Boligpriser før, under og efter covid-19 krisen

25/01/2022          Taleboble Kommentarer

Set på verdensplan har huspriserne været støt stigende siden 2013 (IMF Global Housing Watch) , og covid-19 krisen har ikke afbrudt denne tendens. Udviklingen afspejler sig også i EU og i Danmark, jf. figuren nedenfor.

Figur: Prisindeks for ejerboliger (inflationskorrigeret) 2014 – 2021

Kilde: Eurostats statistikbank prc_hpi_ooq og prc_hicp_midx

I perioder med prisstigninger på boliger rejser to store spørgsmål sig: hvor længe kan de fortsætte og hvad bliver følgerne når tendensen vender og prisstigningerne bliver svagere eller ligefrem vendes til prisfald. Svaret på begge spørgsmål afhænger af de bagvedliggende årsager til prisstigningerne. Hvis boligkøberne har handlet ud fra en uholdbar optimisme, f,eks, båret af midlertidig lav inflation og midtertidig lav rente, så kan vendingen bringe mange boligejere i økonomiske vanskeligheder. Ligger der derimod mere solide ændringer i de grundlæggende økonomiske vilkår bag, så er der ikke nødvendigvis grund til bekymring. The Economist (et britisk tidsskrift) har opregnet tre mulige årsager til, at de stigende boligpriser kan være økonomisk velfunderede:

  1. Boligkøberne er økonomisk velfunderede
  2. Efterspørslen efter boliger er stigende
  3. Udbuddet af boliger er faldende

I modsætning til hvad der har været tilfældet ved tidligere boligbobler,  — i hvert fald i USA, som er hovedfokus for The Economists overvejelser — så er det denne gang  i høj grad husholdninger med gode jobs og høj kreditværdighed, der dominerer som huskøbere. Noget tilsvarende kan være tilfældet i Europa, bl.a fordi fordi bankerne har skærpet vilkårene for at opnå realkreditlån. I Danmark er Nationalbanken stort set enig i, at husholdningerne som helhed er tilstrækkeligt økonomisk robuste til uden støre problemer at kunne imødegå en renteforhøjelse. Husholdninger, der har optaget store lån med variabel rente og afdragsfrihed, vil kunne komme i vanskeligheder, men udviklingen er i de senere år gået i retning af at der optages færre af den type lån. Husholdningerne har derfor øget deres modstandsdygtighed over for renteændringer.

Hypotetsen om den stigende efterspørgsel begrunder The Economist bla. med ændrede præferencer i forbindelse med Covid-19 pandemien. Det er blevet mere udbredt at arbejde hjemme en eller flere dage om ugen, og det skaber et behov for plads til hjemmekontorer. Danmarks Statistik har opgjort, at 17 pct.af de beskæftigede arbejde hjemme i 2020 — en fordobling i forhold til året før. Omfanget af hjemmearbejde vil nok falde igen, når pandemien er overstået, men der kan meget vel være skabt nye præferencer for mere hjemmearbejde, således at en del af stigningen kan være varig.

Det faldende udbud afspejler sig ifølge The Economist i at boligbyggeriet i den rige verden, korrigeret for befolkningsudviklingen, var faldende allerede før Covid-19 pandemien, og at krisen har mange steder forårsagede yderligere fald i byggeaktiviteten. Det ser dog ikke umiddelbart ud til at være gældende for Danmark, hvor boligarealet pr capita har været voksende i de senere år, jf. tabellen nedenfor

Tabel: Boligareal pr capita 2011-2020

År Folketal Boligareal
I alt pr capita
1000 mio m2 m2
2011 5.561 296 53,3
2012 5.581 298 53,4
2013 5.603 300 53,6
2014 5.627 302 53,7
2015 5.660 304 53,7
2016 5.707 306 53,6
2017 5.749 308 53,6
2018 5.781 311 53,8
2019 5.806 314 54,1
2020 5.823 318 54,6

Kilde: Danmarks Statistikbank: BEF5 og BYGB34

Referencer:
The Economist: “How long can the global housing boom last?”, 4/1-2022
International Monetary Fond: “Global Housing Watch”, (link, 18/1-2022)
Danmarks Nationalbank: “Begrænset rentefølsomhed blandt boligejerne”, Nyt nr. 3, 2/11-2021 (link, 22/1-2022)
Danmarks Statistik: “Hjemmearbejdet fordoblet i 2020”, Nyt 2021 nr 53, 16/2-2021 (link, 23/1-20)

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Besøg Offstat's hovedside