Klimastatistik
13/12/2022
Kommentarer
Klimastatistik er ikke et af Danmarks Statistiks eller andre officielle statistikinstitutters kerneområder, hvis man ved klimaststistik forstår data om fænomener, der direkte beskriver klimaet. Danmarks Statistik har ganske vist på deres hjemmeside en temaside med overskriften klima, men den handler ikke direkte om klimaet, men om udledning af drivhusgasser. Disse udledninger påvirker klimaet, men er ikke klimaet. Den egentlige statistiske belysning af klimaet består i opgørelser af de såkaldte klimatiske dataelementer. Det er lidt forskelligt, hvilke elementer de forskellige producenter af klimastatistik anvender, men Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), der står for den danske klimastatistik, leverer i deres klimarapport opgørelser omkring vind (retning og hastighed), lufttryk, lufttemperatur, luftfugtighed, nedbør, solskinstimer og sne (højde og udbredelse).
Som summarisk mål for udviklingen i klimaet anvendes sædvanligvis temperaturen nær jordoverfladen. Der findes forskellige opgørelser af denne størrelse, men navnlig følgende tre dataserier har vundet stor udbredelse:
- HadCRUT4 udarbejdes af UK’s meteorologiske institut — The Met Office
- GISTEMP udarbejdes af USA’s nationale myndighed for luftfart og rumforskning — NASA
- NOAA Global Temp udarbejdes af USA’s nationale myndighed for hav- og atmosfæreforskning — NOAA
I Eurostats statistikbank findes opgørelser fra alle de tre nævnte kilder for temperaturudviklingen for Europa og for Verden. Der er ikke tale om officiel statistik, og ingen af producenterne er hjemmehørende i EU, så man kan ikke uden videre regne med, at de følger EU’s kvalitetskodeks for officiel statistik. Men af Eurostats metadada om de tre serier fremgår det, at data overvåges ved anvendelse af standardiserede metoder for at sikre kvalitet og sammenlignelighed.
Selv om der er forskel i opgørelsesmetoderne, så viser alle tre serier i store træk samme udvikling. I figuren nedenfor har jeg valgt at anvende HadCRUT4 fordi det er den serie, der kan føres længst tilbage (til 1850). Figuren viser stigningen (Celcius) i den gennemsnitlige overfladetemperatur (near surface temperature) i forhold til gennemsnittet for 1850-1899.
Figur: Udvikling i overfladetemperatur 1850-2019, HadCRUT4
Referencer:
Eurostat: “Global and European Temperatures”, 22/6-2022, (link 11/12-2022)
Eurostat: “Mean near surface temperature deviation (source EEA)”, Reference Metadata (link 22/11-2022)
