til 38 pct. Her er altså sket en vis indsnævring af forskellene. Mest markant er udviklingen i andelen af personer med lav indkomst. I 1990 var andelen ca 4 pct. både i ghettoområderne og i landet som helhed. I 2017 var andelen steget til 7 pct. i landet som helhed, men til hele 21 pct. i ghettoområderne.

Referencer:
Marcin Jan Stonawski, Henning Christiansen og Sose Hakhverdyanrcin: “Udviklingen i multinationale nabolag fra 1990 til 2020”, DSTAnalyse 22/3-2022 (link 29/4-2022)
Henning Christiansen, Michael Berg Rasmussen, Emil Habes og Anne Kaag Andersen: “Samler de højtlønnede og højtuddannede sig få steder i byerne?”, DstAnalyse 23/1-2020 (link 29/4-2022)
Marcin Jan Stonawski, Henning Christiansen, Sose Hakhverdyan og Anne Kaag Andersen: “Hvem bor i og omkring 53 boligområder, der har været på ghettolisterne?”, DSTAnalyse 21/6-2021 (link 29/4-2022)
John Östh: “Introducing the EquiPop software an application for the calculation of k-nearest neighbour contexts/neighbourhoods”, (link 29/4-2022)

Opdatering af de internationale retningslinier for nationalregnskaber

19/04/2022 Kommentarer

Nationalregnskabet udgør grundstammen i den økonomiske statistik. Generelt er nationalregnskabet den mest pålidelige og mest sammenlignelige af alle statistikker. Det skyldes, at det bygger på et grundlag af internationale aftaler, der både stiller krav til begreber og opgørelsesmetode, der skal bidrage til konsistens og sammenlignelighed, og til kvaliteten af opgørelserne. Principielt er kvalitetskravene de samme som stilles til al officiel statistik, men de overvåges og håndhæves i højere grad af internationale organisationer, fordi nationalregnskaberne ofte anvendes som grundlag for tildeling af lån og økonomisk støtte og for opgørelse af medlemslandenes bidrag til organisationerne. Overvågningen og håndhævelsen er klart mest udviklet i EU, men også andre, f.eks. OECD og Verdensbanken, deltager.

De nugældende retningslinier er beskrevet i publikationen System af National Accounts 2008 (SNA 2008), der af FN’s Statistiske Kommission (UNSC) er fastlagt som den internationale standard for udarbejdelse af nationalregnskaber. En række internationale arbejdsgrupper har stået for udarbejdelsen af de detaljerede retningslinjer, og en gruppe betegnet the Inter-Secretariat Working Group on National Accounts (ISWGNA) har stået for planlægning og koordinering. ISWGNA omfatter fem internationale organisationer: Eurostat, IMF, OECD, FN og Verdensbanken. SNA 2008 blev — som navnet antyder — vedtaget i i 2008 og blev implementeret i de fleste lande i de følgende år. I EU-landene blev SNA 2008 implementeret i 2014 i form af en forordning — European System of Accounts (ESA) — der er i overensstemmelse med SNA, men på nogle områder indeholder nogle præciseringer.

Nationalregnskabet må naturligvis hele tiden tilpasses udviklingen i den økonomiske virkelighed, som det skal afspejle. I et vist omfang kan justeringer ske inden for den gældende SNA, men efter en årrække er der behov for en mere grundlæggende opdatering af retningslinjerne — de såkaldte hovedrevisioner. Arbejdet med den næste hovedrevision har været igang siden implementeringen af den nugældende SNA. Opdateringen tager udgangspunkt i en liste omfattende 35 konkrete punkter, hvor der kan være behov for opdatering af den nugældende SNA. De endelige ændringer fastlægges efter omfattende konsultationer med statistikproducenter, politikere, forskere og brugere. Nogle af punkterne vil yderligere blive aftestet ved konkrete eksperimenter i udvalgte lande.

Det er planen, at den næste udgave af SNA skal vedtages endeligt af af UNSC i 2025.

Referencer:
United Nations: “System of National Accounts 2008”, New York 2009 (link 16/4-2022)
ISWGNA: Webside for Intersecretariat Working Group on National Accounts (link 16/4-2022)
ISWGNA: “Towards the 2025 SNA” (link 17/4-2022)
ISWGNA: “List of SNA research issues for the updating of the 2008 SNA” (link,17/4-2022)
Eurostat: “European System of Accounts 2010”, European Union 2013, (link 16/4-2022)

Boligpriser før, under og efter covid-19 krisen

25/01/2022 Kommentarer

Set på verdensplan har huspriserne været støt stigende siden 2013 (IMF Global Housing Watch) , og covid-19 krisen har ikke afbrudt denne tendens. Udviklingen afspejler sig også i EU og i Danmark, jf. figuren nedenfor.

Figur: Prisindeks for ejerboliger (inflationskorrigeret) 2014 – 2021

Kilde: Eurostats statistikbank prc_hpi_ooq og prc_hicp_midx

I perioder med prisstigninger på boliger rejser to store spørgsmål sig: hvor længe kan de fortsætte og hvad bliver følgerne når tendensen vender og prisstigningerne bliver svagere eller ligefrem vendes til prisfald. Svaret på begge spørgsmål afhænger af de bagvedliggende årsager til prisstigningerne. Hvis boligkøberne har handlet ud fra en uholdbar optimisme, f,eks, båret af midlertidig lav inflation og midtertidig lav rente, så kan vendingen bringe mange boligejere i økonomiske vanskeligheder. Ligger der derimod mere solide ændringer i de grundlæggende økonomiske vilkår bag, så er der ikke nødvendigvis grund til bekymring. The Economist (et britisk tidsskrift) har opregnet tre mulige årsager til, at de stigende boligpriser kan være økonomisk velfunderede:

Boligkøberne er økonomisk velfunderede
Efterspørslen efter boliger er stigende
Udbuddet af boliger er faldende

I modsætning til hvad der har været tilfældet ved tidligere boligbobler, — i hvert fald i USA, som er hovedfokus for The Economists overvejelser — så er det denne gang i høj grad husholdninger med gode jobs og høj kreditværdighed, der dominerer som huskøbere. Noget tilsvarende kan være tilfældet i Europa, bl.a fordi fordi bankerne har skærpet vilkårene for at opnå realkreditlån. I Danmark er Nationalbanken stort set enig i, at husholdningerne som helhed er tilstrækkeligt økonomisk robuste til uden støre problemer at kunne imødegå en renteforhøjelse. Husholdninger, der har optaget store lån med variabel rente og afdragsfrihed, vil kunne komme i vanskeligheder, men udviklingen er i de senere år gået i retning af at der optages færre af den type lån. Husholdningerne har derfor øget deres modstandsdygtighed over for renteændringer.

Hypotetsen om den stigende efterspørgsel begrunder The Economist bla. med ændrede præferencer i forbindelse med Covid-19 pandemien. Det er blevet mere udbredt at arbejde hjemme en eller flere dage om ugen, og det skaber et behov for plads til hjemmekontorer. Danmarks Statistik har opgjort, at 17 pct.af de beskæftigede arbejde hjemme i 2020 — en fordobling i forhold til året før. Omfanget af hjemmearbejde vil nok falde igen, når pandemien er overstået, men der kan meget vel være skabt nye præferencer for mere hjemmearbejde, således at en del af stigningen kan være varig.

Det faldende udbud afspejler sig ifølge The Economist i at boligbyggeriet i den rige verden, korrigeret for befolkningsudviklingen, var faldende allerede før Covid-19 pandemien, og at krisen har mange steder forårsagede yderligere fald i byggeaktiviteten. Det ser dog ikke umiddelbart ud til at være gældende for Danmark, hvor boligarealet pr capita har været voksende i de senere år, jf. tabellen nedenfor

Tabel: Boligareal pr capita 2011-2020

År	Folketal	Boligareal
	Folketal	I alt	pr capita
	1000	mio m2	m2
2011	5.561	296	53,3
2012	5.581	298	53,4
2013	5.603	300	53,6
2014	5.627	302	53,7
2015	5.660	304	53,7
2016	5.707	306	53,6
2017	5.749	308	53,6
2018	5.781	311	53,8
2019	5.806	314	54,1
2020	5.823	318	54,6

Kilde: Danmarks Statistikbank: BEF5 og BYGB34

Referencer:
The Economist: “How long can the global housing boom last?”, 4/1-2022
International Monetary Fond: “Global Housing Watch”, (link, 18/1-2022)
Danmarks Nationalbank: “Begrænset rentefølsomhed blandt boligejerne”, Nyt nr. 3, 2/11-2021 (link, 22/1-2022)
Danmarks Statistik: “Hjemmearbejdet fordoblet i 2020”, Nyt 2021 nr 53, 16/2-2021 (link, 23/1-20)

Danmarks udledning af drivhusgasser til atmosfæren

11/01/2022 Kommentarer

Den centrale præmis for for arbejdet på FN’s klimakonferencer — senest COP26 i Glasgow i november 2021— er at udledning af drivhusgasser til atmosfæren er den helt dominerende årsag til den globale opvarmning. Den heraf følgende konklusion er, at nøglen til begrænsning af opvarmningen er en betydelig nedsættelse af udledningerne. Set med statistiske øjne betyder det, at der er behov for måling af udledningernes omfang.

Uheldigvis er det ikke helt enkelt at opgøre og måle udledninger af drivhusgasser. I den officielle statistik har man valgt at gøre måleopgaven mere overskuelig, ved at tage udgangspunkt i de aktiviteter, der fører til udledning af drivhusgasser, f.eks produktion og opvarmning fremfor en direkte måling. Ud fra viden og antagelser om de processer og materialer, der indgår i aktiviteterne, beregnes skøn over udledningerne. Langt den vigtigste af drivhusgasserne er kuldioxid (CO2), så et oplagt udgangspunkt for vurdering af udledningernes omfang er at tage udgangspunkt i udledningen af CO2. Andre drivhusgasser, som f.eks. metan (CH4), lattergas (N2O) kan inddrages i analysen ved at omregne udledningerne til CO2-ækvivalenter. I Ole Gravgård Pedersen, 2021 finder man et kort og overskueligt overblik over de mange ofte komplekse beregninger og forudsætninger, der ligger bag beregningerne. I tabel 1 nedenfor gives et overblik over udviklingen i Danmarks udledninger fra 2010 til 2020

Tabel 1: Danmarks udledning af drivhusgasser 2010-2020 (Grønt Nationalregnskab)

Mio tons CO2-ækvivalenter	2010	2020	Ændring
Husholdninger	14,2	11,2	-21,3
Landbrug, skovbrug og fiskeri	13,2	13,0	-2,2
Råstofindvinding	2,4	1,5	-35,9
Industri	6,6	6,7	1,6
Forsyningsvirksomhed	32,6	20,1	-38,5
Handel og transport mv.	43,6	43,6	-0,1
Øvrige virksomheder	3,4	3,3	-4,4
I alt	116,1	99,3	-14,5

Kilde: Danmarks Statistikbank/DRIVHUS

Opgørelserne i tabel 1 stammer fra det grønne nationalregnskab. Det grønne nationalregnskab opgøres af Danmnarks Statistik, men på basis af opgørelser fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), der står for den grundlæggende beregning af Danmarks udledning af drivhusgasser. De opgjorte udledninger vedrører den samlede danske økonomi, som den er defineret i nationalregnskabet. Denne type opgørelser, der afspejler hvor udledningen fysisk sker, er vigtige bl.a. fordi de er udgangspunkt for de internationale aftaler omkring begrænsning af udledningen. Men det er også af interesse at belyse hvor det forbrug og de investeringer, der i sidste ende er årsag til udledningerne, finder sted. De produkter, der forårsager udledninger i et land, kan være importeret fra et andet land, hvor udledningerne i så fald fysisk er sket. Omvendt kan en del af udledningerne i landet vedrøre produktion, der eksporteres til andre lande. Om opgørelser af udledningerne i forbindelse med et lands samlede forbrug og investering, uanset hvor produktionen af de forbrugte og investerede produkter har fundet sted, anvendes betegnelsen klimaaftryk. Danmarks Statistiks offentligør klimaaftrykket som en eksperimentel statistik, dvs. en statistik der er under udvikling og endnu ikke har fundet sin endelige form. Eksperimentel statistik betragtes ikke som officiel statistik, selv om udgiveren er en officiel statistikproducent. I tabel 2 nedenfor er vist en summarisk opgørelse af udviklingen i Danmarks klimaaftryk fra 2010 til 2020.

Tabel 2: Danmarks klimaaftryk 2010-2020

Mio tons CO2-ækvivalenter	2010	2020	Procentvis ændring
Mio tons CO2-ækvivalenter	2010	2020	Udledninger i alt	Udledninger i Danmark	Udledninger i udlandet
Fødevarer, drikkvarer og tobak	9,3	9,9	6,5	-2,9	9,3
El, gas og andet brændsel	13,9	5,3	-62,1	-60,3	-1,8
Transport	12,5	11,2	-10,2	-11,5	1,3
Privat forbrug i øvrigt	17,7	14,3	-19,1	-11,8	-7,3
Privat forbrug i alt	53,4	40,7	-23,7	-22,8	-0,9
Offentligt forbrug	10,6	8,3	-22,0	-22,2	0,3
Bruttoinvesteringer	15,1	16,4	8,8	-3,1	11,8
Samlet klimaaftryk	79,1	65,4	-17,3	-19,0	1,6

Kilde: Danmarks Statistikbank/AFTRYK

Det fremgår af tabel 2, at der er sket et tydeligt fald i det amlede danske klimaaftryk. Det fremgår også, at faldet udelukkende kan tilskrives aktiviteter i Danmark. Udledninger i udlandet, der forårsages af dansk forbrug og investering er steget lidt. I en analyse fra Danmarks Statistik er denne udvikling mere detaljeret belyst.

Referencer:
Danmarks Statistik: “Dansk forbrug sætter i høj grad sit klimaaftryk i udlandet”, Analyse 16/16-2021 (link)
Ole Gravgård Pedersen: “Om hvordan man opgør udledninger af drivhusgasser”, Særtryk af Erhvervshåndbogen Klimaledelse kapitel 19.3, januar 2021 (link)

Er inflationen vendt tilbage?

07/12/2021 Kommentarer

Efter en periode med ret stabile priser, er inflationen måske vendt tilbage. Priserne er i 2021 begyndt at stige i et hastigere tempo. Det er særligt tydeligt i USA, men kan også ses i EU (se grafen for samlet inflation nedenfor). Økonomer diskuterer nu, om det er et midlertidigt fænomen, forårsaget af de særlige forhold skabt af covid-19-krisen, eller om det er en varig udvikling. Et vigtigt argument fra de økonomer, der ser det som et midlertidigt fænomen, er at den registrerede inflation dækker over store prisstigninger på en lille gruppe produkter, hvorimod priserne på langt de fleste produkter er ret stabile.

Figur: Inflation i EU, Danmark og USA
Anm: Der er defitionsforskelle mellem opgørelserne for EU og USA.
Kilde: Eurostats databank prc_hicp_manr

Tidsskriftet The Economist har søgt at efterpøve hypotesen om, at den aktuelle inflation i USA er koncentreret på relativt få varegrupper, ved at sammenligne prisstigningernes spredning på varegrupper i 2021 med spredningen i tidligere inflationsperioder (The Economist 2021). En stor spredning kan være udtryk for, at prisstigningerne er koncentreret på få varegrupper. Resultatet er faktisk, at spredningen ser ud til at være større nu end gennemsnittet for tidligere inflationsperioder. Det er navnlig prisstigninger på brugte biler, hotelværelser og flyrejser, der ligger bag den aktuelle inflation i USA.

I EU, herunder Danmark, er det prisstigninger på energiprodukter — elektricitet, benzin og gas — som har været de stærkeste drivkræfter bag inflationen, men det er ikke usædvanligt, at priserne på energiprodukter varierer mere — både op og ned — end priserne på øvrige produkter. Noget tilsvarende gælder ikke-forarbejdede fødevarer. Som et redskab til at vurdere betydningen af de særlige forhold for prisudviklingen på disse to varegrupper udarbejder EU-landene en særlig inflationsopgørelse — kerneinflationen — hvor de to produktgrupper er udeladt. Som det fremgår af grafen for kerneinflation ovenfor, så er prisudviklingen i EU, og navnlig i Danmark, langt mindre dramatisk, vurderet ud fra kerneinflationen end ud fra den generelle inflation. (Kilden indeholder ikke data om kerneinflation for USA).

Prisstatistikkerne giver således et vist grundlag for hypotesen om, at den observerede stigning i inflationen har rod i særlige forhold for en begrænset gruppe af produkter, og derfor vil falde tilbage til et lavere niveau igen. Men mange forhold i forbindelse covid-19 krisen kan have påvirket økonomien, så det vil nok ikke være klogt, at drage alt for hurtige konklusioner alene på grundlag af disse simple inflationsopgørelser.

Referencer:
The Economist: “The used-car conundrum”, 6/11-2021
Danmarks Statistik: “Største stigning i forbrugerpriserne i over 10 år”, Nyt fra Danmarks Statistik Nr. 398, 10/11-2021 (link)

Køn og kønsidentitet i den officielle statistik

23/11/2021 Kommentarer

I et tidligere indlæg (5/10-2021) har jeg omtalt de problemer registreringen af køn — og i sammenhæng hermed kønsidentitet — har skabt i for folketællingerne i UK, dvs England, Skotland, Wales og Nordirland. For langt størstedelen af befolkningen er der overensstemmelse mellem biologisk køn og kønsidentitet, men som eksemplet fra UK viser, så er der i øjeblikket stor opmærksomhed på den befolkningsgruppe, der ikke passer ind i den generelle overensstemmelse, og det er den officielle statistik så småt ved at indrette sig efter.

Gruppens begrænsede størrelse betyder, at der stilles særlige krav til de metoder, der anvendes ved indsamlingen af data. Folketællinger, som de omtalte i UK, er velegnede, men de er kostbare at gennemføre, og afholdes derfor normalt kun hvert tiende år. Hertil kommer, at flere og flere lande undgår traditionelle folketællinger og erstatter dem helt eller delvist med data fra offentlige registre (i Danmark f.eks. CPR og skatteregistrene). I praksis må informationerne derfor indsamles gennem stikprøveundersøgelser, og her betyder gruppens begrænsede størrelse, at den ofre vil være utilstrækkeligt repræsenteret i en traditionel stikpøve.

I tabellen nedenfor er vist en skønnet fordeling af den danske befolkning efter kønsidentitet og seksuel identitet. Skønnene er baseret på resultaterne fra Projekt SEXUS, der er en omfattende undersøgelse af seksualitet og sundhed gennemført i et samarbejde mellem Statens Serum Institut og Aalborg Universitet. Undersøgelsens grundlag er besvarelser af et web-spørgeskema, udsendt til ca. 187.000 personer i en tilfældighedsbaseret stikprøve af 15-89 årige. Ca 64.000 personer besvarede spørgeskemaet, svarende til en svarprocent på 35,8. Gennem efterstratifikation har man søgt delvis at kompensere for det betydelige frafald

Kønsidentitet og seksuel identitet for 15-89-årige i Danmark 2017-2018 (1000 personer)

Kønsidentitet		Seksuel identitet
Kønsidentitet		Hetero- seksuel	Homo- sekuel	Biseksuel	Andre¹	I alt
Mænd	Cis-person	2.040	33	37	71	2.181
	Transperson	1	0	0	1	2
	Nonbinær	2	1	1	2	6
*Mænd i alt*		*2.043*	34	39	74	*2.190*
Kvinder	Cis-person	2.001	13	55	141	2.210
	Transperson	1	0	1	1	2
	Nonbinær	6	1	2	4	13
Kvinder I alt		2.007	14	58	146	*2.226*
I alt		4.051	48	97	220	4.415

Note: ¹Omfatter aseksuelle og personer med uafklaret seksuel identitet. Aseksuelle udgør en forsvindende andel (omkring 1/4 procent af befolkningen)
Kilde: Morten Frisch, Ellen Moseholm, Mikael Andersson, Josefine Bernhard Andresen & Christian Graugaard

Den officielle befolkningsstatistik er baseret på CPR-registret. Her er udgangspunktet køn tildelt ved fødslen (biologisk køn), men det kan være ændret ved et juridisk kønsskifte. For tabellens Cis-personer og non-binære personer vil der være overensstemmelse mellem kønsidentitet og CPR-køn, men for transpersoner vil der kun være overensstemmelse, hvis der er sket et juridisk kønsskifte. Der findes (endnu?) ikke i den danske officielle statistik rene opgørelser af hverken biologisk køn eller kønsidentitet.

Referencer:
Morten Frisch, Ellen Moseholm, Mikael Andersson, Josefine Bernhard Andresen & Christian Graugaard: “Sex i Danmark — Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018”, Statens Serum Institut og Aalborg Universitet, 2019 (Link)
Matt Jans, Bianca D. M. Wilson, and Jody L. Herman: “Measuring Aspects of Sexuality and Gender: A Sexual Human Rights Challenge for Science and Official Statistics”, CHANCE februar 2018 (Link)

Covid-19 rammer verdens lande forskelligt

02/11/2021 Kommentarer

I Danmark har vi tilsyneladende fået Covid-19 krisen nogenlunde under kontrol. De fleste restriktioner er afviklet, og livet er på vej tilbage til det normale, selvom tilbageslag stadig ikke kan udelukkes. Prisen i form af økonomiske omkostninger og begrænsninger i dagliglivet har været høj, men på helbredsområdet har det positive resultatet af indsatsen været overbevisende. Der vil sandsynligvis senere vise sig nogle langsigtede helbredsskadelige virkninger af bl.a begrænsningerne i sociale kontakter, men på en så central variabel som den samlede dødelighed, har virkningen været klar — under krisen har dødeligheden ikke været højere end den var før krisen. Det betyder naturligvis ikke, at covid-19 ikke har kostet dødsfald, men at kriseforanstaltningerne har resulteret i et fald i dødelighed i forbindelse med andre sygdomme — f.eks. influenza — der har opvejet covid-19’s virkninger.

Sådan er situationen i øjeblikket i Danmark og nogle få andre lande. Men pandemien er langtfra slut, og kræver i de fleste lande stadig sin pris i form af overdødelighed. Overdødelighed defineres som forskellen mellem det samlede antal døde i en periode og det antal, man ville forvente under normale forhold. Overdødeligheden under pandemien er ikke et præcist mål for dens effekt — andre faktorer kan spille ind — men det er det eneste, der kan opgøres nogenlunde sammenlignelige tal for. Mere direkte mål for antallet af døde med eller af covid-19 opgøres i mange lande, men metoder og dækningsgrad er så forskellig, at sammenligning ikke er mulig.

Selvom overdødeligheden i princippet er et anvendeligt mål ved en landesammenligning af pandemiens virkninger, så er det ikke så enkelt at skabe et samlet overblik over situationen i alle verdens lande. I mange lande, og det gælder mange meget befolkningsrige lande som Indien og Kina, råder man ikke over de data, der er nødvendige for beregningen. Tidsskriftet The Economist har søgt at trodse vanskelighederne, og estimeret overdødeligheden i næsten alle verdens lande på grundlag af tilgængelig statistik suppleret med modelberegninger.

Dette simple mål for overdødelighed har dog begrænset værdi ved landesammenligninger. Det skyldes, at covid-19 er langt mere dødelig for ældre end for yngre. En høj overdødelighed i et land kan således helt eller delvis afspejle en ældre befolkning. The Economist har derfor også beregnet et mål for overdødelighed, der søger at tage højde for disse demografiske forskelle. Der kan dog stadig være andre relevante forskelle mellem landene, som modellen ikke tager højde for.

The Economist beregner også et mål for usikkerheden på skønnene og lægger ikke skjul på, at der for mange landes vedkommende er tale om en betydelig usikkerhed. På den anden side ligger skønnene for mange lande så langt over de officielle data, at der ikke kan være tvivl om, at det officielle billede undervurderer problemerne. I figuren nedenfor vises overdødeligheden, korrigeret for demografiske forskelle, for regioner. Medianen for hver region er markeret med en rød stjerne og øvre og nedre kvartil er markeret med pile. Ved at fokusere på medianer kan man danne sig et generelt billede af forskellene mellem regionerne, hvor betydningen af usikkerheden i opgørelsen af de enkelte lande er begrænset.

Overdødelighed i regioner

Kilde: Economist: “The pandemic’s true death toll”

Det fremgår, at der er betydelige forskelle mellem regionerne. Oceanien, der omfatter Australien, New Zealand og en række små østater, har klaret sig bedst. Værst står det til i Afrika, og Vestlige og Sydlige Asien.

Referencer
Economist: “The pandemic’s true death toll”, (link 30/10/2021)
Economist: “Covid-19-the-economist-global-excess-deaths-model” (link 1/10/2021)
Economist: “How we estimated the true death toll of the pandemic” (link 13/0-2021)

Definition af køn i den skotske folketælling

05/10/2021 Kommentarer

Opgørelser af befolkningens fordeling på køn og alder er, og har altid været, et vigtigt planlægningsværktøj for staten, bla. i forbindelse med udskrivning af soldater, opkrævning af skatter og tilrettelæggelse af ældreforsorg og skolebyggeri. Det var derfor praktisk, at netop køn og alder kunne betragtes som befolkningsstatistikkens sikre og stabile grundlag. Fødselstidspunkt, der er grundlag for beregning af alder, og køn blev i et velfungerende samfund bestemt ved hver fødsel, og lå derefter fast gennem hele livet. Så sikker har man i Danmark været på stabiliteten af disse to variable, at man ved indførelsen af Det Centrale Personregister (CPR) i 1968 lod alder og køn indgå i personnummeret, selvom det er en datalogisk grundregel, at identifikationsnumre ikke bør indeholde information, der kan ændres.

Alder har indtil videre fastholdt sin position som en sikker og entydig variabel, men stabiliteten og entydigheden af variablen køn er i de senere år blevet blevet genstand for en voldsom diskussion. Indtil nu har diskussionen kun i begrænset omfang påvirket den officielle statistik, selvom der findes eksempler på tilpasninger af kønsdefinitionen i enkelte specielle officielle statistiske opgørelser, navnlig på sundhedsområdet. Men nu har diskussionen bredt sig til dronningen af al officiel statistik: folketællingen. Et meget markant eksempel er den kommende skotske folketælling for 2022, hvor respondenterne kan angive selvoplevet kønsidentifikation i stedet for biologisk køn.

Den skotske folketælling var oprindeligt planlagt til afholdelse i 2021 ligesom folketællingerne i den øvrige del af UK — England, Wales og Nordirland — men blev udsat på grund af covid19-krisen. I det øvrige UK blev tællingstidspunktet fastholdt. I den oprindelige plan var køn defineret på samme måde som i den kommende skotske tælling, men det blev ændret efter at en domstol havde fastslået, at køn skulle forstås som biologisk køn (køn registreret ved fødslen), medmindre der er sket et juridisk kønsskifte, der kræver en særlig procedure og dokumentation af kønsidentitetsforstyrelse. Sagen var rejst af kvindesagsgruppen Fair Play for Women. Dommen har kun direkte gyldighed for England og Wales, og Skotland har som nævnt fastholdt den oprindelige definition.

Der er stadig kun to svarmuligheder på kønsspørgsmålet: mand eller kvinde, men alle fire folketællinger i UK indeholder også et spørgsmål om kønsidentitet. Her kan angives om kønsidentitet afviger fra biologisk køn, og hvis det er tilfældet, kan kønsidentitet angives. Det er dog frivilligt at besvare kønsidentitetsspørgsmålet, hvorimod besvarelse af kønsspørgsmålet er obligatorisk.

Referencer:

Matt Jans, Bianca D. M. Wilson, and Jody L. Herman: “Measuring Aspects of Sexuality and Gender: A Sexual Human Rights Challenge for Science and Official Statistics”, CHANCE februar 2018 (Link, 22/9-2021)
Libby Brooks: “People can self-identify as male or female in Scottish census, says guidance”, The Guardian 31/8-2021 (Link 16/9-2021)
Alexandra Topping: “Guidance on sex question in census must be changed, high court rules”. The Guardian 9/3-2021 (Link 27/9-2021)

Livskvalitet og indkomst

18/05/2021 Kommentarer

Højere indkomst fører til højere livskvalitet, i hvert fald når indkomsten er under et vist niveau. Så langt er der bred enighed blandt forskere af livskvalitet, somme tider også kaldet lykke. Der er også bred enighed om, at den gevinst i livskvalitet (lykke), der følger af en indkomststigning på 1000 kr. er større hvis indkomsten i forvejen er lille, end hvis indkomsten i forvejen er stor. Det er det økonomer kalder faldende grænsenytte. Uenigheden opstår, når talen er om hvor stor indkomsten skal være, før den faldende grænsenytte for alvor sætter ind.

Den mest almindelige metode til måling af livskvalitet er at stille en række forsøgspersoner et spørgsmål af typen “Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv“ og derefter analysere svarene. Livskvalitet opgjort på den måde tilstræber at vise svarpersonernes velovervejede opfattelse af deres generelle livssituation og betegnes vurderet livskvalitet. Et andet aspekt af livskvaliteten, den såkaldte oplevede livskvalitet, vedrører den umiddelbare følelse af tilfredshed på et konkret tidspunkt. Det er et mere flygtigt begreb og er vanskeligere at måle bl.a fordi det er vanskeligt at få pålidelige svar, hvis ikke spørgsmålet stilles umiddelbart efter det konkrete tidspunkt.

Den hidtidige forskning giver god grund til at antage, at der er positiv sammenhæng mellem vurderet livskvalitet og indkomst. Oplevet livskvalitet er langt svagere belyst. En udbredt hypotese har været, at sammenhængen med indkomst er positiv indtil et vist niveau (omkring 75.000 $ i årsindkomst) men at indkomst herudover ikke bidrager til øget oplevet livskvalitet. Den hypotese bliver nu udfordret af Matt Killingsworth, seniorforsker ved University of Pennsylvania, i en nylig udkommet artikel.

Killingsworth anvender data indsamlet via mobiltelefoner fra ca. 33.000 erhvervsmæssigt beskæftigede personer i alderen 18-65 år og bosiddende i USA. På tilfældige tidspunkter i løbet af arbejdsdagen er de blevet ringet op, og bedt om at beskrive deres oplevede livskvalitet umiddelbart før opkaldet gennem det simple spørgsmål: “hvordan har du det lige nu”. Ved tilmeldingen til undersøgelsen er deltagerne blevet spurgt om deres samlede husstandsindkomst før skat og om deres vurderede livskvalitet. Mere en 1,7 mio svar indgår i hans undersøgelse.

Hovedresultaterne er vist i figuren nedenfor. Resultaterne viser en klar positiv sammenhæng mellem indkomst og både vurderet og oplevet livskvalitet, men sammenhængen er lidt stærkere for den vurderede livskvalitet. Antagelsen om, at indkomst over et vist niveau ikke øger livskvaliteten bliver således ikke bekræftet, men det er på den anden side også tydeligt, at den forøgelse i livskvalitet, der følger af øget indkomst, er mindre for de højeste indkomster.

Figur: Sammenhæng mellem indkomst og livskvalitet i USA

Kilde: Killingsworth(2021), Grafik: Veusz

Analysen er baseret på personer, der på eget initiativ har tilsluttet sig projektet, så der er ingen garanti for repræsentativitet. Men Killingsworth mener på grundlag af nærmere granskning af besvarelserne — bl.a er datagrundlaget meget omfattende, og fordelingen på centrale variable afviger det ikke voldsomt fra forholdene i den samlede amerikanske befolkning — at der er grund til at antage, at resultatene lader sig generalisere.

Referencer:
Matthew A. Killingsworth: “Experienced well-being rises with income, even above $75,000 per year”, PNAS January 26, 2021 118 (4) e2016976118 (link)

Covid19-krisens spor i nationalregnskabet for 2020

04/05/2021 Kommentarer

Samfundet har i 2020 været præget af hele eller delvise nedlukninger, med deraf følgende begrænsninger i den økonomiske aktivitet. Det har naturligvis også vist sig i den økonomiske statistiks beskrivelse af udviklingen. I tabel 1 vises udviklingen i husholdningernes og virksomhedernes indkomst og opsparing i 2020 således som den afspejles i nationalregnskabet.

Tabel 1: Husholdningers og virksomheders indkomst og opsparing i 2020

Mia. kr	2020			Ændring fra 2019
Mia. kr	Hushold-ninger¹	Selska-ber	I alt	Hushold-ninger¹	Selska-ber	I alt
Virksomhedsoverskud	101	330	432	2	-8	-7
Lønindkomst	1.187	0	1.187	11	0	11
Formueindkomst(netto)	83	-16	68	-16	16	0
Sociale ydelser	459	-76	383	24	-4	21
Div.overførsler	94	51	145	0	-2	-1
Indtægter i alt	1.924	290	2.214	21	2	23
Indkomst og formueskatter	644	61	705	10	-10	0
Socialsikringsbidrag	96	-76	20	4	-4	1
Diverse overførsler	59	73	132	0	-13	-13
Udgifter i alt	800	57	857	14	-26	-12
Disponibel indkomst	1.125	232	1.357	7	28	36
Forbrug	1.059	0	1.059	-18	0	-18
Opsparing	66	232	298	25	28	53

Anm: Nettoopgørelse, dvs afskrivninger er fratrukket.
Note: ¹Omfatter også non-profit institutioner rettet mod husholdningerne
Kilde: Danmarks Statistikbank/NAS02

Overraskende nok ser en så væsentlig post som den disponible indkomst for husholdninger og virksomheder under et ikke ud til at være påvirket. Stigningen på 36 mia. kr. — svarende til 2,6 pct — virker ikke påfaldende sammenlignet med tidligere år.

Ser man på husholdninger og selskaber hver for sig er udviklingen mere markant. Stigningen er koncentreret på selskaberne, hvorimod husholdningernes disponible indkomst på det nærmeste har været uændret. En væsentlig del af forklaringen er, at selskabernes betaling af udbytter i stort omfang blev suspenderet i 2020. Det afspejler sig i posten formueindkomst, hvor udbytterne er udgift for virksomhederne men indkomst for de husholdninger, der ejer aktier. Den manglende udbyttebetaling vil afspejle sig i en forøgelse af selskabernes formue, og dermed i aktiernes værdi. Hvad husholdningerne således har mistet i udbytteindtægter har de vundet tilbage i værdistigning på aktierne. Det afspejles i nationalregnskabets finansielle konti, som jeg dog ikke vil komme nærmere ind på i dette indlæg.

I tabel 2 belyses det lidt nærmere, hvordan virksomhedsoverskuddet er sammensat, og her bliver krisens virkninger tydeligere. Her fremgår det klart, at produktionen, målt ved værditilvæksten, er faldet med 33 mia. kr., svarende til 2,6 pct., og når både virksomhedsoverskud og lønudbetalinger har kunnet opretholdes nogenlunde uændret, så skyldes det en forøgelse af produktionssubsidierne på 29 mia. kr., svarende til mere end end fordobling.

Tabel 2: Virksomhedsoverskud i 2020

mia. kr.	2020			Ændring fra 2019
mia. kr.	Hushold-ninger¹	Selska-ber	I alt	Hushold-ninger¹	Selska-ber	I alt
1: Nettoværditilvækst	171	1.100	1.271	-5	-28	-33
2: Produktionssubsidier	14	40	54	6	23	29
3: Produktionsskatter	20	31	51	-1	-1	-2
4. Lønudgifter	64	778	842	1	-2	-1
Virksomhedsoverskud (1+2-3-4)	101	330	432	2	-8	-7

Anm: Nettoopgørelse, dvs afskrivninger er fratrukket.
Note: ¹Omfatter også non-profit institutioner rettet mod husholdningerne
Kilde: Danmarks Statistikbank/NAS01

Det er således kun takket være en forøgelse af det offentliges udgifter til subsidier, at den private sektors virksomhedsoverskud har kunnet opretholdes. For opretholdelsen af den samlede disponible indkomst har yderligere en forøgelse af sociale ydelser fra det offentlige (jf. tabel 1) spillet en vigtig rolle. Dertil kommer, at det offentlige har haft betydelige udgifter i form af kapitaloverførsler (navnlig erstatninger til minkavlere) der ikke fremgår af nationalregnskabets opgørelse af disponibel indkomst og opsparing. Som følge heraf er den samlede offentlige saldo gået fra et overskud på 88 mia.kr. i 2019 til et underskud på 27 mia. i 2020. Det er naturligvis foregået velovervejet og netop med det formål at afbøde krisens virkninger for den private sektor. Heldigvis er de offentlige finanser efter flere år med positiv saldo i så god stand, at der ikke umiddelbart er grund til bekymring.

De viste tal for nationalregnskabet for 2020 er meget foreløbige, og navnlig i forbindelse med de mange nye ordninger vedrørende subsidier, sociale overførsler og kapitaloverførsler, der er etableret i forbindelse med covid-19 krisen, er Danmarks Statistik stadig i gang med overvejelser om, hvordan de skal behandles i nationalregnskabet.

Referencer:
Danmarks Statistik: “Statistikbanken tabel NAS01 og NAS02” (link)
Danmarks Statistik: “Klassifikation af corona-hjælpepakker”, 11/2-2021 (link)

Globalisering og nationalregnskab

20/04/2021 Kommentarer

Bruttonationalproduktet (BNP) er klart det bedst kendte og mest anvendte af den økonomiske statistiks begreber. Det er et udtryk for den værditilvækst, der skabes i et land gennem produktionen, og opgøres som forskellen mellem værdien af den samlede produktion af varer og tjenester (produktionsværdien) og værdien af de varer og tjenester, der anvendes i produktionen (forbrug i produktionen, eller på engelsk: input).

Da begrebet for alvor blev introduceret i den officielle statistik efter anden verdenskrig afspejlede det danske BNP næsten udelukkende økonomisk aktivitet på dansk territorium. Det har ændret sig i de senere år, hvor en stigende del af den aktivitet, der afspejles i BNP, sker på udenlandsk territorium. At en del af det danske BNP skabes i udlandet skyldes, at der i opgørelsen af BNP — og nationalregnskabet i øvrigt — ikke tages udgangspunkt i territoriet, men i ejerskabet til produkterne. F.eks. kan en dansk virksomhed købe varer i udlandet og videresælge dem i udlandet, uden at varerne på noget tidspunkt kommer til Danmark. Det kaldes i statistikken merchanting. En dansk virksomhed kan også sende varer til videreforarbejdning på en udenlandsk fabrik, hvor varerne enten leveres fra Danmark eller købes i udlandet, og derefter sælge de forarbejdede varer enten i Danmark eller udlandet. Det kaldes i statistikken processing. Værditilvæksten ved både merchanting og processing indgår i det danske nationalprodukt, selv om aktiviteterne foregår i udlandet, da de involverede varer er ejet af virksomheder med hjemsted i Danmark.

Omfanget af merchanting og processing opgøres ikke særskilt i nationalregnskabet, men Danmarks Statistik har i en Analyse (Thomsen og Knudsen, 2021) redegjort for, hvordan de to størrelser kan belyses ved inddragelse af udenrighandels- og betalingsbalancestatistikken. Ved denne metode kan merchantings og processings bidrag til produktionsværdien opgøres, men ikke bidraget til BNP, da den andel af forbrug i produktionen, der skal henføres til merchanting og processing kun kan opgøres delvist. Thomsen og Knudsen belyser i deres analyse også dette delvise bidrag, men i dette blogindlæg vil kun produktionsværdien blive omtalt

Figur: Andelen af processing og merchanting i samlet produktionsværdi og i produktionsværdien for brancherne engroshandel og industri

Kilde: Danmarks Statistikbank/NABP10, NABP69, NAHL2 og BBUHV, Grafik: Veusz

Som det fremgår af figuren ovenfor, er merchanting og processing i alt vokset fra at udgøre ½ pct. af den samlede produktionsværdi i 2005 til at udgøre 2,9 pct. i 2020. Det er mere end en femdobling af andelen, selv om der er tale om beskedne andele, når man betragter den samlede økonomi. Fokuserer man på de hovedbrancher, aktiviteterne henføres til — industri for processings vedkommende og engroshandel for merchantings vedkommende — bliver det tydeligere, hvor markant udviklingen har været, jf. figuren. For industriens vedkommende er andelen tidoblet. For engroshandelen er andelen er “kun” tredoblet men udgør nu 18 pct. For engroshandelen har andelen vist en jævnt stigende udvikling siden 2004, men for industrien steg andelen kun frem til 2016, hvor andelen var 9,3 pct. Fra 2017 har andelen ligget stabilt på lidt under 8 pct.

