Færdselsuheld og mørketal

20/09/2016          Taleboble Kommentarer

Danmarks Statistiks opgørelse af færdselsuheld  belyser dels uheldene med oplysninger om bl. a. tidspunkt,  hastighed og om spiritus var involveret, og dels de ved uheldene dræbte og tilskadekomne personer med oplysninger om bl.a. køn, alder og alvorsgrad (dræbt, lettere eller alvorligt tilskadekommet). Statistikkens grundlag er Vejdirektoratets informationssystem, der igen er baseret på politiets registrering af ulykkerne. Danmarks Statistiks opgørelse omfatter kun trafikuheld med personskade, men Vejdirektoratet offentliggør selv opgørelser, der også omfatter uheld med udelukkende materiel skade.

Kun uheld med personskader, der kræver lægebehandling eller medfører  hospitalsindlæggelse  indgår i opgørelsen. Desuden kræves det, at mindst en af de involverede i uheldet er kørende. Eneuheld for fodgængere indgår ikke.

Som et supplement til den detaljerede statistik opgør Danmarks Statistik antallet af dræbte og tilskadekomne, der ikke indgår i politiets materiale, men som er  indberettet fra skadestuer og hospitaler. Hospitalernes og skadestuernes indberetninger er langt mindre detaljerede end politiets, og kan derfor ikke indgå i den egentlige opgørelse. Som det fremgår af tabellen nedenfor, så udgør de manglende dræbte og tilskadekomne i politiets indberetninger — også kaldet mørketallet — omkring 90 pct. af de samlede indberetninger. Det virkelige mørkeltal er højere, da ikke alle personskader kommer til skadestuers og hospitalers kendskab, f.eks. fordi de udelukkende behandles af en praktiserende læge.

Registrerede færdselsuheld med personskade i Danmark 2001-2015

 1000 uheld/personer Indberetter 2001  2005  2011  2015 
Dræbte og tilskadekomne Politiet  8,9  6,8 4,2  3,3
Skadestuer og hospitaler 39,2  38,8  37,1  31,7
Indberettet i alt  48,1  45,7  41,3  35,0
Uheld med personskade Politiet 6,9  5,4 3,5  2,9

Kilde: Statistikbanken: UHELD3, UHELD8 og MOERKE

Den andel af de dræbte og tilskadekomne, der indberettes af  politiet faldet fra 19 pct. i 2001 til 9 pct. i 2015. Det betyder, at grundlaget for den detaljerede statistik, og dermed  for beslutninger omkring forbedring af trafiksikkerheden, er blevet stærkt forringet. På den baggrund har en række trafikforskere på Aalborg Universitet iværksat et projekt til belysning af mørketallet.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Besøg Offstat's hovedside