Udfordringer til statistikken – The Bean Review

03/06/2016          Taleboble Kommentarer

Charles Bean — professor i økonomi ved London School of Economics — har udarbejdet en ganske omfattende rapport om den britiske økonomiske statistik, hvor statistikkens nuværende tilstand og fremtidige muligheder vurderes. Rapporten, der udkom i marts 2016, er bestilt af regeringen, navnlig foranlediget af en erkendelse af at den seneste økonomiske udvikling, herunder digitaliseringen, har gjort måling af produktivitet stadig vanskeligere.

Et gennemgående træk i rapporten er nødvendigheden af statistik af høj kvalitet, og af at brugerne har tillid til at statistikproducenterne lever op til kvalitetskravene. Hovedkonklusionen er, at det nationale britiske statistikinstitut — Office for National Statistics, ONS — både leverer statistik af høj kvalitet og nyder udbredt tillid blandt brugerne. Men Bean er også af den opfattelse, at der er områder, hvor den britiske økonomiske statistik ikke lever op til internationale standarder.

Rapporten opregner syv udfordringer, som kan begrænse statistikens kvalitet:

  1. Stigende problemer med opgørelsen af bruttonationalproduktet
  2. Behov for en bedre statistisk dækning af produktionen af tjenesteydelser
  3. Bedre forståelse af finansielle sammenhænge
  4. Udarbejdelse af regional statistik
  5. Registrering af aktiviteten på et dynamisk arbejdsmarked
  6. Måling af fysisk kapital (kapitalapparatet)
  7. Bedre data for ejendomsmarkedet

To vigtige faktorer bag udfordringerne er tjenesteydelsernes stærkt stigende andel af produktionen, på bekostning af den traditionelle vareproduktion, og digitaliseringen af økonomien. Et centralt emne i rapporten er derfor, hvordan den statistiske belysning af produktionen af tjenesteydelser, herunder digitale tjenester, kan forbedres.

Sammenfattende opstiller Beans 24 konkrete handlingsforslag grupperet under tre overskrifter: måling af økonomien, statistikkontorets formåen og effektivitet og styringen af statistikken. Blandt forslagene kan nævnes: iværksættelse af et arbejdsprogram til vurdering af måleproblemer i tilknytning til den digitale økonomi (anbefaling 3),  offentliggørelser skal indeholde klare og tydelige kommentarer til kvaliteten (anbefaling 7),  fjerne juridiske hindringer for statistisk anvendelse af administrative data (anbefaling 10) og bedre sikring af statistikkens uafhængighed (anbefaling 19).

Værdien af husholdningernes forbrug af internettjenester

29/11/2022          Taleboble Kommentarer

Den økonomiske statistiks bedst kendte og oftest anvendte begreb — bruttonationalproduktet eller BNP — bliver mere og mere vanskeligt både at opgøre og at fortolke, jvf f.eks Bean rapporten (se tidl.indlæg). BNP er et mål for den samlede værditilvækst, der skabes i produktionen, og reglerne for hvordan denne produktion afgrænses og opgøres er fastlagt i FN’s internationale retningslinjer for nationalregnskaber — System of National Accounts eller SNA. Varer og tjenester, der sælges (og købes) eller som produceres af det offentlige og gratis eller til reduceret pris stilles til rådighed for befolkningen (f.eks politi, uddannelse og gadebelysning) udgør de centrale dele af produktionen. Lidt mere kompliceret er behandlingen af varer og tjenester, som husholdningerne fremstiller internt og selv forbruger. Her opstiller opstiller SNA en række regler for hvad der skal indgå, og hvad der ikke skal. Bl.a. udelades husholdningernes produktion af en række tjenesteydelser til eget brug, f.eks. madlavning, rengøring og børnepasning. Disse udeladelser betyder, at både husholdningernes produktion og forbrug undervurderes. 

Fremkomsten af gratis digitale tjenester som Facebook og Twitter har sat fokus på endnu en kilde til undervurdering af husholdningernes forbrug. De gratis digitale tjenesters popularitet efterlader ingen tvivl om de spiller en stor rolle for forbrugernes velfærd, men da der ikke sker en direkte betaling, sker der heller ingen registrering i nationalregnskabets opgørelse af forbruget. OECD’s chefstatistiker — Paul Schreyer — har i en artikel søgt at belyse værdien af de gratis digitale tjenester i relation til nationalregnskabet forbrugsopgørelse. Han anvender USA som reference, men hovedresultaterne er uden tvivl anvendelige for ethvert højt digitaliseret samfund.

