Verdens sundhedsystemer er i vanskeligheder

21/02/2023          Taleboble Kommentarer

Det danske sundhedssystem er i vanskeligheder. Stigende ventetid på behandling, øget pres på akutmodtagelsen, hyppigere overskridelse af  30-dages fristen for undersøgelse og udredning af sygehushenviste patienter, og faldende produktion trods flere ansatte. Det er konklusionerne i Indenrigs- og sundhedsministeriets rapport: Eftersyn af sygehusvæsenet. Der er øjensynligt ikke tale om et specifikt dansk problem. The Economist — et britisk ugeskrift — taler ligefrem om kaos og om at sundhedssystemerne er nærmere sammenbrud end de var før covid-19 pandemiens udbrud i 1. kvartal 2020  (link). 

Datagrundlaget for Indenrigs- og sundhedsministeriets rapport er egne opgørelser på grundlag af Landspatientregistret og The Economist bygger deres artikel på data sammenstykket fra meget forskellige typer af kilder. I begge tilfælde er bidraget fra den officielle statistik meget begrænset. Der har ikke i den officielle sundhedsstatistik været tradition for hurtige og højfrekvente statistikker, således som man kender det den økonomiske konjunkturstatistik. Covid19-pandemien ændrede på det billede og Danmarks Statistik — i lighed med andre officielle statistikproducenter — etablerede højfrekvente sundhedsmæssige korttidsstatistikker på eksperimentel basis. Størst betydning for den overordnede belysning af sundhedstilstanden er opgørelserne af antal daglige og ugentlige dødsfald.

Intet tyder på, at årsagen til vanskelighederne er nedskæringer og besparelser. Indenrigs- og sundhedsministeriets rapport viser, at antallet af ansatte i det danske hospitalsvæsen er øget, og The Economist finder at i OECD-landene øges både antallet af ansatte og sundhedsudgifternes andel af BNP. Alligevel vokser køer og ventetider.

Den faktiske aktivitet — f.eks.i form af indlæggelser og behandlinger —  er faldende, dvs de ansattes produktivitet er faldende, så det kan ikke udelukkende være en stigende efterspørgsel, der er problemet. The Economist peger dog på, at et efterslæb af udsatte behandlinger i forbindelse med pandemien, formentlig betyder, at der faktisk er er en forøget efterspørgsel. Faldet i produktivitet kan måske forklares ved, at de ansatte arbejdede særligt hårdt tidligere i pandemien, og at en kombination af udbrændthed og tilbagevenden til normalt arbejdstempo nu slår igennem. Indenrigs- og sundhedsministeriets rapport nævner herudover stor udskiftning blandt sygeplejersker, flaskehalsproblemer og dårlig udnyttelse af personalets kvalifikationer — f.eks. narkosesygeplejersker, der ikke anvender deres speciale i praksis.

Når problemer er erkendt er et rimelig næste skridt at tage fat på løsninger. The Economist mener at bedre tider er på vej, bl.a fordi de negative virkninger af pandemien nu er aftagende. Men nye udfordringer er på vej, bl.a. aldrende befolkninger, så man skal ikke forvente at alt bliver lige så godt som som før pandemien.  

Referencer:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet: “Eftersyn af sygehusvæsenet”, 12/1-2023 (link, 24/1-2023)
The Economist: “Why health-care services are in chaos everywhere”, 15/1-20123 (link 24/1-2023)
The Economist: “Excess deaths are soaring as health-care systems wobble”, 19/1-2023 (link, 24/1-2023)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Besøg Offstat's hovedside