Referencer:
Annette Thomsen og Dan Knudsen: “Hvordan indgår dansk produktion af varer i udlandet i nationalregnskabet?”, Danmarks Statistik Analyse 2021:05, 25. marts 2021 (link)

Dødelighed blandt Europas unge

06/04/2021 Kommentarer

Den 30. marts kunne Danmarks Radio bringe den triste nyhed, at antallet af selvmord blandt unge kvinder (20-24 år) var steget fra 5 i 2019 til 17 i 2020, svarende til mere end en tredobling. Kilden er en foreløbig opgørelse fra Dødsårsagsregistret, som DR Nyheder har rekvireret hos Sundhedsdatastyrelsen. Danmarks Statistik forventer først at offentliggøre den endelige opgørelse af dødsårsager for 2020 i begyndelsen af 2022, men det samlede antal dødsfald i 2020 er offentliggjort, jf. tabellen nedenfor. Som det fremgår er det samlede antal dødsfald blandt 20-24 årige kvinder steget med 8 fra 2019 til 2020. Ifølge den foreløbige opgørelse skulle antallet af selvmord være steget med 12, dvs. at antallet af dødsfald af andre årsager skal være faldet. Det er jo ikke umuligt, men dog udtryk for en temmelig drastisk ændring af det hidtil kendte mønster.

Tabel: Dødsfald blandt 20-24 årige, Danmark 2019 og 2020

		2019	2020
Kvinder	Dødsfald	31	39
Kvinder	Heraf selvmord	5	?
Mænd	Dødsfald	80	82
Mænd	Heraf selvmord	23	?

Kilde: Danmarks Statistikbank/DOD og DOD1

En nærmere afklaring af, om der virkelig er sket så drastiske ændringer må afvente mere detaljerede data. Det er ikke sædvanligt, at der sker så drastiske ændringer i fordelingen på dødsårsager, men naturligvis kan covid-19 have gjort 2021 til en undtagelse. I det følgende vil jeg sammenligne dødeligheden blandt unge i europæiske lande på grundlag af data fra EU’s statistikbank, hvor 2018 er det seneste år, for hvilket der findes oplysninger for en større gruppe lande. Unge omfatter her 15-29 årige, altså en bredere gruppe end de 20-24 årige. Det er naturligvis de officielt registrerede opgørelser, der sammenlignes. Kulturelle forskelle mellem landene kan have betydning for fastlæggelsen af dødsårsagen. Det kan navnlig tænke at have betydning for, hvornår et dødsfald registreres som selvmord.

Heldigvis er dødsfald blandt unge mennesker (15-29 år) ret sjældne. Som det fremgår af figur 1, så er dødeligheden, opgjort som antal dødsfald pr. 1000 personer, for mændenes vedkommende langt under 1 i de fleste lande. For kvindernes vedkommende er dødeligheden i alle lande under 0,4. Danmarks placering er angivet ved en rød pil.

Figur 1: Dødelighed blandt 15-29 årige i europæiske lande, 2018

Kilde: EU’sStatistikbank/hlth_cd_aro og demo_pjangroup

I figur 2 (Kvinder) og figur 3 (Mænd) er dødsårsagerne belyst nærmere i trekantgrafer (om læsning af trekantgrafer se tidligere indlæg). Den procentvise fordeling på de tre årsager: sygdom, selvmord og ulykker og andet, aflæses på de tre skalaer, og den samlede dødelighed er angivet med samme farvekode som er anvendt i figur 1.

Figur 2: Dødsårsager blandt 15-29 årige kvinder i europæiske lande, 2018

Kilde: EU’s Statistikbank, hlth_cd_aro og demo_pjangroup

Som det fremgår af figur 2, så er sygdom den hyppigste og ulykker den næsthyppigste dødsårsag for unge kvinder i de fleste af landene. Norge, Sverige og Finland udgør markant undtagelse fra normalbilledet, med relativt store andele for både selvmord og ulykker.

Figur 3: Dødsårsager blandt 15-29 årige mænd i europæiske lande, 2018

Kilde: EU’s Statistikbank, hlth_cd_aro og demo_pjangroup

For de unge mænds vedkommende (figur 3) er den samlede dødelighed, som allerede påpeget, væsentligt højere, og fordelingen på årsager markant anderledes. Sygdom er ikke nær så dominerende som dødsårsag, men navnlig ulykker, og her er især tale om trafikulykker, spiller en langt større rolle.

Som påpeget i begyndelsen af indlægget, så kan covid-19 krisen tænkes at have ændret disse mønstre. Men der er vel i så fald også grund til at antage, at der vil ske en tilbagevenden i retning af 2018-mønstret, når krisen er overstået.

Referencer:
Danmarks Radio: “Selvmord blandt unge kvinder er det højeste i 20 år”, DR’s hjemmeside (link,1/4-2021)

Remitter — pengeoverførsler til husholdninger fra udlandet

02/03/2021 Kommentarer

Udgangspunktet for al indkomst er den værdi, den samlede produktion af varer og tjenester skaber. For stort set alle lande findes en opgørelse af denne værdiskabelse, selv om kvaliteten kan være varierende. Den opgjorte størrelse betegnes nationalproduktet (BNP). Men selvom BNP er udgangspunktet for indkomsten, så fortæller internationale sammenligninger af BNP langt fra hele historien om fordelingen af indkomst mellem verdens lande. Det skyldes, at det ikke er hele et lands BNP, der tilfalder dets egne borgere. En del overføres til andre lande f.eks. i form af løn til ansatte med bopæl i udlandet og renter og udbytter til udlændinge, der ejer aktier i eller har ydet lån til landets virksomheder. Omvendt kan landet naturligvis også ad disse veje få andel i andre landes produktionsværdi. Korrigerer man BNP for disse strømme, når man frem til nationalindkomsten (BNI). Hertil kommer overførsler, der ikke er betaling for bidrag til produktionen, f.eks. gaver o.lign. Korrigeres yderligere for den type overførsler når man frem til den disponible indkomst. Det er den disponible indkomst, der er til rådighed for forbrug og opsparing, og derfor ud fra et velfærdssynspunkt det centrale indkomstbegreb.

Navnlig for lavindkomstlande kan en særlig type betalinger, der går under betegnelsen personlige remitter (engelsk remittances), have stor betydning som overførsel af en del af produktionsresultatat fra rigere lande. Personlige remitter omfatter dels løn optjent i udlandet af et husstandsmedlem, der jævnligt krydser en landegrænse for at arbejde i udlandet, og dels overførsler fra udenlandske residenter, typisk familiemedlemmer, der permanent eller for en længere periode opholder sig i et andet land. De samlede remitter omfatter, udover de personlige remitter, også sociale ydelser betalt af offentlige eller andre institutioner i et land til husholdninger i et andet.

Selvom begrebet remitter er ret klart defineret i de internationale retningslinjer for statistik (BPM6, Appendix 5), og en opgørelse af dem indgår i FN’s verdensmål (indikator 17.3.2), volder opgørelsen af dem i praksis store problemer for de officielle statistikproducenter, bla. fordi betalingerne ofte sker gennem uformelle og dårligt belyste kanaler. Som kompensation for de mangelfulde officielle opgørelser producerer Verdensbanken en beregning, hvori der indgår modelberegninger, baseret på antallet af immigranter i de forskellige lande, kombineret med nogle forudsætninger om hvor store beløb hver immigrant i gennemsnit sender til personer i sit oprindelsesland. Beregningen omfatter udelukkende de personlige remitter. Jeg har ikke kendskab til opgørelser af de samlede remitter. Nogle hovedtal fra Verdensbankens beregning er vist i tabellen nedenfor.

Tabel: Personlige remitter i pct af BNI, 2019 (Verdensbankens skøn)

	Personlig remitter	Ulandshjælp	Direkte udenlandske investeringer
	procent af nationalindkomst (BNI)
Lavindkomstlande	4,83	9,36	2,92
Mellemindkomstlande	1,56	0,20	1,72
Højindkomstlande	0,28	0,00	1,80
Verden	0,76	0,19	1,78

Kilde: Verdensbanken (link)

I tabellen er de personlige remitter sammenholdt med ulandshjælp og direkte udenlandske investeringer — to andre strømme, der har stor betydning for lavindkomstlandes økonomi.

I forbindelse med covid19 pandemien er der kommet øget fokus på betydningen af remitter. Migranter er særligt udsatte for at blive ramt af pandemiens økonomiske følger, bla. fordi de ofte har usikre jobs i de hårdest ramte erhverv. Det har givet anledning til frygt for, at omfanget af remitter vil falde hvilket kan få alvorlige følger nogle af modtagerlandene, hvoraf mange i forvejen er hårdt ramt af krisen

Referencer:
IMF: “Balance of Payments and International Investment Position Manual (BPM6)”, November 2013 (link, 23/1-2021)
World Bank: “Phase II: COVID-19 Crisis through a Migration Lens” ,Migration and Development Brief 33, October 2020 (link)
World Bank: “World Development Indicators”, (link, 24/2-1021)

Præsident Bidens første beslutninger vedrørende officiel statistik

02/02/2021 Kommentarer

Blandt de mange bekendtgørelser (executive orders) som Joe Biden, USA’s nytiltrådte præsident, udstedte i de første timer efter sin edsaflæggelse, var også en vedrørende den folketælling, der blev afholdt i USA i 2020 (link). Bekendtgørelsen omgør to kontroversielle bekendtgørelser udstedt af den netop afgåede præsident, Donald Trump. Donald Trump havde, som beskrevet i flere tidligere indlæg (bl.a. 7/2-2017 og 19/9-2017), et noget anstrengt forhold til folketællingen, og til andre grene af statistikken for den sags skyld.

Den ene omgjorte bekendtgørelse vedrører den rolle ulovlige immigranter skal spille i forbindelse med fordelingen af pladser i de folkevalgte forsamlinger, herunder forbundsparlamentet (Repræsentanternes Hus) og delstaternes parlamenter. Trump havde i en bekendtgørelse besluttet, at ulovlige immigranter ikke skulle indgå i disse optællinger. Da den almindelige antagelse er, at antallet af ulovlige immigranter er størst i de områder, hvor demokraterne står stærkest, betød det en styrkelse af republikanernes stilling i fordelingen. Demokraterne så Trumps bekendtgørelse som et brud på en lang tradition for fortolkningen af forfatningens regler om folketællingen, der gik ud på at alle skulle medregnes, uanset lovligheden af opholdsgrundlaget. Med præsident Bidens omgørelse er man vendt tilbage til den traditionelle tolkning.

Den anden af de to omgjorte bekendtgørelser vedrører registrering af statsborgerskab. Trump-administrationen havde oprindeligt besluttet, at der i folketællingsskemaet skulle indgå et spørgsmål om statsborgerskab. Der var blandt myndighederne i flere stater og byer modstand mod at lade et sådant spørgsmål indgå, fordi man forventede, at det det kunne få nogle immigranter til at modsætte sig registrering (selv om deltagelse i folketællingen er lovpligtig), af frygt for, at oplysningerne kunne blive brugt til at så tvivl deres ret til at opholde sig i USA. Det ville betyde en undervurdering af immigrantbefolkningen, og også her var antagelsen, at det ville styrke republikanerne på demokraternes bekostning. Lovligheden af spørgsmålet blev anfægtet, og Højesteret besluttede at blokere for spørgsmålet, fordi den ikke fandt, at der var overbevisende argumenter for spørgsmålets nytte og nødvendighed. Myndighederne havde andre statistiske kilder til belysning af statsborgerskab. Trump reagerede ved at udstede en bekendtgørlse, der pålagde føderale myndigheder at levere data om statsborgerskab til folketællingsbureauet, der så kunne samkøre oplysningerne med de øvrige indsamlede data. Det er denne bekendtgørelse, der nu er omgjort, således at spørgsmålet om statsborgerskab ikke kommer til at indgå i folketællingsopgørelserne.

Referencer:
US Census Bureau: “Census Bureau Update on 2020 Census”, Press Release 21/1 2021 (link)
The White House: “Ensuring a Lawful and Accurate Enumeration and Apportionment Pursuant to the Decennial Census”, Executive Order of the President, 20/1-2021 (link)

Folketællinger i EU og resten af verden

15/12/2020 Kommentarer

Alverden skrives i mandtal i disse år. Det sker ikke på befaling fra Kejser Augustus, men på anbefaling af FN’s Økonomiske og Social Råd (Economic and Social Council of the United Nations, ECOSOC), og selvom en anbefaling fra ECOSOC i det 21. århundrede ikke underbygges af samme magt og autoritet som en befaling fra en romersk kejser omkring år 0, så afholdes der faktisk folketælling i næsten alle verdens lande i disse år.

ECOSOC anbefaler at folketælling så vidt muligt afholdes i 2020 eller 2021. Kina og Indien, der er verdens suverænt folkerigeste lande, og tilsammen rummer mere end en tredjedel af den samlede verdensbefolkning på 7,8 mia., har fastlagt hhv. 2020 og 2021 som folketællingsår. I Kina er folketællingen i fuld gang, men i Indien vil Covid19-situationen sandsynligvis nødvendiggøre en udsættelse. USA’s folketælling blev gennemført i år* og 2021 bliver EU’s folketællingsår. En lille gruppe lande har afholdt deres folketællinger i perioden 2015-2019, og enkelte har planlagt at afholde dem i 2022 eller senere, men langt de fleste følger anbefalingen om 2020 eller 2021. Kun ganske få lande har hverken gennemført eller planlagt en folketælling.

I en traditionel folketælling indsamles data ved, at der rettes henvendelse til hver enkelt husstand — personligt eller gennem postvæsenet. Det er en velprøvet metode, og i mange henseender den mest hensigtsmæssige, fordi den giver statistikproducenten fuld kontrol over hele processen. Men metoden er kostbar. En langt billigere fremgangsmåde er at basere opgørelsen på eksisterende administrative registre, f.eks. skattevæsenets og de sociale myndigheders registre, og/eller egentlige folkeregistre, som det danske CPR. Men i de fleste af verdens lande findes sådanne registre ikke, eller de er for ufuldstændige eller upålidelige til at kunne anvendes som folketællingsgrundlag. Derfor gennemføres folketællingerne i to tredjedele af verdens lande efter den traditionelle metode (Mrkić, s. 37). I den resterende tredjedel anvendes registre enten alene eller i kombination med supplerende dataindsamling, evt i form af stikprøveundersøgelser**.

Rammerne for EU-landenes folketællinger er fastlagt i en forordning, hvis regler ligger indenfor FN’s retningslinjer. Med hensyn til metoder giver forordningen landene meget vide rammer. Derimod opstilles der ret præcise krav til hvilke data, der skal leveres. Resultaterne fra EU-landenes folketællinger vil blive offentligt tilgængelige gennem EU’s Census Hub (se tidl indlæg), hvor resultaterne fra EU-folketællingen i 2011 allerede findes (link). Landene skal levere data til Census Hub inden 1. april 2024.

I Danmark har der ikke været afholdt folketællinger siden 1981, og der kommer heller ingen folketælling i 2021. Som EU-medlem er Danmark naturligvis forpligtet til at levere en folketællingsopgørelse til EU, men det kan Danmarks Statistik gøre ud fra den eksisterende statistik. Den løbende registerbaserede statistik indeholder alle de data, der normalt indsamles ved en folketælling, herunder de data EU kræver indberettet, så en egentlig folketælling er overflødig.

* Den amerikanske folketælling har tidigere være behandlet i flere indlæg i denne blog (20/10-2020, 4/2-2020, 14/5-2019, 12/6-2018, 19/9-2017 og 23/5-2017)

** Korte beskrivelser af forskellige typer af folketællinger kan findes i et tidligere indlæg (link)

Referencer:
Srdjan Mrkić: “The 2020 round of population and housing censuses: An overview”, Statistical Journal of the IAOS, vol. 36, no. 1, pp. 35-42, 2020 (link)
UNSD: Webside – “World Population and Housing Census Programme” (website), (link)
Eurostat: “EU legislation on the 2021 population and housing censuses”, 2019 (link)
EU: “Census Hub”, (link)

Trafikkameraer som grundlag for statistik

01/12/2020 Kommentarer

Covid19-krisen har rejst en efterspørgsel efter nye typer af statistik, der kan belyse krisens udvikling og effekten af de politiske tiltag, der sættes i værk for at holde den under kontrol. De nationale statistikmyndigheder — herunder Danmarks Statistik (se tidl. indlæg) — har været hurtige til at søge at imødekomme de nye behov ved at udvikle og offentliggøre nye statistikker, ofte af eksperimentel karakter. Det er navnlig statistik om udviklingen i økonomiske forhold — både nationalt og privat — og i befolkningens sundhed og adfærd, der efterspørges.

Et af eksperimenterne går ud på, at anvende trafikovervågningskameraer som grundlag for statistik over den trafikale aktivitet fordelt på fodgængere og forskellige køretøjstyper. Eksperimentet er iværksat af Office for National Statistics (ONS) — UK’s officielle statistikmyndighed — og udviklingsarbejdet er udført på Data Science Campus — en forsknings- og uddannelsesenhed under ONS (se tidl. indlæg). Projektet er næmere beskrevet i et dokumentationsnotat fra Data Science Campus

Udgangspunktet for eksperimentet er, at der i UK findes et meget stort antal trafikovervågningskameraer i drift, som umiddelbart og uden større omkostninger, kan levere et omfattende grundmateriale i form af billeder. Grundlæggende for projektet er anvendelse af programmel, der automatisk kan identificere objekter som biler, busser, cyklister og fodgængere på de mange billeder. En væsentlig del af projektet har derfor været, at sammenligne forskellige systemer til objektidentifikation i bllleder. Valget er faldet på en arkitektur, der går under navnet Faster-RCNN.

Der er stor forskel på antallet af kameraer i forskellige geografiske regioner. Derfor er etablering af et system til aggregering af de regionale data til et samlet skøn for UK i første omgang ikke forsøgt, men det nævnes som et muligt fremtidigt projekt. I stedet præsenteres resultaterne for tre regioner — London, Manchester og Nordirland — hver for sig. For hver region vises dagligt antallet af biler, antallet af busser og det samlede antal af fodgængere og cyklister. Antallet af personer i biler og busser kan ikke opgøres med denne metode. Opgørelserne er tænkt som indikatorer for ændringer i aktiviteten over tid, men er ikke egnede til vurdering af det samlede trafikomfang

Sammenlignet med andre mulige metoder til registrering af trafikstrømme, f,eks.manuel optælling af passerede køretøjer og fodgængere, har kameradata en række fordele. Først og fremmest kan de opgøres med høj frekvens, f.eks. dagligt, og de kan offentliggøres meget hurtigt efter optællingsperiodens afslutning. Dertil kommer, at metoden er billig, bl.a. fordi der er tale om genanvendelse af data indsamlet til andet formål, og at man undgår fortrolighedsproblemer, da kun objekternes type, og ikke deres identitet, registreres.

Naturligvis er der også en række svagheder ved metoden. Bl.a. er valget af opstillingssteder for kameraerne styret af forskellige myndigheders specifikke behov for trafikdata, så de indsamlede data er ikke repræsentative for den samlede trafik. En anden svaghed er, at variationer i vejr og belysning kan påvirke billedets kvalitet, så præcisionen af optællingen kan variere under dataindsamlingen.

Generelt er optælling af fodgængere en af de større udfordringer ved denne type opgørelser. I den forbindelse har covid19-restriktionernes afstandskrav været en hjælp, fordi den større afstand har gjort det nemmere at identificere de enkelte fodgængere. Det er derfor ikke sikkert, at metoden uden videre kan anvendes, når engang restriktionerne lettes.

Dokumentationsnotatet har en række forslag til fremtidige forbedringer af metoden. Ønsket om en aggregeret opgørelse for hel UK er allerede nævnt. Mere generelt ønskes forbedringer af metoden, der kan gøre data mere repræsentative for den samlede trafik.

Referencer:
Alistair Edwardes: “Estimating vehicle and pedestrian activity from town and city traffic cameras”, Data Science Campus (web), September 3, 2020 (link)
Office for National Statistics: “Coronavirus and the latest indicators for the UK economy and society: 12 November”, (link)

USA’s højesteret standser dataindsamlingen til folketællingen

20/10/2020 Kommentarer

I USA er indsamlingen af data til folketællingen for 2020 nu afsluttet. Præcis hvornår afslutningen skulle ske har været genstand for en politisk og juridisk strid, der nu er blevet afgjort af højesteret. Efter den helt oprindelige plan skulle dataindsamlingen afsluttes med udgangen af juli, men på grund af covid-19 krisen blev indsamlingsperioden først udvidet til udgangen af oktober, og senere igen afkortet til udgangen af september. Da en række eksperter udtrykte bekymring for, at afkortningen af indberetningsperioden kunne få negative følger for folketællingens kvalitet, indbragte en alliance af lokale myndigheder og borgerretsgrupper sagen for retten, med krav om at udgangen af oktober blev fastholdt som afslutningtidspunkt.

Alliancen fik i første omgang medhold ved en distriktsdomstol, og dataindsamlingen blev fortsat ind i oktober, men den den 13. oktober besluttede højesteret, at regeringen har ret til at afslutte dataindsamlingen. I praksis betyder det, at dataindsamlingen blev afsluttet den 15. oktober. Trods nederlaget i Højesteret kan klagerne altså glæde sig over, at de gennem distriktsdomstolens kendelse opnåede 15 dages ekstra indsamlingsperiode.

Når fastlæggelse af afslutningsdatoen for indsamlæingsperioden kunne blive et politisk stridsspørgsmål skyldes det først og fremmest, at folketællingens resultater afgør fordelingen mellem delstaterne af medlemmerne af Repræsentanternes Hus og af det valgmandskollegium, der vælger præsidenten. Der er en forventning om, at der er en overvægt af økonomisk og socialt dårligt stillede husstande blandt de senest indkomne besvarelser, og da sådanne husstande i højere grad antages at støtte Demokraterne, kan en republikansk præsident og regering alene af den grund have en interesse i så kort en indsamlingsperiode som muligt. Dertil kommer, at folketællingen også anvendes som fordelingsgrundlag for ydelser i forbundets sociale støtteprogrammer. Jo færre fattige, der optælles, jo færre midler til de fattigste områder, og tilsvarende flere til de knap så fattige.

Der er intet usædvanligt i, at en amerikansk folketælling er genstand for voldsomme politiske og juridiske slagsmål. Forfatningen fastlægger, at tællingen skal afholdes hvert tiende år, men siger meget lidt om det konkrete indhold. Der er derfor rig anledning til politisk uenighed, og med Højesterets rolle som fortolker af forfatningen kommer kampen til at udspille sig både i Kongressen og i Højesteret. Folketællingen for 2020 er dog nok en af de mest omstridte, navnlig fordi Trump-administrationen fra starten har udvist en meget kritisk holdning til officiel statistik i almindelighed og til Folketællingen i særdeleshed (se tidl indlæg, 19/9-2017 og 7/2-1017)

* Den amerikanske folketælling har tidigere være behandlet i flere indlæg i denne blog (4/2-2020, 14/5-2019, 12/6-2018, 19/9-2017 og 23/5-2017)

Referencer:
Mike Schneider: “Supreme Court halts census in latest twist of 2020 count”, AP News 14/10-2020 (link)

Generationsstatistik

29/09/2020 Kommentarer

De generationer, der er vokset op med internettet — forstået som personer, der er født i 1981 eller senere — udgør fra 2019 flertallet af USA’s befolkning. Det er udgangspunktet for en analyse af den demografiske udvikling i USA, udført af William H. Frey — seniorforsker ved Brookings Metropolitan Policy Program. Med udgangspunkt i en afgrænsning af generationer, foreslået af PEW Research Center, og data fra Folketællingsbureauet (Census Bureau), beskriver han udviklingen i befolkningens racemæssige og etniske sammensætning. De mest markante træk er, at andelen af hvide er lavere, jo yngre generationen er. Andre analyser viser, at uddannelsesniveauet er højere i de yngre generationer, og at der er betydelige holdningsforskelle mellem generationerne. Der kan derfor forventes ændringer i det politiske billede i USA, efterhånden som de yngre generationer overtager de centrale poster.

I skemaet nedenfor er PEW’s opdeling i generationer vist. Post-Z generationen ved vi ikke så meget om endnu. Den optræder mest for fuldstændighedens skyld. På et tidspunkt vil den blive afgrænset og muligvis få et andet navn.

PEW’s opdeling i generationer

Generation	Fødselsårgange	Alder 1. januar 2020
Præ-boomere	1945 og tidligere	74 år og ældre
Baby-boomere	1946-1964	55-73 år
Generation-X	1965-1980	39-54 år
Millennium generation	1981-1996	23-38 år
Generation-Z	1997-2012	7-22 år
Post-Z generation	2013 og senere	6 år og yngre

Kilde: Michael Dimock: “Defining generations: Where Millennials end and Generation Z begins”

Der er ikke tale om en autoriseret eller officiel kategorisering, og PEW har udviklet den specielt til brug for amerikanske forhold. Ikke desto mindre vil jeg i det følgende anvende den til en belysning af generationerne i Danmark, idet jeg antager, at de ønskelige tilpasninger er så begrænsede, at umiddelbar anvendelse på danske data giver mening.

Millennium-generationen er den første, der er der er opvokset med internettet. Den efterfølges af generation-Z, der ikke blot er vokset op med internettet, men for hvem hele den internetbaserede teknologi er en selvfølge. Fra 2019 udgør millennium-generationen og dens efterfølgere, som tidliger nævnt, flertallet af USA’s befolkning. Det er endnu ikke tilfældet for Danmark — den danske befolkning er ældre end den amerikanske — men det vil ske i løbet af få år (se graf nedenfor)

Andel af befolkningen i Danmark født i 1981 eller senere

Kilde: Danmarks Statistikbank, www.statistikbanken.dk FOLK2

Forskellene mellem generationernes uddannelsesmæssige status er beskrevet i tabel 1 nedenfor. Som det ses, er tendensen klart at andelen med grundskole som højeste uddannelse er faldende og andelen med lang videregående uddannelse stigende gennem generationerne. Sålænge generationerne ikke er uddøde kan uddannelsesbilledet ændre sig, men for generation-X og tidligere må ændringerne forventes at blive små. En del af millennium-generationen er derimod stadig under uddannelse, så her vil andelen med grundskole falde og andelen med lang videregående uddannelse stige i de kommende år. Det skal også bemærkes, at grundskoleuddannelse i 1972 blev forlænget fra 7 til 9 år. Det betyder, at grundskolen for generation-X og senere repræsenterer en længere uddannelse end for de foregående generationer.

Tabel 1: Højeste fuldførte uddannelse i generationer, Danmark 2019

Andel i pct.	Grundskole	Kort og mellemlang uddannelse	Lang videregående uddannelse	I alt
Præ-boomere	30	64	6	100
Baby-boomere	25	67	8	100
Generation-X	17	68	14	100
Millennium generation	18	67	16	100

Kilde: Danmarks Statistikbank www.statistikbanken.dk/FOLK2 og HFUDD11 samt egne beregninger

Opgørelser af befolkningen efter etnicitet og race, som de findes i den amerikanske befolkningsstatistik, findes ikke i den officielle danske statistik. I stedet findes opgørelser efter herkomst, hvor der skelnes mellem personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere af indvandrere. Indvandrere og efterkommere er yderligere opdelt på oprindelsesland. I tabel 2 nedenfor er generationernes sammensætning efter oprindelse vist.

Tabel 2. Befolkningen efter oprindelse, 2020 og 2035 (prognose), Danmark

Pct.	Personer med dansk oprindelse	Indvandrere og efterkommere		I alt
Pct.	Personer med dansk oprindelse	Vestlig oprindelse	Ikke-vestlig oprindlse	I alt
Befolkningsstatistik 2020
Præ-boomere	96	3	2	100
Baby-boomere	92	3	5	100
Generation-X	85	5	10	100
Millennium generation	76	10	14	100
Generation-Z	86	3	10	100
Prognose 2035
Præ-boomere	95	3	2	100
Baby-boomere	92	3	5	100
Generation-X	86	5	9	100
Millennium generation	77	9	14	100
Generation-Z	76	10	14	100

Kilde: Danmarks Statistikbank, www.statistikbanken.dk/FOLK2 og FRDK120

Indvandreres og efterkommeres andel er, som det fremgår, størst i de yngste generationer. Der forventes også i de kommende år en betydelig indvandring, og da hovedparten af indvandrere er unge, undervurderer befolkningsstatistikken de yngste generationers fremtidige andel, Derfor er tabellen suppleret med data fra Danmarks Statistiks befolkningsprognose.

Referencer:
William H. Frey: “Now more than half of Americans are millennials or younger”, Brookings Blog Posts 30/7-2020 (link)
Michael Dimock: “Defining generations: Where Millennials end and Generation Z begins”. Pew Research Center Facttank, 17/1-2019 (link)

Finansloven for 2021

16/09/2020 Kommentarer

Finanslovforslaget for 2021 blev fremsat den 31, august og udgivet i statistisk bearbejdet form af Danmarks Statistik den 15. september. Den statistiske opgørelse omfatter ikke blot finansloven (der er statens budget) men også budgetterne for kommuner og regioner. Statistikken viser på flere punkter brud i forhold til den hidtidige udvikling frem mod seneste regnskabsopgørelse fra 2019. Bruddene er naturligvis forårsaget af Covid19-krisen.

Af tabellen nedenfor fremgår det, at de samlede offentlige udgifter målt i pct. af BNP forventes at stige fra fra 46 pct. i 2019 (regnskab) til 49,1 pct. i 2021. Indtægterne forventes at bevæge sig den modsatte vej — fra 49,8 pct til 46,8 pct. På bundlinien betyder det, at det offentlige går fra et overskud på 3,8 pct. af BNP til et underskud på 2,2 pct.

Tabel: Offentlige finanser 2018-2021

	mia. kr				pct af BNP
	2018¹	2019¹	2020²	2021²	2018¹	2019¹	2020²	2021²
Forbrug	547	557	577	591	24,3	24,1	25,9	25,1
Overførsler	425	435	445	465	18,9	18,8	19,9	19,8
Subsidier	38	38	40	41	1,7	1,6	1,8	1,7
Andre udgifter	51	36	39	56	2,3	1,5	1,7	2,4
Udgifter i alt	1061	1065	1101	1153	47,2	46,0	49,4	49,1
Indkomskat	640	716	671	670	28,5	30,9	30,1	28,5
Andre skatter	361	363	374	369	16,1	15,7	16,8	15,7
Andre indtægter	71	75	61	61	3,2	3,2	2,7	2,6
Indtægter i alt	1072	1153	1106	1100	47,7	49,8	49,6	46,8
Overskud	11	88	5	-52	0,5	3,8	0,2	-2,2

Kilder: Danmarks Statistikbank (www.statistikbanken.dk/OFF3, OFF26, OFF3B, OFF26B)
Noter:¹Regnskab ²Budget

Som det fremgår af figuren nedenfor bryder budgettet med en tendens til, at forbrug og overførsler har udgjort en faldende andel af BNP i de senste regnskabsår. Det er også udtryk for en ændret tendens, at der efter en række år med overskud nu budgetteres med et underskud. Det er dog Finansministeriets forventning, at disse afvigelser er midlertidige. Det fremgår af en rapport, ministreiet udsendte samtidig med fremsættelsen af finanslovforslaget. I 2025 forventes indtægter og udgifter igen at balancere.

Figur: Offentlige udgifter i pct af BNP 2010-2021

Kilder: Danmarks Statistikbank (www.statistikbanken.dk/OFF3, OFF26, OFF3B, OFF26B)

Referencer:
Danmarks Statistik: “Statistikbanken, OFF3, OFF26, OFF3B, OFF26B”, (link)
Finansministeriet: “DK2025 – en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi”, august 2020, (link)

Uddannelse og indkomst

01/09/2020 Kommentarer

I en artikel i Nyt fra Danmarks Statistik (17/7-2020) er valgt den lidt usædvanlige overskrift og indfaldsvinkel til en belysning af indkomstens afhængighed af uddannelse, at elever, der afslutter folkeskolens 9. klasse med lave karakterer, får et økonomisk forspring i forhold til elever med højere karakterer. Det økonomiske forspring består i, at eleverne med de lavere karakterer i de første år efter afslutningen af 9. klasse har højere indkomster end eleverne med højere karakterer. Det skyldes naturligvis, at eleverne med de lavere karakterer oftere går direke fra folkeskolen til erhvervsmæssig beskæftigelse — og dermed opnår en almindelig erhvervsindkomst — hvor eleverne med de højere karakterer oftere påbegynder en form for videreuddannelse, hvor indkomsten, der typisk vil komme fra uddannelsestøtte og deltidsbeskæftigelse, er lavere.

Den lavere indkomst for de, der påbegynder yderligere uddannelse, gælder kun så længe uddannelsen varer. Efter endt uddannelse har de uddannede en højre indkomst, men de har naturligvis ved starten af erhvervskarrieren et efterslæb i samlet livsindkomst i forhold til de jævnaldrene, der har været i erhverv. Men den forskel indhentes igen, og samlet er der en klar positiv sammenhæng mellem livsindkomst og uddannelseslængde. Det belyses i en anden opgørelse fra Danmarks Statitik, baseret på Registret for Akkumulerede Indkomster. I tabellen nedenfor er vist den samlede (akkumulerede) disponible indkomst for perioden 1980-2017 for personer, der har været fuldt skattepligtige i Danmark i alle periodens 38 år.

Tabel: Akkumuleret disponibel indkomst 2017 efter højeste fuldførte indkomst

mio. kr.	Mænd	Kvinder
Grundskole og gymnasium	7,4	5,6
Erhvervsfaglig	8,1	6,6
Kort videregående	9,2	7,6
Mellemlang videregående	10,2	7,9
Lang videregående	12,7	10,2

Kilde: Bo Møller (2019) Figur 2
Anm. Beløbene er aflæst fra figuren.

Indkomsterne er før akkumuleringen omregnet til prisniveauet i 2017, men der er ikke indregnet en kompensation for den udskydelse af indkomst, som uddannelse medfører. I nogle opgørelser af livsindkomst vælger man at lade udskudt indkomst indgå med lavere vægt (diskontering). En sådan fremgangsmåde vil betyde, at forskellene mellem de akkumulerede indkomster for de forskellige uddannelsesgrupper bliver mindre. Omvendt kan der argumenteres for, at der er en gevinst ved at udskyde indkomsten, hvis reallønnen er stigende over tid. Danmarks Statistiks metode afspejler implicit en forudsætning om, at de to modsatrettede effekter opvejer hinanden.

Referencer:
Danmarks Statistik: “Elever med lave karakterer får økonomisk forspring”, Nyt fra Danmaks Statistik, 17. juli 2020, nr. 280 (link)
Bo Møller: “Hvor meget tjener man i løbet af livet?”, DST Analyse 2019:20, 20/11-2019 (link)

Befolkningsprognoser

02/06/2020 Kommentarer

En befolkningsprognose er en fremskrivning af befolkningens størrelse og sammensætning på kategorier, f.eks. køn og alder, baseret dels på statistiske opgørelser frem til udgangssituationen (baseline) og dels på en række forudsætninger om fremtidig fødselshyppighed, dødelighed og migration. I tabellen nedenfor er nogle hovedtræk fra Danmarks Statistiks seneste prognose, der udkom 27/5 2020, sammenholdt med Eurostats prognose. Resultaterne fra de to prognoser er meget forskellige. Danmarks Statistik viser en forøgelse af befolkningen frem til 2060 på ca. 9 pct. — fra 5,8 mio til 6,3 mio. Eurostat forudser en noget mindre stigning på ca. 5 pct. til 6,1 mio. Begge prognoser har stort set samme udgangspunkt, så forskellene i udviklingen må ligge i forskelle i forudsætningerne.

Tabel 1: Sammneligning af Eurostats og Danmark Statistiks Befolkningsfremskrivning for Danmark frem til 2060 (udvalgte år)

År	Eurostat				Danmarks Statistik
	Primo-befolkning	Fødsels-overskud	Nettoind-vandring	Tilvækst	Primo-befolkning	Fødsels-overskud	Nettoind-vandring	Tilvækst
	1000 personer
2020	5.822,8	6,8	4,4	11,2	5.822,8	7,0	15,1	22,2
2025	5.895,5	5,3	12,3	17,6	5.930,2	10,5	11,9	22,4
2030	5.975,0	0,5	12,4	12,9	6.043,3	10,3	10,5	20,8
2035	6.030,3	-4,1	12,7	8,6	6.137,0	6,0	9,8	15,8
2040	6.067,1	-6,8	12,5	5,7	6.206,8	2,1	9,2	11,3
2045	6.091,7	-7,8	11,8	4,0	6.256,7	-0,4	9,0	8,6
2050	6.109,8	-8,2	11,3	3,1	6.298,2	-0,5	9,0	8,4
2055	6.123,5	-8,8	11,1	2,3	6.343,8	1,7	8,9	10,6
2060	6.134,3	-8,9	11,1	2,2	6.403,6	5,1	9,0	14,1

Anm: Tallene for Eurostet er skaleret, således at folketallet i 2020 er identisk i de to opgørelser.
Kilder: Eurostats Statistikbank proj_19ndbi og Danmarks Statistikbank FRDK220

Som det fremgår af tabellen, forudsætter Eurostat et noget mindre fødselsoverskud end Danmarks Statistik. Fra 2035 viser Eurostats tal et mærkbart fødselsunderskud. Til gengæld ser Eurostat en større nettoindvandring, men samlet set altså en langsommere befolkningsudvikling.

Nettooindvandringen er den mest usikre del af prognoserne, især fordi den afhænger af en række uforudsigelige forhold omkring den politiske og økonomiske udvikling i resten af verden og fremtidige politiske beslutninger i Danmark og EU. Fødselsoverskuddet er i højere grad knyttet til størrelser, der udvikler sig mere stabilt som antal fødsler pr. kvinde i den fødedygtige alder og dødeligheden for forskellige aldersgrupper.

Tabel 2: Opgørelsen af fødselsoverskuddet i tabel 1

År	Eurostat					Danmarks Statistik
År	Kvinder 15-49 år	Ferti-litet¹	Føds-ler	Døds-fald	Fødsels-over-skud	Kvinder 15-49 år	Ferti-litet¹	Føds-ler	Døds-fald	Fødsels-over-skud
2020	1262,6	49,4	62,4	55,6	6,8	1266,4	48,4	61,3	54,3	7,0
2025	1237,4	51,7	64,0	58,7	5,3	1262,1	53,7	67,7	57,2	10,5
2030	1225,5	51,6	63,3	62,7	0,5	1254,8	57,0	71,5	61,2	10,3
2035	1234,9	50,3	62,1	66,2	-4,1	1269,1	55,5	70,5	64,5	6,0
2040	1237,2	49,4	61,2	67,9	-6,8	1278,1	53,4	68,2	66,1	2,1
2045	1224,4	49,6	60,7	68,5	-7,8	1281,7	51,7	66,3	66,7	-0,4
2050	1214,6	50,3	61,1	69,3	-8,2	1288,3	52,0	67,0	67,6	-0,5
2055	1209,7	50,9	61,5	70,3	-8,8	1297,2	54,2	70,3	68,6	1,7
2060	1200,7	51,2	61,5	70,3	-8,9	1300,9	56,4	73,3	68,2	5,1

Anm: Se tabel 1
Note: ¹Antal fødsler pr 1000 kvinder i aldesgruppen 15-49 år
Kilder: Eurostats statistikbank proj_19np, proj_19ndbi og Danmarks Statistikbank FRDK120, FRDK220

Som det fremgår af tabel 2, er der ikke de store forskelle på den samlede dødelighed i de to prognoser. Det er forskellen i fødselstallet, der er årsag til, at Eurostat når frem til et fald i fødselsoverskuddet, og her er årsagen igen at Eurostat forudser en lavere fertilitet.

