Globalisering og nationalregnskab
20/04/2021
Kommentarer
Bruttonationalproduktet (BNP) er klart det bedst kendte og mest anvendte af den økonomiske statistiks begreber. Det er et udtryk for den værditilvækst, der skabes i et land gennem produktionen, og opgøres som forskellen mellem værdien af den samlede produktion af varer og tjenester (produktionsværdien) og værdien af de varer og tjenester, der anvendes i produktionen (forbrug i produktionen, eller på engelsk: input).
Da begrebet for alvor blev introduceret i den officielle statistik efter anden verdenskrig afspejlede det danske BNP næsten udelukkende økonomisk aktivitet på dansk territorium. Det har ændret sig i de senere år, hvor en stigende del af den aktivitet, der afspejles i BNP, sker på udenlandsk territorium. At en del af det danske BNP skabes i udlandet skyldes, at der i opgørelsen af BNP — og nationalregnskabet i øvrigt — ikke tages udgangspunkt i territoriet, men i ejerskabet til produkterne. F.eks. kan en dansk virksomhed købe varer i udlandet og videresælge dem i udlandet, uden at varerne på noget tidspunkt kommer til Danmark. Det kaldes i statistikken merchanting. En dansk virksomhed kan også sende varer til videreforarbejdning på en udenlandsk fabrik, hvor varerne enten leveres fra Danmark eller købes i udlandet, og derefter sælge de forarbejdede varer enten i Danmark eller udlandet. Det kaldes i statistikken processing. Værditilvæksten ved både merchanting og processing indgår i det danske nationalprodukt, selv om aktiviteterne foregår i udlandet, da de involverede varer er ejet af virksomheder med hjemsted i Danmark.
Omfanget af merchanting og processing opgøres ikke særskilt i nationalregnskabet, men Danmarks Statistik har i en Analyse (Thomsen og Knudsen, 2021) redegjort for, hvordan de to størrelser kan belyses ved inddragelse af udenrighandels- og betalingsbalancestatistikken. Ved denne metode kan merchantings og processings bidrag til produktionsværdien opgøres, men ikke bidraget til BNP, da den andel af forbrug i produktionen, der skal henføres til merchanting og processing kun kan opgøres delvist. Thomsen og Knudsen belyser i deres analyse også dette delvise bidrag, men i dette blogindlæg vil kun produktionsværdien blive omtalt
Figur: Andelen af processing og merchanting i samlet produktionsværdi og i produktionsværdien for brancherne engroshandel og industri
Kilde: Danmarks Statistikbank/NABP10, NABP69, NAHL2 og BBUHV, Grafik: Veusz
Som det fremgår af figuren ovenfor, er merchanting og processing i alt vokset fra at udgøre ½ pct. af den samlede produktionsværdi i 2005 til at udgøre 2,9 pct. i 2020. Det er mere end en femdobling af andelen, selv om der er tale om beskedne andele, når man betragter den samlede økonomi. Fokuserer man på de hovedbrancher, aktiviteterne henføres til — industri for processings vedkommende og engroshandel for merchantings vedkommende — bliver det tydeligere, hvor markant udviklingen har været, jf. figuren. For industriens vedkommende er andelen tidoblet. For engroshandelen er andelen er “kun” tredoblet men udgør nu 18 pct. For engroshandelen har andelen vist en jævnt stigende udvikling siden 2004, men for industrien steg andelen kun frem til 2016, hvor andelen var 9,3 pct. Fra 2017 har andelen ligget stabilt på lidt under 8 pct.
Referencer:
Annette Thomsen og Dan Knudsen: “Hvordan indgår dansk produktion af varer i udlandet i nationalregnskabet?”, Danmarks Statistik Analyse 2021:05, 25. marts 2021 (link)
