Ressourcefodaftrykket
17/12/2019
Kommentarer
Krav om bæredygtig produktion sætter grænser for, hvor meget der kan trækkes på naturressourcer som biomasse, mineraler og fossil energi. Der er derfor behov for pålidelige og helst også overskuelige opgørelser både over trækket på og mængden af tilgængelige ressourcer. De grundlæggende data indgår i de enkelte landes materialestrømsopgørelser, der er satellitsystemer til nationalregnskabet. Disse opgørelser viser landets umiddelbare anvendelse af naturressourcer, opgjort som den samlede udvinding plus import minus eksport. Men en sådan opgørelse viser ikke landets træk på verdens samlede naturressourcer. Det skyldes, at opgjort på denne måde, vil der i et lands træk på egne naturressoucer indgå ressourcer anvendt til produktion af færdigvarer, der eksporteres. Den andel af ressourcerne skal i stedet indgå i det importerende lands ressourcetræk. Omvendt vil der til produktionen af landets import af af færdigvarer være trukket på ressourcer, der efter den umiddelbare opgørelse indgår i andre landes ressourcetræk. En opgørelse, der er korrigeret for denne indirekte import og eksport, kaldes et ressourcefodaftryk.
Ressourcefodaftrykket opgøres med udgangspunkt i vægten af de faktisk indvundne, importerede og eksporterede mængder af naturressourcer med et beregnet tillæg for den indirekte import og et beregnet fradrag for den indirekte eksport. Eurostat offentliggør beregninger af ressourcefodaftryk for EU som helhed og for enkelte af medlemslandene. Danmark er ikke blandt landene i EU-opgørelsen, men i en ny publikation fra Danmarks Statistik, er det danske ressourcefodaftryk for første gang opgjort officielt. En oversigt over resultater — både fra EU’s opgørelse og fra Danmarks Statistik — er vist i tabellen nedenfor.
| Tons pr capita | År | Indenlandsk ressource-indvinding (1) |
Direkte og indirekte ressorce-import (2) |
Direkte og indirekte ressouce-eksport (3) |
Ressource-fodaftryk (1) + (2) – (3) |
| EU (28 lande) | 2016 | 11,1 | 7,5 | 4,9 | 13,7 |
| Tyskland | 2014 | 13,6 | 19,0 | 16,5 | 16,1 |
| Frankrig | 2016 | 8,7 | 12,2 | 8,2 | 12,7 |
| Litauen | 2016 | 15,4 | 17,1 | 14,7 | 17,8 |
| Malta | 2016 | 4,0 | 20,1 | 13,8 | 10,3 |
| Nederlandene | 2016 | 6,8 | 31,4 | 28,6 | 9,6 |
| Østrig | 2014 | 15,4 | 29,3 | 20,2 | 24,5 |
| Portugal | 2016 | 12,8 | 10,9 | 8,4 | 15,4 |
| Danmark | 2016 | 19,6 | 26,9 | 24,6 | 21,8 |
Kilder: Eurostats Statistikbank env_ac_rme og Iliev(2019)
Desværre er disse beregninger ikke så enkle at gennemføre, og må baseres på en række skøn og forudsætninger. Det betyder, at der er en stor usikkerhed i resultaterne. Som det udtrykkes i EU’s dokumentation, så er yderligere harmonisering nødvendig, for at nå frem til god sammenlignelighed af estimaterne på tværs af landene. Det afspejler sig i tabellen i overraskende store forskelle mellem EU-landenes fodaftryk, men indtil opgørelsene er blevet bedre harmoniseret må vi nok antage, at forskellene mere hænger sammen med forskelle i metoder end med forskelle i faktisk ressourcebelastning.
Referencer
Bogomil Emilov Iliev: “Hvordan påvirker vores forbrug verdens naturressourcer?”, Danmarks Statistik Analyse, Nr. 2019:21, 21/11-2019 (link)
Danmarks Statistik: “Statistikdokumentation for
Materialestrømsregnskab 2017″ (link)
Eurostat: “Material flow accounts in raw material equivalents – modelling estimates (env_ac_rme)”, Reference Metadata (link)
Eurostat: “Material flow accounts (env_ac_mfa)“, Reference Metadata (link)