Fertiliteten er her opgjort som antal fødsler pr. 1000 kvinder i den fødedygtige alder (15-49 år). Det er et simpelt, men ikke særligt præcist mål, fordi det kun ser på det samlede antal kvinder i aldersgruppen 15-49 år, og ikke tager hensyn til at fertiliteten er meget forskellig i de forskellige aldersgrupper. Et bedre mål ville være den samlede fertilitetskvotient, der tager højde for aldersfordelingen, men de offentliggjorte data for de to prognoser gør ikke en umiddelbar sammenligning af samlet fertilitetskvotient mulig.

Referencer:
Danmarks Statistik: “Befolkningsfremskrivninger 2020-2060”, Nyt fra Danmarks Statistik, 2020 nr 1999 (link)

Sundhedsstatistik under COVID-19 epidemien

05/05/2020 Kommentarer

Som omtalt i det forige indlæg har Danmarks Statistik i forbindelse med COVID-19 krisen etableret en særlig hjemmeside med statistik om udviklingen i både den sundhedsmæssige og den økonomiske situation. Her er tale om statistikker, der hurtigt kan belyse udviklingen — såkaldt konjunkturstatistik. Konjunkturstatistik står i modsætning til strukturstatistik, der lægger mere vægt på grundighed og detaljer, og som det tager længere tid at producere. Når det gælder de økonomiske indikatorer, er der en lang tradition for konjunkturstatistik i den officielle statistik, og der er derfor opbygget en omfattende viden omkring produktionen og tolkningen af den. Anderledes forholder det sig med sundhedsstatistikken, der traditionelt har været set som en strukturstatistik. Kortsigtsindikatorer ligger ikke lige for hånden, så de officielle statistikmyndigheder har måttet være kreative.

En ideel epidemistatistik skulle dagligt opgøre bl.a. det samlede antal smittede, antallet af nye smittede, antallet af smittede med alvorlige symptomer og antallet af dødsfald forårsaget af epidemien. Sådanne opgørelser optræder da også på Danmarks Statistiks COVID19-hjemmeside, men de har nogle kvalitetsbrist. Antallet af smittede kan kun skaffes gennem målinger og man har kun testet personer, der opfyldte særlige kriterier, f,eks. viste alvolige symptomer på COVID-19. Opgørelserne er således ikke repræsentative for hele befolkningen. Da kriterierne ikke har ligget fast, giver tallene heller ikke et pålideligt billede af udviklingen. Omfanget af alvorlige tilfælde belyses ved antallet of hospitalsindlagte, specielt indlagte på intensivafdelinger og i repirator. Sålænge kriterierne for indlæggelse er uændrede, er det en udmærket indikator. Hvad dødsfald angår er problemet, at de hurtige opgørelser kun registrerer om afdøde var inficeret, men ikke om COVID-19 var dødsårsagen. Den egentlige statistik over dødsårsager er lidt længere undervejs.

Ved internationale sammenligninger er problemerne endnu større, først og fremmest fordi opgørelsesmetoderne i landene kan være meget forskellige. Det er tænkeligt, at man på sundhedsområdet kan etablere kortsigtsstatistikker (konjunkturstatistik) af den type, der er nævnt i foregående afsnit, som opfylder de sædvanlige kvalitetskrav for officiel statistik, men det vil tage noget tid, og de vil næppe kunne nå at blive operationelle i forbindelse med den nuværende epidemi. Den gode umiddelbare løsning er at tilpasse offentliggørelsen af de eksisterende sundhedsstatistikker til de nye behov. Den simpleste og mest oplagte metode er at sammenligne det samlede antal af ugentlige (eller daglige) dødsfald med gennemsnittet for tilsvarende uger/dage i tidligere år. En sådan statistik er ved at komme i gang i mange lande herunder også Danmark, hvor den kan findes på Dannarks Statistiks COVID-19 side og i Statistikbanken

I figuren nedenfor er vist udviklingen i det samlede antal døde pr uge i pct. af en beregnet normaldødelighed. Normaldødeligheden er beregnet som medianen for døde i pct. af den samlede befolkning (ved begyndelsen af kvartalet) i den tilsvarende uge i årene 2017-2019.

Ugentlig overdødelighed 2018 uge 1 – 2020 uge 17

Kilde: Danmarks Statistík, www.statistikbanken.dk/DODC2

Som det fremgår af figuren er det tydeligt, at der sker en stigning i overdødeligheden omkring uge 11, hvor epidemien ifølge WHO brød ud.

Ulighed i testresultater i grundskolen — Forskelle mellem USA og Danmark

24/03/2020 Kommentarer

Der er store forskelle mellem statistiksystemerne i USA og Danmark. De omfattende registerbaserede systemer, der er grundstammen i den officielle danske statistik findes ikke i USA. I stedet har man i USA opbygget en række stikprøvebaserede statsitiksystemer, specialiseret til belysning af forskellige områder, f.eks, indkomst eller uddannelse. De to systemer har hver deres fordele og ulemper. Det amerikanske system gør det muligt at tilpasse dataindsamlingen til statistikkens formål, hvor det danske system er afhængigt af data indsamlet til andre formål, f,eks skattevæsenets data. Til gengæld giver det danske system mulighed for at samkøre de forskellige systemer via cpr-numrene, hvor samkøring af forskellige statistiksystemer i USA er kompliceret og oftest umuligt. Det er også en vigtig forskel, at det danske system er langt det billigste i drift.

Det er altid forbundet med særlige vanskeligheder at sammenligne statistiske opgørelser fra forskellige lande, selv når landenes statstiksystemer ligner hinanden, men vanskelighederne bliver naturligvis større, når afvigelserne mellem systemerne er så store, som der her er tale om. Men ønsker man at foretage internationale sammenligninger må man forsøge at overvinde vanskelighederne. Det forsøg har to forskere — Christopher Jamil de Montgomery fra Københavns Universitet og Hans Henrik Sievertsen fra VIVE — gjort i forbindelse med en belysning af sammenhængen mellem forældres indkomst og socioøkonomiske baggrund på den ene side og deres børns præstationer i gundskolen på den anden.

For USA er anvendt et longitudienelt datasæt fra U.S. National Center for Education Statistics (NCES).— Early Childhood Longitudinal Study, Kindergarten Class of 1998-99 (ECLS-K) — der følger den årgang, der startede i børnehaveklasse i 1998/99. Datasættet indeholder bl.a testreultater for prøver i matematik og læsning på o. (børnehaveklasse) 1., 3., 5. og 8. klassetrin og oplysninger om husstandsindkomst og forældrenes uddannelsesmæssige baggrund. For Danmark er der taget udgangspunkt i resultaterne fra de nationale tests. For læsning findes testresultater for 2., 4., 6. og 8. klassetrin og for matematik for 3. og 6. klassetrin. Dette datasæt er så udvidet med oplysninger om forældres indkomst og uddannelsemæssige baggrund ved samkøring med Danmarks Statistiks Registre.

Der er som det fremgår tale om to ret forskellige datasæt, selvom de belyser de samme fænomener. Blandt de forskelle, som de to forskere må forholde sig til er:

Det amerikanske datasæt er en stikprøve, omend en stor stikprøve, det danske er en totaltælling
Det amerikanske datasæt omfatter alle skoler, både offentlige og private. det danske omfatter kun offentlige skoler
Første måling er ikke sket på de samme klassetrin i de to datatsæt. (trin 0 i USA, trin 2 i Danmark)
Det amerikanske data omfatter personer født omkring 1993. De danske data omfatter peroner født omkring 2000.
De tests, der er er anvendt i de to datasæt, er forskellige

I artiklen redegøres for betydningen af disse forskelle, og der anvendes metoder, der søger at kompensere for forskellene. Det er klart, at denne fremgangsmåde stiller krav til omhu og forsigtighed ved tolkningen af resultaterne, men trods vanskelighederne mener forfatterne, at de kan påvise klare forskelle mellem USA og Danmark i grundskolesystemets betydning for uligheden. Nogle hovedresultater er vist i tabellen nedenfor.

Gennemsnitlige testresultater ved prøver i grundskolen, klassetrin 0/2 og klassetrin 8 (percentil score)

Forældres indkomst	Klassetrin	USA	Danmark
Lav indkomst	Trin 0/2	43	43
Lav indkomst	Trin 8	40	41
Høj indkomst	Trin 0/2	60	57
Høj indkomst	Trin 8	62	56
Forskel	Trin 0/2	17	14
Forskel	Trin 8	22	15

Den nederste del af tabellen (blå skrift) viser forskellen i gennemsnitligt testreusltat for børn af forældre med hhv. lav og høj indkomst. I både USA og Dannark klarer børn af velhavende forældre sig bedst, både ved testene på det lave og det høje klassetrin. Forskellene er dog noget mindre i Danmark end i USA. Mest markant er det, at i Danmark er forskellen næsten den samme på de to klassetin, hvor forskellen i USA er markant større på det høje klassetrin. Det amerikanske grundskolesystem ser altså ud til at øge uligheden, hvor det danske er nogenlunde neutralt.

Referencer
Christopher Jamil de Montgomery1 og Hans Henrik Sievertsen: “The Socio-Economic Gradient in Children’s Test-Scores – A Comparison Between the U.S. and Denmark”, Nationaløkonomisk Tidsskrift 2019:1 (link)

USA’s folketælling 2020

04/02/2020 Kommentarer

En af dette års helt store begivenheder i statistikverdenen er folketællingen i USA. Mange andre lande afholder folketælling i 2020 — og EU-landene holder folketællinger i 2021 — men den amerikanske tælling er noget helt særligt i kraft af sit omfang, sin historie, sin rolle i det politiske spil og den tekniske og statistikfaglige indsats, der ligger bag. Forberedelserne til den amerikanske folketælling har tidigere være behandlet i flere indlæg i denne blog (14/5-2019, 12/6-2018, 19/9-2017 og 23/5-2017)

Grundlæggende foregår folketællingen på helt traditionel vis, ved at hvert husstandsoverhoved besvarer et spørgeskema om husstandens beboere. Moderne teknologi anvendes naturligvis, hvor det er muligt, men fundamentet er data indsamlet direkte hos borgerne. Det er en meget kostbar dataindsamlingsmetode, som i andre lande er søgt erstattet eller suppleret med anvendelse af data fra allerede eksisterende registre. Ugemagasinet The Economist påpeger da også, at metoden kan forekomme ret utidsvarende, men problemet er, at USA ikke råder over den administrative infrastuktur i form af omfattende administrative registre, der er forudsætningen for alternative og langt billigere metoder.

Dataindsamlingen er så småt begyndt i afsides liggende områder i Alaska og vil fortsætte sommeren over. Det officielle starttidspunkt var 21. januar. Men den store indsamlingsmåned bliver april. Folketællingsdagen — den 1. april 2020 — vil blive markeret som en mærkedag over hele USA. Det er forholdene på denne dato tællingen tilstræber at beskrive. Alle husholdninger vil på denne dag modtage en opfordring til at deltage. Besvarelsen kan foregå telefonisk, online på internettet eller med gammeldags post. En husholdning forstås i denne sammenhæng som en lille gruppe personer, der deler bolig. Beboere i fælleshusholdninger som fængsler, kollegier og plejehjem kan ikke optælles på denne måde. De vil i stedet blive besøgt af folketællere, der vil indsamle de krævede oplysninger om beboerne. Det samme gælder de almindelige husholdninger, der ikke efterkommer opfordringen til levere data telefonisk, online eller med post. Hjemløse udgør et helt specielt problem, men også de vil blive søgt optalt i dagene omkring 1. april.

De første resultatater fra folketællingen bliver de opgørelser forfatningen kræver til fordeling af pladserne i kongressen og i det valgmandskollegium, der vælger præsidenten. De vil blive leveret i december 2020. Den 31, marts 2021 vil delstaterne modtage data, der skal danne grundlag for afgrænsningen af valgkredsene. Den egentlige offentliggørelse påbegyndes i maj 2021 og forventes afsluttet i april 2023.

Referencer:
Economist: “Out for the Count — Americas census looks out of date in the age of big data”, Economist 20/1-2020 (link)
United States Census Bureau: Hjemmeside (link)

Ressourcefodaftrykket

17/12/2019 Kommentarer

Krav om bæredygtig produktion sætter grænser for, hvor meget der kan trækkes på naturressourcer som biomasse, mineraler og fossil energi. Der er derfor behov for pålidelige og helst også overskuelige opgørelser både over trækket på og mængden af tilgængelige ressourcer. De grundlæggende data indgår i de enkelte landes materialestrømsopgørelser, der er satellitsystemer til nationalregnskabet. Disse opgørelser viser landets umiddelbare anvendelse af naturressourcer, opgjort som den samlede udvinding plus import minus eksport. Men en sådan opgørelse viser ikke landets træk på verdens samlede naturressourcer. Det skyldes, at opgjort på denne måde, vil der i et lands træk på egne naturressoucer indgå ressourcer anvendt til produktion af færdigvarer, der eksporteres. Den andel af ressourcerne skal i stedet indgå i det importerende lands ressourcetræk. Omvendt vil der til produktionen af landets import af af færdigvarer være trukket på ressourcer, der efter den umiddelbare opgørelse indgår i andre landes ressourcetræk. En opgørelse, der er korrigeret for denne indirekte import og eksport, kaldes et ressourcefodaftryk.

Ressourcefodaftrykket opgøres med udgangspunkt i vægten af de faktisk indvundne, importerede og eksporterede mængder af naturressourcer med et beregnet tillæg for den indirekte import og et beregnet fradrag for den indirekte eksport. Eurostat offentliggør beregninger af ressourcefodaftryk for EU som helhed og for enkelte af medlemslandene. Danmark er ikke blandt landene i EU-opgørelsen, men i en ny publikation fra Danmarks Statistik, er det danske ressourcefodaftryk for første gang opgjort officielt. En oversigt over resultater — både fra EU’s opgørelse og fra Danmarks Statistik — er vist i tabellen nedenfor.

Tons pr capita	År	Indenlandsk ressource-indvinding (1)	Direkte og indirekte ressorce-import (2)	Direkte og indirekte ressouce-eksport (3)	Ressource-fodaftryk (1) + (2) – (3)
EU (28 lande)	2016	11,1	7,5	4,9	13,7
Tyskland	2014	13,6	19,0	16,5	16,1
Frankrig	2016	8,7	12,2	8,2	12,7
Litauen	2016	15,4	17,1	14,7	17,8
Malta	2016	4,0	20,1	13,8	10,3
Nederlandene	2016	6,8	31,4	28,6	9,6
Østrig	2014	15,4	29,3	20,2	24,5
Portugal	2016	12,8	10,9	8,4	15,4
Danmark	2016	19,6	26,9	24,6	21,8

Kilder: Eurostats Statistikbank env_ac_rme og Iliev(2019)

Desværre er disse beregninger ikke så enkle at gennemføre, og må baseres på en række skøn og forudsætninger. Det betyder, at der er en stor usikkerhed i resultaterne. Som det udtrykkes i EU’s dokumentation, så er yderligere harmonisering nødvendig, for at nå frem til god sammenlignelighed af estimaterne på tværs af landene. Det afspejler sig i tabellen i overraskende store forskelle mellem EU-landenes fodaftryk, men indtil opgørelsene er blevet bedre harmoniseret må vi nok antage, at forskellene mere hænger sammen med forskelle i metoder end med forskelle i faktisk ressourcebelastning.

Referencer
Bogomil Emilov Iliev: “Hvordan påvirker vores forbrug verdens naturressourcer?”, Danmarks Statistik Analyse, Nr. 2019:21, 21/11-2019 (link)
Danmarks Statistik: “Statistikdokumentation for
Materialestrømsregnskab 2017″ (link)
Eurostat: “Material flow accounts in raw material equivalents – modelling estimates (env_ac_rme)”, Reference Metadata (link)
Eurostat: “Material flow accounts (env_ac_mfa)“, Reference Metadata (link)

Sundhedsomkostninger i statistikken — Behov for bedre opgørelser?

03/12/2019 Kommentarer

Professor i sundhedsøkonomi og -politik, Kjeld Møller Pedersen, har i en kronik i Altinget efterspurgt en ny og mere gennemskuelig statistik om de offentlige sundhedsudgifter. Kritikken er især rettet mod opgørelsen af sundhedsudgifterne i to af Danmarks Statistiks produkter: Regnskaber for regioner og kommuner og Offentlig Forvaltnings Udgifter og Indtægter. Kritikken kan opsumeres i følgende punkter:

Offentlig Forvaltnings Udgifter og Indtægter følger internationale retningslinier, der nok gør opgørelsen af sundhedudgifterne internationalt sammenlignelig, men til gengæld nationalt uforståelig
Der savnes en opdeling på regioner, kommuner og stat i Offentlig Forvaltnings Udgifter og Indtægter.
Nogle af de betegnelser, som Danmarks Statistik anvender i Offentlig Forvaltnings Udgifter og Indtægter, er misvisende
Der savnes inflationskorrigerede serier i Regnskaber for regioner og kommuner

Vedr. punkt 1 går indvendingen dels på, at sammenhængen mellem det offentliges regnskaber og de internationalt sammenlignelige statistikker er uigennemskuelig, og dels at den internationalt sammenlignelige opgørelse ikke afspejler danske nationale behov. Men regnskaber har generelt et andet og bredere formål end en specifik statistik for offentlige udgifter. Bl.a. er regnskaberne grundlag for kontrol af overholdelse af bevillingsregler. Man kan derfor ikke forvente, at regnskaber umiddelbart kan opfylde statistikbrugernes behov. Omkodning og bearbejdning er nødvendig. Samtidig er det naturligvis et krav, at sammenhængen mellem statistikkens resultater og dens kilder er gennemskuelig. Set på den baggrund går kritikken på mangler i statistikkens dokumentation.

International sammenlignelighed har høj prioritet i den officielle statistik, efter min opfattelse med rette, men naturligvis bør der suppleres med nationale opgørelser, hvor der er behov for det. De internationale retningslinier er fasttlagt i den såkaldte Cofog-manual. Møller Pedersens kritik går især på, at Cofog-kategorien Sundhedsvæsen omfatter udgifter til plejehjem, der efter hans opfattelse ikke er en sundhedsudgift, men snarere hører hjemme under Cofog-kategorien Social beskyttelse. I den mest detaljerede Cofog-opdeling er Pleje- og rekonvalcenthjem skilt ud som en særlig kategori, men denne underopdeling offentliggøres ikke i Danmarks Statistiks opgørelser.

Referencer
Kjeld Møller Pedersen: “Dumt spørgsmål, men hvad koster sundhedsvæsenet?”, Altinget 23/11-2019 (link)
Danmarks Statistik: “Klassifikation af det offentliges udgifter efter formål (COFOG)”, v1:1999″ (link)

Alternativ inflationsmåling – Web scraping og The Billion Prices Project

19/11/2019 Kommentarer

Det traditionelle datagrundlag for måling af inflation er indsamlede prisoplysninger for et udvalg af produkter i udvalgte butikker. En kort beskrivelse af metoden findes i et tidligere indlæg. En alternativ metode, hvor priserne indsamles fra forhandlernes hjemmesider er under udvikling. Projektet er døbt The Billion Prices Project (BPP), og er bl.a. beskrevet i en artikel af de to forskere, der tår bag projektet, Alberto Cavallo and Roberto Rigobon. Starten på projektet var et forsøg på at skabe et alternativt inflationsmål for Argentina, hvor regeringen i perioden 2007-2016 manipulerede inflationsopgørelsen med henblik på et skjule inflationens sande størrelse. Senere blev forsøget udvidet til at omfatte flere lande, bl.a. Australien, Brasilien, Canada, Japan, Kina, Tyskland, Sydafrika, UK og USA.

Adgang til data skal købes. Et kommercielt foretagende — PriceStats — står for beregningerne, og data sælges gennem et finansielt rådgivningsfirma — State Street. PriceStat producerer daglige inflationstal for mere end tyve lande. BPP opfylder ikke kriterierne for officiel statistik, men de metoder, der anvendes i projektet, er interessante, og kan naturligvis også være en inspirationskilde for den officielle statistik.

Det tilstræbes i BPP, at de indsamlede priser er repræsentative for hele detailhandelen, og derfor udvælges kun forhandlere, der både er aktive på nettet og i fysiske butikker. Et fortagende som Amazon, der ikke har fysiske butikker, indgår derfor ikke. Indsamlingen sker ved anvendelse af såkaldte scraping værktøjer, der automatisk opsøger hjemmesiderne for de valgte leverandører og finder de ønskede prisoplysninger (web-scraping).

BPP-metoden har en række fordele, som gør den interessant også for officielle statistikinstitutter og deres brugere. Først og fremmest er metoden billig, fordi den ikke kræver manuel dataindsamling. Desuden kan den uden større ekstraomkostninger levere data med høj frekvens, f.eks dagligt, hvor traditionelle prisdata normalt offentliggøres månedligt. Endelig kan resultaterne leveres med meget kort forsinkelse i forhold til traditionelle prisstatistikker. Bedre muligheder for kvalitetskorrektion og for internationale sammenligninger indgår også blandt fordelene.

Men naturligvis har metoden også ulemper. En af dem er, at ikke alle produkter sælges i net-butikker, hvilket kan give problemer med repræsentativiteten. Specielt tjenesteydelser vil være stærkt underrepræsenterede ved BPP-metoden.

Albert Cavello har for en række lande sammenlignet inflationsopgørelser baseret på BPP-metoden med traditionelle inflationsopgørelser (link). Han konkluderer, at der er god overensstemmelse, navnlig for de økonomisk mest udviklede lande. Der kan derfor være gevinster at hente for de officielle statistikinstitutioner, både på omkostninger og kvalitet, ved anvendelse af BBP-metoden, i hvert fald som supplement til de traditionelle metoder.

Referencer:
Alberto Cavallo and Roberto Rigobon: “The Billion Prices Project: Using Online Prices for Measurement and Research”, Journal of Economic Perspective 2016 vol 30 no 2 (link)
Alberto Cavallo: “Are Online and Offline Prices Similar? Evidence from Large Multi-Channel Retailers”, American Economic Review 2017, 107(1): 283–303 (link)
The Billion Proces Project: Hjemmeside, (link)
PriceStats: Hjemmeside (link)

Statistisk måling af CO2-udledninger

29/10/2019 Kommentarer

Den globale opvarmning, og navnlig spørgsmålet om hvad vi kan og skal gøre for at begrænse den, er blevet et central emne i den offentlige debat, i hvert fald i de rige vestlige lande. Den dominerende holdning blandt forskere, vælgere og politikere er, at der bør gøres et forsøg på at begrænse opvarmningen, og at det først og fremmest skal ske ved at nedbringe den udledning af CO2, der er resultat af menneskelig virksomhed. På klimakonferencer indgår lande og byer aftaler om, hvor meget og hvor hurtigt udledningen skal nedbringes.

Alle disse aftaler og mål vedrører de direkte udledninger fra fabrikker, boliger og husdyr mm. på landets eller byens område. Dvs CO2-udledningen vedrører den produktion, der foregår i byen eller landet. Men nogle af de produkter der forbruges i byen eller landet kan være fremstillet andre steder, dvs. importeret, så den udledning, forbruget forårsager, er større end den der måles ud fra produktionen. I modsat retning trækker det af en del af produktionen eksporteres og indgår i forbruget andre steder.

Produkion af tjenesteydelser giver ikke anledning til så megen CO2-udledning som produktion af industriprodukter. Da rige lande typisk har stor produktion af tjenesteydelser og importerer industrivarer fra fattigere lande, undervurderer den produktionsbaserede opgørelse den virkelige — dvs. den forbrugsbaserede — belastning fra de rige lande. Det har bl.a fået den meget unge klimaaktivist — Greta Thunberg — til at anklage de rige lande for kreativ bogføring af CO2-udledningen (Economist 2019).

Set fra statistikproducenternes synspunkt er problemet, at det er meget vanskeligere at opgøre den forbrugsbaserede udledning end den produktionsbaserede. Begge opgørelser er baseret på en række forudsætninger og modeller, der gør resultaterne usikre, men problemerne er størst for den forbrugsbaserede opgørelse. Det ændrer dog ikke på, at Grete Thunberg har ret i, at det i denne sammenhæng giver bedre mening, at vurdere et lands eller en bys klimabelastning ud fra den forbrugsbaserede udledning.

Referencer
Hannah Ritchie og Max Roser: “CO₂ and Greenhouse Gas Emissions”, Our World in Data 4/12-2018 (link)
Hanna Ritchie: “Who emits more than their share of CO₂ emissions?”, Our World in Data 4/12-2018 maj 2017, opdateret oktober 2018 (link)
Economist: “Greta Thunberg accuses rich countries of creative carbon accounting”, 17/10-2019 (link)

Måling af livskvalitet og bæredygtighed i den økonomiske statistik

10/09/2019 Kommentarer

Det har, siden nationalregnskabet blev introduceret i midten af den 20. århundrede, været en kendt sag, at opgørelsen af værdien af den samlede produktion, bruttonationalproduktet (BNP), ikke er en særlig velegnet indikator for livskvalitet, og at opgørelsen ikke siger noget om produktionens bæredygtighed. Ikke desto mindre har netop BNP pr. capita ofte været tolket som et mål for livskvalitet, og den manglende hensynstagen til bæredygtighed har ofte været ignoreret. Producenterne af den økonomiske statistik har i de senere år arbejdet med at finde egnede mål for livskvalitet og bæredygtighed, og i den forbindelse har OECD spillet en vigtig rolle. Peter van de Ven — OECD’s nationalregnskabschef — har i en artikel i tidskriftet Eurona leveret et overblik over OECD’s hidtidige bestræbelser.

Nationalregnskabet er et omfattende statistisk system, der belyser mange sider af den økonomiske aktivitet, og BNP er blot et enkelt af de mange størrelser, der opgøres. Et naturligt første skridt er derfor at overveje, hvad der kan gøres inden for nationalregnskabets rammer. OECD har i den forbindelse bl.a. valgt at øge fokus på husholdningerne, fremfor den samlede økonomi der bl.a. også omfatter selskaber, og på den disponible indkomst, dvs. indkomst efter skat. Det foretrukne indkomstbegreb omfatter også de indkomster, husholdningerne har i form af gratis ydelser fra det offentlige, f.eks. i forbindelse med sundhed og uddannelse, og kaldes i nationalregnskabet for korrigeret disponibel indkomst. Men da langt fra alle lande kan levere de nødvendige data har OECD som udgangspunkt valgt begrebet disponibel indkomst, der ikke omfatter de de offentlige gratisydelser.

Men livskvalitet kan ikke analyseres udelukkende ud fra nationalregnskabets totalstørrelser, de såkaldte makrodata. Makrodata må suppleres med data for forskellige grupper af husholdninger og personer (f,eks fordeling efter køn, alder og erhverv), de såkaldte mikrodata. Begreberne i og teorien bag nationalregnskabet er forberedt for håndteringen af mikrodata, men i praksis er der store problemer i implementeringen. Problemet har været behandlet bl.a. i arbejdsgrupper i OECD og EU, uden at man endnu er kommet til fuld klarhed, men mange lande er begyndt at udarbejde og offentliggøre mikro-opgørelser, der er konsistente med nationalregnskabets makro-opgørelser.

Der er dog grænser for, hvor langt man kan komme indenfor de rammer, der sættes af nationalregnskabet. Et af problemerne er den ubetalte husholdningproduktion, dvs. den produktion af f.eks. rengøring og børnepasning, der udføres direkte af en husholdnings egne medlemmer. Denne produktion indgår ikke i nationalregnskabets opgørelser. Købes sådanne ydelser på markedet, eller stilles de til rådighed af det offentlige, vil de derimod indgå. Der er derfor brug for at supplere de nationalregnskabsmæssige opgørelser med skøn over husholdningernes egen produktion. Desværre er det lettere sagt end gjort.

Et andet problem er husholdningernes forbrug af gratis internettjenester som Google og Facebook. Leverandørerne har indtægter i form af annonceindtægter, som i en eller anden grad må afspejle sig i de priser, forbrugerne betaler for de forbrugsgoder, de køber på markedet. Men præcis hvordan og i hvilket omfang, man herved får afspejlet den værdi, forbruget af tjenesterne har for husholdningerne, er uafklaret. Endnu mere problematisk er forbruget af produkter, der udvikles og stilles til rådighed af frivillige, uden at der overhovedet er involveret betalinger. Styresystemet Linux og kontorpakken OpenOffice er eksempler på sådanne produkter. Husholdningernes forbrug af disse ydelser er slet ikke afspejlet i nationalregnskabet.

Når det drejer sig om bæredygtighed er det begrænset, hvor meget nationalregnskabet i sin nuværende form kan bidrage. Men der arbejdes med i tilknytning til nationalregnskabet at opbygget en række supplerende systemer, de såkaldte satellitregnskaber, der skal bidrage til at belyse de områder, de er underbelyst i det egentlige nationalregnskab (kernen). I satellitregnskaberne anvendes i videst muligt omfang de samme begreber og klassifikationer som i nationalregnskabet, således at opgørelserne kan sammenholdes. Der står dog mange problemer tilbage at løse, og endnu er satellitregnskaber kun implementeret i begrænset omfang.

Referencer
Peter van de Ven: “Measuring economic well-being and sustainability: a practical agenda for the present and the future”, Eurona 1/2019 (link)

Den globale indkomstfordeling

18/06/2019 Kommentarer

Gini-koefficienten er det mest udbredte (men ikke det eneste) mål for ulighed i indkomstfordelinger (se tidl. indlæg). Oftest angives Gini-koefficienten i procent således at en kvotient på 0 angiver fuldstændig lighed, dvs at alle har samme indkomst, og en kvotient på 100 angiver fulstændig ulighed, dvs. at al indkomst tilfalder en indkomstmodtager. I paksis ligger værdien naturligvis et sted derimellem. I EU-landende ligger koefficienten mellem 23 og 40. Danmark ligger i den lave ende med en Gini-koefficient omkring 28.

Traditionelt opgøres og sammenlignes Gini-koefficienter for lande, som f.eks i tabel ilc_di12 i Eurostats statistikbank. EU opgør også en Gini-koefficient for EU som helhed — den er omkring 40 — og der forekommer også opgørelser af Gini-koefficienten for verden som helhed. Verdens samlede indkomstulighed kan dels tilskrives forskelle i indkomstniveau mellem rige og fattige lande og dels ulighed indenfor de enkelte lande. Der kan bo meget rige mennesker i meget fattige lande, og fattigdom forekommer også i rige lande. Økonomen Jørgen Modalsli — forskningsleder i det norske statistikbureau — har i en artikel (Modalsli 2017) søgt at opdele Gini-koefficienten for hele verden i de komponenter, der kan tilskrives indkomstforskelle mellem lande, og de komponenter, der kan tilskrives ulighed inden for de enkelte lande.

Modalslis beregninger vedrører året 2005, hvor han opgør Gini-koefficienten for verden som helhed til 69,7. I hans samlede beregninger indgår 188 lande. I tabellen neden for er resultatene aggregeret på syv regioner. Diagonalen i tabellen viser hvor stor en andel (i pct.) af den samlede Gini-koefficent på 69,7, der kan tiskrives indkomstforskelle mellem indkomstmodtagere indenfor hver af de syv regioner. Tallene uden for diagonalen angiver andelen, der kan tilskrives forskelle mellem regionerne indbydes. De indbyrdes forskelle afspejler både forskelle i de regionale Gini-koefficienter, dvs. graden af ulighed i de enkelte regioner, og forskelle i gennemsnitsindkomst mellem regionerne.

Global Gini-koefficient dekomponeret på regioner (pct. af samlet koefficient¹)

	Afrika	Latin-amerika²	Nord-amerika	Europa	Asien, vest	Asien, øst	Oceanien
Afrika	0
Latinamerika¹	1	1
Nordamerika	5	3	1
Europa	5	3	3	2
Asien, vest	2	3	10	11	2
Asien, øst	5	4	10	11	10	7
Oceanien	0	0	0	0	0	1	0

Noter: ¹Tallene i tabellen summer op til 100 ²Inklusiv Caribien

Som det fremgår af tabellen, så er det forskellene mellem Nordamerika og Europa på den ene side og Asien på den anden og mellem det vestlige og østlige Asien, der bidrager mest til den samlede ulighed. Også de interne forskelle i det østlige Asien, der både omfatter et stort rigt land som Japan og et stort fattigt land som Kina, bidrager betydeligt. Selv om Afrika og Latinamerika er fattige regioner med en høj grad af ulighed i indkomstfordelingen, indgår de kun med forholdsvis beskedne andele i den samlede verdensulighed. Det skyldes, at de to regioners folketal er lavt i forhold til Asiens.

Ser man på de detaljerede landeresultater, så er det naturligt nok forskellen mellem verdens største rige økonomi, USA, og verdens største fattige økonomier, Kina og Indien, der dominerer. Ulighederne mellem Kina og USA tegner sig for for 6,0 pct af den globale ulighed, og forskellene mellem USA og Indien for 5,5 pct.

Referencer:
Jørgen Modalsli: “Decomposing Global Inequality”, Review of Income and Wealth Ser 3 Nr 3 september 2017

Økonomisk vækst målt gennem lysdata fra satellitbilleder

28/05/2019 Kommentarer

Bruttonationalproduktet (BNP) pr capita er — trods problemer med opgørelse og tolkning — standardmålet ved sammenligning af nationers velstand og økonomiske udvikling. Men opgørelsen kræver et omfattende og pålideligt statistisk system og er ofte behæftet med betydelig usikkerhed, navnlig for mellem- og lavindkomstlande, med svagt udbyggede statistiksystemer. I et arbejdspapir fra IMF har to forskere — Yingyao Hu og Jiaxiong Yao — forsøgt at belyse usikkerheden ved at sammenligne de officielle opgørelser af BNP med den natlige oplysning, de kan måles fra satellitter. Antagelsen er at graden den natlige oplysning afspejler økonomisk aktivitet og formåen, og derfor vil variere i nogenlunde samme takt som BNP.

Hu og Yao ser ikke en opgørelse baseret på satellitdata som et alternativ til den traditionelle BNP-opgørelse. Deres ide er at skaffe viden om den generelle sammenhæng mellem BNP og lysmængde, og bruge denne viden til at konstruere et alternativt, mere præcist, BNP-mål ved at kombinere observationer af lysdata med den officielle BNP-opgørelse.

Metoden virker bedst for lav- og mellemindkomstlande. For højindkomstlande kan lysdata kun bidrage beskedent til en forbedret opgørelse, bl.a. fordi de officielle opgørelse i forvejen er af god kvalitet. Hertil kommer, at sammenhængen mellem lysemission og økonomisk aktivitet er mindre udpræget i højindkomstlande, hvor økonomisk vækst ofte har forbindelse med teknologisk innovation, der ikke genererer så meget lysemission som f.eks. opbygning af fysisk infrastuktur i form af bygninger og veje.

I forbindelse med konflikter og politisk ustabilitet kommer et lands statistiske kapacitet er under pres, fordi dataindsamlingen vanskeliggøres. En statistikproducent, der har vanskeligt ved at indsamle nye data, vil være nødt til at tage udgangspunkt i eksisterende data og søge at fremskrive dem. En sådan fremskrivning vil ofte være konservativ, og tendere mod at undervurdere et fald i BNP. Pålideligheden af satellitdata påvirkes derimod ikke af begivenheder på jorden, så det alternative mål kan i et sådanne tilfælde bidrage til et bedre billede af udviklingen.

Referencer:
Yingyao Hu og Jiaxiong Yao: “Illuminating Economic Growth”, IMF Working Paper WP/19/77, 9. april 2019 (link)

Differential privacy i den amerikanske folketælling

14/05/2019 Kommentarer

Som omtalt i mit tidligere indlæg om differentiel privacy (link) har man i USA besluttet, at differential privacy (i det følgende kaldet DP) skal være grundlaget for fortrolighedsbeskyttelsen i den amerikanske folketælling for 2020. Den beslutning har stillet Folketællingsbureauet (Census Bureau) over for en række udfordringer. Bureauets afdelingsdirektør for forskning og metode — John Abowd — har i et foredrag offentliggjort på YouTube leveret nogle overvejelser omkring disse udfordringer. Han har også sammen med Simson L. Garfinkel og Sarah Powazek lidt dybere redegjort for udfordringerne i artiklen “Issues Encountered Deploying Differential Privacy“.

DP er et ret nyt forskningsobjekt — de første artikler om emnet udkom i begyndelsen af dette årtusind — så en af udfordringerne har været, at finde kvalificeret personale og egnede redskaber bl.a i form af programmel og matematiske metoder. I det omfang programmel og metoder eksisterer, har de vist sig ikke umiddelbart at kunne opfylde bureauets konkrete behov, så udviklingen af nye metoder er også en udfordring. Men den største udfordring er efter Abowds opfattelse at få brugerne til at forstå, at de nye offentliggørelsesprincipper, som bliver følgen af DP, i mange tilfælde kræver, at de de hidtil anvendte modeller, værktøjer og metoder må ændres.

Det er et centralt led i en DP-baseret fortrolighedpolitik, at den samlede information, der kan offentliggøres på grundlag af en given database, i dette tilfælde folketællingsresultaterne, må begrænses. Det kan ske ved lægge loft over omfanget af data , der offentliggøres, eller ved af mindske præcisionen i offentliggørelserne. Præcisionen mindskes ved de tal der offentliggøres afviger lidt fra de faktisk opgjorte tal. Det kaldes at indlægge støj i opgørelserne. I praksis vil en kombination af de to metoder blive anvendt

Hvor megen information, der tillades udtrukket af databasen, skal afgøres på forhånd ud fra en afvejning mellem risikoen for fortrolighedsbrud og ønsket om mest mulig information. Det er en politisk og ikke en teknisk afvejning, så den afgørelse vil blive truffet i en politisk beslutningsproces. Resultatet bliver et informationsbudget, som herefter skal fordeles mellem forskellige anvendelser. Det kan næppe undgå at give konflikter mellem forskellige brugerinteresser. Det vil nok også skabe utilfredshed hos brugerne, at deres hidtidige metoder og programmer skal tilpasses. F.,eks. vil mikrodatasæt ikke nødvendigvis kunne leveres i den hidtidige form.

Referencer:
Simson L. Garfinkel, John M. Abowd og Sarah Powazek: “Issues Encountered Deploying Differential Privacy”, arXiv:1809.02201v1 [cs.CR] 6 Sep 2018 (link)
John M. Abowd: “Stepping-up: The Census Bureau Sets an Example of How to Be a Good Data Steward in the 21st Century”, YouTube (link)

Arbejdstidsregnskabet

30/04/2019 Kommentarer

Den danske arbejdsmarkedsstatistik består dels i en række stikprøvebaserede spørgeskemaunderøgelser, dels i en række registerbaserede totaltællinger, hvor datagrundlaget er oplysninger fra administrative registre. Spørgeskemaundersøgelserne gør det muligt at anvende de begreber, der giver den bedste mening i statistikken, typisk baseret på internationalt fastlagte definitioner. Til gengæld er pålideligheden og mulighederne for detaljerede opgørelser mindre end i registerstatistikkerne. Ulempen ved registerstatistikkerne er, at begreberne må tilpasses registrenes muligheder og derfor ikke altid er optimale set fra statistikkens synspunkt.