Hvis værdien af den underholdning, de digitale tjenester giver husholdningerne, skal indgå i forbruget, sådan som det defineres i nationalregnskabet, skal værdien først indregnes i produktionen. Første spørgsmål er derfor, hvem der står for denne produktion. Schreyers bud er, at det gør husholdningerne selv. Værdiskabelsen ved produktionen (nationalproduktet) sker i nationalregnskabet ved at producenten kombinerer arbejdskraft og kapital i en produktionsproces. I dette tilfælde leveres kapitalen af de digitale tjenester og arbejdskraften af husholdningerne selv i kraft af den tid de bruger på medierne. Da en beregning af værdien af det samlede forbrug af digitale tjenester vil være ret omfattende, vælger Schreyer at koncentrere sig om en enkelt tjeneste, nemlig Facebook. Uheldigvis er stort set ingen af de data der kræves for denne beregning direkte tilgængelige, så den må i høj grad baseres på forenklinger og skøn.

Med alle forbehold når Schreyer frem til det resultat, at USA’s nationalprodukt (BNP) i perioden 2004-2017 ville være vokset mellem 0,04 og 0,2 procentpoint mere, hvis værdien af husholdningernes forbrug af Facebook-tjenester var inkluderet.. Det lyder måske ikke af meget, men dels er der tale om årlig vækst, der akkumuleres gennem tiden, og dels vedrører beregningen kun Facebook. Inddrages andre tjenester vil effekten naturligvis blive større. Schreyers vigtigste pointe er, at forbruget af digitale tjenester har en væsentlig betydning for husholdningernes velfærd, men at denne værdi ikke afspejles i det nationalregnskabsmæssigt opgjorte forbrug.

Om reglerne for beregning af nationalregnskabets produktion og forbrug skal ændres, så det kommer til at omfatte et beregnet forbrug af digitale tjenester tager Schreyer ikke direkte stilling til. Tværtimod påpeger han, at der er andre former for ikke-indregnet forbrug, f.eks. rengørings- og børnepasningstjenester, der med lige så stor ret kunne indregnes

Referencer

Paul Schreyer: “Accounting for free digital services and household production – an application to Facebook (Meta)”, Eurona juni 2022 s.7-23 (link 26/11-2022)

Data Science Campus

21/05/2019          Taleboble Kommentarer

I marts 2017 oprettede det britiske nationale statistikinstitut, Office for National Statistics (tidl. indlæg) en særlig enhed for forskning og uddannelse under navnet Data Science Campus (DSC). Enheden fik hjemsted i Newport i Wales, hvor Office for National Statistics har et af sine kontorer. Oprettelsen var et af resultaterne af anbefalingerne i den såkaldte Bean-rapport fra 2016 (tidl. indlæg), hvor professor Charles Bean leverede en samlet vurdering af den britiske økonomiske statistik og en række anbefalinger til forbedringer. I anledning af DSC’s toårsdag i marts 2019, blev en status for udviklingen i de første to år offentliggjort. 

På udannelsessiden tilbyder DSC et omfattende program for videreuddannelse af offentligt ansatte, rækkende fra to-timers workshops til en 2-4 årig kandidatuddannelse som datanalytiker med særlig fokus på behovene i den offentlige administration, herunder den officielle statistik. Der tilbydes også overbygningsuddannelser for kandidater (post-graduate). 

På udviklingssiden har DSC en række projekter kørende bl.a. om statistisk anvendelse af betalingsdata,  risiko for ensomhed, og bedre forståelse af hvad der kendetegner virksomheder med høj vækst. Blandt de afsluttede projekter kan nævnes dannelse af syntetiske data og forbedring af søgefunktionen på Office for National Statistics’ hjemmeside. DSC tilstræber en høj grad af åbenhed i sit arbejde og stiller det programmel, der udvikles, til rådighed for andre gennem GitHub.

Referencer:
Data Science Campus: Hjemmeside, (link)
Data Science Campus: “Our First Two Years”, (link)
Data Science Campus: github side (link)

 

Syv cheføkonomer rejser tvivl om BNP’s egnethed til måling af den økonomiske vækst

24/04/2018          Taleboble Kommentarer

Traditionelt har udviklingen i bruttonationalproduktet (BNP) været målestokken for vurderingen af et lands økonomiske vækst.  BNP-væksten er stadig det centrale og alment anerkendte vækstmål, men stigende problemer omkring den statistiske opgørelse af BNP (se indlæg fra 3/6-2016, 14/6-2016 og 4/4-2017) har i de senere år givet anledning til overvejelser omkring den fortsatte brugbarhed. Ikke mange kan forestille sig, at BNP helt opgives som vækstmål inden for en nær fremtid, med flere advarer om, at det må anvendes med større forsigtighed og eventuelt suppleres med andre vækstmål.

