Danmarks Statistiks portræt af danske landmænd
27/09/2022
Kommentarer
Danmarks Statistik har i en analysepublikation givet et statistisk portræt af danske landmænd i 2020. Landbrugsstatistikkens hovedkilde er den årlige landbrugs- og gartneritælling, der leverer en generel beskrivelse af landbrugets struktur med udgangspunkt i bedrifterne, dvs de enkelte gårde. Landbrugs- og gartneritællingerne fotæller meget om bedrifternes beliggenhed, størrelse og produktion, men giver ikke megen information om de personer, der er beskæftiget i bedrifterne. Den information findes til gengæld i Danmarks Statistiks personregistre, så ved at kombinere de to kilder han man kunnet etablere et personorienteret datagrundlag for en analyse af de beskæftigede i landbruget. Normalt udgøres datagrundlaget for landbrugs- og gartneritællingen af en stikprøve, men hvert tiende år — senest i 2020 — indsamles data for alle bedrifter. Det har derfor været muligt at basere portrættet for 2020 på en totalopgørelse. I portrættet belyses både bedrifter og personer, men jeg vil i dette blogindlæg udelukkende se på persondelen.
Analysen omfatter udelukkende landmænd over 18 år, der driver landbrug for egen regning og risiko (selveje) og hvor bedriften giver beskæftigelse til mindst en person (fuldtidslandbrug). Landbrug kan også drives i selskabsform, men den type landbrug indgår ikke (landbrug drevet som interessentskaber betragtes dog som selvejede og indgår derfor). I alt var der i 2020 ca. 7.500 selvejere af fuldtidslandbrug. Ti år tidligere, i 2010, var der ca. 12.300.
Ikke mindre end 94 pct. af landmændene er mænd, men mere end 70 pct, af disse landmænd er gift, og mon ikke mange af ægtefællerne tager aktivt del i driften og også ser sig som landmænd, selvom tradition og lovgivning gør, at kun manden i statistikken registreres som sådan. Det gælder jo i hvert fald nok for en stor del af de 14 procent af landmændenes partnere, der er registreret som medarbejdende ægtefæller, men sikkert også for mange af de øvrige, der kan være registreret som lønmodtagere på familiens bedrift.
Aldersmæssigt adskiller landmændene sig fra den øvrige arbejdsstyrke ved en højere gennemsnitsalder, og gennemsnitsalderen er stigende. I 1920 var den 53,6 år mode 49,2 år i 2010. Omkring 75 pct. af landmændene har en erhvervfaglig uddannelse. For arbejdsstyrken som helhed gælder det 30 pct. En del af årsagen til den høje andel kan være, at der indtil 2010 krævedes en landbrugsuddannelse for at kunne erhverve landbrugsjord.
I analysepublikationen kan man finde mange flere detaljer i portrættet, også om andre aspekter som indkomst, pensionsforhold og landmandsbørns erhvervsvalg.
Referenser:
Danmarks Statistik: “Landbrugs- og gartneritællingen”, Dokumentation (link 24/9-2922)
Henrik Bolding Pedersen, Line Merling Arendt, Charlotte Filt Slothuus og Fenja Søndergaard Møller: “Portræt af danske landmænd”, DSTAnalyse 2022:9, Danmarks Statistik 6/9-2022 (link 24/9-2022)