Med henblik på at skabe rammen om en sammenhængende og integreret arbejdsmarkedsstatistik har Danmarks Statistik etableret to grundlæggende statistiksystemer, Arbejdsmarkedsregnskabet og Arbejdstidregnskabet. Arbejdsmarkedsregnskabet har jeg beskrevet i et tidligere indlæg. Her følger en tilsvarende beskrivelse af Arbejdstidsregnskabet.

Det grundlæggende objekt (tællingsenheden) i Arbejdstidsregnskabet er jobbet. Arbejdstidsregnskabets populationen udgøres af jobs udført i dansk registrerede virksomheder, herunder skibe under dansk flag. Til et job er knyttet en person, der udfører jobbet, og jobbet har en varighed målt i timer og en aflønning (kompensation) målt i kr. Der er altid tilknyttet én og kun én person til et job, men én person kan godt have flere jobs.

Det er opgørelsen af antallet af præsterede arbejdstimer, der er Arbejdstidsregnskabets hovedformål, men i statistikken opgøres også antallet beskæftigede personer, antallet af jobs og lønsummen. Som baggrundsvariable indgår branche, sektor (pivat/offentlig), socioøkonomisk status (lønmodtager/selvstændig) og køn.

At jobbet er det grundlæggende objekt betyder ikke, at der er etableret et register med data for hvert enkelt job. I praksis opgøres arbejdstidsregnskabet som en aggregeret, men detaljeret tabel, der danner grundlaget for publicering og for bidrag til andre statistikker. Den vigtigste kilde til opgørelsen er Arbejdsmarkedsregnskabet. Herudover anvendes Lønstrukturstatistikken, Indkomststatikken og Lønmodtagerbeskæftigelsen som kilder.

Der offentliggøres i statistikbanken både årlige og kvartalsvise serier for arbejdstidsregnskabet. Nedenfor er vist en summarisk opgørelse for året 2017

2017	Enhed	I alt	Mænd	Kvinder
Præsteret tid	mio timer	3.896	2.255	1.642
Beskæftigede	1000 personer	2.878	1.543	1.335
Job	tusinder	3.112	1.692	1.420
Lønsum	mia. kr	1.100	648	452
Arbejdstid pr. beskæftiget	timer	1.354	1.461	1.230

Kilde: Danmarks Statistikbank/ATR118

Referencer:
Danmarks Statistik: “Statistikdokumentation for Arbejdstidsregnskab 2018” (link)

Indvandrere og efterkommere i de nordiske lande

09/04/2019 Kommentarer

Danmarks Statistik har for nylig (26/3) udgivet en Analyse om indvandrere og efterkommere i de nordiske lande. Statistik om indvandrere og efterkommere har været produceret af Danmarks Statistik i flere år, men da ingen andre lande hidtil har haft tilsvarende opgørelser, har internationale sammenligninger ikke været mulige. Med en række tabeller i den fællesnordiske statistikbank, Nordic Statistics Database, om indvandrere og efterkommere, er der nu opstået en mulighed for sammenligning mellem de nordiske lande. Det er den mulighed Danmarks Statistik har udnyttet i Analysen. Tabellerne er udarbejdet i et samarbejde mellem de nordiske officielle statistikbureaer. Definitionen på indvandrere og efterkommere i den fællesnordiske statistik ligger tæt på, men er ikke helt identisk med, definitionen i den danske statistik.

Analysen fokuserer på antallet af indvandrere og efterkommere og på deres uddannelsesforhold og arbejdsmarkedstilnytning. Nogle af hovedresultaterne er i summarisk form gengivet i dette indlæg. I indlægget skelnes mellem indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande, således som traditionen har været i Danmarks Statistiks opgørelser, selv om definitionerne ikke er helt identiske. I Analysen (og i den fællesnordiske statistikbank) anvendes en mere detaljeret opdeling af oprindelseslandene på regioner

Tabel 1: Indvandrere og efterkommeres befolkningsandele i nordiske lande

	Samlet befolkning	Indvandrere		Efterkommere		Indvandre- re og efter-kommere i alt
	Samlet befolkning	Vestlige lande¹	Ikke- vestlige lande	Vestlige lande¹	Ikke-vestlige lande	Indvandre- re og efter-kommere i alt
	1000 pers.	pct.
Danmark	5.749	4,2	5,7	0,5	2,5	12,8
Finland	5.503	1,7	3,9	0,2	0,9	6,6
Norge	5.258	6,5	7,3	0,7	2,3	16,8
Sverige	9.995	5,8	11,1	1,7	3,7	22,2

Note: ¹Omfatter regionerne Nordiske lande, EU/EØS og Nordamerika og Oceanien
Kilde: Nordic Statistics Database/CITI03

Indvandreres og efterkommeres andel af de nordiske befolkninger er vist i tabel 1. Størst andel finder man i Sverige og lavest i Finland. I alle landene kommer flertallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, men andelen er særligt høj i Sverige, hvor ikke-vestlige indvandrere mm. udgør omkring 15 pct. af befolkningen.

Tabel 2: Indvandrere og efterkommeres beskæftigelsesfrekvens i nordiske lande

	Indvandrere		Efterkommere		Indfødte
	Vestlige lande¹	Ikke- vestlige lande	Vestlige lande¹	Ikke- vestlige lande	Indfødte
	pct af 20-64 årige
Danmark	66,6	51,3	70,7	60,6	77,9
Finland	62,2	46,2	59,0	52,5	71,8
Norge	74,0	55,8	72,3	67,1	78,8
Sverige	67,8	56,6	79,4	70,4	84,2

Note: ¹Omfatter regionerne Nordiske lande, EU/EØS og Nordamerika og Oceanien
Kilde: Egne beregninger på grundlag af tabeller i Nordic Statistics Database

I tabel 2 er vist beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere sammenlignet med den indfødte befolkning. Beskæftigelsesfrekvensen er i alle landede lav for navnlig indvandrere fra ikke vestlige lande. Beskæftigelsesfrekvensen er højere for efterkommere, men dog stadig under frekvensen for den indfødte befolkning. I Analysen påpeges det, at forskellene i beskæftigelsesfrekvens delvis kan forklares af forskelle i køn, alder, uddannelse, længden af opholdet og begrundelsen for opholdstilladelsen (flygtning, familesammenføring, arbejde eller uddannelse). Alle disse forhold er belyst i tabellerne i den fællesnordiske statistikbank.

Referencer:
Nordic Statistics Database , www.nordicstatistics.org/statistics (link)
Danmarks Statistik: “Indvandrere og efterkommere i de nordiske lande”, DSTAnalyse 2018:04 26/3-2019 (link)

Kvaliteten af det kinesiske nationalregnskab

26/03/2019 Kommentarer

Der er blandt verdens brugere af officiel statistik en kritisk holdning til kvaliteten af den officielle kinesiske statistik. Landets centrale statistikmyndighed anses generelt for kompetent, men der er naturligt nok store vanskeligheder, der skal overvindes, landets størrelse, historie og administrative system taget i betragtning. Hertil kommer, at åbenheden om problemer og metoder er begrænset. Da Kinas stigende rolle i vedensøkonomien, som den bla. viser sig i bruttonationalproduktet (BNP) og andre størrelser fra nationalregnskabet, medfører et øget behov for pålidelig statistik, har flere forskere førsøgt at vurdere størrelsen af de formodede skævheder i den kinesiske statistik, og at udarbejde alternative skøn, der søger at korrigere for disse skævheder.

Et eksempel er en gruppe forskere — en fra University of Chicago og tre fra Chinese University of Hong Kong — der for nyligt har offentliggjort en kritisk gennemgang af nogle centrale størrelser i det kinesiske nationalregnskab. De kalder ligefrem deres gennemgang for kriminalteknisk (forensic) undersøgelse. Deres fremgangsmåde er. at sammenligne de officielle nationalregnskabstal med andre målinger, som de betragter som mere pålidelige. I tabellen herunder er de officielle opgørelser af Kinas bruttonationalprodukt sammenholdt med ét af forskergruppens skøn.

Årlig vækst i Kinas bruttonationalprodukt (pct.) siden 2007

År	Officielle data	Moms-korrigeret
2007	23,15	23,15
2008	18.24	16,25
2009	9,25	7,92
2010	18,32	14,99
2011	18.47	15,43
2012	10,44	9,86
2013	10,16	8,77
2014	8,19	6,48
2015	7,00	6,20
2016	7,91	6,62
Gennensnit	12,00	10,28

Kilde: Wei Chen Chinese, Xilu Chen, Chang-Tai Hsieh & Zheng (Michael) Song, tabel 2

Tabellens første kolonne viser den officielle opgørelse af væksten i det kinesiske bruttonationalprodukt (BNP). Den anden viser en skønnet vækst opgjort på grundlag of udviklingen i momsprovenuet.

De officielle tal er baseret på indberetninger fra de lokale statistikmyndigheder i Kinas provinser. Det er opfattelsen hos de fire forfattere, at de centrale statistikmyndigheder gør sig store anstrengelser for at etablere pålidelige skøn, men at det samme ikke er tilfældet for de provinsernes lokale myndigheder. De er under pres fra lokale administrative myndigheder for at overvurdere væksten i indberetningerne, fordi væksten indgår som en faktor i deres aflønnings- og forfremmelsessystem. Det er de centrale myndigheder fuldt bevidste om, og søger at kompensere for det, ved at justere de indberettede tal nedad ved opgørelsen af Kinas samlede vækst.

Når det gælder indberetningen af momsprovenuet har de lokale myndigheder ingen interesse i at undervurdere indberetningerne, da de får del i indtægterne. Derfor har de fire forfattere antaget, at man kunne opnå et mere pålideligt skøn, ved at estimere væksten i BNP med udgangspunkt i væksten i momsprovenuet.

Som det fremgår af tabellen, ligger de momsbaserede skøn lavere end de officielle. Konklusionen er, at de officielle tal overvurderer væksten i den kinesiske økonomi. Der er stadig tale om en høj vækst, men den gennemsnitlige årlige vækst er ifølge denne beregning overvurderet med 1,7 procentpoint. Set over en tiårig periode betyder det en overvurdering af det samlede BNP på omkring 14 pct.

Gruppen har også opgjort et alternativt skøn baseret på en model, hvor nationalproduktet bestemmes på grundlag af en række variable uden for nationalregnskabet. De anvendte variable er det samlede skatteprovenu, eksport, import, forbrug af elektricitet, godstransport på jernbane, nye banklån og nattelys registeret af satellitter. Resultaterne fra de modelbaserede skøn peger i samme retning som de momsbaserede.

Referencer:
Wei Chen Chinese, Xilu Chen, Chang-Tai Hsieh & Zheng (Michael) Song: “A Forensic Examination of China’s National Accounts”, Brookings 7/3 2019 (link)
Dmitriy Plekhanov: “Quality of China’s Official Statistics: A Brief Review of Academic Perspectives”, The Copenhagen Journal of Asian Studies, Vol 35., no 1 (2017) (link)
The Economist: “China’s economy might be nearly a seventh smaller than reported”, 7/3-2019 (link)

Arbejdsmarkedsregnskabet

19/03/2019 Kommentarer

Arbejdsmarkedet belyses i en række statistikker fra Danmarks Statistik, bl.a Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS), Fraværsstatistikken, Arbejdskraftundersøgelsen og Lønstrukturstatistikken. Hver af disse statistikker tjener et formål, men da de er forskellige med hensyn til populationsafgrænsning og begrebsdefinitioner, kan det være vanskeligt at danne sig et samlet overblik. Derfor har Danmarks Statistik etableret to såkaldt integrerede arbejdsmarkedsstatistiske systemer — Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) og Arbejdstidsregnskabet (ATR) — der skal bidrage til et samlet overblik. AMR belyser befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, og ATR belyser den samlede mængde udført arbejde, målt i timer. I dette indlæg giver jeg en kort beskrivelse af AMR. En tilsvarende beskrivelse af ATR følger senere.

En meget summarisk sammenfatning af AMR’s opgørelse af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning er vist i tabellen nedenfor. I statistikbanken findes en betydeligt mere detaljeret opgørelse.

Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, 2016

Tilknytning til arbejdsmarkedet		1000 fuldtids-personer
I arbejdsstyrken	I beskæftigelse	2.292
I arbejdsstyrken	Arbejdsløs	106
Uden for arbejdsstyrken	Midlertidigt uden for arbejdsstyrken	242
	Pensionist	1.291
	Under uddannelse	1.085
	Barn/Ung (ikke under uddannelse)	375
	Uden for arbejdsstyrke i øvr.	328
Befolkningen i alt		5.719

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken/AMR1

Tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres i AMR i fuldtidspersoner. Hver person forudsættes at have 37 timer pr. uge til rådighed for enten beskæftigelse eller for aktivitet uden for arbejdsstyrken. En person, der i den seneste uge har været i beskæftigelse i 37 timer eller mere indgår i kategorien I beskæftigelse som én fuldtidsperson. Har personen været beskæftiget i mindre end 37 timer indgår han med en andel, svarende til den andel beskæftigelsen udgør af du 37 timer. Den resterende andel henføres til en eller flere af de øvrige kategorier. Kun personer med mindre end 37 timers beskæftigelse indgår i de øvrige kategorier og hver person indgår samlet med én fuldtidsperson, også selv om personen har væretbeskæftiget i mere end 37 timer. Det samlede antal fuldtidpersoner er derfor identisk med det samlede folketal.

AMR er dannet ved integration og harmonisering af data fra en række af Danmarks Statistiks registre, bl.a. Erhvervsregistret, Indkomststatistikken, Befolkningsregistret og Elevregistret. Hele befolkningen indgår, og hver persons arbejdsmarkedstilknytning kan opgøres på et vilkårligt tidspunkt. Det gør registret til et stærkt redskab til detaljerede forløbsopgørelser.

I sig selv fylder AMR ikke meget i Danmarks Statistiks løbende publicering. Blot to tabeller i statistikbanken. Til gengæld udgør AMR grundlaget for nogle af de centrale arbejdsmarkedsstatistikker som Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS), Erhvervsbeskæftigelsen (EBS) og Arbejdstidsregnskabet (ATR). Det er dog en såkaldt ikke time-normeret version af AMR, der her anvendes. I den ikke time-normerede version begrænses en persons aktiviteter ikke til 37 ugentlige timer. AMR’s muligheder som forløbsregister udnyttes bla. i den registerbasrede opgørelse af unge der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET-indikatoren), se tidl. indlæg.

Begrebet fuldtidsperson er et specifikt dansk fænomen, så der er ingen muligheder for internationale sammenligninger. Heller ikke de statistikker, som anvender AMR som kilde er altid velegnede til internationale sammenligner. Generelt gælder det, at ved internationale sammenligninger af tilknytning til arbejdsmarkedet er Arbejdskraftundersøgelsen, der er en fælles EU-undersøgelse, bedre egnet.

Reference:
Danmarks Statistik: “Statistikdokumentation for Arbejdsmarkedsregnskab 2015” (link)

Unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET-indikatoreren)

12/03/2019 Kommentarer

Blandt de mange aspekter i et godt ungdomsliv skal gerne indgå en forberedelse til et fremtidigt erhvervsliv. I statistikken skal det bl.a. give sig udslag i at unge mennesker enten er registreret som værende i beskæftigelse eller under uddannelse. Det er de fleste unge også, men der er en lille gruppe, som ikke er. Internationalt anvendes den engelske forkortelse NEET (Not in Employment, Education or Training) om denne gruppe. Danmarks Statistik har tilsyneladende opgivet at finde en dansk betegnelse og anvender i sine offentliggørelser også betegnelsen NEET.

EU har opgjort NEET-indikatoren siden 2006. I figuren nedenfor er vist resultaterne for 2017. NEET-gruppen er i EU-opgørelserne afgrænset til personer mellem 15 og 24 år, der i referenceugen ikke var i beskæftigelse og heller ikke i de seneste fire uger havde været i uddannelse eller træning (formel eller uformel) .

Andel af unge (15-24 år), der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse i EU-landene, 2017

Kilde: Eurostats statistikbank lfsi_neet_a, Grafik: Veusz

Der er ganske store forskelle mellem EU-landene. Nederlandene ligger lavest med 4 pct. og Italien højest med 20 pct. Generelt er problemet størst i Syd- og Østeuropa

EU-opgørelsen af NEET-indikatoren er baseret på de kvartalsvise stikprøvebaserede arbejdsstyrkeundersøgelser. Som EU-medlem deltager Danmark naturligvis i disse undersøgelser, men til nationalt brug — dvs. når international sammenlignelighed ikke er vigtig — anvendes en NEET-indikator, baseret på det registerbaserede arbejdsmarkedsregnskab (AMR), frem for arbejdsstyrkeundersøgelsens opgørelse. AMR giver langt bedre muligheder for forløbsundersøgelser og for detaljerede opdelinger af populationen end arbejdsstyrkeundersøgelsen. Til gengæld må begreberne tilpasses de begrænsninger, der kan ligge i registrene.

For den registerbaserede NEET-indikator betyder tilpasningen, at begrebet i under uddannelse defineres lidt mere snævert, idet kun formel uddannelse indgår. Registrene giver nemlig ikke mulighed for at opgøre uformel uddannelse. NEET-gruppen i AMR er således større end i arbejdsstyrkeundersøgelsen, og værdien af NEET-indikatoren derfor højere. Dertil kommer, at man i AMR afgrænser gruppen af unge til 16-24 årige og altså udelader de 15-årige. Det skyldes, at man i dansk statistik traditionelt afgrænser arbejdsstyrken til personer i aldersgruppen 16-64 år. Af hensyn til konsistensen med den øvrige arbejdsmarkedsstatistik har men derfor valgt at udelade de 15-årige fra NEET-gruppen.

De særlige muligheder for detaljeret statistik i AMR har Danmarks Statistik bl.a udnyttet til en sammenligning af NEET-indikatoren for hhv. unge af dansk oprindelse og unge efterkommere fra ikke-vestlige lande. Nogle hovedresultater er vist i tabellen nedenfor.

Registerbaseret NEET-indikator for Danmark 2017.

	Mænd		Kvinder
	Dansk oprindelse	Efterkommer¹	Dansk oprindelse	Efterkommer¹
16-19 år	6,1%	9,2%	5,6%	5,7%
20-24 år	12,8%	20,7%	11,6%	13,9%
16-24 år	9,9%	15,1%	9,0%	9,9%
25-29 år	13,8%	23,4%	15,8%	23,7%

Note: ¹Fra ikke-vestlige lande
Kilde: Dannarks Statistik: “Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet nov. 2017” Excell-fil (link)

Danmarks Statistik har også benyttet registerstatistikkens muligheder til at udvide den belyste population til også at omfatte aldersgruppen 25-29 år. Som det fremgår af tabellen er forskellene mellem efterkommere og unge af dansk oprindelse større i denne aldergruppe end i den traditionelle NEET-population, navnlig for kvindernes vedkommende. Mere detaljerede resultater kan findes i en Nyt-artikel om emnet (link) og i et Excel-rgneark knyttet til Nyt-artiklen (link)

Referencer:
Danmarks Statistik: “Metodenotat — registerbaseret NEET-indikator“, 26/4-2017 (link)
Dannarks Statistik: “Efterkommere er oftere ikke i uddannelse eller job”, Nyt 25/2-2019, nr 69 (link)
Dannarks Statistik: “Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet nov. 2017″ Excell-fil (link)

Ny undersøgelse af den danske befolknings kulturvaner

05/03/2019 Kommentarer

Danmarks Statistik har påbegyndt offentliggørelsen af en ny kulturvaneunderøgelse for perioden 2018-2020. Den nye undersøgelse omfatter 8 kvartaler (3. kvartal 2018 til 2. kvartal 2020). De nu offentliggjorte resultater vedrører 3. og 4. kvartal 2018. Statistiske undersøgelser af den danske befolknings kulturvaner har været gennemført siden 1964, med med intervaller på mellem fem og tolv år, men det har været kulturministeriet, der stod for undersøgelserne. Den seneste af kulturministeriets undersøgelser er fra 2012.

Det er et meget omfattende kulturbegreb, der anvendes i undersøgelsen. Det omfatter ikke blot traditionelle kulturaktiviteter som litteraturlæsning og koncert- og teaterbesøg men også fritids- og medievaner, herunder motion og brug af digitale spil. De nu offentliggjorte resultater vedrører voksne (16 år og ældre), men undersøgelsen omfatter også børns kulturvaner. Resultater fra børneundersøgelsen vil dog tidligst blive offentliggjort i slutningen af 2019.

Andel af befolkningen, fordelt på alder, der indenfor de seneste tre måneder har deltaget i udvalgte kulturaktiviter. 4. kvartal 2018

	16-24 år	25-34 år	35-44 år	45-54 år	55-64 år	65-74 år	75 år og derover	Alle
Opsøgt billedkunst	49	39	35	35	44	48	45	41
Dyrket motion	94	83	83	80	80	89	83	84
Læst eller lyttet til skønlitteratur	60	57	59	62	61	69	62	61
Brugt digitale spil	80	64	58	46	40	39	25	52
Været (fysisk) på biblioteket	51	44	45	39	36	46	40	42
Været på bibliotekets digitale tjenester	37	32	33	27	23	28	19	29
Læst eller lyttet til faglitteratur	71	61	61	63	64	58	50	62

Kilde: Danmarks Statistikbank/KVUHYP01 (link)

I tabellen ovenfor er vist nogle hovedresultater omkring kulturvaner i forskellige aldersgrupper. Den mest markante forskel mellem aldersgrupperne finder man i brugen af digitale spil, hvor de yngste helt dominerer.

Den nye kulturvaneundersøgelse afviger på flere punkter fra de tidligere, så umiddelbar sammenligning er ikke mulig. Til gengæld er begreberne i den nye undersøgelse søgt tilpasset FN’s retningslinier. Det betyder bedre international sammenlignelighed.

Referencer:

Danmarks Statistik: “Halvdelen af danskerne spiller digitale spil”, Nyt 1/3-2019 nr. 79 (linindenfor k)
Danmarks Statistik: “Statistikdokumentation for Kulturvaneundersøgelsen 2018” (link)

Registrering af illegal aktivitet i nationalproduktet

26/02/2019 Kommentarer

I nationalregnskabets definition af værditilvæksten (nationalproduktet) har det ingen betydning, om aktiviteten bag produktionen er lovlig eller ej. Hæleri og salg af smuglergods indgår derfor principielt i produktionen på lige fod med legal handel. Det er dog et krav, at der bag aktiviteten ligger frivillige transaktioner. Slavehandel kan derfor ikke indgå i nationalproduktet.

En anden ting er, at illegale aktiviteter kan være vanskelige at belyse i statistikken, så i praksis kan man ikke regne med at aktiviteter i forbindelse med illegal produktion altid indgår. I forbindelse med den seneste revision af de internationale retningslinier for opgørelse af nationalregnskaber besluttede EU-landene dog, at tre typer af aktivitet — prostitution, narkotikahandel og smugleri — altid skal indgå , uanset om aktiviteten er lovlig eller ej. Mangler man statistik på området (og det gør man) må man basere opgørelsen på skøn.

Men prostitution, narkotikahandel og smugleri udgør kun en del af den samlede illegale aktivitet. I en artikel i Eurostats tidsskrift, Eurona (Icho Bechev, 2018) opregnes seks andre aktiviteter, der med god ret kunne inddrages, sammen med nogle overvejelser om aktiviteternes økonomisk betydning og de praktiske muligheder for at inddrage dem i statistikken. De seks punkter er:

Ulovlig våbenhandel
Handel med tyvekoster
Smugling af migranter
Forfalskning af varer og piratkopiering
Bestikkelse
Ulovligt spil

Tjenester i forbindelse med hvidvaskning af penge er udeladt af listen med henvisning til, at emnet er så komplekst, at det fortjener en særskilt undersøgelse.

Ikke alle seks punkter er lige betydningsfulde. Det antages i artiklen, at ulovligt spil er det økonomisk set vigtigste af punkterne. På den anden side skønnes ulovlig våbenhandel at have en ringe udbredelse i Europa.

I dette indlæg har fokus været på værditilvæksten. Men nationalnalregnskabet omfatter mange andre poster og i Bechev’s artikel er de illegale transaktioners betydning for disse andre poster også behandlet.

Referencer:
lcho Bechev: “Expanding the coverage of illegal economic activities in national accounts”, Eurona 2/2018 (link)

Hvordan måles nationens økonomiske og sociale tilstand?

08/01/2019 Kommentarer

Hvad vi vælger at måle i den officielle statistik har betydning for hvilke politiske beslutninger vi træffer. Det er den centrale præmis bag en rapport udarbejdet i OECD-regi af den såkaldte Høj-Nivaeu Ekspertgruppe om Måling af Økonomiske Resultater og Sociale Fremskridt (HLEG). Rapportens centrale konklusion er, at nationalproduktet — der stadig den centrale indikator for en nations økonomiske og sociale tilstand — er et utilstrækkeligt redskab for målingen af økonomiske resultater og sociale fremskridt. Anvendelse af nationalproduktet som succeskriterium for politiske beslutninger fører derfor til beslutninger, der ikke nødvendigvis fremmer målet om økonomisk og social fremgang. De politiske beslutninger bør derfor træffes på grundlag af et bredere spektrum af økonomiske og sociale indikatorer.

Rapporten fremhæver finanskrisen, der begyndte i 2008, som en illustration af problemet. Fokus på nationalproduktet fik mange regeringer til af konkludere, at man allerede i 2010 igen var på det rette spor, selv om befolkningerne ikke oplevede det sådan. Mere fokus på mål, der direkte retter sig mod befolkningens opfattelse af egen situation, kunne have ført til mere hensigtsmæssige politiske tiltag.

Nationalproduktets store popularitet som generelt mål for økonomisk og social tilstand skyldes nok i høj grad bekvemmelighed. Det er bekvemt, at kunne koncentrere sig om ét mål, der opfattes som indikator for både økonomisk og generel velfærd. Men nationalproduktet er ikke udviklet, og ikke egnet, til at opfylde begge formål. Faktisk er det slet ikke muligt, at opsummere et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag i ét enkelt mål. Der må i stedet opstilles en række mål, et såkaldt instrumentbræt (dashboard). Udfordringen består i, at vælge et antal mål, der er tilstrækkeligt til at intet væsentlig udelades, men ikke så stort, at overblikket går tabt.

Rapportens konklusioner præsenteres i form af tolv anbefalinger. Nogle af anbefalingerne handler mest om bedre anvendelse af eksisterende information, men de fleste vedrører forbedringer og udvidelser. Der opfordres derfor også til en generel opgradering af den statistiske kapacitet i landene.

HLEG-gruppens arbejde falder i forlængelse af arbejdet i Stiglitz-Sen-Fitoussi kommisionen, der blev nedsat i 2008 af den daværende franske præsident − Sarkozy − og som afleverede sin rapport i 2009. Stiglitz-Sen-Fitoussi kommisionens rapport blev modtaget med stor interesse har siden været en helt central inspirationskilde i udviklingen af den den officielle statistik, både i de nationale statistikinstitutter — som Danmarks Statistik — og i internationale institutioner som EU og OECD.

Referencer:
Joseph E. Stiglitz, Jean-Paul Fitoussi og Martine Durand: “Beyond GDP Measuring What Counts for Economic and Social Performance”, OECD 2018 (link)
Joseph E. Stiglitz, Amartya Sen og Jean-Paul Fitoussi: “Report by the Commission on the Measurement of Economic Performance and Social Progress”, 2009 (link)

Registerbaseret forbrugsstatistik

11/12/2018 Kommnentarer (2)

Forbrugsundersøgelsen har hidtil være kilden til detaljerede opgørelser af husholdningernes forbrug. Men forbrugsundersøgelsens opgørelse har en række svagheder — bl.a. lille stikprøvestørrelse og lav besvarelsesprocent. Den type problemer undgår man i de registerbaserede statistikker, hvor man baserer statistikken på de offentlige myndigheders registre, der dækker hele befolkningen og hvor manglende besvarelser sjældent forekommer. Indkomststatistikken, der har skattevæsenets registre blandt hovedkilderne, er et eksempel på en veludviklet registerstatistik. Det ville derfor være et stort fremskridt, hvis man kunne etablere en forbrugsopgørelse baseret på administrative registre. I et arbejdspapir præsenterer fire økonomer, to fra Nationalbanken og to fra Danmark Statistik, resultaterne af et forsøg på at etablere en sådan registerbaseret forbrugsstatistik.

Grundlaget for forsøget er de registre, der anvendes i indkomst- og formuestatistikken. Der findes ingen direkte opgørelse af forbruget i registrene, men da forbrug kan defineres som forskellen mellem indkomst efter skat og opsparing kan forbruget opgøres indirekte, hvis man kender disse to størrelser. Indkomsten udgør ikke noget større problem — den har været opgjort og offentliggjort i mange år — så det er opgørelsen af opsparingen, der er den store udfordring.

Her tyr man igen til en indirekte beregning, nemlig forskellen mellem nettoformuen ved årets slutning og årets begyndelse, korrigeret for kapitalgevinster og kapitaltab, typisk i forbindelse med aktier. Kapitalgevinster og -tab kan i nogle år udgøre meget store beløb, og de fremgår ikke af registrene, så her må en særlig beregning til. Her ligger en af projektets store udfordringer, og en meget simpel metode er valgt. Værdien af husholdningernes beholdninger af danske aktier forudsættes simpelthen at følge udviklingen i OMXC20-indekset, der belyser kursudviklingen for de 20 mest omsatte danske aktier. Der beregnes ingen kursgevinster/-tab for obligationer og udenlandske aktier.

Forfatterne vurderer, at der er ret god overensstemmelse mellem opgørelsen af det samlede forbrug for forskellige husstandstyper i forbrugsundersøgelsen og den registerbaserede opgørelse. En af årsagerne til de forskelle der er mellem de to opgørelser kunne være usikkerheden i den registerbaserede opgørelse af kursændringer. Undersøgelsen tyder da også på, at forskellene er større for husholdninger, der ejer aktier, end for andre husholdninger. Selvom afvigelserne er små finder forfatterne det dog ønskeligt, at udvide statistikregistrene med oplysninger om kapitalgevinster/-tab fra de administrative registre, i det omfang, at det er muligt.

Styrken i den registerbaserede forbrugsopgørelse ligger i, at den er en totaltælling, og at den ikke er afhængig af indberetningsfejl fra husholdningerne. Til gengæld mangler den forbrugsundersøgelsens detaljerede opdeling af forbruget på vare- og tjenestegrupper. En registerbaseret opgørelse kan derfor ikke helt erstatte forbrugsundersøgelsen. Men det påpeges i arbejdspapiret at man kan kombinere metoderne og inddrage flere registeroplysninger i forbrugsundersøgelsen. Det sker allerede, da de fleste af forbrugsundersøgelsens indkomstoplysninger hentes fra registrene, men det vil også være muligt at indhente en række forbrugsoplysninger fra registre. Det kunne f.eks. være forbrug af elektricitet og anskaffelse af bil. Overvejelser omkring sådanne tiltag er allerede i gang i Danmarks Statistik. På længere sigt kan der ligge stor muligheder i anvendelse af data fra transaktioner med kredit- og debetkort(dankortet).

Referencer:
Kim Abildgren, Andreas Kuchler, America Solange Lohmann Rasmussen, Sørensen, Henrik Sejerbo: Consistency between household-level consumption data from registers and surveys, Danmarks Nationalbank, Working Paper, 3/12-2108 – N0 131 (Link)

Fordelingen af nationalindkomsten i USA

04/12/2018 Kommentarer

De mest præcise statistiske opgørelser af de samlede indkomster finder man i nationalregnskabet. Men nationalregnskabet belyser kun den samlede indkomst for nationen som heldhed, og siger ikke noget om hvordan indkomsten er fordelt på husstande og personer. Indkomstfordelingen belyses i andre typer af statistik, men på grund af mangler i datagrundlaget afviger indkomstbegreberne i fordelingsstatistikkerne betydeligt fra nationalregnskabets indkomstbegreb.

Denne afvigelse mellem begreberne har gjort det vanskeligt, at knytte udviklingen i nationalregnskabsstørrelser, typisk nationalproduktet og nationalindkomsten, til udviklingen i almindelige menneskers levevilkår. Der har i de senere år været stor international interesse for knytte opgørelser af indkomstfordelinger tættere til nationalregnskabet, og både i EU og OECD har der været eksperimenteret med metoder til løsning af problemet. Det måske mest ambitiøse eksperiment er et forsøg på at fordele USA’s nationalindkomst, som den er opgjort i nationalregnskabet, ud på hver enkelt borger i USA for perioden tilbage til 1913. Dette formidable eksperiment er udført af tre økonomer — Thomas Piketty, Emmanuel Saez og Gabriel Zucman.

Piketty, Saez og Zucman har konstrueret et datamateriale for USA, der indeholder mikrodata (persondata) for nationalregnskabets makrostørrelser for perioden fra 1913 og frem. Det kan kun lade sig gøre, hvis man accepterer udstrakt anvendelse af skøn og såkaldte syntestiske data, dvs data for en person, der er konstrueret på grundlag af viden om andre personer med samme baggrund i form af køn, alder, bopælsområde og andre kendte data. Forfatterne gør tydeligt opmærksom på, at et sådant datamateriale har væsentlige mangler med hensyn til præcision, og at der kræves meget tydelige resultater, før det er forsvarligt at drage konklusioner.

Heldigvis er resultaterne meget markante. Kort fortalt viser opgørelsen en voldsom stigning i uligheden fra 1980 til 2014. Nationalindkomsten før skat i USA steg med 60 pct. i perioden, men hele stigningen kunne henføres til den halvdel af befolkningen med de højeste indkomster. Den gennemsnitlige indkomst for personer i den nederste halvdel af indkomstfordelingen var næsten uændret.

Tabel: Gennemsnitlig nationalindkomst efter skat, USA.

US $, 2014-priser	Nederste 50 pct	Øverste 10 pct	Øverste 1 pct.
1980	20.610	118.903	344.324
2014	24.927	252.822	1.012.429

Kilde: Gabriel Zucman, MainData->MainFigures

Efter skat var den gennemsnitlige indkomst for de rigeste ti pct. 10 gange større end for de nederste 50 pct i 2014 (se tabellen). I 1980 var den seks gange større. Navnlig de allerhøjeste indkomster har øget deres andel af nationalinkomsten. I 2014 var den gennemsnitlige indkomst for den ene procent med de højeste indkomter 41 gange større end gennemsnitsindkomsten for de 50 procent med de laveste indkomster. I 1980 var den “kun” 17 gange større.

Referencer:
Thomas Piketty Emmanuel Saez Gabriel Zucman: Distributional National Accounts: Methods and Estimates for the United States, The Quarterly Journal of Economics, Volume 133, Issue 2, 1 May 2018, Pages 553–609 (link)
Gabriel Zucman: Distributional National Accounts, Main Data (on-line databilag til artiklen ovenfor) (link)

Data Gaps Initiative — G-20 landenes bestræbelser for at lukke huller i statistikdækningen

27/11/2018 Kommentarer

Den finanskrise, der tog sin begyndelse i 2007, gav anledning til mange overvejelser, også blandt statistikproducenter. Blandt de store spørgsmål var, om en grundigere granskning af de officielle statistiker på et tidligere tidspunkt kunne have afsløret, at en krise var på vej, og om der har huller i statistikdækningen, der gjorde at udviklinger, der i princippet kunne have været afsløret, forblev upåagtede. Da 19 lande og EU i 2009 dannede G20 som et forum for samarbejde og diskussion om tiltag, der kan fremme den økonomiske stabilitet, besluttede de hurtigt at iværksætte en undersøgelse af, om forbedringer i statistikken kunne være et middel i den retning. Projektet fik navnet Data Gaps Initiative (DGI) og førte til opstillingen af en række mål for udvidelser og forbedringer i den finansielle statistik.

Hvor langt er man så kommet med implemeteringen af alle disse initiativer nu mere end ti år efter krisens begyndelse? Det spøgsmål har været emnet for en konference i Irwing Fisher Komiteen om nationalbankstatistik — Irving Fisher Committee on Central Bank Statistics (IFC). IFC er et forum for især nationalbankøkonomer, hvor statistiske emner af interesse for nationalbanker diskuteres.

Svaret på spørgsmåler er, at man er kommet langt, i hvert fald hvis man ser på indlæggende fra to af de mest centrale skikkelser i blandt nationalbankøkonomerne, Augustin Carstens og Claudia Buch. Augustin Carstens er direktør for Den Internationale Betalingsbank (Bank for International Settlements, BIS) og Claudia Buch er formand for IFC. Hun er desuden underdirektør i den tyske centralbank (Deutsche Bundesbank). Men trods fremskridtene i statistikdækningen er alle problemer naturligvis ikke løst. Både Carstens og Buch lægger vægt på, at finansverdenen er dynamisk, og at databehovene ikke ligger fast en gang for alle. Der er behov for opmærksomhed omkring opståelsen af nye behov.

Buch lægger i sit indlæg også vægt på, at selv om nye og bedre data næsten altid er nyttige, så er de ikke gratis. Nytten af nye inittiativer på området skal derfor grundigt afvejes med omkostningerne. Og Carstens henleder især opmærksomheden på, at data alene gør det ikke. Fornuftig anvendelse af data kræver viden om og indsigt i de finansielle processer hos analytikere og beslutningstagere.

Referencer:
Bank for International Settlements: Ninth IFC Conference “Are post-crisis statistical initiatives completed?”, Basel, 30-31 August 2018 (link)
Bank for International Settlements: About the IFC (Irving Fisher Committee on Central Bank Statistics) (link)
Augustin Carstens: Are post-crisis statistical initiatives completed? Taking stock, BIS 3/9-2018 (link)
Claudia Buch : Are post-crisis statistical initiatives completed?, BIS 31/8-2018 (link)

Den globale fordeling af personlig formue

06/11/2018 Kommentarer (1)

Interessen for fordelingen af de personlige formuer har været stigende i de senere år. Det afspejler sig bl.a. i den store opmærksomhed, der har været omkring Thomas Pikettys bog: Kapitalen i det 20. århundrede. Pikkety konkluderer på grundlag af et omfattende datamateriale, at uligheden i formuefordelingen er stigende, og at det navnlig er de allerigeste, der øger deres andel af de samlede formuer. Desværre giver den officielle statistik kun begrænsede muligheder for den slags analyser, og en væsentlig del af Pikketys indsats bestod netop i at sammenstykke et anvendeligt datamateriale på grundlag af en række kilder.

Der er dog en udvikling i gang i retning af bedre formueopgørelser i den officielle statistik. Danmarks Statistik leverer et eksempel med etableringen af en formuestatistik for husholdningerne i 2016 med data fra 2014 og frem. Men der er stadig et stykke vej til en global sammenlignelig formuestatistik, baseret på officiel statistik. (mere…)

LIBOR — en vigtig rentestatistik — skal afvikles

09/10/2018 Kommentarer

Det er ikke altid at vigtig statistik også er officiel statistik. Et eksempel er statistikken om den rente Londons banker betaler for korte lån uden sikkerhed hos hinanden — den såkaldte interbankrente. Statistikken går under navnet LIBOR (London Interbank Offered Rate) og den bliver sommetider kaldt verdens vigtigste tal.

LIBOR’s store betydning skyldes i første omgang, at London er verdens finanscentrum, og at den rente Londons banker anvender indbyrdes derfor er vigtig for renteniveauet i hele verden. Men betydningen øges af, at den også anvendes som grundlag for fastlæggelse af renten for andre lån, f.eks. visse obligationslån med variabel rente. Den indgår også i beregningen af værdien af mange finansielle instrumenter, f.eks. derivater. LIBOR har været betragtet som den mest anerkendte indikator for for den kortfristede rente.