I den førløbne uge har syv danske cheføkonomer i Berlingske Tidende givet udtryk for bekymring omkring BNP-målets evne til beskrive den økonomiske vækst med tilstrækkelig præcision. Usikkerheden gør de offentliggjorte vækstrater vanskelige at fortolke. Det første skøn over BNP-væksten — BNP-indikatoren —  offentliggøres allerede 45 dage efter kvartalets udløb. Efterhånden som der bliver mere information til rådighed revideres skønnet,  første gang 60 dage efter kvartalets udløb. Men revisionerne er efterhånden blevet så store, at tilliden til pålideligheden af de første skøn er ved at gå tabt.

Kritikerne er helt på det rene med, at problemerne skyldes ændringer i den måde den nationale økonomi fungerer på, og ikke uden videre kan lægges producenten — dvs. Danmarks Statistik — til last. Nogle af dem påpeger dog, at revisionerne næsten altid er i positiv retning, hvilket tyder på en systematisk undervurdering af BNP i de første opgørelser. Der rejses også kritik af, at Danmarks Statistik ikke i tilstrækkelig grad har advaret brugerne om problemerne.

Der kan naturligvis være delte meninger om, hvornår der er advaret tilstrækkeligt, men Danmarks Statistik har faktisk peget på problemerne i en klumme (15/3-2017) fra rigsstatistikeren (se tidl. indlæg). I klummen konkluderes, at BNP-opgørelserne fremover bliver vanskeligere at fortolke, og at der må udvikles nye mål til supplering af BNP-opgørelsen.

Referencer:
Berlingske Tidende: Økonomer: Det er galt med landets store regnemaskine, 18/4-2018, 2. sektion: Business s.10
Danmarks Statistik: Statistikdokumentation for kvartalsvist nationalregnskab (link)
Danmarks Statistik: Dokumentation af BNP-indikator (link)

Problemer med tolkningen af BNP

04/04/2017          Taleboble Kommentarer

Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov har i sin klumme på Danmarks Statistiks hjemmeside peget på nogle problemer omkring tolkningen at BNP (Virksomhedenes globalisering udfordrer tolkningen af BNP) . Han gør det klart, at det fremover kan blive sværere at fortolke BNP-tal. Der er mange årsager til, at BNP-begrebet er under pres (se evt. mine indlæg fra  og 3/6 og 14/6 2016), men i klummen koncentrerer rigsstatistikeren sig om de problemer, der skyldes internationaliseringen af virksomhederne.

Multinationale selskaber spiller en stor rolle i Irlands økonomi, så det er ikke overraskende at problemerne har været særligt tydelige her. De irske problemer fylder en del i klummen, men dens egentlige baggrund er, at Danmarks Statistik i november 2016 også måtte ændre skønnene for BNP-væksten i opadgående retning (Bag Tallene, 21. januar 2017) . Korrektionerne var ikke nær så dramatiske som de irske, med førte dog til en ret ophedet debat, hvor den hypotese blev luftet, at hvis korrektionerne var sket før folketingsvalget, så havde regeringen Thorning-Schmidt regeringen måske kunnet fortsætte (se f.eks. Ekstrabladet 21/1 2017).

Konklusionen i klummen er, at vi lejlighedsvis vil komme til at se tal for BNP, som kan være svært fortolkelige, men at Danmarks Statistik (og andre nationale statistikbureauer) vil finde måder at håndtere problemet, således at det stadig vil være muligt, at følge økonomien. Et vigtigt element her er anvendelse af andre økonomiske indikatorer, til supplering af BNP.

Bruttonationalproduktets historie (BNP)

14/06/2016          Taleboble Kommnentarer (2)

Bean rapporten (se indlæg fra 3/6) rejste en række problemer omkring begreberne og metoderne i den officielle statistik. En væsentlig del af problemerne vedrører bruttonationalproduktet (BNP) — et af de bedst kendte og mest anvendte  begreber fra statistikken. Men skønt begrebet er godt kendt, er det ikke særligt godt forstået. Der er gode grunde både til begrebets udbredte anvendelse og til manglen på dybere forståelse af dets betydning, og disse grunde belyses i en velskrevet og veloplagt bog,  GDP — A Brief but Affectionate History, hvor Diane Coyle giver et godt overblik over begrebets formål, betydning og historie.

