Indberetningsbyrden ved spørgeskema- og interviewundersøgelser
07/02/2023
Kommentarer
Et af principperne (nr. 9) i Eurostats adfærdskodeks for europæisk officiel statistik er, at byrden for indberettere til statistik skal begrænses mest muligt. Hensigten, der udtrykkes i adfærdskodekset, er at der skal være et rimeligt forhold mellem brugernes behov og indberetternes byrde. Statistikkernes omfang og detaljeringsgrad skal derfor begrænses til det absolut nødvendige. Princippet er nok mest møntet på dataindsamling, hvor deltagelse er tvungen, men der er god grund til også at overveje indberetningsbyrden ved undersøgelser, hvor deltagelse er frivillig. Det skyldes at størrelsen af byrden påvirker indberetternes motivation både til at deltage og til at svare fyldestgørende på de stillede spørgsmål, og dermed kvaliteten af den færdige statistik. Det er så meget desto vigtigere i lyset af tendensen til at villigheden til at deltage i spørgeskema- og interviewundersøgelser er vigende.
Man har da også i de senere år set en stigende interesse for indberetningsbyrdens betydning for statistikkernes kvalitet. Det afspejler sig i bl.a. i et voksende antal tidsskriftartikler om omfang, årsager og måling af indberetningsbyrden og om sammenhængen mellem byrdens størrelse og statistikkens kvalitet. Ting Yan — vicedirektør i forskningsinstitutionen Westat — og Douglas Williams — seniorforsker i US Bureau of Labor Statistics — har i en artikel søgt at danne et overblik over den viden om området, der i øjeblikket er tilgængelig, og samtidig skabe en begrebsmæssig fælles sammenhæng til erstatning af de forskellige definitioner, indfaldsvinkler og begrebsrammer, der har været anvendt i de mange artikler. Det er samtidig forfatternes tanke, at deres resultater skal være en hjælp til planlæggere af spørgeskema- og interviewundersøgelser i deres bestræbelser på at begrænse indberetningsbyrden.
Ved indberetningsbyrde forstår Yan og Williams de negative følelser og det besvær, der opleves af indberetterne. Indberetningsbyrden er således et subjektivt fænomen, hvis størrelse kan måles ved at spørge respondenterne om deres oplevelser. Udover denne subjektive byrde kan man tale om en objektiv byrde, der f.eks kan måles som spørgeskemaets længde, spørgsmålenes kompleksitet og den tid det vil tage at besvare spørgsmålene. I Yan og Williams optik er fokus på den subjektive byrde, men den objektive byrde kan analytisk tjene som forklarende årsag til den subjektive byrde.
Helt grundlæggende ser Yan og Williams indberetningsbyrden som en dynamisk størrelse, der kan måles på forskellige stadier i indberetningsprocessen. Helt konkret specificerer de byrden i tre centrale tidsrum i det samlede forløb:
- Den initiale byrde: Den subjektive opfattelse af byrden ved modtagelse af anmodningen om at deltage i undersøgelsen.
- Den kumulative byrde: Indberetterens oplevede byrde under forløbet af undersøgelsen og besvarelsen af spørgsmålene..
- Den fortsatte byrde: Den oplevede byrde for indberettere, der anmodes om at deltage i senere runder af undersøgelsen (forekommer kun i longitudinelle undersøgelser)
De tre byrder skal forstås dynamisk, dvs. at de kan ændre sig løbende under undersøgelsesforløbet, i takt med at indberetterne får ny information eller nye erfaringer. Det dynamiske perspektiv er vigtigt fordi byrdens placering i tidsforløbet både har betydning for hvilke konsekvenser der rammer kvaliteten, og hvilke forholdsregler, der kan tages for at begrænse byrden. Den initiale byrde kan føre til at respondenten afviser at deltage, og den kan muligvis afhjælpes bedre præsentation af undersøgelsen og en mere indbydende udformning af spørgeskemaet. Den kumulerede byrde kan føre til at interviewet eller besvarelsen afbrydes eller at spørgsmål springes over eller besvares ufuldstændigt. Afhjælpning kan bl.a. ske gennem bedre udformning af spørgsmålene. Den fortsatte byrde kan få respondenten til at afvise at deltage i senere runder af undersøgelsen og afhænger bl.a. af størrelsen af de to foregående byrder.
Referencer:
Eurostat: “Adfærdskodeks for Europæiske Statistikker”, 2018 (link, 9/1-2023)
Ting Yan og Douglas Williams: “Response Burden – Review and Conceptual Framework”, Journal of Official Statistics, Vol. 38, No. 4, 2022, pp. 939–961 (link, 9/1-2023)