Men trods vigtigheden er den ikke en officiel statistik, og den er ikke underlagt de kvalitets- og kontrolregler, der gælder for officiel statistik. Den blev oprindeligt udarbejdet og offentliggjort af den britiske bankforening (British Bankers Association), men efter at det i 2012 blev afsløret, at nogle af de store banker var faldet for fristelsen til at manipulere med indberetningerne, med henblik på at øge indtjeningen, blev opgørelsen overtaget af tilsynsmyndigheden (Financial Services Agency) og senere af ICE Benchmark Administration (IBA). IBA er et datterselskab af Euronext — et stort børsselskab, der ejer en række børser i bl.a. i Paris, Amsterdam, London og New York.

Manipulationerne var mulige fordi beregningen sker på grundlag af relativt få indberetninger, så indberetterne havde god mulighed for at påvirke opgørelsen ved at tilpasse indberetningerne til det ønskede resultat. Manipulationerne var klart ulovlige og udløste nogle store bøder til de involverede banker. Også ved en tidligere lejlighed havde opgørelsen været manipuleret, men dengang med henblik på at undgå en generel panik på markedet, og muligvis med kontrolmyndighedernes stiltiende indforståelse (Economist 29/9-2018)

De to manipulationsaffærer har svækket respekten for LIBOR. Hertil kommer, at pålideligheden af opgørelsen er blevet svækket, fordi omfanget af interbanklån er faldet, såldes at der er blevet færre transaktioner at basere statistikken på. Derfor har de britiske bankmyndigheder besluttet, at opgørelsen af LIBOR skal afvikles i 2021.

Afviklingen betyder naturligvis ikke, at de behov, som LIBOR opfylder, bare forsvinder. Der må findes et alternativ. Den amerikanske centralbank har i samarbejde med finansministeriet etableret et muligt alternativ, SOFR (the Secured Overnight Financing Rate). SOFR er som statistikprodukt af højere kvalitet end LIBOR, og skulle være vanskeligere at manipulere.

Referencer:
The Economist: The end of LIBOR, The Economist 27/9-2018 (link)
The Economist: Replacing LIBOR — The Price of Everything, The Economist 29/9-2018
ICE: ICE LIBOR (link)
Philip Stafford: Global regulators warn banks must abandon reliance on Libor, Finacial Times 12/7-2018 (link)
Adam Schneider og Pin Su: Why Libor Will Disappear—and What It Means for You, 30/7-2018 (link)
James McBride: Understanding the Libor Scandal, Council on Foreign Relations 12/10-2016 (link)

Finanslovforslaget — uændret hovedtendens i udviklingen af de offentlige udgifter

18/09/2018 Kommentarer

Forslaget til finanslov for 2019 blev fremsat i slutningen af august og forhandlingerne, der skal føre frem til Folketingets vedtagelse af den endelige finanslov er i fuld gang. Forhandlingerne og debatten vedører forståeligt nok ændringerne i forhold til den nærmest foregående finanslov, f.eks. fjernelse af 333 mio. kr, fra statens tilskud til byfornyelse og afsættelse af 100 mio.kr. mere til psykiatrisk behandling. Disse ændringer fra år til år er vigtige for borgernes dagligdag, så det er ikke så sært, at de følges med interesse. Men det er også interessant at følge nogle mere overordnede og langsigtede træk i udviklingen af de offentlige udgifter, og det er denne langsigtede udvikling, der er emnet for dette indlæg.

Finansloven er statens budget. For at få et samlet billede af de offentlige finanser skal kommunerne og regionernes budgetter medregnes. Kommuner og regioner tegner sig for næsten halvdelen af de samlede offentlige udgifter. I tabellen nedenfor er vist størrelsen af de samlede offentlige udgifter til forbrug, overførsler, renter og investering ifølge regnskaber for 1971 og budgetterne for 2019. Udviklingen i hele perioden er vist i figuren.

Offentlige udgifter i 1971 og 2019

	Regnskab 1971	Budget 2019
	mia. kr i 2017-priser¹
Forbrug	223	561
Løbende overførsler	112	435
Renter	12	21
Kapitaloverførsler	5	12
Investering	46	75
I alt	398	1.104

Note ¹ Deflateret med forbrugerprisindekset
Kilder: Statistikbanken.dk/OFF3, OFF26, OFF3B, OFF26B og PRIS8

To træk kan fremhæves på grundlag af tabellen. Det ene er, at det er det offentlige forbrug og de løbende overførsler, der dominerer de offentlige udgifter, og det andet, at de løbende overførsler er vokset væsentlig stærkere end de øvrige poster. De løbende overførsler omfatter bl.a de offentlige pensioner, arbejdsløshedsunderstøttelse, bistandshjælp og uddannelsesstøtte. Det offentlige forbrug omfatter først og fremmest udgifterne til sundhed, uddannelse og pleje af ældre og syge.

Udviklingen i offentlige udgifter 1971-2019 (2017-priser)

Data til tabel og figur kommer fra Danmarks Statistiks bearbejdelser af de offentlige regnskaber og budgetter. Procedurerne omkring de offentlige regnskaber og budgetter og den tilknyttede statistik er beskrevet i et et indlæg fra 19/10-2015.

Referencer
Kasper Frandsen: Altinget guider dig gennem finanslovens velfærdsfatamorganaer, gaveregn og slagsmål, Altinget 31/9-2018 (link)
Danmarks Statistik: Statistikbanken.dk/OFF3, OFF26, OFF3B, OFF26B og PRIS8 (link)

Hundredårige er ofte født omkring Det Sydfynske Øhav.

11/09/2018 Kommentarer

Chancen for at blive 100 år eller mere er størst, hvis man er født i et område omkring det Sydfynske Øhav. Området omfatter det vestligste Lolland, den sydligste spids af Fyn og øerne Tåsinge, Langeland og Ærø. Det er resultatet af en analyse fra Danmarks Statistik offentliggjort den 5/9-2018. Sandsynligheden for at blive 100 år eller mere er 37 pct. højere for personer født i dette område end for personer født andre steder i Danmark.

Området afviger ikke væsentligt fra det øvrige Danmarks med hensyn til de ældres fordeling på køn, socioøkonomisk gruppe og ægteskabelig status, men andelen af boligejere er noget højere. Det er tilstanden som 71-årig, der er grundlaget for denne kategorisering og ikke forholdende som 100-årig, hvor navnlig ægteskabelig status og boligforhold kan afvige meget fra forholdene, som de har været gennem det meste af livet.

Herudover går analysen ikke dybere ned i årsagerne til, at så mange født i dette område får et langt liv, men nøjes med at opregne tre kategorier af mulige forklaringer:

Geografiske: Ren luft og rent vand
Socioøkonomiske: Høj uddannelse, sund livsstil
Historiske: Færre krige og andre kriser

I hvilket omfang Det Sydfynske Øhav adskiller fra fra resten af landet på disse punkter, forholder analysen sig ikke til.

Det er ifølge analysen fødestedet, der er afgørende for sandsynligheden for at langt liv. Tilflyttere til området ser ikke ud til at have større sandsynlighed for at fylde 100 år, end andre personer født uden for området. Omvendt falder den høje sandsynlighed kun ganske lidt for de personer, der fraflytter området. Det er igen bopælen som 71-årig, der er grundlaget, således at det f.eks. ikke tæller som en fraflytning, hvis en hundredårig tilbringer sine sidste år på et plejehjem eller hos et barn uden for området.

Referencer:
Anne Vinkel Hansen, Rudi Westendorp og Laust Hvas Mortensen: Hvor bliver folk 100 år, DATAnalyse 2018:15, 5/9-1018 (link)
Anne Vinkel Hansen, Rudi Westendorp og Laust Hvas Mortensen: Centenarian Hotspots in Denmark, 4/8-2018, bioRxiv (link)

EU-SILC — EU-statistikken om indkomst og levevilkår mm.

04/09/2018 Kommentarer

En væsentlig del af EU-statistikken om indkomst, social integration og levevilkår indsamles under et sæt regler og retningslinier, der går under betegnelsen EU-SILC (Statistics on Income, Social Inclusion and Living Conditions). Der er ikke tale om et enkelt klart defineret statistikprodukt, men om en liste af variable, som EU-landene har forpligtet sig til at indberette til Eurostat. Det juridiske grundlag er en forordning fra 2003, der forpligter medlemslandene til at indberette data til SILC. Forordningen fastlægger rammene for statistikkerne bl.a. i form af en liste af krævede variable og nogle enkelte præciseringer omkring population, stikprøvestørrelse og definitionener. Men i modsætning til mange andre statistikforordninger indeholder den kun få detaljerede retningslinier. Det er i stedet overladt til de enkelte lande, selv at udfylde rammerne under hensyn til lokale forhold og muligheder, og til Eurostat — i samarbejde med medlemslandene — at koordinere og sikre sammenlignelighed.

Grundstammen i SILC-systemet er en liste over primære måleområder, for hvilke der årligt skal indsamles data. De primære måleområder omfatter bl.a. indkomst, boligforhold og uddannelse. Hertil kommer en række sekundære måleområder, hvor der indsamles data hvert fjerde år eller sjældnere.

De primære variable er opdelt i otte områder. De otte områder, og eksempler på variable er vist i oversigten nedenfor.

Primære måleområder i EU-SILC

Objekt	Måleområde	Eksempler på variable
Husholdningsdata	Basisdata	Tællingsår
		Husstandsidentifikation
	Boligforhold	Ejer/lejer
		Boligstørrelse
	Social udstødelse	Omfang af restancer
		Evne til at imødegå uforudsete udgifter
	Indkomst	Samlet bruttoindkomst
		Samlet disponibel indkomst
Persondata	Basisdata	Tællingsår
		Personidentifikation
	Uddannelse	Igangværende uddannekse
		Højeste gennemførte udanelse
	Sundhed	Lider af kronisk sygdom
		Aktivitetsbegrænsning på grund af helbedsproblemer
	Beskætigelse	Jobsøgende
		Antal arbejdstimer foregående ug
	Indkomst	Lønindkomst, kontant
		Frynsegoder

De sekundære data samles i årlige ad-hoc moduler. Det seneste offentliggorte ad-hoc modul vedrører befolkningens adgang til tjenester som børnepasning, uddannelse, sundhed og hjemmepleje. For de kommende år er planlagt ad-hoc moduler for sundhed, specielt børns sundhed (2017) og materielle afsavn, trivsel and boligproblemer (2018).

Statistikker baseret på EU-SILC er frit tilgængelige i Eurostats statistikbank. Til brug for videnskabelige formål kan der på særlige vilkår gives adgang til anonymiserede mikrodata fra stikprøverne.

Referencer
Eurostat: EU-SILC, Access to microdata (link)
Eurostat: Income and Living Conditions, Overview (link)
Eurostat: EU-SILC, List of variables (link)
EU: EU-forordning Nr. 1177/2003 af 16. juni 2003 om EF-statistikker over indkomstforhold og levevilkår (link)

Fabriksløs produktion — konsekvenser af globaliseret handel og produktion

28/08/2018 Kommentarer

I nationalregnskabet og betalingsbalancen er kriteriet for, hvornår en vare importeres eller eksporteres ikke at varen krydser en landegrænse, men at ejerskabet til varen skifter mellem residenter i to forskellige lande. Det har især betydning, når en råvare transportes fra et land til et andet for at blive videreforarbejdet i det andet land. Et eksempel kan være et dansk slagterifirma, der sender slagtede grise til udskæring på et tysk slagteri for derefter at sælge det udskårne kød i USA. Da det danske slagteri stadig ejer de slagtede grise bliver der ikke tale om eksport (eller import set fra Tysklands side). Efter udskæringen er det danske slagteri stadig ejer af det udskårne kød, så salget til USA bliver registreret som eksport fra Danmark, selv om den fysiske transport af varerne sker fra Tyskland til USA.

Det tyske slagteri modtager naturligvis en betaling for sine ydelser i forbindelse med udskæringen. Denne betaling registreres som import til Danmark og eksport fra Tyskland, og vil indgå i den tyske værditilvækst (nationalprodukt). Fortjensten ved salget af grisene, dvs. salgsprisen for det udskårne kød minus omkostningerne, herunder betalingen til det tyske slagteri, vil indgå i den danske værditilvækst. Set fra dansk side sker der en produktion, uden at en dansk fabrik er involveret. Deraf udtrykket fabriksløs produktion.

Globaliseringen har medført, at transport af varer over landegrænser, uden at varerne skifter ejer, er blevet mere udbredt, og det har betydning, når de økonomiske statistikker skal fortolkes. Danmarks Statistik har i en Analyse (Knudsen 2018) beskrevet nogle af de spor, denne udvikling sætter i statistikkerne. Et hovedpunkt er, at den fabriksløse produktions andel af industriens værditilvækst er steget fra under 1 pct. i 2005 til over 15 pct. i 2017.

Selv om værditilvæksten fra den fabriksløse produktion indgår i den danske værditilvækst, så er det samme ikke tilfældet for arbejdsindsatsen og den dermed forbundne løn på den udenlandske virksomhed. Det betyder, at lønkvoten — dvs. lønnens andel af den samlede produktion — undervurderes, fordi den løn, der udbetales til udenlandske lønmodtagere i forbindelse med produktionen, mangler i beregningen.

Omvendt overvurderes udviklingen i arbejdsproduktiviteten — der måles som værditilvækst pr. præsteret arbejdstime — fordi den del af arbejdsindsatsen, der finder sted i udlandet, mangler i nævneren. Den offentliggjorte statistik viser er stigning i industriens arbejdsproduktivitet på næsten 50 pct. fra 2016 til 2017, men analysen viser at stigningen er noget mindre, ca. 25 pct., hvis den fabriksløse produktion trækkes ud ud af af beregningen.

Den fabriksløse produktions virkninger på beskæftigelse og produktivitet afviger således stærkt fra den traditionelle produktions virkninger. Analysen lægger på den baggrund op til, at det overvejes om statistikkens traditionelle opdeling af produktion mv. på brancher, bør suppleres med en opdeling efter forretningsmodel, såldes at den traditionelle produktionform kan adskilles fra fra den fabriksløse produktion.

Referencer:
Dan Knudsen: Dansk BNP påvirkes af produktion i udlandet, DSTAnalyse 2018:14, 23/8-2018 (link)

Misforstået kritik af ny fattigdomsindikator fra Danmarks Statistik

07/08/2018 Kommentarer

Den officielle statistik kom til at levere et af sommerens og agurgetidens emner, da Danmarks Statistik begyndte offentliggørelsen af en ny fattigdomsindikator. Indikatoren har fået betegnelsen relativ fattigdom og den angiver, hvor stor en andel af befolkningen, der opfylder følgende fire betinglser:

indgår i en familie hvis disponible indkomst (ækvivaleret) ligger under lavindkomstgrænsen (50 pct. af medianindkomsten)
indgår i en familie hvis nettoformue (ækvivaleret) ligger under lavindkomstgrænsen
ikke indgår i en familie hvis hovedforsørger er studerende
ikke er flyttet hjemmefra i løbet af året

Det var ikke så meget den nye indikator i sig selv, der vakte mediernes og visse politikeres interesse. Baggrunden for interessen var snarere, at indikatoren fejlagtigt blev opfattet som en fattigdomsgrænse, der direkte kunne anvendes til at opgøre antallet af fattige. Det kontroversielle skulle ligge i, at Danmarks Statistik introducerede en fattigdomsgrænse tre år efter, efter regeringen havde afskaffet den officielle fattigdomsgrænse med den udtrykkelige begrundelse, at en sådan grænse var uegnet som grundlag for politiske vurderinger omkring fattigdom. Danmarks Statistiks initiativ kom oven i købet på regeringens anmodning.

Der er nu ikke tale om nogen modsætning. Regeringen er nok fortsat af den mening, at officielle fattigdomsgrænser, der søger at opgøre antallet af fattige, ikke er særligt anvendelige som grundlag for politiske beslutninger. Det gælder især de relative mål, der fastlægger grænsen på grundlag af medianindkomsten. Et sådant mål kan mere frugtbart tolkes som et ulighedsmål, og ikke som et fattigdomsmål. Både ulighed og fattigdom er vigtige at belyse statistisk, og der kan være en ganske tæt sammenhæng mellem de to begreber. Men det gavner ikke klarheden i diskussionen at blande dem sammen.

Ikke desto minde er denne sammenblanding udbredt, desvære ikke mindst i internationale institutioner som EU og FN. Det er da også netop Danmarks forpligtelser over for en FN-beslutning, der har fået regeringen og Danmarks Statistik til at etablere det nye mål. Og Danmarks Statistik lægger stor vægt på, at der med den nye indikator ikke er etableret en egentlig fattigdomsgrænse, der meningsfuldt kan anvendes til at afgøre, hvem der er fattig og hvem der ikke er. Målets anvendelighed begrundes med, at ændringer over tid i den andel af befolkningen, der ligger under grænsen, kan indikere ændringer i omfanget af fattigdom, men uden at sige noget om det absolutte antal af fattige.

Den nye indikator — Relativ fattigdom — indgår sammen med to andre indikatorer — Lav indkomst og Økonomisk sårbarhed — i Danmarks Statistiks bidrag til belysning af udviklingen i opfyldelsen af mål nr 1, Afskaffelse af fattigdom, i FN’s meget omfattende liste af verdenmål for bæredygtig udvikling.

Referencer:
Danmarks Statistik: Fattigdomsindikatorer er ikke en ny fattigdomsgrænse, Pressemeddelelse 18/7 2018 (link)
Danmarks Statistiks hjemmeside: Verdensmål for bæredygtig udvikling (link)
Nikolaj Rytgaard: Danmark har fået en ny fattigdomsgrænse, Jyllandsposten 14/7-2018 (link)

Status for den kommende amerikanske folketælling i 2020

12/06/2018 Kommentarer

Der har altid været stor politisk og juridisk bevågenhed omkring den amerikanske folketælling. Det skyldes, at folketællingen spiller en stor rolle i forbindelse med fordelingen af mandater i lovgivende forsamlinger, herunder især kongressen, og i forbindelse med fordelingen af bevillinger fra forbundsregeringen (se indlæg 19/9-2017 og 23/5-2017). I forbindelse med den kommende folketælling i 2020 har der navnlig været fokus på fire punkter (Chang, 2018):

Betydeligt lavere budget end ved tidligere folketællinger
Ny omkostningsreducerende teknologi er ikke aftestet
Et kontroversielt spørgsmål om statsborgerskab frygtes at afskrække mange immigranter fra at deltage
Ledelsesforholdene er delvist uafklarede efter den tidligere chefstatistikers afgang forrige år (se indlæg 23/5-2017)

Det centrale spørgsmål er om — eller i hvilket omfang — særlige grupper underrepræsenteres i folketællingen. Eksempler på grupper, der muligvis underrepræsenteres, er ikke-hvide, fattige og hjemløse. Der har været en formodning om, at underrepræsentationen var størst blandt Demokraternes kærnevælgere, hvilket nok er årsagen til, at Republikanerne traditionelt har været de mest kristiske overfor tiltag, der havde til formål at øge repræsentativiteten.

Omkring finansieringen er forholdene lettet lidt, efter at Folketællingen i år har fået en større bevilling end tidligere forventet. Kritikere frygter dog, at den øgede bevilling kun sikrer, at forfatningens grundlæggende krav opfyldes, men ikke er tilstrækkelig til en indsats for at forbedre repræsentativiteten.

Spørgsmålet om statsborgerskab er måske det af punkterne der har skabt mest debat. Det omstridte spørgmål vedrører kun statsborgerskabet og afslører intet om illegal indvandring. Desuden er det ikke tilladt, at anvende folketællingsdata i forbindelse med administrative afgørelser vedrørende enkeltpersoner. Alligevel frygter skeptikerne, at inddragelsen af spørgsmålet i folketællingsskemaet vil gøre det vanskeligere at opnå svar fra mange indvandrere.

Referencer:
Alvin Chang: How Republicans are Undermining the 2020 Census, Explained with a Cartoon, Vox 8/5-2018 (link)
D’Vera Cohn: What to know about the citizenship question the Census Bureau is planning to ask in 2020, Pew Research Center 30/3-2018 (link)

Folkekirkens medlemstal og medlemsprocent

29/05/2018 Kommentarer

Med et medlemstal på 4,4 mio. (2017) kan der vanskeligt rejses tvivl om, at Folkekirken har en solid position i danskernes bevidsthed. På den anden side står det også klart, at positionen ikke er så stærk som den har været. Medlemstallet var i 1990 4,6 mio, så medlemstallet er i de seneste 17 år faldet med 0,2 mio. I samme periode er folketallet steget med 0,7 mio. — fra 5,1 mio. til 5,8 mio. Andelen af befolkningen, der er medlemmer, er faldet fra 89 pct. i 1990 til 75 pct i 2017. Tallene er fra Kirkeministeriets hjemmeside, men er opgjort af Danmarks Statistik på grundlag af Det Centrale Personregister (CPR).

Et fald i medlemsandel fra 89 til 75 pct er drastisk, men skal også ses på beggrund af en betydelig ændring af befolkningens etniske sammensætning. Etniske danskeres andel af befolkningen er faldet fra 96 pct til 87 pct, og kun en lille del af indvandrere og efterkommere er medlemmer af Folkekirken. Medlemsandelen blandt etniske danskere var i 2017 86 pct. I Statistikbanken har Danmarks Statistik kun offentliggjort Folkekirkens medlemstal fordelt på etnisk baggrund tilbage til 2016, så det kan ikke umiddelbart ses, hvordan udviklingen siden 1990 har været for etniske danskere. Men der findes tal for udviklingen i den etniske sammensætning for hele befolkningen, så ved at forudsætte at indvandreres og efterkommeres medlemsandel i folkekirken i perioden 1990-2015 er den samme som i 2016, kan man få et lidt upræcist, men dog brugbart billede af, hvordan udviklingen har været for etniske danskere. Beregningen en vist i nedenstående tabel.

Beregning af etniske danskeres medlemsandel i Folkekirken

	1990	2000	2010	2015	2016	2017	2018
Medlem af Folkekirken, andel i pct.
(1) Vestlige indvandrere	17,9	17,9	17,9	17,9	17,9	16,9	15,9
(2) Vestlige efterkommere	27,1	27,1	27,1	27,1	27,1	25,6	24,5
(3) Ikke-vestlige indvandrere	3,0	3,0	3,0	3,0	3,0	2,9	3,0
(4) Ikke-vestlige efterkommere	2,8	2,8	2,8	2,8	2,8	2,8	2,9
(5) Hele befolkningen	89,3	85,1	80,9	77,8	76,9	75,9	75,3
Andel af befolkning, pct
(6) Vestlige indvandrere	1,8	2,1	2,9	3,7	4,0	4,1	4,3
(7) Vestlige efterkommere	0,2	0,3	0,3	0,4	0,4	0,5	0,5
(8) Ikke-vestlige indvandrere	1,8	3,5	4,5	5,1	5,5	5,8	5,9
(9) Ikke-vestlige efterkommere	0,5	1,3	2,0	2,3	2,4	2,6	2,6
(10) Etniske danskere	95,8	92,9	90,2	88,4	87,7	87,1	86,7
Folkekirkemedlemmers andel af hele befolkningen, pct
(11) Indvandrere og efterkommere (1)(6)+(2)(7)+(3)(8)+(4)(9)	0,4	0,6	0,8	1,0	1,1	1,1	1,1
12: Etniske danskere (5) – (11)	88,9	84,5	80,1	76,8	75,8	74,8	74,2
Medlem af Folkekirken, andel i pct.
Etniske danskere (12)/(10)	93	91	89	87	87	86	86

Kilder: Kirkeministeriet og Statistikbanken.dk/FOLK2, KM5 og KMSTA001

Beregnet på denne måde er medlemsandelen for etniske danskere faldet fra 93 pct i 1990 til 86 pct i 2018. Et betydeligt fald, men dog ikke så drastisk som når udviklingen for hele befolkningen betragtes.

Referencer:
Kirkeministeriet: Svar på spørgsmål fra Kirkeudvalget, 8/9-2014 (link)
Kirkeministeriet: Folkekirkens medlemstal (link)
Kristeligt Dagblad: Folkekirkens medlemstab skyldes indvandring, 3/3-2017 (link)

Forbedret museumsstatistik

08/05/2018 Kommentarer

I et tidligere indlæg, har jeg fremhævet museumsstatistikken som en statistik af meget høj kvalitet, der kunne tjene som forbillede for andre statistikker. Uheldigvis måtte jeg kort efter modificere dette udsagn, da det viste sig at nogle museer anvendte kreative opgørelsesmetoder til at puste besøgstallet op. Men i den seneste opgørelse, der vedrører året 2017, har Danmarks Statistik præciseret reglerne for opgørelse af besøgstallet, således at museerne nu både indberetter det oppustede besøgstal (bruttotallet), der omfatter besøgende i museumscafe og —butik, og et besøgstal (nettotallet) der udelukkende omfatter besøgende i samlingerne. Den offentliggjorte statistik er baseret på nettotallet. Det gør statistikken langt mere anvendelig, at der nu er klarhed omkring definitionen af besøgstallet, men det svækker naturligvis sammenligneligheden med tidligere opgørelser.

Danmarks Statistik beretter, at musernes besøgstal er steget med 3 pct, fra 15,0 mio. i 2016 til 15,5 mio. i 2017. Den reelle stigning er større, da tallene for 2016 er påvirket i opadgående retning, af de oppustede indberetninger fra visse museer.

I figuren nedenunder er besøgstallene for en udvalgt gruppe af museer — de statslige og statsanerkendte kunstmuseer — illustreret. De fem største er navngivet i figuren (SMK er Statens Museum for Kunst) og udviklingen fra 2016 til 2017 er angivet med pile.

Kilde: Danmarks Statistik: Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer 2016 og 2017

Samlet set , og uden korrektion for den ændrede opgørelsesmetode, er besøgstallet for denne gruppe stort set uændret fra 2016 til 2017 (ca. 4,8 mio), men som det fremgår af figuren så er forskellen mellem museerne blevet mindre, efter at opgørelsesmetoden er blevet mere ensartet. Mest markant er, at det største af museerne — Aros — er rykket tættere på hovedfeltet. Aros er et af de museer, der tidligere indberettede oppustede besøgstal.

Referencer:
Danmarks Statistik: Museerne får stadigt flere besøgende, Nyt nr. 171 2, maj 2018 (link)
Danmarks Statistik: Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer 2016, (link)
Danmarks Statistik: Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer 2017, (link)

Syv cheføkonomer rejser tvivl om BNP’s egnethed til måling af den økonomiske vækst

24/04/2018 Kommentarer

Traditionelt har udviklingen i bruttonationalproduktet (BNP) været målestokken for vurderingen af et lands økonomiske vækst. BNP-væksten er stadig det centrale og alment anerkendte vækstmål, men stigende problemer omkring den statistiske opgørelse af BNP (se indlæg fra 3/6-2016, 14/6-2016 og 4/4-2017) har i de senere år givet anledning til overvejelser omkring den fortsatte brugbarhed. Ikke mange kan forestille sig, at BNP helt opgives som vækstmål inden for en nær fremtid, med flere advarer om, at det må anvendes med større forsigtighed og eventuelt suppleres med andre vækstmål.

I den førløbne uge har syv danske cheføkonomer i Berlingske Tidende givet udtryk for bekymring omkring BNP-målets evne til beskrive den økonomiske vækst med tilstrækkelig præcision. Usikkerheden gør de offentliggjorte vækstrater vanskelige at fortolke. Det første skøn over BNP-væksten — BNP-indikatoren — offentliggøres allerede 45 dage efter kvartalets udløb. Efterhånden som der bliver mere information til rådighed revideres skønnet, første gang 60 dage efter kvartalets udløb. Men revisionerne er efterhånden blevet så store, at tilliden til pålideligheden af de første skøn er ved at gå tabt.

Kritikerne er helt på det rene med, at problemerne skyldes ændringer i den måde den nationale økonomi fungerer på, og ikke uden videre kan lægges producenten — dvs. Danmarks Statistik — til last. Nogle af dem påpeger dog, at revisionerne næsten altid er i positiv retning, hvilket tyder på en systematisk undervurdering af BNP i de første opgørelser. Der rejses også kritik af, at Danmarks Statistik ikke i tilstrækkelig grad har advaret brugerne om problemerne.

Der kan naturligvis være delte meninger om, hvornår der er advaret tilstrækkeligt, men Danmarks Statistik har faktisk peget på problemerne i en klumme (15/3-2017) fra rigsstatistikeren (se tidl. indlæg). I klummen konkluderes, at BNP-opgørelserne fremover bliver vanskeligere at fortolke, og at der må udvikles nye mål til supplering af BNP-opgørelsen.

Referencer:
Berlingske Tidende: Økonomer: Det er galt med landets store regnemaskine, 18/4-2018, 2. sektion: Business s.10
Danmarks Statistik: Statistikdokumentation for kvartalsvist nationalregnskab (link)
Danmarks Statistik: Dokumentation af BNP-indikator (link)

Medborgerskabsundersøgelsen

17/04/2018 Kommentarer

Medborgerskabsundersøgelsen er en statistisk opgørelse, der skal belyse status og udvikling i integrationen af efterkommere og indvandrere af ikke-vestlig herkomst. Det sker ved at sammenligne ikke-vestlige indvandreres og efterkommeres svar på en række spørgsmål om holdninger og sociale forhold med danskeres svar på de samme spørgsmål. Indvandrere er personer født i udlandet, hvis forældre hverken er danske statsborgere eller født i Danmark. Efterkommere er personer født i Danmark, men hvis forældre er indvandrere. Kun personer på 18 år og derover indgår, og indvandrere indgår kun, hvis de har opholdt sig i Danmark i mindst tre år. Statistikken har siden 2012 årligt været opgjort af Udlændinge- og Integrationsministeriet.

En række hovedresultater fra Medborgerskabsundersøgelsen 2017 er offentliggjort i Medborgerskab 2017. Underøgelsen er også kilde til nogle af indikatorerne i Det Nationale Integrationsbarometer. I tabellen nedenfor er vist nogle uddrag fra medborgerskabspublikationens tabeller i stærkt komprimeret form.

		Dan-sker	Ind-van-drer	Efter-kom-mer
Tilfredshed med livet i Danmark	Tilfreds eller meget tilfreds	96	90	92
Tilfredshed med livet i Danmark	Man kan stole på de fleste mennesker	71	53	44
Sociale relationer	Ingen eller næsten ingen venner med dansk baggrund	.	21	13
Social distance	Vil altid eller i langt de fleste tilfælde tillade børn, at omgås danske venner	.	90	96
Social distance	Vil altid eller i langt de fleste tilfælde tillade børn, have en dansk kæreste	.	69	65
Tolerance	Helt eller delvis enig i, at alle skal have samme rettigheder uanset religiøst tilhørsforhold	84	93	96
Tolerance	Helt eller delvis enig i, at alle skal have samme rettigheder uanset seksuel orinetering	90	87	90
Holdning til børneopdragelse	Vigtigt eller meget vigtigt, at din barn opdrages til at være religiøs	14	41	51
Holdning til kærester inden ægteskab	Helt eller delvis i orden, hvis nogen i din familie har en kæreste, inden vedkommende bliver gift	97	83	82
Autoritær-libertær holdninger	Helt eller delvis enig i, at alle skal have ret til offentligt at protestere mod politikere og offentlige myndigheder	93	80	87
Autoritær-libertær holdninger	Helt eller delvis enig i, at ægteskab mellem to personer af samme køn er moralsk forkert	11	29	27
Oplevet diskrimination	Meget ofte eller ofte følt dig diskrimineret på grund af etnisk baggrund	2	12	18
Holdning til kønsroller	Helt eller delvis enig i, at manden er familiens naturlige overhoved	10	37	38
Social kontrol	Mange eller enkelte gange oplevet, at familiemedlemmer har tjekket di mobil, mail computer eller taske for at kontrollere dig	8	12	16
Holdning til ytrings- og religionsfrihed	Helt eller delvis enig i, alle skal have mulighed for frit at udøve deres religion og bære religiøse symboler	57	74	86
Sociale, kulturelle og/eller religiøse traditioner og normer	Helt eller delvis enig i, at det er i orden ikke at melde kriminelle handlinger til politiet, men at løse dem internt	11	13	16

Datagrundlaget er en stratificeret stikprøve. Der er anvendt tre strata: indvandrere og efterkommere 18-29 år, indvandrere og efterkommere 30 år eller mere og danskere. Svarprocenten er ret lav for for indvandrere og efterkommere, 42 for gruppen under 30 år og 47 for gruppen over. Danskeres svarprocent er 60. Ved tidligere undersøgelser har svarprocenten for indvandrere og efterkommere været endnu lavere, men en række særlige tiltag har bidraget til en højere svarprocent i 2017.

Den lave svarprocent og forskellen i svarprocent mellem de grupper man ønsker at belyse, giver et problem for repræsentativiteten. En delvis kompensation herfor søger man gennem en opregning af svarene fra forskellige grupper, svarende til deres andel af den samlede population. Kriterierne for opregningen er alder, køn, uddannelse, sprog og disponibel indkomst. For danskere er kriterierne sprog og disponibel indkomst erstattet med landsdel og socioøkonomisk status.

SFI har i et notat (Gorinas og Præstgaard-Christensen) på grundlag af medborgerundersøgelsen for 2016 undersøgt mulige konsekvenser for repræsentativiteten af den lave svarprocent for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Undersøgelsen viser at de indvandrere og efterkommere, der har deltaget i undersøgelsen, på en række punkter afviger både fra den samlede population af indvandrere og efterkommere og fra den gruppe, der ikke har deltaget. Særligt uheldigt er det, at en stor indvandrergruppe som tyrkerne er stærkt underrepræsenteret.

Referencer:
Det Nationale Integrationsbarometer: Hjemmeside (link)
Det Nationale Integrationsbarometer: Oversigt over notater om medboreskabsundersøgelsen (link)
Udlændinge- og Integrationsministeriet: Medborgerskab 2017 (notat) (link)
Cedric Gorinas og Christine Præstgaard Christensen: Repræsentativitet i spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter – medborgerskabsundersøgelse, SFI 2017 (link)

Forvirring omkring størrelsen af husholdningernes opsparing

27/03/2018 Kommentarer

I Danmarks Statistiks præsentation af Forbrugsundersøgelsen for 2016 er hovedhistorien, at husholdningernes opsparing nu udgør 25 pct. af rådighedsbeløbet. Rådighedsbeløbet er det beløb husholdningernme har til rådighed til forbrug, til gaver, til betaling af bøder og foreningskontingenter og til opsparing. Den høje opsparingsandel virker overraskende, fordi Danmarks Statistik i forbindelse med Nationalregnskabet præsenterer en helt anden og væsentlig lavere opsparingsandel for husholdningerne. Nationalregnskabet når frem til en en opspringsandel for husholdningerne på blot 4 pct (nettoopsparing) af den disponible indkomst.

Som det fremgår, så opgør forbrugsundersøgelsen opsparingskvoten ud fra rådighedsbeløbet, hvor nationalregnskabet opgør den ud fra den disponible indkomst. Hertil kommer, at nationalregnskabets definition af opsparing afviger fra forbrugsundersøgelsens. For at gøre sammenligningen lidt mere overskuelig har jeg i tabellen herunder søgt at omregne forbrugsundersøgelsens begreber til nationalregnskabets definitioner. Omregningen kan sikkert raffineres yderligere.

Sammenligning af opsparingskvote i forbrugsundersøgelse og nationalregnskab, 2016

	Forbrugs-undersøgelsen	National-regnskabet
	1000 kr./husstand
1. Rådighedsbeløb	414,3	346,2
2. Foreningskontingenter mm	-9,6
3. Overført til forbrug¹	-10,9
4. Kapitaloverførsler	-7,0
5. Bidrag til arbejdsmarkedspensioner	-52,2
6.Overført formueindkomst²	25,3
7. Disponibel indkomst, NR-definition (1 + .. + 6)	359,9
8. Forbrug	299,1	353,1
9. Forbrug, NR-definition (8 + 3)	288,3	353,1
10. Opsparing i pensionskasser	22,4	22,4
11.Opsparing, NR-definition (7 – 9 + 10)	94,0	15,5
12. Opsparingskvote (11/(7 + 10)	25 pct.	4 pct.

Noter: ¹En del af renten af forbrugslån (fisim) indgår i nationalregnskabet som forbrug. Omvendt betragtes en del af forsikringspræmierne som betalt overførsel og ikke som forbrug. ²Pensionskassernes formueindkomst og investeringsforeningernes formueindkomst af husholdningsejede certifikater overføres i nationalregnskabet som indkomst for husholdningene.
Kilder: Statikstikbanken/FU6, NASD21, og NASD22

Nationalregnskabet har en lidt tvetydig behandling af pensionsopsparingen. Ved opgørelsen af den disponible indkomst betragtes indbetalinger af bidrag til arbejdsmarkedspensioner som en slags skat, der indgår med negativt fortegn i opgørelsen. Til gengæld betragtes de udbetalte pensioner som indkomst, der indgår med positivt fortegn. Ved opgørelsen af opsparingen betragtes bidragsindbetalingerne derimod som en opsparing og pensionsudbetalingerne tilsvarende som en nedsparing. Opsparingen kommer derfor til ikke blot at omfatte forskellen mellem den disponible indkomst og forbruget, som er den sædvanlige definition af opsparing, men også forskellen mellem de indbetalte pensionsbidrag og de udbetalte pensioner (punkt 10 i tabellen). Af hensyn til konsistensen opgøres opsparingskvoten derfor ikke som opsparingens andel af disponibel indkomst, men som opsparingens andel af disponibel indkomst plus opsparingen i pensionskasserne.

Som det fremgår af tabellen, så ændrer omformningen af forbrugsundersøgelsen til nationalregnskabets begreber ikke på den store forskel i opsparingskvote. Men det bliver tydeligt, at den vigtigste årsag til forskellen ikke ligger i opgørelsen af den disponible indkomst, men i opgørelsen af forbruget. Det opgjorte forbrug i forbrugsundersøgelsen (uden NR-korrektion) udgjorde i 2016 kun 85 pct. af nationalregnskabets forbrug. Denne andel har være faldende i de senere år. I 2007 og 2008, hvor andelen var på sit højeste, udgjorde den 96 pct. Det virker usandsynligt, at så stor en forskel, og navnlig forøgelsen af forskellen siden 2008, udelukkende skulle afspejle tilsigtede forskelle i definitioner og opgørelsesmetoder. En nøjere granskning kunne være interessant. Måske et emne for et kommende indlæg.

Referencer:
Danmarks Statistik: Vi Sparer mere op, Nyt fra Danmarks Statistik 2018:118 (Link)

Danmarks nationale sundhedsprofil 2017

20/03/2018 Kommentarer

Den Nationale Sundhedsprofil er et forsøg på at give et samlet overblik over den danske befolknings sundhedstilstand. Den seneste undersøgelse vedrører året 2017, og tilsvarende undersøgelser er tidligere gennemført for årene 2010 og 2013. Bag undersøgelsen står Sundhedsstyrelsen, de fem regioner og Statens Institut for Folkesundhed. Undersøgelsen belyser både helbredstilstand, f.eks. sygelighed og livsstil, f.eks. alkoholforbrug og kostvaner. Datagrundlaget er spørgeskemaer indsamlet fra en stikprøve af landets befolkning. Undersøgelsen supplerer ved sit fokus på borgernes egne vurderinger, de informationer der er til rådighed fra registreringen af behandlingerne i sundhedsinstitutionerne.

I alt ca. 312 tusinde personer over 16 år blevet opfordret til at at besvare spørgeskemamaet og næsten 59 procent har faktisk svaret. Der er dog stor forskel på besvarelsesprocenterne for forskellige grupper. F.eks er besvarelsesprocenten i Region Syddanmark 67 pct., men kun 53 pct, i Region Hovedstaden. Blandt etniske danskere har 62 pct. svaret, men kun 33 pct. blandt ikke-vestlige indvandrere. Forskellene i svarprocent medvirker til, at stikprøven ikke er repræsentativ for hele befolkningen. Det har man forsøgt at kompencere for, ved at opregne på grundlag af kendskab til den samlede befolknings fordeling på en række kendetegn, bl.a. køn , alder, familietype og etnisk baggrund.