BNP’s formål er at belyse den samlede økonomiske værdiskabelse, eller værditilvækst, i en nation. Uheldigvis er det ikke indlysende, hvad der skal forstås ved værdiskabelse, så hvad BNP skal omfatte, og hvordan det skal opgøres, er fastlagt ved beslutninger, truffet efter omfattende internationale diskussioner mellem økonomiske eksperter. Da diskussionerne langtfra altid har ført frem til fuld enighed, er resultatet blevet en række kompromisser og vedtagelser, der efterlader rigelig plads til fortsat diskussion. BNP er med andre ord et temmelig abstrakt begreb, der ikke direkte afspejler noget, der umiddelbart kan observeres i virkeligheden.

FN, OECD, Verdensbanken, Den internationale Valutafond og EU har været hovedaktører i fastlæggelsen af et sæt internationale retningslinier for opgørelsen af BNP og andre nationalregnskabsstørrelser, og har udgivet retningslinierne i en omfattende publikation,  System of National Accounts 2008 (SNA).  Generelt er SNA kun vejledende, selv om den i vidt omfang følges af mange nationer, men for EU-landene er det en forpligtelse at følge den. Forpligtelsen er  fastlagt i en forordning — Det Europæiske Nationalregnskabs System (ENS, eller ESA på engelsk) —  der kan ses som en præcisering af SNA. (Dansk udgave her)

BNP opgøres i monetære enheder f.eks kroner, euro eller dollars. Men at anvende monetære enheder som målestok giver problemer ved  sammenligninger over tid, f.eks. når den økonomiske vækst skal måles. Værdien af en monetær enhed er nemlig ikke konstant. På grund af inflation vil kronen og andre monetære enheder typisk tabe værdi som tiden går. En stigning i BNP målt i løbende priser fra et år til et andet afspejler derfor helt eller delvist ændringer i priserne på de varer og tjenester, der indgår i opgørelsen. Der er derfor brug for opgørelser, der er renset for prisændringer, de såkaldte volumenopgørelser. Volumenopgørelser kommer man frem til ved at korrigere udviklingen i løbende priser med udviklingen i et prisindeks. Opgørelsen af prisindeks er dog ikke helt uproblematisk, og uheldigvis har den økonomiske udvikling  gjort opgørelsen endnu vanskeligere.

En af de største udfordringer ved opgørelsen af volumen er, og har altid været, tjenesteydelser. Man kan ikke opgøre en advokats eller en skolelærers produktion i stk. eller kg, som man kan for materielle produkter som biler eller søm. Ganske vist er det også en udfordring at afgøre, hvor stor del af en prisændring på f.eks. en ny model af en bil, der er udtryk for at den nye model er bedre — med statistikkens udtryk har højere kvalitet — end den gamle og hvor stor en del der skyldes en generel prisændring på en bil af samme kvalitet som den gamle, udgåede model. Kun den sidstnævnte generelle del skal indgå i prisindekset. Denne type problemer har især voldt kvaler i forbindelse med computere, hvor de nye modeller ofte blev solgt til samme eller lavere pris end de gamle, selvom kvaliteten var højere.

Men tjenesteydelser volder endnu større problemer, og det er særligt uheldigt fordi tjenesteydelser udgør en stadig større del af værditilvæksten, og forlængst har fortrængt varerne som den dominerende komponent i BNP. Et helt specielt problem udgøres af de internettjenester, som stilles gratis til rådighed for for brugerne f.eks. Google og YouTube. Tendensen går ifølge Coyle i retning af, at prisstigninger overvurderes (og prisfald undervurderes) hvilket igen fører til at volumenopgørelserne af BNP undervurderer den forøgelse i værditilvæksten, der reelt har fundet sted.

En anden af Coyles hovedpointer er, at variation i udbuddet af goder er en del af den samlede kvalitet af produktionen. Forbrugeren er langt bedre stillet, hvis han har  flere varianter at vælge imellem, hvad enten det gælder biler, tøj, tandpasta eller hospitalsbehandlinger. Men den forøgelse af variationen i udbuddet af produkter, som forbrugerne længe har oplevet, ignoreres fuldstændigt i opgørelsen af BNP. Der findes heller ikke andre steder i den økonomiske statistik en opgørelse af antallet af varianter indenfor de forskellige produktgrupper.

Selvom Dianna Coyle opregner mange problemer omkring BNP, så mener hun ikke at begrebet kan undværes eller erstattes med noget bedre. I hvert fald ikke lige i øjeblikket. Men det kan ændre sig. Hun lægger op til, at der skal arbejdes både med at modernisere dataindsamlingen, så kvaliteten af BNP-opgørelserne forbedres, og med at udvikle nye mål, for de aspekter, som ikke belyses særligt godt af BNP, f.eks. bæredygtighed og velfærd. På kort sigt skal de nye mål supplere de traditionelle BNP-opgørelser, men på længere sigt er det muligt, at der kan udvikles et mål, som kan erstatte BNP-opgørelsen.