Uddannelse og indkomst
01/09/2020
Kommentarer
I en artikel i Nyt fra Danmarks Statistik (17/7-2020) er valgt den lidt usædvanlige overskrift og indfaldsvinkel til en belysning af indkomstens afhængighed af uddannelse, at elever, der afslutter folkeskolens 9. klasse med lave karakterer, får et økonomisk forspring i forhold til elever med højere karakterer. Det økonomiske forspring består i, at eleverne med de lavere karakterer i de første år efter afslutningen af 9. klasse har højere indkomster end eleverne med højere karakterer. Det skyldes naturligvis, at eleverne med de lavere karakterer oftere går direke fra folkeskolen til erhvervsmæssig beskæftigelse — og dermed opnår en almindelig erhvervsindkomst — hvor eleverne med de højere karakterer oftere påbegynder en form for videreuddannelse, hvor indkomsten, der typisk vil komme fra uddannelsestøtte og deltidsbeskæftigelse, er lavere.
Den lavere indkomst for de, der påbegynder yderligere uddannelse, gælder kun så længe uddannelsen varer. Efter endt uddannelse har de uddannede en højre indkomst, men de har naturligvis ved starten af erhvervskarrieren et efterslæb i samlet livsindkomst i forhold til de jævnaldrene, der har været i erhverv. Men den forskel indhentes igen, og samlet er der en klar positiv sammenhæng mellem livsindkomst og uddannelseslængde. Det belyses i en anden opgørelse fra Danmarks Statitik, baseret på Registret for Akkumulerede Indkomster. I tabellen nedenfor er vist den samlede (akkumulerede) disponible indkomst for perioden 1980-2017 for personer, der har været fuldt skattepligtige i Danmark i alle periodens 38 år.
Tabel: Akkumuleret disponibel indkomst 2017 efter højeste fuldførte indkomst
| mio. kr. | Mænd | Kvinder |
| Grundskole og gymnasium | 7,4 | 5,6 |
| Erhvervsfaglig | 8,1 | 6,6 |
| Kort videregående | 9,2 | 7,6 |
| Mellemlang videregående | 10,2 | 7,9 |
| Lang videregående | 12,7 | 10,2 |
Kilde: Bo Møller (2019) Figur 2
Anm. Beløbene er aflæst fra figuren.
Indkomsterne er før akkumuleringen omregnet til prisniveauet i 2017, men der er ikke indregnet en kompensation for den udskydelse af indkomst, som uddannelse medfører. I nogle opgørelser af livsindkomst vælger man at lade udskudt indkomst indgå med lavere vægt (diskontering). En sådan fremgangsmåde vil betyde, at forskellene mellem de akkumulerede indkomster for de forskellige uddannelsesgrupper bliver mindre. Omvendt kan der argumenteres for, at der er en gevinst ved at udskyde indkomsten, hvis reallønnen er stigende over tid. Danmarks Statistiks metode afspejler implicit en forudsætning om, at de to modsatrettede effekter opvejer hinanden.
Referencer:
Danmarks Statistik: “Elever med lave karakterer får økonomisk forspring”, Nyt fra Danmaks Statistik, 17. juli 2020, nr. 280 (link)
Bo Møller: “Hvor meget tjener man i løbet af livet?”, DST Analyse 2019:20, 20/11-2019 (link)