Detaljerede statistiske opgørelser af det omfattende materiale er stillet til rådighed for alle gennem en internetbaseret database. For hver af 70 spørgsmål, f.eks alkolholforbrug, forekomst af slidgigt eller selvvurderet helbred, kan man i databasen finde svarene fordelt på en række baggrundsvariable, f.eks. køn, alder og etnisk baggrund. Som et enkelt eksempel på data hentet fra statistikbanken er nedenfor vist andelen af mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper, der efter egen vurdering har et godt helbred.

Andel med godt selvvurderet helbred¹ fordelt på køn og alder, 2017

	Kvinder	Mænd	Alle
16-24 år	89,8%	93,5%	91,7%
25-34 år	88,8%	90,7%	89,7%
35-44 år	84,0%	88,0%	86,0%
45-54 år	78,9%	83,9%	81,4%
55-64 år	76,8%	78,7%	77,7%
65-74 år	80,6%	82,6%	81,6%
75+ år	66,9%	74,0%	69,9%
Alle	81,3%	85,3%	83,2%

¹ Omfatter kategorierne fremragende, vældigt godt og godt i spørgeskemaet.
Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil

Som man kunne forvente er andelen faldende med stigende alder. I alle aldersgrupper er andelen lidt højere for mænd end for kvinder. I den højeste aldersgruppe er forkellen mellem kønnene tilsyneladende større end for de øvrige aldersgrupper, men det skyldes nok, at kvindernes gennemsnitsalder er højere end mændenes.

Opgørelserne findes for landet som helhed og for regioner og kommuner. Selvom statistikbankens opgørelser er detaljerede, er det dog ikke alle kombinationer af baggrundsvariablene, man kan finde data for, men forskere kan søge om adgang til mere detaljerede data.

Referencer:
Sundhedsstyrelsen: Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017, (link)
Statens Institut for Folkesundhed: Statistikbank (link)
Sundhedsdatastyrelsen: Hjemmeside (link)
Statens Institut for Folkesundhed: Hjemmeside (link)

Indvandring og kriminalitet blandt unge i Tyskland

23/01/2018 Kommentarer

I mit indlæg 5/12-2017 skrev jeg, at mange landes statistikmyndigheder ser religion som et følsomt område, som man er tilbageholdende med, at belyse statistisk. Noget tilsvarende kan siges om etnisk/national baggrund, og navnlig sammenhængen mellem etnisk/national baggrund og kriminalitet. Det gælder dog ikke alle lande. I Danmark og Norge har man i flere år opgjort en officiel statistik om indvandreres kriminalitet. I Sverige har man derimod eksplicit besluttet ikke at opgøre en sådan statistik.

Den officielle kriminalstatistik er baseret på politiets opgørelser, der ifølge sagens natur kun omfatter den kriminalitet, der kommer til politiets kendskab. Politiets materiale omfatter både anmeldte og opklarede forbrydelser, men der findes, igen ifølge dagens natur, kun oplysninger og lovovertræderens personlige data — herunder etnisk/national baggrund — i de tilfælde, hvor forbrydelsen er opklaret. Dertil kommer, at en stor andel af lovovertrædelserne slet ikke anmeldes, det såkaldte mørketal. Den officielle statistik afspejler derfor kun en del af virkeligheden.

Mørketallet kan belyses gennem spørgeskemaundersøgelser hvor man beder de adspurgte oplyse, enten om de har begået lovovertrædelser, eller om de har været ofre for en forbrydelse. På bestilling af det tyske familieministerium har Universitetet for Anvendt Videnskab i Zürich (Zürcher Hochschule für Angewandte Wissenschaften) udarbejdet en rapport (Christian Pfeiffer, Dirk Baier og Sören Kliem), der bruger svarene på den type spørgsmål til at belyse udviklingen i voldskriminaliteten blandt unge i Tyskland. Rapportens helt overordnede konklusion er, at de unges voldskriminalitet har været faldende i Tyskland i de senere år. Faldet gælder både tyskere og indvandrere, men de unge indvandrere har stadig en højere kriminalitetsrate end de unge tyskere.

Rapporten forsøger, på grundlag af tal fra 2007/2008 for indvandrere fra Tyrkiet, det tidligere USSR og det tidligere Jugoslavien, at forklare denne forskel mellem tyskere og indvandrere som forårsaget dels af forskelle i socioøkonomisk status (uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning) og dels af forskelle i kulturel orientering. Et uddrag af resultaterne er vist i nedenstående tabel.

Andel i pct., der oplyser, at de indenfor de foregående 12 måneder har udsat andre for røveri eller vold.

	Tyskland	Tyrkiet	Tidligere USSR	Tidligere Jugoslavien
I alt	11,5	20,3	18,0	22,1
Samme socioøkonomiske status	12,0	18,9	16,3	21,4
Samme socioøk. status og kulturelle orientering	6,5	5,2	5,8	11

Kilde : Christian Pfeiffer, Dirk Baier og Sören Kliem, tabel 3, s.18

I gruppen samme socioøkonomske status er kun medtaget unge, der er under gymnasial uddannelse og hvis forældre ikke modtager bistandsydelser fra staten. Gruppen samme socioøkonomiske status og kulturelle orientering er yderligere afgrænset til kun at omfatte personer der angiver, at de ikke har oplevet alvorlig vold fra forældre gennem deres barndom og at de ikke tilslutter sig særlige normer for maskulinitet, som f.eks. at en mand, der ikke er villig til at besvare fornærmelser med vold, er en svækling.

Som det fremgår af tabellen, tyder denne undersøgelse ikke på, at uddannelse og forældres grad af selvforsørgelse i sig selv spiller den store rolle for unge indvandreres kriminalitet. Det er den kulturelle orientering, der spiller den store rolle, og den ændres tilsyneladende ikke uden videre ved ændring af socioøkonomisk status.

Referencer:
Christian Pfeiffer, Dirk Baier og Sören Kliem: Zur Entwicklung der Gewalt in Deutschland, Zürcher Hochshule für Angewandete Wissenschaften (link)

Skatter og afgifter i indeksene for forbrugerpriser

16/01/2018 Kommentarer

Inflation måles sædvanligvis som udviklingen i forbrugerpriserne og belyses ved forskellige former for forbrugerprisindeks. Ved forbrugerpriser forstås i den sammenhæng de priser, som forbrugerne faktisk betaler, dvs. inklusiv moms og andre afgifter og eksklusiv eventuelle tilskud (subsidier). Den måde at opgøre inflation på er helt i overensstemmelse med internationale statistiske retningslinier.

Men selvfølgelig gør det en forskel, om det man betaler for varerne er en betaling til sælger og producent eller om det er en skat, som jo i princippet er en betaling til fællesskabet. Uden disse skatter på de købte produkter ville andre skatter være højere eller de offentlige ydelser lavere. Alt andet lige, skal jeg som økonom forsigtigt tilføje. For at belyse denne forskel opgør Danmarks Statistik et indeks for forbrugerpriser, der er korrigeret for afgifter og subsidier. Dette indeks betegnes nettoprisindekset.

Forbrugerprisndeks og nettoprisindeks, stigning i forhold til foregående måned, 2016-2017

Kilde: www.Statistikbanken.dk tabel PRIS111 og PRIS114

Ser man på indeksene for det samlede forbrug (den øverste af graferne ovenfor) fremgår det, at det gør en forskel om prisændringerne opgøres med eller uden afgifter, men at forskellene er ret små, så længe der kun sker afgiftsændringer for enkelte produkttyper. En ændring i en generel afgift som momsen ville vise sig tydeligere. Mere markante forskelle ser men, hvis man sammenligener indeksene for et højtbeskattet produkt, i en periode hvor afgifterne på produktet ændres. Det er illustreret i den nederste af figurerne hvor prisudviklingen for nye biler er vist. Her ses det tydeligt, hvordan nedsættelserne af registreringsafgiften har en tydelig virkning på forbrugerprisindeksene for januar og oktober 2017, hvorimod nettoprisindeksets udsving er betydeligt mindre.

Nettoprisindekset kan ikke tolkes som et udtryk for, hvordan forbrugerpriserne ville have udviklet sig, hvis der ikke havde været afgifter på produkterne. Det skyldes, at man ikke kan regne med, at en afgiftændring slår fuldt igennem på de priser forbrugerne betaler. Økonomisk teori vil forudsige, at den prisstigning, der følger af en afgiftforhøjelse på et produkt, vil nedsætte forbrugernes efterspørgsel efter produktet. Producenterne og forhandlerne vil sandsynligvis søge at modvirke faldet i efterspørgslen ved at sætte deres avance ned, således at prisstigningen for forbrugerne bliver mindre end afgiftsforhøjelsen. I praksis betyder det, at byrden af afgiftsforhøjelsen — incidensen i økonomsprog — fordeles mellem producent/forhandler og forbruger, selv om størstedelen af byrden nok falder på forbrugeren. Ved afgiftsnedsættelser forventer den økonomske teori tilsvarende en fordeling af gevinsten.

Referencer:
Danmarks Statistik: Dokumentation af forbrugerprisindeks (link)
Danmarks Statistik: Dokumentation af nettoprisindeks (link)

Lønindeksene fra Danmarks Statistik

02/01/2018 Kommentarer

Lønindeksene fra Danmarks Statistik har til formål at belyse lønudviklingen fordelt på brancher og på hhv. “stat”, “regioner”, “kommuner” og “virksomheder og organisationer”. Indeksene siger intet om lønniveauet. Det belyses i andre statistikker, navnlig lønstrukturstatistikken, der til gengæld ikke er egnet til belysning af lønudvikling (se tidligere indlæg). Men brugen af lønindeksene til belysning af lønudviklingen kræver en vis omtanke for at undgå fejlfortolkninger. Det har Rigsstatistikeren — foranlediget af de kommende overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte — understreget i sin klumme fra 12. december.

Det væsentligste problem er, at indeksene ikke tager højde for, at de ansattes fordeling på. f.eks stillingskategori og uddannelse kan ændre sig. Øges f.eks. andelen af højtuddannede på bekostning af mellemuddannede, så vil lønindekset stige, fordi lønnen er højere for de højtuddannede. Men det afspejler ikke en lønstigning for hverken de højt-eller mellemuddannede. Kun en ændret sammensætning af arbejdsstyrken. I klummen henviser rigsstatistikeren til en analyse fra Danmarks Statistik, der faktisk viser, at det offentlige har øget andelen af højtuddannede (se tidligere indlæg). Et nyt indeks, der tager højde for sådanne ændringer i sammensætningen er under forberedelse i Danmarks Statistik, og forventes at kunne offentliggøres inden udgangen af 2018.

Ved offentliggørelsen i Nyt fra Danmarks Statistik præsenteres lønindeksene samlet, men indsamlings- og metodemæssigt er er tale om to statistikprodukter — et for stat, kommuner og regioner (offentlig forvaltning og service) og et for virksomheder og organisationer. Indekset for offentlig forvaltning og service er basereret på en totaltælling og omfatter stort set alle ansatte indenfor området. Indekset for virksomheder og organisationer er derimod baseret på en stikprøve og omfatter kun enheder med 10 eller flere ansatte. Desuden er virksomheder indenfor landbrug og fiskeri udeladt.

I statistikbanken findes kvartalsvise opgørelser af lønindeksene tilbage til 2005 (Statistikbanken ILON12, ILON22 og ILON32). Der er dog et databrud i 2013, hvor en række offentligt ejede enheder, der i deres funktion minder om privatejede virksomheder, f.eks. DSB og kommunale forsyningsselskaber, blev flyttet fra “stat” og “kommuner” til “virksomheder og organisationer”. Danmarks Statistik mener dog ikke at dette databrud har større betydning for sammenligneligheden. I det hele taget beskriver Danmarks Statistik den generelle kvalitet af lønindeksene som værende høj.

Referencer:
Danmarks Statistik: Vær forsigtig med at bruge lønindekset til historiske sammenligninger, Rigsstatistikerens Klumme 12/12 2017 (link)
Danmarks Statistik: Dokumentation af lønindeks for offentlig forvaltning og service (link)
Danmarks Statistik: Dokumentation af lønindeks for virksomheder og organisationer (link)

Statistik om religion

05/12/2017 Kommentarer

Statistik om religion er ikke noget kærneområde for den officielle statistik. I de officielle statistikbanker finder man kun meget sporadiske oplysninger om området. Det skyldes næppe, at emnet anses for uvæsentligt, men snarere at det ses som et særligt følsomt område, hvor myndigheder, herunder officielle statistikinstitutter, skal træde varsomt. I Frankrig, og sikkert også i andre lande, er det ligefrem ved lov forbudt myndighederne at indsamle data om religion. Der findes dog også lande, hvor et spørgsmål om religiøst tilhørsforhold indgår i folketællingerne.

Da emnet måske nok er følsomt, men samtidigt har stor interesse, så åbner den officielle statistiks tilbageholdenhed pladsen for andre aktører. Pew Research Center, jf. indlæg fra 25/7-17, har valgt religion som et af sine fokusområder. og har udgivet en serie rapporter, der belyser emnet statistisk (se Pew’s hjemmeside under fanen RELIGION). Den seneste rapport udkom den 29. november, og handler om den voksende muslimske befolkning i Europa. Andre rapporter fra de seneste måneder har handlet om udviklingen i de ortodokse kristnes andel af verdens befolkning (8. november) og om meningsforskellene mellem lutheranere og katolikker 500 år efter konflikten begyndte (31. august).

Analysen af muslimerne i Europa er et led i det måske mest interessante af Pews religionsprojekter, der omfatter en større analyse af de forskellige religioners udbredelse nu og fremover. I tabellen nedenfor vises analysens resultater for religionernes udbredelse i verden i 2015 og prognosen for udbredelsen i 2060.

Verdens befolkning fordelt efter religion i 2015 og 2060

	2015	2060	2015	2060
	mio. personer		pct.
Kristne	2.276	3.054	31,2	31,8
Muslimer	1.753	2.987	24,1	31,1
Uden religiøs tilknytning	1.165	1.202	16,0	12,5
Hinduer	1.099	1.392	15,1	14,5
Buddhister	499	462	6,9	4,8
Andre	492	517	7,7	5,4
I alt	7.285	9.616	100,0	100.0

Kilde: Pew: The Changing Global Religious Landscape

Grundmaterielet for Pew’s analyse stammer fra et meget stort antal meget forskellige kilder, herunder officiel statistik. Resultaterne afspejler, hvordan udviklingen vil blive, hvis de træk vi kender i dag omkring aldersfordeling, fødsels- og dødhyppighed og konvertering mm. for de forskellige religiøse grupper fortsætter uændret. Også migrationsmønstre er inddraget i analysens belysning af den fremtidige regionale udbredelse af de forskellige religioner. Eventuelle større ændringer i de i dag kendte mønstre er der af gode grunde ikke taget højde for. På samme måde som ved befolkningsfremskrivninger er der med andre ord ikke tale om en forudsigelse, men om en fremskrivning der belyser konsekvenserne af en fortsættelse af de kendte mønstre.

Analysens mest markante resultat er den stærke forøgelse af muslimernes andel af verdensbefolkningen. I 2060 vil islam have samme relative udbredelse som kristendommen, der i dag er den mest udbredte religion. Samlet kommer religionerne til at stå stærkere — andelen af ateister og andre uden religiøs tilknytning er faldende.

Fremskrivningerne i den seneste rapport om Europa viser drastiske forøgelser i muslimernes andel af befolkningen i navnlig de nord- og centraleuropæiske lande. Sverige og Tyskland er blandt de lande med udsigt til den største forøgelse. Pew opererer med tre scenarier for den fremtidige indvandring: en fortsættelse af det nuværende niveau for indvandring, en vis opbremsning og et totalt stop. For Sverige bliver den muslimske andel af befolkningen i 2050 under de tre scenarier hhv. 31 %, 21 % og 11 %, mod 8 % i 2016. For Danmark er de tilsvarende tal 16 %, 12 % og 8 %, mod 5 % i 2016. (Bemærk, at tallene for Europa vedrører 2050, hvor tallene for hele verden i tabellen vedrører 2060)

Referencer:
Pew Research Center: Hjemmeside (link)
Pew Research Center: Europe’s Growing Muslim Population (link)
Pew Research Center: Orthodox Christianity in the 21st Century (link)
Pew Research Center: After 500 Years, Reformation-Era Divisions Have Lost Much of Their Potency (link)
Pew Research Center: The Changing Global Religious Landscape (link)

Lønstruktur i danske virksomheder

31/10/2017 Kommentarer

Timeløn er ikke noget entydigt begreb. Der er forskel på lønsatsen for arbejde indenfor normal arbejdstid og lønsatsen for overarbejde, og timeløn kan være opgjort med eller uden indregning af pensionsbidrag og andre tillæg til den direkte løn. Danmark Statistiks årlige opgørelse af lønstrukturen belyser sammensætningen af timelønnen, eller timefortjenesten, som er statistikkens betegnelse, i det offentlige og i private virksomheder med mindst 10 ansatte, undtagen virksomheder indenfor landbrug og fiskeri. Opgørelsen for 2016 blev offentliggjort den 27.oktober.

Lønstrukturundersøgelsen er egnet til at sammenligne timefortjeneste og lønstruktur mellem virksomhedstyper og befolkningsgrupper. Derimod er den mindre egnet til at belyse beskæftigelse — selv om den omfatter opgørelser af antal fuldtidsbeskæftigede — eller lønudvikling. Til de formål er andre statistikker at foretrække, f.eks. Lønindekset til belysning af lønudviklingen og Arbejdskraftundersøgelsen eller Den Registerbaserede Arbejdsdsstyrkestatistik til belysning af beskæftigelsen

Det mest omfattende timelønsbegreb i Lønstrukturstatistikken betegnes fortjeneste pr. præsteret time, og lægger sig tæt op ad Nationalregnskabets lønbegreb. Nationalregnskabets løndefinition (løn hedder i nationalregnskabet aflønning af ansatte) lyder således (ENS 4.02) :

Aflønning af ansatte omfatter de samlede ydelser i kontanter og naturalier, som arbejdsgiverne betaler de ansatte for det arbejde, de har leveret i en regnskabsperiode.

Lønnen omfatter således ikke blot den udbetalte løn, men f.eks. også indbetalinger til pensionsordninger og værdien af personalegoder. I Lønstrukturopgørelsen medtages dog kun de personalegoder, som indgår i A-indkomsten. Det gælder f.eks. fri bil og sundhedsforsikring.

Den samlede timefortjeneste opgøres ved at dividere den samlede løn, inklusive tillæg, med det præsterede antal timer, inklusiv overtid, men eksklusiv timer med fravær i forbindelse med ferie, sygdom og omsorgsdage. Den betaling der modtages i forbindelse med fraværet betragtes i statistikken som et tillæg til lønnen for de præsterede timer.

I tabellen nedenfor ar vist den samlede timefortjeneste og tillæggenes andel efter arbejdsfunktion. De uregelmæssige betalinger omfatter bl. a. bonusbetalinger.

Samlet timefortjeneste og tillæg efter arbejdsfunktion 2016

	Samlet time-for-tjeneste	Tillæg i pct. af samlet fortjendte
	Samlet time-for-tjeneste	Overtid og gene	Fravær	Pension	Personale-goder	Uregel-mæssige betalinger
	kr.	pct.
Militært arbejde	291,66	4,4%	4,0%	10,4%	0,0%	6,7%
Ledelsesarbejde	520,54	0,1%	1,8%	12,5%	3,0%	3,9%
Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau	355,50	1,2%	4,0%	13,2%	0,4%	2,0%
Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau	322,56	0,7%	3,0%	12,4%	1,2%	2,0%
Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde	262,27	0,8%	3,3%	12,3%	0,5%	1,4%
Service- og salgsarbejde	222,57	4,9%	4,1%	10,1%	0,4%	1,3%
Arbejde inden for landbrug mv. ekskl. medhjælp	222,24	0,8%	2,6%	11,6%	0,2%	1,3%
Håndværkspræget arbejde	257,67	2,9%	2,7%	11,7%	0,3%	2,3%
Operatør- og monterings- og transportarbejde	250,38	5,5%	3,0%	11,7%	0,1%	1,6%
Andet manuelt arbejde	218,35	3,2%	2,8%	10,9%	0,2%	1,4%

Kilde: www.statistikbanken.dk (LONS20)

Tabellen viser resulater for ti hovedgrupper af arbejdsfuntion. Tabellen i statistikbanken er langt mere detaljeret og indeholder data for ca. 375 undergrupper. Ser man på undergrupperne afsløres en væsentlig større variation i tillæggenes andel af den samlede løn end den, der afspejles i hovedgrupperne. F. eks. udgør de uregelmæssige betalinger 12,5 pct. af timelønnen for kategorien andet arbejde med kunst og kreative fag og pensionsbidraget udgør 18,3 pct. for pilotarbejde.

Lønstrukturstatistikken omfatter også et andet lønbegreb, der betegnes standardberegnet timefortjeneste, eller standardberegnet månedsfortjeneste, der tilstræber at beskrive den aftalte time- eller månedsløn, uden hensyn til eventuelt overarbejde eller sygdom mm. For en nærmere beskrivelse af dette begreb henvises til statistikdokumentationen.

Referenser:
Danmarks Statistik: Lønstruktur 2016, Nyt fra Danmarks Statistik nr. 413, 27. oktober 2017 (link)
Danmarks Statistik: Statistikdokumentation for Lønstruktur (link)
EU: ENS (Det Europæiske Nationalregnskabssystem, Forordning (EU) nr. 549/2013 (link)

Ny statistik om uddelinger fra fonde

04/07/2017 Kommentarer

Danmarks Statistik har etableret en ny årlig statistik om bevillinger og udbetalinger fra fonde. Første udgave af statistikken blev udgivet den 28. juni 2017 og vedrører året 2016. De samlede bevillinger fra fondene udgjorde næsten 17 mia. kr., så der er tale om en betydelig økonomisk aktivitet, der hidtil har været svagt statistisk belyst. Det er udelukkende fondenes uddelinger, der beskrives i statistikken. Der er ingen oplysninger om deres indtægtskilder.

Oplysningerne er indhentet gennem spørgeskemaer til et udvalg af fondene (stikprøvestørrelsen er ikke oplyst). Resultaterne er ved offentliggørelsen opregnet til den samlede population. I dokumentationen er populationen beskrevet som private fonde, der i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR ) er registreret med virksomhedsformerne “Erhvervsdrivende fond” og “Fonde og andre selvejende institutioner”, suppleret med en gruppe foreninger, der agerer som fonde, og enkelte andre enheder, der definerer sig selv som fonde. Der er ingen egentlig beskrivelse af, hvad en fond er, men mon ikke følgende definition af “foundation”, hentet fra de internationale retningslinier for nationalregnskab, er dækkede:

Enheder, der råder over aktiver eller en bevilling, og ved hjælp af indtægterne herfra enten yder tilskud til andre organisationer eller udfører deres egne projekter og programmer.

Nogle hovedresultater fra opgørelsen er vist i tabellen herunder.

Bevilgede fondsmidler efter modtager og formål, 2016

	Offentlige institu-tioner	Individuelle personer	Private virksom-heder mv	Non-profit organisa-tioner	Interne dona-tioner¹	Andet og ufordelt	I alt
	mia kr.
Videnskabelige formål	7,0	0,3	0,1	0,3	0,1	0,1	7,9
Kulturelle formål	1,0	0,0	0,2	0,9	0,2	0,1	2,5
Sociale formål	0,8	0,1	0,0	0,6	0,0	0,1	1,7
Natur og miljøformål	0,2	0,0	0,0	0,2	0,0	0,1	0,5
Sundhed og motionsformål	0,3	0,0	0,0	0,6	0,0	0,0	1,0
Uddannelse og folkeoplysningsformål	0,1	0,1	0,0	0,3	0,1	0,0	0,8
Erhvervs- og regional formål	0,3	0,0	0,1	0,2	0,0	0,1	0,7
Øvrige formål	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0	1,6	1,6
Alle formål	9,7	0,6	0,5	3,2	0,6	2,1	16,7

Note ¹ Fondes udgifter, bortset fra driftsomkostninger, til egne aktiviteter, f.eks udvidelse af bygninger, egen forskning eller indkøb til egne samlinger.
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk/FOND03

Som det fremgår af tabellen, så går op mod halvdelen af fondenes bevillinger til videnskabelige formål og langt størstedelen heraf til offentlige institutioner. Det er især universiteterne, der modtager midler til videnskabelige fomål. I statistikbanken findes opgørelser med både flere variable og flere detaljer.

Referencer:
Danmarks Statistik: Statistikbanken.dk->Erhvervslivet på tværs->Virksomheder generelt->Fonde (link)
Danmarks Statistik: Statistikdokumentation for Fondes Aktiviteter 2016 (link)
Danmarks Statistik: Nyt fra Danmarks Statistik 28. juni 2017 – Nr. 273 (link)
UN: The System of National Accounts 2008 (link)

Skatteunddragelse og ulighed

06/06/2017 Kommentarer

Skatteunddragelse er af selvindlysende grunde vanskelig at belyse i den officielle statistik. Der er naturligvis muligt at etablere stikprøvebaserede eksperimenter, hvor effekten af grundig revision af regnskaber og selvangivelser undersøges, og sådanne undersøgelser har også været gennemført af det danske skattevæsen (Kleven m.fl.). Men om de superrige — her defineret som de 0,1 promille med de højeste formuer — får vi ingen viden gennem den type undersøgelser. Den gruppe omfatter i Danmark omkring 300 husstande med nettoformuer på over 250 mio. kr. og gruppens andel af befolkningen er så lille, at den sjældent vil være repræsenteret i en almindelig stikprøve. For de fleste statistikområder spiller det måske ikke den store rolle, men netop når det gælder størrelsen og fordelingen af indkomst og formue, hvor en meget stor del tilfalder denne lille gruppe, kan udeladelsen invalidere statistikkens resultater.

Men med afsløringen af data om udlændinges indeståender på hemmelige konti i den schweiziske bank HSCB (“Swiss leak”) opstod nogle helt specielle muligheder, som tre forskere; Anette Alstadsæter, Niels Johannesen og Gabriel Zucman har udnyttet. De tre har kombineret data fra de lækkede papirer med data fra administrative kilder i Danmark, Norge og Sverige, og derved skabt et unikt grundlag for analyse af skatteunddragelse blandt de allerigeste. De tre har også anvendt data fra den såkaldte “Panema leak” og fra selvanmeldere i Norge og Sverige, hvor der er mulighed for straffritagelse for skatteydere, der selv henvender sig til skattevæsenet om deres skatteunddragelser. Men det er HSCB-papirerne, som er de mest interessante i denne forbindelse.

Det helt specielle ved HSCB-papirerne er, at de indeholder navne på de egentlige ejere, og ikke blot på på de selskaber, der er skudt ind som mellemled. Derfor har det været muligt, at matche oplysningerne fra de lækkede papirer med data fra administrative registre. Det er ikke i sig selv ulovligt for en skattepligtig i de tre lande at have en konto i udlandet, blot kontoen er indberettet til de lokale skattemyndigheder. Er den ikke det må kontoens formål antages at være skatteunddragelse. Af de personer på listen, der kunne matches med registerdata, havde 95 pct. undladt at indberette til de lokale myndigheder.

En hovedkonklusion på undersøgelsen er, at de superrige i Skandinavien i gennemsnit unddrager sig ca. 30 pct. af den skat, de egentlig efter reglerne skulle betale. For øvrige skatteydere udgør unddragelsen ca. 3 pct. De superriges skatteunddragelser er således væsentlig større end de øvrige skatteyderes. Den største del af unddragelserne sker gennem skattely. Da skatteopgørelserne er en vigtig kilde for den officielle indkomst- og formuestatistik i Skandinavien, så udgør de superriges unddragelser et alvorligt problem for statistikken, f.eks. for opgørelsen af uligheden.

Tidsskiftet The Economist peger på, at man kan anlægge en anden vinkel på sagen. Globaliseringen har gjort det nemmere at skjule formuer, og på den baggrund er det mest overaskende måske, at man i Skandinavien kan få de superrige til at betale 70 pct. af deres skatter.

HSCH-listen omfatter kun en meget lille del af den samlede formue, som skandinaver gemmer i skattely. Men ved at kombinere listens oplysninger med mikrodata fra administrative registre og makrooplysninger om samlet formue (fra nationalregnskabet) og omfanget af formue placeret i typiske skattely, danner de tre forskere et grundlag for belysning af skatteunddragelsens samlede omfang. Der er en række forudsætninger, der kan rejse nogle spørgsmål, men der er klart tale om en fornuftig og gennemtænkt udnyttelse af den forhåndenværende information.

Metoderne er mere dristige og usikkerheden er større end man normalt vil tolerere i officiel statistik. Men ikke-officiel statistik har også sin plads i informationsbilledet, og resultaterne er så markante, at de ikke bør ignoreres.

Referenser:
Tax Evasion and Inequality, Anette Alstadsæter, Niels Johannesen og Gabriel Zucman (link)
Unwilling Unable to Cheat?, Evidence from e tax Audit Experiment in Danmark,Henrik Jacobsen Kleven, Martib B Knudsen, Claus Thustrup Kreiner, Søren Pedersen og Emmanuel Saez, Econometrica, 2011, s651-692 (link)
The super-rich are different: they pay less tax, The Economist 1. juni 2017 (link)

Højt niveau for antallet af udmeldelser af Folkekirken

16/05/2017 Kommentarer

Antallet af udmeldelser af Folkekirken ligger i øjeblikket på et ret højt niveau. Det fremgår af Danmarks Statistiks opgørelse af kirkestatistikken for 1. kvartal 2017, der blev offentliggjort i Statistikbanken den 11. maj 2017. I de seneste tre kvartaler har antallet af udmeldelser svinget omkring 5000 og i 2. kvartal 2016 var antallet over 10.000. Generelt har niveauet før 2016 ligget mellem 2000 og 3000 udmeldelser pr. kvartal.

I figuren nedenfor er vist udviklingen i antallet af udmeldelser siden statistikken i sin nuværende form blev etableret i 2007. Der er anvendt glidende 4-kvartalers gennemsnit (bagudvendte) .

Antal udmeldelser af Folkekirken, glidende 4-kvartalers gennemsnit (bagudvendte)

Kilde: Statistikbanken/KM1

Det høje niveau i 2016/17 kan uden tvivl tilskrives en kampagne iværksat i april 2016 af Ateistisk Selskab, hvor der bl.a. med busreklamer, opfordres til udmeldelse af Folkekirken. Også det høje niveau omkring 2009 kan sandsynligvis delvis forklares med en kampagne fra Ateistisk Selskab, der blandt andet omfattede introduktionen af øllen “Gudløs”. En yderligere forklaring kan være det røre omkring Folkekirken, der blev skabt, da en gruppe irakiske asylansøgere i maj 2009 søgte beskyttelse i Brorsons Kirke. Manu Sareen’s periode som kirkeminister fra marts 2011 til februar 2014 markerer også en periode med et stort antal udmeldelser. Navnlig debatten omkring og indførelsen af kirkelig vielse af homoseksuelle har utvivlsomt spillet en stor rolle i den forbindelse.

Referencer
Danmarks Statistikbank, statistikbanken.dk->KM1, KM2…m.f
Statistikdokumenation for Kirkestatistik (Danmarks Statistik)

Forbrugsundersøgelsen – En samlet statistik om husholdningernes økonomi

09/05/2017 Kommentarer

Fortbrugsundersøgelsen er en omfattende årlig opgørelse af husholdningernes indkomster, forbrug og opsparing. Danmarks Statistik offentliggjorde den reviderede udgave af opgørelsen for 2015 i slutningen af april. Betegnelsen forbrugsundersøgelse har historiske årsager, for statistikken omfatter meget mere end forbrug. Internationalt anvendes betegnelsen husholdningsbudgetundersøgelse (household budget survey). I dette indlæg vil jeg fokusere på forbrugsundersøgelsens opgørelse af husholdningernes opsparing. Enkelte resultater om den gennemsnitlige opsparings fordeling efter husstandens socioøkonomiske status er vist i følgende tabel. Rådighedsbeløbet er det beløb husholdningen har til rådighed, efter at skatter, pensionsbidrag og renter mm er betalt. Det kan husholdningen principielt anvende til forbrug eller opsparing. I forbrugsundersøgelsen skal en mindre del af rådighedsbeløbet dog anvendes til betaling af nogle udgifter — bøder og gaver og foreningskontingenter — der hverken fradrages ved opgørelsen af rådighedsbeløbet eller indgår i det egentlige forbrug.

Rådighedsbeløbet og dets anvendelse, 2015

Socioøkonomisk status	Rådigheds-beløb	Bøder, gaver og forenings-kontingenter	Forbrug	Nettoop-sparing	Opsparings-andel
Socioøkonomisk status	1000 kr/husstand				pct.
Selvstændig	826	9	413	405	49%
Lønmodtager, højeste niveau	723	14	426	283	39%
Lønmodtager, mellemniveau	537	10	379	149	28%
Lønmodtager, grundniveau	476	10	322	144	30%
Arbejdsløs	304	5	215	84	28%
Uddannelsessøgende	148	2	169	-23	-16%
Pensionist,efterlønmodtager	297	9	250	39	13%
Ude af erhverv i øvrigt	227	4	208	15	7%
Alle husstande	442	9	309	124	28%
Nationalregnskabet¹	374	9	348	16	4%

Note: ¹ Nationalregnskabets opgørelse kan ikke umiddelbart sammenlignes med forbrugsundersøgelsens, jf. teksten.
Kilde: Statistikbanken.dk/FU6 og NASD23

Forbrugsundersøgelsens store styrker er dens høje detaljeringsgrad i forbrugsopgørelsen og muligheden for at fordele økonomiske størrelser som indkomst, forbrug og opsparing på de enkelte husholdninger. Til makroøkonomiske analyser, hvor fokus er på totalstørrelser, vil man normalt vælge at anvende nationalregnskabet, der udkommer hurtigere, opgøres kvartalsvist og har en høj grad af international sammenlignelighed.

Men selv om der er tilstræbt en sammenhæng mellem begreber og definitioner i forbrugsundersøgelsen og nationalregnskabet, så er der dog en række forskelle, der vanskeliggør direkte sammenligning. De to opgørelser præsenterer da også to vidt forskellige bud på husholdningernes opsparing. Som det fremgår af tabellen, så opgør forbrugsundersøgelsen husholdningernes gennemsnitlige opsparing i 2015 til 124.000 kr, hvor nationalregnskabets opgørelse viser 16.000 kr.

Af denne forskel på 108.000 kr. kan de 26.000 kr. forklares med forskellig behandling af pensionsopsparingen i de to statistikker og de 14.000 kr. med forskellig behandling af ejerboliger. Den nævnte forskel i behandlingen af pensionsopsparing består i, at pensioner fra pensionskasser i forbrugsundersøgelsen behandles som en almindelig indkomst, hvor nationalregnskabet ser pensionsudbetalingerne som træk på pensionsformuen, dvs. som negativ opsparing. Vedr. lejeværdien er forskellen, at forbrugsunderøgelsen ser hele den beregnede værdi som en indkomst, hvor nationalregnskabet fratrækker afskrivninger på boligerne.

Det er tydeligvis kun en begrænset del af forskellen i opsparing, der her er redegjort for. En yderligere analyse af de resterende forskelle vil være interessant, men også krævende. Muligvis et emne for et senere blogindlæg!

Referencer:
Nyt fra Danmarks Statistik, 28. april 2017, nr 183: Forbrugsundersøgelsen (revideret)
Danmarks Statistikbank->Priser og forbrug->Forbrug-> Forbrugsundersøgelsen
Statistikdokumentation for forbrugsundersøgelsen (Danmarks Statistik)
Metodebeskrivelse for forbrugsundersøgelsen (Danmarks Statistik)

Museumsstatistikken – en forbilledlig statistik af høj kvalitet

02/05/2017 Kommentarer

Efter offentliggørelsen af dette indlæg er der afsløret et kvalitetsproblem i museumsstatistikken, jf. indlæg fra 11/7-2017

Museumsstatistikken fra Danmarks Statistik lever til daglig et stille liv i medierne. Men faktisk er det en statistik af meget høj kvalitet, der kan tjene som forbillede for al anden statistik. Den omfatter alle museer (fuld dækning), relativt få museer afviser at indberette (lavt bortfald) og spørgsmålene er så simple, at der næsten ikke kan opstå uopdagede fejl i indberetningerne (høj pålidelighed). Indtil 2015 var statistikken sammenlignelig med tilsvarende opgørelser tilbage til 1984, og data fra de enkelte museer blev offentliggjort, hvor det ellers er sædvane, at oplysninger om de enkelte objekter i statistikken (f.eks. personer eller virksomheder) hemmeligholdes strengt af fortrolighedshensyn. Meget større krav kan man dårligt stille til kvaliteten af en statitstik.

I statistikken for 2016 — offentliggjort 25/4-2017 i Nyt og Statistikbanken — fører en ændring af metoden til, at man fjerner sig lidt fra denne næsten ideale tilstand. Ændringen vedrører ikke de statslige og statsanerkendte museer, der tilsammen repræsenterer 78 pct. af det samlede besøgstal. Men for de resterende museer er afgrænsningen af populationen ændret. Tidligere førte Danmarks Statistik sit eget register over disse museer, men fra 2016 afgrænses populationen på grundlag af erhvervsregistret. Ved ændringen faldt populationen fra ca. 470 museer til ca. 420, så erhvervsregistrets afgrænsning er åbenbart mere snæver end det tidligere registers. Efter metodeændringen er det således kun data fra statslige og statsanerkendte museer, der kan sammenlignes med tidligere opgørelser. Det er også kun data fra statslige og statsanerkendte museer, der nu offentliggøres på objektniveau.

Som nævnt er det kun de statslige og statsanerkendte museer, der kan sammenlignes med tidligere år. Samlet set er der ikke ikke sket den store ændring i det samlede besøgstal for de statslige og statsanerkendte musser, når der korrigeres for, at kategorien i 2016 er blevet udvidet bla. med slottene Kronborg og Christiansborg. I både 2015 og 2016 var det samlede besøgstal på omkring 11,7 mio. Men det afspejler et fald på ca. 0,4 mio. (fra 1,5 mio. til 1,1 mio.) for en række statslige museer, der i 2016 indførte betaling, efter i en peride at have haft fri adgang, og en tilsvarende stigning for de øvrige.

Ikke-vestlig indvandring belaster de offentlige finanser – Rapport fra Finansministeriet

18/04/2017 Kommentarer

Finansministeriet har udgivet en rapport om det offentliges indtægter og udgifter i forbindelse med indvandring. Indvandrere omfatter både arbejdsindvandrere, der opholder sig i landet med henblik på at påtage sig et arbejde, og indvandrere, hvis ønske om ophold har andre årsager, typisk problemer i hjemlandet eller familiesammenføring. De to grupper er meget forskellige og som det fremgår af tabel 1, så er det udelukkende den sidstnævnte gruppe, og ikke arbejdsindvandrerne, der udgør en belastning.

