Måling af livskvalitet og bæredygtighed i den økonomiske statistik

10/09/2019          Taleboble Kommentarer

Det har, siden nationalregnskabet blev introduceret i midten af den 20. århundrede, været en kendt sag, at opgørelsen af værdien af den samlede produktion, bruttonationalproduktet (BNP), ikke er en særlig velegnet indikator for livskvalitet, og at opgørelsen ikke siger noget om produktionens bæredygtighed. Ikke desto mindre har netop BNP pr. capita ofte været tolket som et mål for livskvalitet, og den manglende hensynstagen til bæredygtighed  har ofte været ignoreret. Producenterne af den økonomiske statistik har i de senere år arbejdet med at finde egnede mål for livskvalitet og bæredygtighed, og i den forbindelse har OECD spillet en vigtig rolle. Peter van de Ven — OECD’s nationalregnskabschef  — har i en artikel i tidskriftet Eurona leveret et overblik over OECD’s hidtidige bestræbelser.

Nationalregnskabet er et omfattende statistisk system, der belyser mange sider af den økonomiske aktivitet, og BNP er blot et enkelt af de mange størrelser, der opgøres. Et naturligt første skridt er derfor at overveje, hvad der kan gøres inden for nationalregnskabets rammer. OECD har i den forbindelse bl.a. valgt at øge fokus på husholdningerne, fremfor den samlede økonomi der bl.a. også omfatter selskaber, og på den disponible indkomst, dvs. indkomst efter skat. Det foretrukne indkomstbegreb omfatter også de indkomster, husholdningerne har i form af gratis ydelser fra det offentlige, f.eks. i forbindelse med sundhed og uddannelse, og kaldes i nationalregnskabet for korrigeret disponibel indkomst. Men da langt fra alle lande kan levere de nødvendige data har OECD som udgangspunkt valgt begrebet disponibel indkomst, der ikke omfatter de de offentlige gratisydelser.

Men livskvalitet kan ikke analyseres udelukkende ud fra nationalregnskabets totalstørrelser, de såkaldte makrodata. Makrodata må suppleres med data for forskellige grupper af husholdninger og personer (f,eks fordeling efter køn, alder og erhverv), de såkaldte mikrodata. Begreberne i og teorien bag nationalregnskabet er forberedt for håndteringen af mikrodata, men i praksis er der store problemer i implementeringen. Problemet har været behandlet bl.a. i arbejdsgrupper i OECD og EU, uden at man endnu er kommet til fuld klarhed, men mange lande er begyndt at udarbejde og offentliggøre mikro-opgørelser, der er konsistente med nationalregnskabets makro-opgørelser.   

Der er dog grænser for, hvor langt man kan komme indenfor de rammer, der sættes af nationalregnskabet. Et af problemerne er den ubetalte husholdningproduktion, dvs. den produktion af f.eks. rengøring og børnepasning, der udføres direkte af en husholdnings egne medlemmer. Denne produktion indgår ikke i nationalregnskabets opgørelser. Købes sådanne ydelser på markedet, eller stilles de til rådighed af det offentlige, vil de derimod indgå. Der er derfor brug for at supplere de nationalregnskabsmæssige opgørelser med skøn over husholdningernes egen produktion. Desværre er det lettere sagt end gjort. 

Et andet problem er husholdningernes forbrug af gratis internettjenester som Google og Facebook. Leverandørerne har indtægter i form af annonceindtægter, som i en eller anden grad må afspejle sig i de priser, forbrugerne betaler for de forbrugsgoder, de køber på markedet. Men præcis hvordan og i hvilket omfang, man herved får afspejlet den værdi, forbruget af tjenesterne har for husholdningerne, er uafklaret. Endnu mere problematisk er forbruget af produkter, der udvikles og stilles til rådighed af frivillige, uden at der overhovedet er involveret betalinger. Styresystemet Linux og kontorpakken OpenOffice er eksempler på sådanne produkter. Husholdningernes forbrug af disse ydelser er slet ikke afspejlet i nationalregnskabet.

Når det drejer sig om  bæredygtighed er det begrænset, hvor meget nationalregnskabet i sin  nuværende form kan bidrage. Men der arbejdes med i tilknytning til nationalregnskabet at opbygget en række supplerende systemer, de såkaldte satellitregnskaber, der skal bidrage til at belyse de områder, de er underbelyst i det egentlige nationalregnskab (kernen). I satellitregnskaberne anvendes i videst muligt omfang de samme begreber og klassifikationer som i nationalregnskabet, således at opgørelserne kan sammenholdes. Der står dog mange problemer tilbage at løse, og endnu er satellitregnskaber kun implementeret i begrænset omfang.

Referencer
Peter van de Ven:
“Measuring economic well-being and sustainability: a practical agenda for the present and the future”, Eurona 1/2019 (link)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Besøg Offstat's hovedside