Skatter og afgifter i indeksene for forbrugerpriser
16/01/2018
Kommentarer
Inflation måles sædvanligvis som udviklingen i forbrugerpriserne og belyses ved forskellige former for forbrugerprisindeks. Ved forbrugerpriser forstås i den sammenhæng de priser, som forbrugerne faktisk betaler, dvs. inklusiv moms og andre afgifter og eksklusiv eventuelle tilskud (subsidier). Den måde at opgøre inflation på er helt i overensstemmelse med internationale statistiske retningslinier.
Men selvfølgelig gør det en forskel, om det man betaler for varerne er en betaling til sælger og producent eller om det er en skat, som jo i princippet er en betaling til fællesskabet. Uden disse skatter på de købte produkter ville andre skatter være højere eller de offentlige ydelser lavere. Alt andet lige, skal jeg som økonom forsigtigt tilføje. For at belyse denne forskel opgør Danmarks Statistik et indeks for forbrugerpriser, der er korrigeret for afgifter og subsidier. Dette indeks betegnes nettoprisindekset.
Forbrugerprisndeks og nettoprisindeks, stigning i forhold til foregående måned, 2016-2017
Kilde: www.Statistikbanken.dk tabel PRIS111 og PRIS114
Ser man på indeksene for det samlede forbrug (den øverste af graferne ovenfor) fremgår det, at det gør en forskel om prisændringerne opgøres med eller uden afgifter, men at forskellene er ret små, så længe der kun sker afgiftsændringer for enkelte produkttyper. En ændring i en generel afgift som momsen ville vise sig tydeligere. Mere markante forskelle ser men, hvis man sammenligener indeksene for et højtbeskattet produkt, i en periode hvor afgifterne på produktet ændres. Det er illustreret i den nederste af figurerne hvor prisudviklingen for nye biler er vist. Her ses det tydeligt, hvordan nedsættelserne af registreringsafgiften har en tydelig virkning på forbrugerprisindeksene for januar og oktober 2017, hvorimod nettoprisindeksets udsving er betydeligt mindre.
Nettoprisindekset kan ikke tolkes som et udtryk for, hvordan forbrugerpriserne ville have udviklet sig, hvis der ikke havde været afgifter på produkterne. Det skyldes, at man ikke kan regne med, at en afgiftændring slår fuldt igennem på de priser forbrugerne betaler. Økonomisk teori vil forudsige, at den prisstigning, der følger af en afgiftforhøjelse på et produkt, vil nedsætte forbrugernes efterspørgsel efter produktet. Producenterne og forhandlerne vil sandsynligvis søge at modvirke faldet i efterspørgslen ved at sætte deres avance ned, således at prisstigningen for forbrugerne bliver mindre end afgiftsforhøjelsen. I praksis betyder det, at byrden af afgiftsforhøjelsen — incidensen i økonomsprog — fordeles mellem producent/forhandler og forbruger, selv om størstedelen af byrden nok falder på forbrugeren. Ved afgiftsnedsættelser forventer den økonomske teori tilsvarende en fordeling af gevinsten.
Referencer:
Danmarks Statistik: Dokumentation af forbrugerprisindeks (link)
Danmarks Statistik: Dokumentation af nettoprisindeks (link)