Tabel 1: Indvandreres gennemsnitlige nettobidrag efter opholdsgrundlag

	Vestlige	Ikke- vestlige
	1.000 kr.
Erhverv	97	53
Studie mv.	-18	9
Asyl		-166
Familiesamenføring	47	-59

Kilde: Finansministeriet: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser. figur 1.9

Rapportens hovedfokus er dog ikke opdelingen på arbejdsindvandrere og andre indvandrere, men opdelingen på vestlige og ikke-vestlige indvandrere. Det skyldes dataproblemer, men kan også begrundes med, at det offentliges nettoudgifter i forbindelse med ikke-vestlige indvandring i 2014 udgjorde 33 mia. kr., hvor der i forbindelse med den vestlige indvandring var et mindre overskud på 5 mia. kr. Og som det også kan ses af tabel 1, så yder ikke-vestlige arbejdsindvandrere nok et positivt nettobidrag til de offentlige finanser, men bidraget er væsentlig lavere end de vestliges. I opgørelsen af nettobidragene indgår både direkte indvandrere og efterkommere (personer født i Danmark, hvor ingen af forældrene er danske statsborgere eller er født i Danmark). Gennemsnitsbeløbene i tabel 1 omfatter derimod kun de direkte indvandrere.

Rapporten vedrører året 2014, hvor indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgjorde 7,3 pct. af befolkningen. I 2016 var andelen vokset til 8,1 pct., jf. tabel.2.

Tabel 2: Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 2014-2016

År	Hele befolkningen	Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
	Hele befolkningen	Indvandrere	Efterkommere	I alt	Andel af befolkning
	1000 personer				pct.
2014	5.643	283	130	413	7,3
2015	5.683	302	135	438	7,7
2016	5.729	324	141	465	8,1

Anm: Gennemsnit af befolkningstallene 1. januar, 1. april, 1. juli, 1. oktober og 31. december.
Kilde: Danmarks Statistikbank FOLKE1E.

Bag det samlede negative nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere ligger meget store individuelle forskelle. Der er også blandt de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere nogle, der yder betydelige positive nettobidrag. Der er også store forskelle på oprindelseslande. F.eks. yder indvandrere fra Indien et gennemsnitligt nettobidrag på omkring 50.000 kr. I den modsatte ende af skalaen koster en indvandrer fra Syrien gennemsnitligt omkring 300.000 kr.

Ikke så overraskende er der en tæt sammenhæng mellem positive nettobidrag og beskæftigelse. De ikke-vestlige indvandreres og efterkommeres negative bidrag hænger sammen med gruppens lave bekæftigelsesfrekevens. Rapporten ser derfor et potentiale for at styrke de offentlige finanser, hvis beskæftigelsesfrekvensen kan øges. Den antyder dog også, at det måske ikke er så nemt, og den undlader helt at pege på konkrete forslag.

To internationale rapporter om lykke og velfærd

11/04/2017 Kommentarer

To rapporter om velfærd og lykke i verdens nationer — World Happiness Report 2017 og Human Development Report 2016 — har fået en del omtale i løbet af foråret. Begge rapporter er udgivet af institutioner med tilknytning til FN, men er i øvrigt meget forkellige i deres indfaldsvinkel og metode.

World Happiness Report

World Happiness Report er udgivet af SDSN (Sustainable Devellopment Solution Network). Den er forfattet af tre velanskrevne lykke- og velfærdsforskere (John Helliwell, Richard Layard og Jeffrey Sachs) og repræsenterer forfatternes og ikke nødvendigvis de bagvedliggende organisationers synspunkter.

Hovedgrundlaget er svar på et spørgsmål af typen: På en skala fra et til ti (ti er højest), hvor befinder du dig med hensyn til livskvalitet. Det er med andre ord de adspurgtes egen subjektive vurdering af deres livssituation, der er udgangspunktet. Metoden kaldes derfor den subjektive målemetode.

Forfatterne går et trin dybere, og søger at finde årsager til forskellene på målt lykke mellem de forskellige nationer. De opstiller derfor seks nøglevariable, som de i en regressionsanalyse finder kan forklare 75 pct. af forskellene. De seks nøglevariable er:

BNP pr capita
Antal sunde leveår
Støtte fra familie og venner
Tillid (fravær af korruption)
Oplevet frihed til at træffe beslutninger om eget liv
Gavmildhed (gaver til velgørende formål)

Det er et centralt element i denne metode, at det er det subjektive svar på spørgsmålet om livskvalitet, der bestemmer den målte velfærd eller lykke. De seks (objektive) nøglevariable tjener udelukkende til at belyse mulige årsager til forskelle nationerne imellem på den subjektivt målte lykke.

Human Devellopment Report

Human Devellopment Report er udgivet af FN’s Udviklingsprogram UNDP og er bl.a. baseret på inspiration fra Amartya Sen, der i 1998 modtog Nobelprisen i økonomi. Niveauet for en nations lykke måles i denne rapport uden at det enkelte individs egen bedømmelse indgår. I stedet konstrueres et indeks — Human Devellopment Indeks eller HDI — på grundlag fire statistiske variable:

Forventet levetid for nyfødte
Gennemsnitlig uddannelseslængde for befolkningen
Forventet uddannelselænge
BNP pr capita

Hovedresultater

Trods forskelle i metode og indfaldsvinkel når de to rapporter i vidt omfang frem til de samme konklusioner. F.eks. ligger Norge i begge rapporter på førstepladsen i rangordningen af nationer. Danmark ligger nr. tre på World Happiness listen og nr. seks på Human Devellopment listen. Udover Norge og Danmark ligger Australien, Schweiz, Nederlandene, Canada og Island blandt de ti første på begge lister.

Begge rappoter understreger dog også, at resultaterne er behæftet med en vis usikkerhed, og at der ikke skal lægges for stor vægt på mindre forskelle mellem landene i de målte resultater.

Problemer med tolkningen af BNP

04/04/2017 Kommentarer

Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov har i sin klumme på Danmarks Statistiks hjemmeside peget på nogle problemer omkring tolkningen at BNP (Virksomhedenes globalisering udfordrer tolkningen af BNP) . Han gør det klart, at det fremover kan blive sværere at fortolke BNP-tal. Der er mange årsager til, at BNP-begrebet er under pres (se evt. mine indlæg fra og 3/6 og 14/6 2016), men i klummen koncentrerer rigsstatistikeren sig om de problemer, der skyldes internationaliseringen af virksomhederne.

Multinationale selskaber spiller en stor rolle i Irlands økonomi, så det er ikke overraskende at problemerne har været særligt tydelige her. De irske problemer fylder en del i klummen, men dens egentlige baggrund er, at Danmarks Statistik i november 2016 også måtte ændre skønnene for BNP-væksten i opadgående retning (Bag Tallene, 21. januar 2017) . Korrektionerne var ikke nær så dramatiske som de irske, med førte dog til en ret ophedet debat, hvor den hypotese blev luftet, at hvis korrektionerne var sket før folketingsvalget, så havde regeringen Thorning-Schmidt regeringen måske kunnet fortsætte (se f.eks. Ekstrabladet 21/1 2017).

Konklusionen i klummen er, at vi lejlighedsvis vil komme til at se tal for BNP, som kan være svært fortolkelige, men at Danmarks Statistik (og andre nationale statistikbureauer) vil finde måder at håndtere problemet, således at det stadig vil være muligt, at følge økonomien. Et vigtigt element her er anvendelse af andre økonomiske indikatorer, til supplering af BNP.

Middellevetid i kommunerne

21/02/2017 Kommentarer

Under den glade overskrift “Vi lever længere” har Danmarks Statistik offentliggjort beregningerne af middellevetiden, dvs. den forventede levetid for en nyfødt, for 2016. Resulatet er 82,8 år for kvinder og 78,8 år for mænd. I statistikbanken (HISB7) kan man finde tidsserier, der går tilbage til 1840’erne, hvor tallene var 42,9 år for kvinder og 45 år for mænd.

I statistikbanken (HISBK) kan man også finde data for udviklingen i middellevetiden i kommunerne fra 2000 og frem. I mindre enheder som kommuner bliver usikkerheden på beregningerne større. For at begrænse usikkerheden er resultaterne derfor vist på fem-års intervaller, og for enkelte små kommuner (Ærø, Samsø, Fanø og Læsø) er tallene helt udeladt. I figuren nedenfor er vist kommunerne middellevetid i femårsperioden 2012:2016 og udviklingen siden femårspeioden 2000:2004.

Middellevetid i kommunerne, niveau i 2012:2016 og udvikling siden 2000:2004

Kilde: statistikbanken (HISBK) Grafik: Veusz

Det ses tydeligt af figuren, at der er ret betydelige forskelle i kommunernes middellevetid. Gentofte ligger i toppen med 82,9 år og Lolland i bunden med 77,3 år, en forskel på 5,6 år. Der er også betydelige forskelle på hvor meget middellevetiden er steget i den periode, tidsserien omfatter. For landet som helhed er stigningen på 3,3 år, fra 77,1 år til 80,4 år, men for Bornholm og Sønderborg var stigningen kun 2,1 år. Til gengæld var den 4,5 år for Egedal og og 4,2 år for Gentofte.

Gentofte og Egedal ligger i toppen, både hvad angår niveau og stigning, og Lolland ligger tilsvarende i den lave ende. Figuren viser i det hele taget en vis tendens til at de kommuner, der har en høj middellevetid, også har haft en stor stigning.

De store forskelle skyldes næppe kommunale forskelle på klima eller andre geografiske forhold. Forskellene hænger snarere sammen med forskelle i forhold som livsstil og økonomi. Sundhedsstyrelsen har i rapporten “Middellevetid i Kommuner og Bydele” opgjort middellevetiden i kommunerne korrigeret for dødsfald relateret til rygning og alkohol. For de fleste kommuner er resultatet en stigning i middellevetiden på mindst fire år. Forskellene mellem kommunerne er også lidt mindre i de korrigerede tal.

Skattestruktur (trekantgtraf)

14/02/2017 Kommentarer

De europæiske staters vigtigste indtægtskilder er skatter og socialsikringsbidrag. Socialsikringsbidrag er betalinger for deltagelse i sociale sikringsordninger. Deltagelsen — og dermed betalingen — kan være tvungen eller frivillig. Kontingent til arbejdsløshedkasse er et dansk eksempel på et frivilligt bidrag, og bidrag til Lønmodtagernes Garantifond er et eksempel på et tvungent bidrag. Skatter er tvungne betalinger til det offentlige, hvor der i modsætning til socialsikringsbidragene, ikke er knyttet til en direkte modydelse fra det offentlige. Det betyder naturligvis ikke, at skatteyderne ikke får noget for deres betalte skatter. Der kan blot ikke knyttes en direkte forbindelse mellem de betalte skatter og de modtagne ydelser.

Der er betydelige forskelle staterne imellem på hvilken vægt der lægges på de forskellige indtægtskilder, som det fremgår af tabellen nedenfor.

Skattestruktur i udvalgte europæiske lande

	Bul-garien	Schweiz	Tysk-land	Danmark	Kroatien	Serbien	Sverige	Slovakiet
1 Socialsikringsbidrag	27,1	24,5	41,3	2,1	31,7	33,3	8,4	43,3
2 Produktions- og importskatter	53,5	21,7	27,5	34,6	52,4	52,0	50,0	33,8
3 Indkomst- og formueskatter	18,5	53,9	30,7	63,9	15,9	14,7	41,6	22,9
4 Kapitalskatter	0,9	0,6	0,5	0,5	0,0	0,1	0,0	0,0
5 Ubetalte skatter mm	0,0	0,6	0,0	1,1	0,0	0,0	0,0	0,0
Skatter i alt (1+2+3+4–5)	100,0	100,0	100,0	100,0	100,0	100,0	100,0	100,0

Kilde: Eurostats databank gov_10a_taxag

Det relative høje niveau for ubetalte skatter i Danmark repræsenterer den danske stats forventede tab i forbindelse med svindel omkring refunderet udbytteskat til udlændinge (notat fra Danmarks Statistik: Konteringen af uretmæssigt refunderet udbytteskat til udlændinge på betalingsbalancen og i nationalregnskabet)

Trekantgrafen

Trekantgrafen anvendes så ikke så ofte af formidlere af statistik, antagelig fordi det kræver lidt tilvænning at forstå den. Men den er nyttig til visualisering af opgørelser, hvor en række variable — i dette tilfælde den procentvise andel af hver indtægtstype — summer op til 100. Trekantdiagrammet kan dog kun vise tre variable, så i det følgende er de to ret ubetydelige kategorier, kapitalskatter og ubetalte skatter mm, slået sammen i med indkomst- og formueskatter.

I figuren til højre er aflæsningen af trekantgrafen illustreret, med Sverige som eksempel. Hver side i trekanten udgør aksen for en af variablene. Trekantens hjørner repræsenterer minimumværdien (0 pct.) for én variabel og maksimumværdien (100 pct.) for en anden. For Sverige udgør socialsikringsbidrag 8,4 pct. (den røde line), produktions- og importskatter 50 pct. (den grønne linie) og indkomst- og formueskatter mm 41,6 pct. (den blå linie).

I figuren nedenfor er værdierne for en række europæiske lande plottet ind i en trekantgraf. Som det fremgår, er der betydelig forskel på, hvordan de europæiske lande vægter de tre indtægtsstyper. De fleste lande ligger i en gruppe tæt på trekantens midte. Det afspejler alle tre indtægttyper indgår med en vis vægt i skattestrukturen.

En placering tæt på en af trekantens sider afspejler, at landet helt eller delvist har fravalgt en af kilderne. Det mest markante eksempel Danmark (DK), hvor socialsikringsbidragene udgør en meget lille andel, men hvor indkomst- og formueskatterne til gengæld spiller en stor rolle. Også i Island (IS) og Sverige (SE) udgør socialsikringsbidragene en forholdsvis beskeden andel. Schweiz ligner den store gruppe i at at alle tre indkomstkilder indgår med en vis vægt, men adskiller sig dog ved at indkomskatternes vægt er relativ høj.

Skattestrukturen i europæiske lande, 2015

Trekantgraf Kilde: Eurostats databank gov_10a_taxag Grafik: Veusz

Analyse fra Danmarks Statistik om boligskattetrykket

25/01/2017 Kommentarer

Danmarks Statistik har i en analyse (DSTAnalyse 2017:01) belyst boligskattetrykket for perioden 2004-2014 . Boligskattetrykket er defineret som den samlede grundskyld og ejendomsværdiskat betalt af ejerboliger som andel af boligernes markedsværdi. Når der i analysen tales om boliger, er det altså udelukkende ejerboliger, der tænkes på.

Det er to ret forskellige skattetyper, der her er samlet under betegnelsen boligskatter. Grundskylden er en skat på jord, der betales af alle grundejere, hvor ejendomsværdiskatten er en skat på den samlede ejendomsværdi, altså den samlede værdi af grund og bygninger, som udelukkende betales af boligejere.

Grundskylden opkræves af kommunerne som en andel — den såkaldte grundskyldspromille — af den vurderede grundværdi. Den rammer både ejere og lejere af boliger. Ganske vist betales skatten altid af ejeren, men for lejerboligers vedkommende vil skatten blive inkluderet i huslejen.

Ejendomsværdiskatten opkræves af staten og i modsætning til grundskyld betales den kun af ejere af ejerboliger. Egentlig er den ikke tænkt som en boligskat. Dens formål er at ligestille ejerskab af boliger med ejerskab af finansielle aktiver som bankindeståender, aktier og obligationer. Ejere af finansielle aktiver betaler skat af de indtægter aktiverne kaster af sig i form af renter, udbytter og kursgevinster. Ejerboliger giver et afkast i form af boligydelser (sparet husleje) og værdistigninger. Dette afkast beskattes ikke, og ejendomsværdiskatten skal ses som en erstatning for en egentlig beskatning af dette afkast. Derfor er ejendomsværdiskatten snarere en del af indkomstbeskatningen end af ejendomsbeskatningen.

Udviklingen i visse skattetyper 2004-2014

	2004	2014	Stigning 2004-2014
	mia. kr		pct.
Ejendomsværdiskat	10,4	13,4	28
Grundskyld af ejerboliger	8,0	14,9	85
Kommunal indkomstskat	170.0¹	214.0	26

Note:¹Skønnet under hensyntagen til kommunalreformen i 2007
Kilde: Kildegrundlag for DSTAnalyse 2017:01 og statistikbanken.dk/OFF3

Som det fremgår af tabellen ovenfor, er det samlede provenu af ejendomsværdiskatten i perioden steget med ca. 28 pct. Det er nogenlunde det samme som de kommunale indkomstskatter, og ikke voldsomt meget mere end inflationen, der i perioden var 21. pct. Provenuet af grundskylden på ejerboliger er derimod steget med ca. 85 pct.

Udvikling i grundskyldstryk¹ og markedsværdi for ejerboliger i kommunerne 2004-2014 (Procentvis stigning)

Note: ¹ Grundskyldsprovenu som andel af markedsværdien af ejerboliger
Kilde: Kildegrundlag for DSTAnalyse 2017:01, Grafik: Veusz

Der er stor variation mellem kommunerne i udviklingen i grundskyldens andel af markedværdien (grundskyldstrykket). Størst er stigningen i Frederiksund (92 pct.) og lavest i Frederiksberg (minus 2 pct). De store forskelle skal dog ses i sammenhæng med de store forskelle i udviklingen af ejerboligernes markedsværdi. Stiger markedsværdiene mere end provenuet af grundskylden vil grundskyldstrykket falde, uanset hvor meget provenuet stiger. Det er derfor ikke så overraskende, at grundskyldtrykket er steget mindst i de kommuner, der har haft de højeste stigninger i markedsværdierne (se figuren).

Inflation og indkomstfordeling

04/01/2017 Kommentarer

I den økonomiske statistik opgøres indkomst i penge. Penge er i det hele taget den centrale måleenhed i den økonomiske statistik. Det er derfor lidt af et problem, at måleenheden penge er så ustabil over tid. Vil man f.eks. sammenligne indkomster opgjort i kroner i 2006 med indkomster opgjort i kroner i 2014, så må man tage hensyn til, at kronens værdi er lavere i 2014 end i 2006. Indkomsten må med andre ord korrigeres for inflation. Indkomst korrigeret for inflation kaldes realindkomst.

Måling af inflation er tidligere behandlet i denne blog. Inflationen opgøres sædvanligvis som udviklingen i forbrugerprisindekset, der søger at beskrive prisudviklingen som den opleves at den gennemsnitlige forbruger. Men den gennemsnitlige forbruger er en abstraktion. For den faktiske forbruger er det afgørende, hvordan priserne har udviklet sig for de goder, der indgår i hans personlige forbug, og ikke hvordan den gennemsnitlige prisudvikling har været.

Danmarks Statistik har for nyligt etableret et supplement til forbrugerprisindekset, hvor prisudviklingen for forskellige husstandsstyper netop belyses under hensyntagen til forskellene i deres forbrugssammensætning. Den nye statistik og dens metoder er beskrevet i en Analyse fra Danmarks Statistik. I tabellen nedenfor er nogle af hovedresultaterne præsenteret.

Inflation og indkomstudvikling for husstande 2006-2014

Udvikling 2006-214		Yngre husstande¹				Ældre husstande¹
		Med børn¹		Uden børn		Ældre husstande¹
		Par	Enlig	Par	Enlig	Par	Enlig
Inflation	Generel	16,3	16,3	16,3	16,3	16,3	16,3
Inflation	Specifik	15,0	15,7	15,9	15,5	17,7	20,9
Indkomsstigning		28,8	22,7	24.4	11,2	32,9	30,4
Stigning i realindkomst	Generel	10,7	5,5	7,0	-4,4	14,3	12,1
	Specifik	12,0	6,1	7,3	-3,7	13,5	7,9
	Forskel	1,3	0,5	0,4	0,7	-0,8	-4,3

Note: ¹Husstande, hvor hovedpersonen — dvs. personen med den højeste indkomst — er under 60 år, eller som har børn, er kategoriseret som yngre.
Kilde: DST Analyse 2016:26, 8, december 2016

Den generelle inflation, vist i førte tabelrække, er den samme for alle husstandstyper, i modsætning til den specifikke inflation, vist i anden tabelrække, hvor forskelle i husstandstypernes forbrugssammensætning er taget i betragtning. Tilsvarende afhænger udviklingen i realindkomst af om det generelle eller det specifikke inflationsmål er anvendt ved beregningen. Differencen mellem stigningen i den specifikke og den generelle realindkomst kan tages som et udtryk for inflationens virkning på indkomstfordelingen mellem husstandstyperne.

Som det fremgår af tabellens sidste række, så er differencen negativ for de ældre husstande, svarende til, at den specifikke inflation har haft en negativ virkning på deres realindkomst. Til gengæld har navnlig par med børn haft gavn af den specifikke inflation. Bemærk dog, at selv om den specifikke inflation har ramt ældre husstande, så er deres realindkomst alligevel steget mere end de yngre husstandes.

Forskellene i specifik inflation for husstandstyperne kan for en stor del forklares med forskelle i boligforbrugets andel af det samlede forbrug. Da prisen for boligforbrug er steget mere end den gennemsnitlige inflation, så vil husstande med høj boligandel blive hårdest ramt. Boligforbrugets andel er høj for alle husstande, men højere for ældre husstande (34-39 pct.) end for yngre (27-30 pct.).

Forskelle i specifik inflation vil naturligvis også kunne iagttages, hvis man opdeler husholdningerne efter størrelsen af deres disponible indkomst. Det betyder, at der med god mening kunne tages hensyn til den specifikke inflation ved beregningen af ulighedsmål for indkomstfordelingen, f.eks. gini-koefficienten. Specifik inflation for indkomstgrupper indgår (endnu?) ikke i Danmarks Statistiks opgørelser. For Tysklands vedkommende har en undersøgelse vist, at den specifikke inflation i perioden 2005-2014 var højest for husholdninger med lave indkomster (Benjamin Held: Sind ärmere Haushalte stärker von Inflation betroffen?, Wirtsshaft und Statistik, november 2014) .

ØMU-gæld og offentlig nettogæld

09/12/2016 Kommentarer

Hovedkilden til statistik om den den offentlige gæld er nationalregnskabet eller opgørelser baseret på nationalregnskabets definitioner. Men i de krav, der i kraft af EU’s Økonomiske og Monetære Union stilles til opgørelsen af den offentlige gæld, defineres begreberne lidt anderledes end i nationalregnskabet, selv om den nationalregnskabsmæssige opgørelse stadig er udgangspunktet. Derfor supplerer Danmarks Statistik de nationalregnskabsmæssige opgørelser med en opgørelse, der følger EU-kravene.

Der er tre vigtige forskelle, mellem ØMU-opgørelsen og den nationalregnskabs-mæssige opgørelse af den offentlige gæld:

Nationalregnskabets fokuserer på nettogælden, dvs. forskellen mellem finansiel formue og gæld. ØMU-opgørelsen omfatter kun bruttogælden, dvs kun passiverne.
Nationalregnskabsposten Andre mellemværender er udeladt af ØMU-opgørelsen
I nationaregnskabet opgøres gælden til kursværdi, hvor den i ØMU opgøres til nominel værdi.

I tabellen nedenfor er de to gældsopgørelser sammenholdt.

Offentlig formue og gæld, ultimo 2015

Mia. kr.			National- regnskab	ØMU
Aktiver	F.2	Sedler, mønt og indskud	226	•
	F.31	Kortfristede gældsværdipapirer	1	•
	F.32	Langfristede gældsværdipapirer	66	•
	F.41	Kortfristede lån	13	•
	F.42	Langfristede lån	169	•
	F.5	Ejerandele mm	422	•
	F.6	Forsikrings- og pensionsordninger mm	2	•
	F.7	Finansielle derivater	5	•
	F.8	Andre mellemværnder	85	•
	Aktiver i alt		988	•
Passiver	F.2	Sedler, mønt og indskud	16	16
	F.31	Kortfristede gældsværdipapirer	30	30
	F.32	Langfristede gældsværdipapirer	707	587
	F.41	Kortfristede lån	33	33
	F.42	Langfristede lån	137	136
	F.8	Andre mellemværnder	153	•
	Passiver i alt		1.076	802
Finansiel nettogæld/Ømu-gæld			88	802

Kilde: Statistikbanken NASF og Danmarks Officielle Indberetning

I opgørelsen af aktiverne indgår ikke de skatter, som husholdninger skal betale i forbindelse med udbetalingerne fra deres pensionsordninger. Indbetalingerne til ordningerne har været fratrukket ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men til gengæld vil udbetalinger blive beskattet. Der er altså tale om en udskudt skat, som man med god mening kan se som en del af det offentliges finansielle aktiver. På den anden side indgår forpligtelserne i forbindelse med tjenestemandspensionerne ikke på passivsiden.

Hurtig BNP-indikator

18/11/2016 Kommentarer

I tirsdags, den 15. november 2016, præsenterede Danmarks Statistik et skøn over væksten i BNP (sæsonkorrigeret og i faste priser) for 3. kvartal 2016, kun 45 dage efter kvartalets udløb. Hidtil har Danmarks Statistik leveret det første skøn efter 60 dage. Udarbejdelsen og offentliggørelsen af skønnet efter 45 dage er i første omgang et forsøg. På grundlag af erfaringerne omkring udviklingen af indikatoren vil Danmarks Statistik vurdere, om der senere kan offentliggøres BNP-skøn allerede efter 30 dage.

Opgørelsen af skønnet sket med udgangspunkt i produktionssiden, dvs. BNP opgjort som:

Produktionsværdi – forbrug i produktionen + produktskatter – produktsubsidier

Beregningerne af produktionsværdi og forbrug i produktionen sker fordelt på 15 brancher. Produktskatter og -subsidier beregnes for hele økonomien samlet.

Opgørelsen af produktionsværdien for de 15 brancher tager udgangspunkt i en beregning, hvor der anvendes samme kilder som ved den hidtidige opgørelse efter 60 dage. Kildedata fremføres så vidt det er muligt med de data, der er tilgængelige efter ca. 35 dage. Hvor det ikke er muligt at fremføre en kilde, anvendes forskellige former for skøn.

Forbrug i produktionen antages for de fleste (men ikke alle) brancher at udgøre samme andel af produktionsværdien som i tilsvarende kvartal året før. Forskellen mellem produktionsværdi og forbrug i produktionen, dvs. værditilvæksten, kan herefter beregnes for de 15 brancher og adderes til en værditilvækst for hele økonomien. Ved at antage, at produktskatter og -subsidier udvikler sig i takt med værditilvæksten kan væksten i værditilvækst anvendes som skøn for BNP-væksten. En nøjere beskrivelse af metoden kan findes i Danmarks Statistiks dokumentationsnotat om BNP-indikatoren.

Der er tale om stærkt simplificeret metode i forhold til den, der anvendes ved opgørelsen efter 60 dage, samtidig med at kildedata er mere begrænsede. Der må derfor forventes en større usikkerhed på 45-dages skønnet end på 60-dages skønnet. Men hvor meget større kan ikke vurderes, før lidt mere erfaring med indikatoren er opnået.

Færdselsuheld og mørketal

20/09/2016 Kommentarer

Danmarks Statistiks opgørelse af færdselsuheld belyser dels uheldene med oplysninger om bl. a. tidspunkt, hastighed og om spiritus var involveret, og dels de ved uheldene dræbte og tilskadekomne personer med oplysninger om bl.a. køn, alder og alvorsgrad (dræbt, lettere eller alvorligt tilskadekommet). Statistikkens grundlag er Vejdirektoratets informationssystem, der igen er baseret på politiets registrering af ulykkerne. Danmarks Statistiks opgørelse omfatter kun trafikuheld med personskade, men Vejdirektoratet offentliggør selv opgørelser, der også omfatter uheld med udelukkende materiel skade.

Kun uheld med personskader, der kræver lægebehandling eller medfører hospitalsindlæggelse indgår i opgørelsen. Desuden kræves det, at mindst en af de involverede i uheldet er kørende. Eneuheld for fodgængere indgår ikke.

Som et supplement til den detaljerede statistik opgør Danmarks Statistik antallet af dræbte og tilskadekomne, der ikke indgår i politiets materiale, men som er indberettet fra skadestuer og hospitaler. Hospitalernes og skadestuernes indberetninger er langt mindre detaljerede end politiets, og kan derfor ikke indgå i den egentlige opgørelse. Som det fremgår af tabellen nedenfor, så udgør de manglende dræbte og tilskadekomne i politiets indberetninger — også kaldet mørketallet — omkring 90 pct. af de samlede indberetninger. Det virkelige mørkeltal er højere, da ikke alle personskader kommer til skadestuers og hospitalers kendskab, f.eks. fordi de udelukkende behandles af en praktiserende læge.

Registrerede færdselsuheld med personskade i Danmark 2001-2015

1000 uheld/personer	Indberetter	2001	2005	2011	2015
Dræbte og tilskadekomne	Politiet	8,9	6,8	4,2	3,3
	Skadestuer og hospitaler	39,2	38,8	37,1	31,7
	Indberettet i alt	48,1	45,7	41,3	35,0
Uheld med personskade	Politiet	6,9	5,4	3,5	2,9

Kilde: Statistikbanken: UHELD3, UHELD8 og MOERKE

Den andel af de dræbte og tilskadekomne, der indberettes af politiet faldet fra 19 pct. i 2001 til 9 pct. i 2015. Det betyder, at grundlaget for den detaljerede statistik, og dermed for beslutninger omkring forbedring af trafiksikkerheden, er blevet stærkt forringet. På den baggrund har en række trafikforskere på Aalborg Universitet iværksat et projekt til belysning af mørketallet.

Metodebeskrivelse for opgørelsen af BNP og BNI

30/08/2016 Kommentarer

Bruttonationalindkomsten (BNI) er grundlaget for beregningen af en væsentlig del af EU-landenes bidrag til unionens budget. EU’s myndigheder lægger derfor stor vægt på, at opgørelsen sker korrekt, så alle lande kommer til at yde det bidrag de bør. Reglerne både for opgørelsen og for kontrollen er fastlagt i den såkaldte BNI-forordning, Rådets Forordning Nr.1287/2003.

Et vigtigt led i reglerne er, at landene skal levere en dokumentation af de anvendte kilder og metoder. Dokumentationen skal opdateres, når der sker væsentlige ændringer. På linie med de øvrige EU-lande ændrede Danmark i september 2014 sin opgørelse af nationalregnskabet, således at den kom i overensstemmelse med de seneste internationale retningslinier, SNA 2008 og ENS 2010 (ESA) , og i den forbindelse har Danmarks Statistik nu udarbejdet en opdateret udgave af dokumentationen, der blev offentliggjort den 15 august 2016. Dokumentationen foreligger kun på engelsk.

Bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for den samlede værditilvækst, forstået som den værdi, der skabes ved den økonomiske aktivitet i samfundet. Begrebet er meget anvendt ved internationale økonomiske sammenligninger, selv det har en række svagheder. BNI beregnes med udgangspunkt i BNP, men korrigeres for, at en del af værditilvæksten tilfalder udlændinge i form af renter og udbytter af udenlandske investeringer i Danmark, og tilsvarende at en del af resten af verdenens værditilvækst tilfalder danskere som afkast af danske investeringer i udlandet. Nationalregnskabets opgørelse af BNP og BNI er illustreret i følgende tabel.

BNP og BNI for Danmark 2012-2015

mia kr.	2012	2013	2014	2015
1. Produktion	3.362	3.377	3.444	3.494
2. Forbrug i produktionen	1.739	1.734	1.764	1.766
3. Produktskatter minus produktsubsidier	259	260	262	267
4. Bruttonationalprodukt (BNP) (1 – 2 + 3)	1.883	1.904	1.943	1.985
5. Aflønning af ansatte (danske residenters udgifter)	978	990	1.016	1.050
6. Bruttooverskud af produktion og blandet indkomst (4 – 5)	641	644	651	650
7. Aflønning af ansatte (danske residenters indtægter)	967	980	1.006	1.040
8. Produktions- og importskatter	309	315	320	330
9. Subsidier	41	41	40	41
10. Renter og udbytter mm. fra udlandet	138	163	168	177
11. Renter og udbytter til udlandet	89	97	94	119
12 Bruttonationalindkomst (BNI) (6 + 7 + 8 +9 +10 – 11)	1.935	1.965	2.011	2.036

Kilde: Statistikbanken NAH02 og NAH03

Nationalregnskabet omfatter meget mere end BNP og BNI, men det altså kun de beregninger. der fører frem til BNI, der der omfattet af den nye dokumentation.

BNI-forordningen kræver bl.a. at dokumentationen skal indeholde såkaldte procestabeller. Procestabellen viser dels vægten af de forskellig kilder til opgørelsen af BNP og BNI og dels omfanget af de forskellige typer af tilpasninger, der sker af det oprindelig kildemateriale i forbindelse med opgørelsen. En summarisk procestabel for opgørelsen af BNP er vist nedenfor.

Procestabel¹ for opgørelse af Danmarks BNP, 2012

*2012* *mia. kr.*		Produk- tion (1)	Forbrug i produk-tionen (2)	Produkt skatter (3)	Produkt subsidier (4)	BNP (1)-(2)+(3)-(4)
Kilder	Stikprøver og totataltællinger	319	164	0	0	155
	Adminstrative data	590	218	273	14	631
	Kombinererede data	1.856	1.208	0	0	748
	Ekstrapolationer og modeller	489	88	0	0	401
	Andet	0	95	0	0	-95
	*Kilder i alt*	*3.353*	*1.773*	*273*	14	*1.840*
Tilpasninger	Datavalidering	-46	-60	0	0	13
	Konceptuelle tilpasninger	18	14	0	0	4
	Dækning	37	3	0	0	34
	Afstemning	-1	9	0	0	-10
	*Tilpasning ialt*	8	*-34*	0	0	42
Endeligt estimat		3.362	1.739	273	14	1.883

^{1 Opgjort fra produktionssiden. BNP kan alternativt opgøres fra indkomstsiden eller anvendelsessiden.}Kilde: Regneark fra Danmarks Statistik

Tabellen viser kun en stærkt sammentrængt udgave af processtabellen. Den fulde detaljerede procestabel kan ses på Danmarks Statistiks hjemmeside (her).

Købekraftpariteter

15/08/2016 Kommentarer

Internationale sammenligninger af vigtige økonomiske størrelser som nationalprodukt, indkomst og forbrug vanskeliggøres dels af, at de forskellige lande anvender forskellige valutaer, og dels af at prisniveauet er forskelligt i forskellige lande. Er fokus udelukkende på valuta, kan sammenlignelighed tilvejebringes ved at omregne til samme valuta ved hjælp af valutakurser. I tabellen nedenfor er vist en sammenligning af faktisk individuelt forbrug (dvs. individuelt forbrug, uanset om udgiften afholdes af husholdningerne eller det offentlige) i en række EU-lande. Anden søjle er opgjort i de nationale valutater (kr. i Danmark, zloty i Polen, euro i Tyskland osv.) og tredie søjle er omregnet til euro ved anvendelse af sædvanlige valutakurser.

Faktisk individuelt forbrug pr. indbygger 2014

	National-valuta	Euro	Købekraft-paritet (Euro)
	—— 1000 enheder ——
Europæiske Union i alt	..	19,2	19,2
Danmark	228,5	30,7	22,7
Tyskland	24,2	24.2	23,2
Frankrig	22,9	22,9	20,8
Italien	19,3	19,3	19,2
Nederlandene	24,4	24,4	22,3
Polen	31,2	7,5	13,0
Sverige	263,3	28,9	22,0
Storbritannien	21,8	27,1	23,2

Kilde: Eurostats statitistikbank: name _10_pc

For de lande, der anvender euro som national valuta er tallene i de to søjler naturligvis identiske. En ti-euro seddel kan veksles til ti en-euro mønter, uanset hvilket land man befinder sig i. Drejer det sig om alt andet end andre euromønter eller -sedler kan der derimod være stor forskel på, hvor meget man kan få for ti euro i forkellige lande. Købekraften kan være forskellig. Det afspejler sig i tabellens fjerde søjle, hvor opgørelsen er sket ved anvendelse af såkaldte købekraftpariteter. Mest markant ses det for Polens vedkommende, hvor polakkernes gennemsnitlige forbrug er langt større målt ved købekraftpariteter end ved almindelige valutakurser. Når det drejer sig om sammenligning af forbrug og mange andre økonomiske størrelser giver det mest mening at anvende opgørelser baseret på købekraftparitet.

En købekraftparitet afspejler valutas købekraft i et bestemt geografisk område. I 2015 var købekraftpariteten mellem en dansk krone og en Euro 9,84 når men ser på hele EU’s område (28 lande). Det skal forstås på den måde, at det i gennemsnit i EU koster 9,84 danske kroner at købe den samme mængde varer og tjenester som kan købes for en euro. Valutakursen, dvs. den pris man i danske kr. måtte betale en valutahandler for en euro var 7,46. Man kunne med andre ord for 7,46 kr. købe en euro, der herefter gav mulighed for at købe for 9,84 kr. hvis man altså spredte sine køb jævnt udover Europa. Det afspejler, at det generelle prisniveau i Danmark er højere end i det samlede EU.

Købekraftpriteter kan også danne grundlag for belysning af prisiniveauet for forskellige produktgrupper. I tabellen nedenunder er købekraftpariteter anvendt som grundlag for en til en landesammenligning af prisniveauer for komponenter af det individuelle forbrug. Både for totalen og for hver af komponenterne er indekset for hele EU lig med 100. Forskelle i prisniveauer mellem lande kan have mange årsager, og til en fuldstændig analyse hører en overvejelse af særlige forhold i de sammenlignede lande.

Indeks for prisniveau 2014

	Dan-mark	Tysk-land	Fran-krig	Ita-lien	Neder-lan-dene	Polen	Sveri-ge	Stor-brita-nien
Føde- og drikkekvarer (ikke-alkoholiske)	145	104	110	110	99	64	125	104
Alkoholiske drikkevarer	124	93	106	95	108	71	130	166
Beklædning og fodtøj	123	102	102	105	104	82	123	102
Bolig, vand, el mm	150	98	115	99	119	38	118	153
Bolig- og husholdningsudstyr	122	101	105	105	110	62	122	110
Medicin, lægeudgifter mm	136	104	105	115	127	45	175	118
Transport	133	103	102	99	111	71	116	110
Kommunikation	86	103	97	118	114	52	90	125
Rekreation og kultur	139	105	107	101	102	53	130	107
Uddannelse	153	110	109	94	122	39	195	147
Restauranter og hoteller	150	98	109	109	111	75	143	114
Andre varer og tjenester	141	97	106	98	115	55	144	113
Faktisk individuelt forbrug i alt	140	101	107	103	113	53	136	122

Kilde Eurostats statistikbank prc_ppp_ind

Opgørelsen af købekraftpariteter har en del lighedspunkter med opgørelsen af inflation. Ved opgørelsen af inflationen i et enkelt land tager man udgangspunkt i en nærmere bestemt kurv af varer og tjeneser, og ser på hvor meget dyrere det bliver at købe den samme kurv fra periode til periode. På tilsvarende måde tilstræber man ved købekraftpariter at opgøre, hvad det i forskellige geografiske områder koster at købe sammenlignelige mængder af produkter. Man anvender dog ikke den samme produktkurv, således som man gør ved inflationsberegninger. I stedet opgør man som udgangspunkt indeks for alle landepar, f.eks. Danmark i forhold til Tyskland, Danmark i forhold til Sverige, Sverige i forhold til Tyskland, Tyskland i forhold til Polen osv. I hvert af de parvise indeks bliver produktkurven fastlagt under hensyntagen til, hvilke produkter, der er almindelige i begge de to sammenlignede lande. Til sidst bliver de mange parvise indeks anvendt som grundlag for beregningen af et enkelt indeks for hver kombination af land og produktgruppe. Denne metode kaldes EKS-metoden efter Elteto, Koves og Szulc, som har udviklet den.

Arbejdsproduktivitet

01/07/2016 Kommentarer

Øget arbejdsproduktivitet er en attraktiv vej til større forbrug og dermed højere velfærd. At arbejde flere timer, for at få råd til et større forbrug, kan være udmærket, men kun hvis velfærdsgevinsten ved det øgede forbrug er større end velfærdstabet ved at skulle arbejde mere. Kan man derimod øge produktionen — og dermed forbrugsmuligheden — uden at øge arbejdsindsatsen, så kan der høstes en ubetinget velfærdsgevinst. Mere produktion for samme indsats af arbejdskraft kaldes at øge arbejdsproduktiviteten.

I et tidligere indlæg har jeg belyst problemerne med måling af produktiviteten i forbindelse med det offentliges produktion. Selv om det heller ikke er uproblematisk at måle produktiviteten i de private erhverv, så er der på dette område dog udviklet anerkendte metoder, som Danmarks Statistik finder pålidelige nok til at de kan danne grundlag for regelmæssige (årlige) statistiske opgørelser. To af opgørelserne — arbejdsproduktiviteten og produktivitetsudviklingen — ser jeg nærmere på i dette indlæg. En tredie opgørelse — vækstregnskabet — vil jeg vende tilbage til ved en senere lejlighed.

Arbejdsproduktivitet er defineret som værditilvækst pr præsteret arbejdstime, hvor værditilvæksten er opgjort eksklusiv alle de skatter, der betales af virksomhederne i forbindelse med produktionen, som f.eks. moms, punktafgifter og ejendomsskatter. Det er den størrelse, der også kaldes bruttofaktorindkomsten (BFI). Der opgøres ikke et absolut mål for arbejdsproduktiviteten, men udelukkende vækstrater. Vækstraten beregnes som udviklingen i bruttofaktorindkomsten (korrigeret for inflation), divideret med udviklingen i antallet at udførte arbejdstimer. Sålænge vækstraterne ikke er voldsomt store, kan væksten i arbejdsproduktivitet i praksis ses som differencen mellem væksten i bruttofaktorindkomsten og væksten i antallet af arbejdstimer. I tabellen nedenfor er opgørelsen for 2014 vist for fire udvalgte erhverv. For at begrænse betydningen af mere eller mindre tilfældige årlige udsving er den viste opgørelse baseret på et 5-års gennemsnit.

Arbejdsproduktiviteten

	BFI i 2014	Gns. årlig vækst 2010-2014
	BFI i 2014	BFI	Arbejds- timer	Arbejds- produktivitet
	mia. kr	pct.
Industri	226	2,8	-1,5	4,4
Handel og transport mv.	328	1,6	0,1	1,5
Finansiering og forsikring	103	-2,1	-2,9	0,8
Erhvervsservice	139	1,2	1,9	-0,8

Kilde: Statistikbanken.dk NP23, NP25V og NABP10

I opgørelsen af produktivitetsudviklingen graver Danmarks Statistik et stik dybere og belyser, hvor stor en del af udviklingen i arbejdsproduktivitet, der kan forklares som resulatat af hhv. ændringer i kapitalintensitet — dvs. flere eller bedre maskiner/værktøj — og ændringer i arbejdskraftens kvalitet — dvs. udannelsesniveau for de ansatte. Tilbage bliver en rest, der hverken kan tilskrives kapitalintensitet eller arbejdskraftkvalitet. Denne rest betegnes totalfaktorproduktivitetet og omfatter bla. virkningen af generelle tekniske fremskridt og bedre organisering af arbejdet.

Produktivitetetsudviklingen

	Gns. årlig vækst 2010-2014
	Arbejds- produktivitet	Kapitalin- tensitet	Arbejds- kvalitet	Totalfak- torproduk- tivitet
	pct.
Industri	4,4	0,8	0,1	3,5
Handel og transport mv.	1,5	-0,3	0,1	1,7
Finansiering og forsikring	0,8	4,0	0,1	-3,2
Erhvervsservice	-0,8	0,0	0,2	-1,0

Kilde: Statistikbanken.dk NP25

Bruttonationalproduktets historie (BNP)

14/06/2016 Kommnentarer (2)

Bean rapporten (se indlæg fra 3/6) rejste en række problemer omkring begreberne og metoderne i den officielle statistik. En væsentlig del af problemerne vedrører bruttonationalproduktet (BNP) — et af de bedst kendte og mest anvendte begreber fra statistikken. Men skønt begrebet er godt kendt, er det ikke særligt godt forstået. Der er gode grunde både til begrebets udbredte anvendelse og til manglen på dybere forståelse af dets betydning, og disse grunde belyses i en velskrevet og veloplagt bog, GDP — A Brief but Affectionate History, hvor Diane Coyle giver et godt overblik over begrebets formål, betydning og historie.

BNP’s formål er at belyse den samlede økonomiske værdiskabelse, eller værditilvækst, i en nation. Uheldigvis er det ikke indlysende, hvad der skal forstås ved værdiskabelse, så hvad BNP skal omfatte, og hvordan det skal opgøres, er fastlagt ved beslutninger, truffet efter omfattende internationale diskussioner mellem økonomiske eksperter. Da diskussionerne langtfra altid har ført frem til fuld enighed, er resultatet blevet en række kompromisser og vedtagelser, der efterlader rigelig plads til fortsat diskussion. BNP er med andre ord et temmelig abstrakt begreb, der ikke direkte afspejler noget, der umiddelbart kan observeres i virkeligheden.

FN, OECD, Verdensbanken, Den internationale Valutafond og EU har været hovedaktører i fastlæggelsen af et sæt internationale retningslinier for opgørelsen af BNP og andre nationalregnskabsstørrelser, og har udgivet retningslinierne i en omfattende publikation, System of National Accounts 2008 (SNA). Generelt er SNA kun vejledende, selv om den i vidt omfang følges af mange nationer, men for EU-landene er det en forpligtelse at følge den. Forpligtelsen er fastlagt i en forordning — Det Europæiske Nationalregnskabs System (ENS, eller ESA på engelsk) — der kan ses som en præcisering af SNA. (Dansk udgave her)

BNP opgøres i monetære enheder f.eks kroner, euro eller dollars. Men at anvende monetære enheder som målestok giver problemer ved sammenligninger over tid, f.eks. når den økonomiske vækst skal måles. Værdien af en monetær enhed er nemlig ikke konstant. På grund af inflation vil kronen og andre monetære enheder typisk tabe værdi som tiden går. En stigning i BNP målt i løbende priser fra et år til et andet afspejler derfor helt eller delvist ændringer i priserne på de varer og tjenester, der indgår i opgørelsen. Der er derfor brug for opgørelser, der er renset for prisændringer, de såkaldte volumenopgørelser. Volumenopgørelser kommer man frem til ved at korrigere udviklingen i løbende priser med udviklingen i et prisindeks. Opgørelsen af prisindeks er dog ikke helt uproblematisk, og uheldigvis har den økonomiske udvikling gjort opgørelsen endnu vanskeligere.

En af de største udfordringer ved opgørelsen af volumen er, og har altid været, tjenesteydelser. Man kan ikke opgøre en advokats eller en skolelærers produktion i stk. eller kg, som man kan for materielle produkter som biler eller søm. Ganske vist er det også en udfordring at afgøre, hvor stor del af en prisændring på f.eks. en ny model af en bil, der er udtryk for at den nye model er bedre — med statistikkens udtryk har højere kvalitet — end den gamle og hvor stor en del der skyldes en generel prisændring på en bil af samme kvalitet som den gamle, udgåede model. Kun den sidstnævnte generelle del skal indgå i prisindekset. Denne type problemer har især voldt kvaler i forbindelse med computere, hvor de nye modeller ofte blev solgt til samme eller lavere pris end de gamle, selvom kvaliteten var højere.

Men tjenesteydelser volder endnu større problemer, og det er særligt uheldigt fordi tjenesteydelser udgør en stadig større del af værditilvæksten, og forlængst har fortrængt varerne som den dominerende komponent i BNP. Et helt specielt problem udgøres af de internettjenester, som stilles gratis til rådighed for for brugerne f.eks. Google og YouTube. Tendensen går ifølge Coyle i retning af, at prisstigninger overvurderes (og prisfald undervurderes) hvilket igen fører til at volumenopgørelserne af BNP undervurderer den forøgelse i værditilvæksten, der reelt har fundet sted.

En anden af Coyles hovedpointer er, at variation i udbuddet af goder er en del af den samlede kvalitet af produktionen. Forbrugeren er langt bedre stillet, hvis han har flere varianter at vælge imellem, hvad enten det gælder biler, tøj, tandpasta eller hospitalsbehandlinger. Men den forøgelse af variationen i udbuddet af produkter, som forbrugerne længe har oplevet, ignoreres fuldstændigt i opgørelsen af BNP. Der findes heller ikke andre steder i den økonomiske statistik en opgørelse af antallet af varianter indenfor de forskellige produktgrupper.

Selvom Dianna Coyle opregner mange problemer omkring BNP, så mener hun ikke at begrebet kan undværes eller erstattes med noget bedre. I hvert fald ikke lige i øjeblikket. Men det kan ændre sig. Hun lægger op til, at der skal arbejdes både med at modernisere dataindsamlingen, så kvaliteten af BNP-opgørelserne forbedres, og med at udvikle nye mål, for de aspekter, som ikke belyses særligt godt af BNP, f.eks. bæredygtighed og velfærd. På kort sigt skal de nye mål supplere de traditionelle BNP-opgørelser, men på længere sigt er det muligt, at der kan udvikles et mål, som kan erstatte BNP-opgørelsen.

Statistik om livskvalitet

10/05/2016 Kommnentarer (2)

Etablering af en bedre statistik om befolkningens livskvalitet er et af punkterne i Danmarks Statistiks arbejdsprogram for 2016. De første resultater forventes offentliggjort senere på året, og vil bl.a. indeholde kommunalfordelte indikatorer for livskvalitet. Region Syddanmark har allerede gennemført det første forsøg på dansk område.

Udviklingen af forbedret statistik om livskvalitet er en international tendens, der for alvor kom i gang med offentliggørelsen af den såkaldte Stiglitz-rapport i 2009 og emnet har siden nydt stor bevågenhed, både i de nationale statistikbureauer og i internationale organisationer som EU og OECD. Både EU og OECD etableret hjemmesider med udvalgte indikatorer for medlemslandende og de to organisationer har også nedsat ekspertgrupper, der undersøger mulighederne og stiller forslag til udvidelse og forbedringer af statistikkerne på området.

Under overskriften “Beyond GDP” har EU på deres hjemmeside samlet en række informationer og links om udviklingen af levevilkårindikatorer, og OECD har etableret et on-line beregningsprogram — Better Life Index. Her kan brugeren indtaste sine egne præferencer omkring vægtningen af elleve forskellige aspekter af livskvalitet (f.eks. indkomst,. helbred og miljø) og på den måde sammenligne livskvalitet i OECD-landende på grundlag af sin egen opfattelse af vigtigheden af de forskellige aspekter.

Blandt de nationale bureauer har UK, Italien og Østrig været pionerer og har allerede udviklet og offentliggjort ret omfattende statistikker om livskvalitet. S. G. Diez har i en artikel i WISTA (tidsskrift udgivet af det tyske statistikbureau) beskrevet og sammenlignet de tre landes indfaldsvinker og metoder.

Offentlig produktivitet

09/03/2016 Kommentarer

Staten og kommunerne — det offentlige — er klemt mellem ønsker og krav til flere ydelser på den ene side og uvilje mod at sætte skatterne op på den anden. De offentlige ydelser nyder stor folkelig opbakning, og de ses i de fleste tilfælde som bidrag til løsning af samfundets problemer, men omvendt ses skatterne som en byrde, og jo højere de bliver, desto større bliver den folkelige modstand. En oplagt vej ud af denne klemme er at få mere ud af de samme skattekroner, og det kan man få, hvis man kan øge de offentligt ansattes arbejdsproduktivitet, f.eks. gennem uddannelse eller bedre redskaber.

Et ofte anvendt mål for udviklingen i arbejdsproduktiviteten er udviklingen i værditilvæksten — opgjort som volumen — pr. præsteret arbejdstime. Med udvikling i volumen menes udviklingen i kombinationen af mængde og kvalitet, uden hensyn til eventuelle prisændringer. En forøgelse i volumen af produtionen af tv-apparater kan således både afspejle en forøgelse i antallet af producerede apparater og en forøgelse af kvaliteten af de enkelte apparater, f .eks. skærmstørrelsen. Kilden til beregningen er oftest nationalregnskabet, hvor både værditilvækst i volumen og antallet af præsterede arbejdstimer opgøres fordelt på, brancher.

Produktivitetsberegninger er ret komplicerede. Opgørelsen af antallet af arbejdstimer volder ikke statistikerne større problemer, men opgørelsen af volumen for værditilvæksten er noget af en udfordring. Traditionelt beregner man volumen ved at korrigere værditilvæksten opgjort i løbende priser med udviklingen i et passende prisindeks. Værditilvæksten i løbende priser opgøres (groft sagt) som virksomhedernes indtægter ved salget af deres produkter minus de udgifter de må afholde til køb af råvarer mm. i forbindelse med produktionen. Prisindeksene beregnes på grundlag af udviklingen i priserne på de produkter, de køber og sælger.

For de private erhverv er der — trods problemerne — udviklet nogenlunde anerkendte metoder og internationale retningslinier for produktivitetsberegninger, og Danmarks Statistik offentliggør da også årlige opgørelser af udviklingen i produktiviteten i de private byerhverv. For det offentlige forholder det sig lidt anderledes. Langt den største del af den offentlige produktion leveres til brugerne gratis, eller til priser, der ligger langt under produktionsomkostningerne. Der er derfor hverken en værditilvækst, der kan opgøres på grundlag af omsætningen, eller priser, der kan observeres som grundlag for prisindeks.

Med hensyn til værditilvæksten i løbende priser i det offentlige, så er den internationalt anerkendte metode at erstatte værdien af omsætningen med de samlede omkostninger, der har været afholdt i forbindelse med produktionen. Da den offentlige produktion typisk omfatter tjenesteydelser i forbindelse med administration, sundhed og uddannelse mm., så består omkostningerne først og fremmest af det offentliges lønudgifter. Når det drejer sig om prisindeks for den offentlige produktion, har det vist sig vanskeligere at nå frem til en anerkendt metode. Og det er ikke fordi, problemet har været ignoreret. Både i Eurostat og i finansministerier og statistikinstitutioner — også i Danmark — har der været udfoldet store anstrengelser for at finde egnede metoder. Helt centralt i diskussionen står Atkinson Review, som blev udarbejdet på initiativ af de britiske statistikmyndigheder. Som et foreløbigt trin i processen har EU opstillet bindende regler for, hvordan problemet indtil videre skal behandles i forbindelse med nationalregnskabet. Men diskussionen fortsætter.

Ved den fremgangsmåde EU fastlægger, opgives det helt at beregne prisindeks for den offentlige produktion. I stedet søger man at opgøre en mængdeudvikling direkte på grundlag af indikatorer, f.eks. antallet af hospitalsbehandlinger af forskellig type eller antallet af museumsbesøg. Ved opgørelsen det danske nationalregnskab indsamles et stort antal mængdeindikatorer, der derefter sammenvejes til et mindre antal såkaldte volumenindeks. Ændringer i sammensætningen af de indikatorer, der indgår i indeksene, kan afspejle kvalitetsændringer, men af hensyn til sammenligneligheden mellem lande har EU besluttet, at der ikke herudover i beregningen skal korrigeres for kvalitetsændringer. Der er derfor heller ikke tale om egentlige volumenindeks, men nærmere mængdeindeks.

Efter EU-reglerne skal volumenindeks efter den beskrevne metode kun opgøres for den del af den offentlige produktion, der leveres til husholdningene, men som husholdningerne i princippet lige så godt selv kunne have købt af private virksomheder. Det gælder f.eks. uddannelse, hospitalsydelser, lægehjælp og museumsbesøg. Det kaldes i nationalregnskabets terminologi for det individuelle offentlige forbrug, og udgør omkring 2/3 af den samlede offentlige produktion. For den del af produktionen, der går til kollektivt offentligt forbrug, dvs. generel administration, forsvar, politi og domstole mm., anvendes en anden metode til beregning af volumenindeksene, og de indeks, der kommer ud af den beregning er ikke velegnede som grundlag for produktivitetsberegninger.

Danmarks Statistik har netop udgivet en publikation, der dels dokumenter de metoder, der for tiden anvendes i nationalregnskabets opgørelse af den offentlige aktivitet og dels redegør for problemerne i forbindelse med opgørelse af både produktionsvolumen og produktivitet for det offentlige. Publikationen indeholder en række overvejelser og løsningsforslag, men det fremgår også klart af publikationen, at der stadig er et stykke vej, før man kan for alvor kan gå dybere ned i analyser af den offentlige produktivitet.

Formuestatistik for familier

30/01/2016 Kommentarer

Med en ny formuestatistik for familier (offentliggjort 27 januar) har Danmarks Statistik taget et første skridt imod en samlet belysning af fordelingen af formuerne i befolkningen. Der er dog ikke tale om en komplet opgørelse. Opgørelsen begrænser sig til nogle af de aktiv- og passivtyper, der er af størst betydning for husholdningerne, f.eks. værdi af fast ejendom, aktiebeholdninger, pensionsformue og indeståender i og gæld til pengeinstitutter. Værdien af erhvervsformue i form af fast ejendom indgår, men ikke andre former for erhvervsformue som f.eks værdien af maskiner og husdyr (stambesætninger). Det var planen, at også værdien af personbiler skulle indgå, men det har man måttet opgive i første omgang.

Nationalregnskabet tilbyder en komplet opgørelse af husholdningernes samlede formue og gæld, men uden familestatistikkens mulighed for belysning af fordelingen mellem husholdningerne (eller familierne). I hvert fald i princippet, for en række formueposter, af hvilke den vigtigste er jordværdien, er endnu ikke implementeret i det danske nationalregnskab. Hertil kommer, at privatbiler ifølge de internationele retningslinier ikke indgår nationalregnskabets formueopgørelse. I formueopgørelser, der — som den nye familiestatistik — fokuserer på husholdningerne, er det derimod sædvanligt at betragte værdien af privatbiler (og andre varige forbrugsgoder) som en del af formuen.

Den mest komplette opgørelse af husholdningernes samlede formue finder man i en særlig opgørelse — Nationalregnskabsbaseret formue og gæld for husholdninger — der kombinerer nationalregnskabet med andre kilder. Her er husholdningernes samlede formue opgjort inklusiv privatbiler og jordværdier. Andre varige forbrugsgoder som vaskemaskiner og musikanlæg indgår ikke. Men opgørelsen giver ikke mulighed for belysning af fordelingen mellem husholdningerne. Det er på det punkt, at den nye familiefordelte formuestatistik har sin styrke.

I anden kolonne i tabellen nedenfor er vist husholdningernes samlede aktiver og passiver, som de er opgjort i nationalregnskabet. Tilsvarende er den nye familiestatistiks opgørelse vist i nederste række. I tabellens øvrige celler er angivet sammenhængen mellem de to statistikker. Et “I” angiver, at elementet principielt indgår med samme værdi i begge statistikker og et “D” angiver, at elementet indgår med forskellig afgrænsning i de to statistikker. Et “÷” angiver, at elementet indgår i den ene statistik, men ikke i den anden.

Tabel 1: Husholdningsformue i nationalregnskab og familiestatistik

2014, mia. kr.	Værdi i national-regnskab	Ikke-finansielle aktiver			Finan-sielle aktiver	Finan-sielle passiver	Indgår ikke
2014, mia. kr.	Værdi i national-regnskab	Ejer-boliger	Andels-bolig	Anden fast ejendom	Finan-sielle aktiver	Finan-sielle passiver	Indgår ikke
Ikke-fiansielle aktiver
Boliger	1.874	I
Andre bygninger	256			I
Andre anlæg	29						÷
Maskiner og udstyr	98						÷
Stambesætninger mv.	8						÷
Intellektuelle rettigheder	8						÷
Lagre og værdigenstande	…						÷
Naturressourcer	…	I		I
Licencer mm	…						÷
Finansielle aktiver	5.439		I		D
Finansielle passiver	2.633					D
Værdi i husholdningsstatistik		2.661	247	585	3.783	2.485

^… Oplysning foreligger ikke
Kilde: Statistikbanken.dk NASK og FORMUE1

Andelsboliger indgår i begge statistikker, men hvor familiestatistikken behandler dem på lige fod med ejerboliger, dvs. andelshaveren ses som direkte ejer af sin bolig, så ser nationalregnskabet andelshaveren som ejer af en ejerandel (et finansielt aktiv) i et andelselskab.

De to statistikkers forskellige behandling af jordværdi og erhvervsformue gør en meningsfuld sammenligning af opgørelserne af ikke-finansielle aktiver vanskelig. Heller ikke de finansielle aktiver lader sig umiddelbart sammenligne. Forskellene belyses nærmere i tabel 2 og i den følgende tekst. For de finansielle passiver, der navnlig omfatter husholdningernes bank- og obligationslån, er der derimod en rimelig (men dog ikke fuldstændig) overensstemmelse mellem de to statistikker.

Tabel 2: Husholdningernes finansielle aktiver i nationalregnskab og familiestatistik

2014, mia. kr.	Værdi i national-regnskab	Indståen-der, obli-gationer. pan-tebreve	Aktier mv. i depot	Pension, undt. tjeneste-mands-pension	Tjeneste-mands-pension	Udskudt skat ved pensions-ordninger¹	Indestå-ende under virksom-hedsord-ningen	Indgår ikke
Sedler og mønt	37							÷
Indskud	872	I		I				÷
Gældsbeviser	66	I		I				÷
Ejerandele	1.552		I	I				÷
Skadesforsikringsreserver	79							÷
Livsforsikringsrettigheder	1.585							÷
Pensionsreserver	1.213			I
Andre finansielle aktiver	34							÷
Indgår ikke					÷	÷	÷²
Værdi i husholdningsstatistik		662	661	3.234	601	-1.460	85

¹I familestatistikken indgår en beregnet værdi af den udskudte skat, der hviler på ordningerne som et negativt aktiv
² Indestående under virksomhedsordningen indgår i nationalregnskabet fordelt på aktiv- og passivtyper på lige fod med den øvrige formue.
Kilde: Statistikbanken.dk NASK og NASF

Det vigtigste forskelle mellem opgørelserne af finansielle aktiver i nationalregnskabet og den nye statistik kan opsummeres således:

Pensionsopsparingen i familiestatistikken omfatter al skattebegunstiget pensionsopsparing. I nationalregnskabet omfatter pensionsreserver derimod kun depoterne i pensionskasser. Øvrig pensionsopsparing, f.eks. private rate- og kapitalpensionsordninger er fordelt ud på de aktivtyper, de er placeret i, dvs. indskud, gældsbeviser (obligationer) og ejerandele.
En række aktivtyper, der indgår i nationalregnskabet, mangler i familiestatistikken. Det gælder f.eks. reserver i skadesforsikringsselskaber, livsforsikringsrettigheder, unoterede aktier og indeståender på børneopsparingskonti.
Værdien af andelsboligerne indgår i nationalregnskabets opgørelse af ejerandele. I familiestatistikken indgår andelsboligerne i de ikke-finansielle aktiver.
Værdien af tjenestemandspensionerne er opgjort i familiestatistikken, men ikke i nationalregnskabet
Familiestatistikken omfatter, i modsætning til nationalregnskabet, en opgørelse af værdien af den forventede skat, der hviler på pensionsordningerne (negativt aktiv).

Med henblik på at fremme international sammenlignelighed, er der i OECD-regi udviklet et sæt retningslinjer for individbaseret formuestatistik. Disse retningslinjer tager udgangspunkt i nationalregnskabet, men med en række tilpasninger, der dels skyldes at mikrostatistikken har et andet formål end nationalregnskabet, og dels at der må tages hensyn til mulighederne for at skaffe data. F.eks. inddrager OECD-retningslinjerne – i modsætning til nationalregnskabet – værdien af varige forbrugsgoder som biler, køleskabe og musikanlæg i formueopgørelsen. Den nye familiestatistik søger at følge disse retningslinier, men da den i vidt omfang er baseret på eksisterende administrative registre, f.eks. skattevæsenets registre, må statistikkens indhold og begrebsafgrænsning også i vidt omfang afspejle de muligheder registrene giver. Derfor har det kun delvist været muligt at følge OECD’s retningslinjer.

Eurobarometer november 2015

04/01/2016 Kommentarer

To gange om året — omkring maj og november — gennemfører Europakommisionen en omfattende interviewundersøgelse om europæernes holdninger, forventninger og tilfredshed. Undersøgelserne bærer navnet Eurobarometer, og har været gennemført regelmæssigt siden 1975. En enkeltstående undersøgelse blev gennemført i september 1973.

Der er ikke tale om en officiel statistik, for der står ikke en uafhængig national eller international statistikinstitution bag undersøgelsen, og den overholder ikke EU’s adfærdskodeks for officiel statistik. F.eks. offentliggøres besvarelsesprocenten ikke. Undersøgelsens metoder har også været beskyldt for, i hvert fald til en vis grad, at være manipuleret med henblik på at skulle levere resultater, der giver indtryk af opbakning omkring yderligere europæisk integration. På den anden side indeholder undersøgelsen en så omfattende information, at den trods manglerne er vanskelig helt at ignorere.

Undersøgelsen for november 2015 er gennemført i 28 medlemslande og 5 kandidatlande. I de fleste lande er der gennemført omkring 1000 interviews. I enkelte mindre lande dog kun omkring 500. De foreløbige resultater blev offentliggjort som pdf-filer i slutningen af december.

Som eksempel fra undersøgelsen er nedenfor vist andelen i hvert af EU’s medlemslande (undtagen Cypern), der i undersøgelsen svarer meget tilfreds på spørgsmålet “I det store hele, er du så meget tilfreds, nogenlunde tilfreds, ikke særlig tilfreds eller overhovedet ikke tilfreds med din tilværelse?”

Tilfredshed med tilværelsen i EU-lande, november 2015

Kilde: Standard Eurobarometer 84, Autumn 2015 — Annexes, T1. Grafik: Veusz

Spørgmålet om generel tilfredshed med tilværelsen er et af undersøgelsens standardspørgmål, der har været stillet ved hver undersøgelse. For standardspørgsmålene kan man derfor følge en udvikling siden 1975. For lande optaget i EU efter 1975 er perioden dog afhængig af, hvornår landet blev optaget.

Udover standardspørgsmålene indholder undersøgelserne spørgsmål, der er specifikke for en enkelt eller et mindre del af undersøgelserne. F.eks. er der i de seneste undersøgelser stillet spørgsmål om holdningen til fælles migrationspolitik og til en handels- og investeringsaftale med USA.

De tidligere undersøgelser er også offentliggjort som pdf-filer, men det bedste samlede overblik over resultaterne fra alle undersøgelserne, får man ved at anvende Eurobarometers interaktive søgesystem, der i øjeblikket dækker perioden fra 1975(1973) til maj 2015. Resultaterne fra november 2015 er endnu ikke tilgængelige i der interaktive system.

Indvandrere og efterkommere i Danmark

30/11/2015 Kommentarer

Hvert år udgiver Danmarks Statistik en publikation — Indvandrere i Danmark — der samler en række statistiske oplysninger om indvandrere og deres efterkommere. Årets udgave af publikation udkom den 26. november.

Publikation vedører alle indvandrere, men størst interesse knytter sig typisk til den gruppe, der kommer fra ikke-vestlige lande. I tabellen nedenfor er vist et lille udpluk af publikationens mange sammenligninger mellem indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på den ene side og personer med dansk herkomst på den anden. Tabellen er opdelt i de fem områder, der behandles i publikationen: befolkning, familie og bolig, arbejdsmarked, uddannelse, offentlig forsørgelse og kriminalitet. I sidste kolonne er angivet fra hvilken tabel i publikationen, oplysningerne er hentet.

		Baggrund			Tabel
		Dansk	Ikke vestlig
		Dansk	Indv.	Efterk.
Befolkning
Befolkning 1/1 2015	1000 personer	5.002	290	133	1.1
Befolkning 1/1 2015	Andel	88%	5%	2%
Samlet fertilitet 2010-2014¹		1.769	1.856	…	1.6
Familie og bolig
Par med børn, to invandrere el. to danske	Gns. antal børn 2015	1,84	2,17	•	2.1
Par med børn, en dansk og en indvandrer/efterkommer		•	1,68	1,74	2.1
Enlige med børn		1,47	1,85	1,66	2.1
Andel i ejerbolig 2015		63%	26%	…	2.6
Arbejdsmarked
Beskæftigelsesindeks, 2013, aldersstandardiseret	Mænd	100	68	84	3.1
Beskæftigelsesindeks, 2013, aldersstandardiseret	Kvinder	100	56	81	3.1
Selvstændiges andel af beskæftigede, 2013		6,0%	9,4%	…	3.2
Uddannelse
Andel under uddannelse, 25-29 årige.	Mænd	41%	25%	40%	4.7
Andel under uddannelse, 25-29 årige.	Kvinder	46%	24%	48%	4.8
Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve 2010-2014	Drenge	6,5	4,6	5,1	4.11
Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve 2010-2014	Piger	7,1	5,1	5,6	4.12
Offentlig forsørgelse
16-64 årige på offentlig forsørgelse, 2014²	Andel	30%	44%	43%	5.4
Kriminalitet
Kriminalitetsindeks³, 2016 (Alle=100)	Mænd	98	122	229	6.6
Kriminalitetsindeks³, 2016 (Alle=100)	Kvinder	101	88	204	6.6

Noter: ¹Antal levendefødte børn 1000 kvinder forventes at føde i alderen 15-49 år. ²Fuldtidsmodtagere ³Standardiseret for alder og socioøkonomisk status.

Tabellen er kun ment som en smagsprøve på publikationens indhold. En egentlig analyse af forskellene kræver flere detaljer, f.eks. opdeling af indvandrere efter oprindelsesland, og inddragelse af flere variable, f.eks. alder og socioøkonomisk status. Alt det finder man i publikationen. Man finder også en række opgørelser af udviklingen over tid.

Statistikken om indvandrere har CPR-registret som grundlag. Herudfra kan man se hvilke personer, der er født i udlandet af forældre der hverken er danske statsborgere eller født i Danmark. Om personer, der opfylder disse to kriterier, anvender statistikken betegnelsen indvandrere. Personer, der er født i Danmark, men hvis forældre er indvandrere, betegnes efterkommere. Det er således ikke statsborgerskabet, der afgør om en person i denne statistik klassificeres som indvandrer eller efterkommer.

Den Europæiske Arbejdskraftundersøgelse

29/10/2015 Kommentarer

Arbejdskraftundersøgelsen er en af de ældste og største fælleseuropæiske statistikker. Undersøgelsen er stikprøvebaseret og populationen er alle personer i private husholdninger. Hovedvægten er naturligvis lag på arbejdsmarkedsvariable som arbejdstid, beskæftigelsesstatutus (beskæftiget, arbjdsløs eller uden for arbejdsmarkedet) og beskæftigelsesomfang (hel- eller deltid), med den omfatter også en række andre variable, som køn, alder, nationalitet og fødeland.

Den første undersøgelse blev gennemført i 1960, dengang EU omfattede seks medlemmer, og regelmæssige undersøgelser har været gennemført siden 1983. I EU’s statistikbank findes nu månedslige, kvartalsvise og årlige serier tilbage til 1983, dog ikke for alle lande. På detaljeret niveau findes årsserier tilbage til 1995 og kvartalsserier tilbage til 1998.

En statistik, der omfatter så mange lande og så lang en perdiode skal anvendes med en vis forsigtighed, men Eurostat har søgt at sikre en høj grad af sammenlignelighed for centrale variable som beskæftigelse og arbejdsløshed. Mere detaljeret information om arbejdskraftundersøgelserne kan findes i Statistics Explained.

I denne uge er arbejdskraftundersøgelsen blevet udvidet med en stømstatistik (flow statistics), der viser hvor mange, der fra det ene kvartal til det næste bevæger sig mellem de tre beskæftigelsesstati, beskæftigelse, arbejdsløshed og uden for arbejdsmarkedet (f.eks, under uddannelse eller pensioneret). I tabellen herunder er vist resultaterne for Danmark for strømmene fra 1. til 2. kvartal 2015.

Beskæftigelsesstatus 1. og 2. kvartal 2015, Danmark

Pct.		Status 2. kvartal 2015			I alt
Pct.		I beskæfti-gelse	Arbejds-løs	Uden for arbejds-styrken	I alt
Status 1. kvartal 2015	I beskæftigelse	94	2	4	100
	Arbejdsløs	36	45	19	100
	Uden for arbejdsstyrken	5	2	92	100

Kilde: EU’s statistikbank, lfsi_long

Som en smagsprøve på arbejdskaftundersøgelsernes muligheder har jeg figuren herunder for en række europæiske lande plottet den andel af de arbejdsløse i 1. kvartal, der stadig var arbejdsløse i 2. kvartal, op mod arbejdsløshedsprocenten i 2. kvartal. Mange flere resultater kan findes i EU’s statistikbank.

Arbejdsløshed i udvalgte europæiske lande 1. og 2. kvartal 2015

Figur Kilde: EU’s statistikbank, lfsi_long og une_rt_q

I den gode ende af grafen, med både lav arbejdsløshed og relativt få, der er arbejdsløse i begge kvartaler, ligger Danmark (DK) of Norge (NO). I den modsatte ender skiller Grækenland (EL) sig ud.

Danmarks Statistik kalder den arbejdsløshed, der opgøres i arbejdskraftundersøgelsen for AKU-ledigheden, og det er kun et af de tre arbejdsløshedsbegreber, man opererer med. De to andre kaldes nettoledighed og bruttoledighed. Ved internationale sammenligninger er AKU-ledigheden det oplagte begreb at anvende, fordi opgørelsen sker efter internationale retningslinjer, der følges af alle lande. I andre tilfælde kan det være mere fornuftigt at anvende netto- eller bruttoledigheden, afhængigt af fokus. Mere herom på Danmarks Statistiks hjemmeside.

Finanslov og budgetstatistik

19/10/2015 Kommentarer

Forhandlingerne om finansloven for 2016 er i fuld gang. Grundloven kræver, at forslag til finanslov fremsættes inden udgangen af august, og det er naturligvis også sket i år, men på det tidspunkt var en ny regering tiltrådt kort forinden. Den havde ikke haft mulighed for at udarbejde sit eget forslag, så den fremsatte et foreløbigt forslag, baseret på den afgåede regerings forarbejder. Ca. en måned senere, i slutningen af september, fremsatte den så se et revideret forslag. Finansministeriet kalder forslaget fra august et teknisk forslag og forslaget fra september et politisk forslag.

Hvert år efter fremsættelsen af finanslovsforslaget udarbejder Danmarks Statistik en budgetstatistik, hvor de samlede offentlige budgetter præsenteres i en form, der gør dem let sammenlignelige med den øvrige økonomiske statistik (i praksis nationalregnskabet). Udgangspunktet er dels finanslovsforslaget og dels det materiale, der på det tidspunkt er til rådighed om budgetterne for kommuner og regioner. Budgetstatistikken for 2016 udkom i torsdags, den 15. oktober 2015, og er offentliggjort dels i Nyt og dels i Statistikbanken.

Når finansloven er endeligt vedtaget opgør Danmarks Statistik en ny og revideret udgave af budgetstatistikken. Den udgave af budgetstatistikken, der baseres på finanslovsforslaget, kaldes septemberversioner (selv om den i år først udkom i oktober) og den udgave, der baseres på den vedtagne finanslov, kaldes martsversionen. Martsversionen for 2016-budgetterne forventer Danmarks Statistik at offentliggøre den 18. marts 2016.

Budgetter handler om planer og forventninger, så budgetstatistikken er en præsentation af planer og forventninger og ikke af en faktisk udvikling. Den faktiske udvikling beskrives i regnskabsstatistik for offentlig forvaltning og service, der i følge sagens natur først kan produceres, når regnskabsperioden er slut og regnskaberne udarbejdet. Første version af regnskabsstatistikken for 2016 kan forventes offentliggjort i juni 2017. Den seneste udgave af regnskabsstatistikken vedrører året 2014 og blev offentliggjort den 2. juni 2015.

I resten af dette indlæg vil jeg ud fra Danmarks Statistiks opgørelser præsentere nogle hovedlinjer i finanslovsforslaget for 2016, sammenlignet med den gældende finanslov for 2015 og det afsluttede regnskab for 2014.

Der er ikke i finanslovsforslaget for 2106 lagt op til nogen større egentlig ændring i de samlede indtægter eller de samlede udgifter hverken forhold til den gældende finanslov for 2015 eller regnskabet for 2014, jf. tabel 1. Indtægterne ligger ganske vist i budgetårene noget lavere end i regnskabsåret 2014, men årsagerne hertil er dels af teknisk, dels af midlertidig karakter.

Tabel 1: Det offentliges indtægter og udgifter 2014-2106

Mia. kr.	Forslag 2016	Finanslov 2015	Regnskab 2014
Samlede indtægter	970	976	1.046
Samlede udgifter	1.025	1.027	1.011
Overskud	-55	-51	35

Kilde: Danmarks Statistikbank: OFF3 og OFF3B

Den tekniske årsag vedrører beskatningen af pensionsordninger, den såkaldte PAL-skat. Størrelsen af PAL-skatten afhænger især af kursstigningerne på pensionsformuen, og de kendes først ved udgangen af året. Ved budgetteringen anvendes derfor et forsigtigt skøn. For 2014 er det derimod klart, at det blev et godt år for aktieejere, herunder pensionsopsparere, så provenuet af PAL-skatten for dette år var usædvanlig højt.

Den midlertidige årsag er den særlige ordning, der gjorde det muligt at opnå en skatterabat ved omlægning af kapitalpensionsordninger. Ordningen betød at beskatningen blev fremskyndet, hvilket viser sig i et højt skatteprovenu i 2014. I virkeligheden var der jo faktisk tale om en skattenedsættelse, men det vil først slå igennem gradvist og gennem mange år efterhånden som kapitalpensionerne udbetales. I statistikkerne vil denne virkning nok blive vanskelig at spore. Ordningen gælder også i 2105, så den vil nok også medvirke til at indtægterne for 2015 bliver højere en budgetteret, men omfanget af omlægninger i 2015 er mindre end i 2014.

I tabel 2 vises en opdeling af de samlede indtægter. Her ses det tydeligt, at det kun er for indkomst- og formueskatterne, at budgetterne for alvor afviger fra seneste regnskab. Og som vi allerede har set, er der særlige årsager til det.

Tabel 2: Det offentliges indtægter 2014-2106

Mia. kr.	Forslag 2016	Finanslov 2015	Regnskab 2014
Produktionsskatter mm	339	328	320
Indkomst- og formueskat	571	581	652
Socialsikringsbidrag	20	20	21
Renter og udbytter mm	18	24	32
Andre løbende overførsler	19	19	18
Kapitaloverførsler	2	3	3
Indtægter i alt	970	976	1.046

Kilde: Danmarks Statistikbank: OFF3, OFF26, OFF3B og OF26B

Debatten omkring finansloven står især omkring udgifterne. Som det fremgår af tabel 3 sker der ikke meget på de samlede udgifter, men lidt på fordelingen mellem udgiftstyperne. Først og fremmest er der små stigninger i de offentlige ydelser, der bl.a. omfatter folkepension og bistandshjælp, og det offentlige forbrug, der. bl.a. omfatter sundheds- og uddannelsesvæsen. Det er de poster, der vedører danskernes dagligdag. I andre løbende overførsler og investeringer er der små fald. Her er i begge tilfælde tale om bevidste prioriteringer fra regeringens sider. For de løbende overførslers vedkommende er det især faldet i ulandshjælpen, der slår igennem.

Tabel 3: Det offentliges udgifter 2014-2106

Mia. kr.	Forslag 2016	Finanslov 2015	Regnskab 2014
Subsidier	39	41	42
Renter	25	29	30
Sociale ydelser	360	355	348
Andre løbende overførsler	52	57	57
Offentligt forbrug	531	527	511
Kapiataloverførsler	6	6	7
Nettoinvesteringer	11	13	16
Udgifter i alt	1.025	1.027	1.011

Kilde: Danmarks Statistikbank: OFF3, OFF26, OFF3B og OF26B