Ulighed i testresultater i grundskolen — Forskelle mellem USA og Danmark
24/03/2020
Kommentarer
Der er store forskelle mellem statistiksystemerne i USA og Danmark. De omfattende registerbaserede systemer, der er grundstammen i den officielle danske statistik findes ikke i USA. I stedet har man i USA opbygget en række stikprøvebaserede statsitiksystemer, specialiseret til belysning af forskellige områder, f.eks, indkomst eller uddannelse. De to systemer har hver deres fordele og ulemper. Det amerikanske system gør det muligt at tilpasse dataindsamlingen til statistikkens formål, hvor det danske system er afhængigt af data indsamlet til andre formål, f,eks skattevæsenets data. Til gengæld giver det danske system mulighed for at samkøre de forskellige systemer via cpr-numrene, hvor samkøring af forskellige statistiksystemer i USA er kompliceret og oftest umuligt. Det er også en vigtig forskel, at det danske system er langt det billigste i drift.
Det er altid forbundet med særlige vanskeligheder at sammenligne statistiske opgørelser fra forskellige lande, selv når landenes statstiksystemer ligner hinanden, men vanskelighederne bliver naturligvis større, når afvigelserne mellem systemerne er så store, som der her er tale om. Men ønsker man at foretage internationale sammenligninger må man forsøge at overvinde vanskelighederne. Det forsøg har to forskere — Christopher Jamil de Montgomery fra Københavns Universitet og Hans Henrik Sievertsen fra VIVE — gjort i forbindelse med en belysning af sammenhængen mellem forældres indkomst og socioøkonomiske baggrund på den ene side og deres børns præstationer i gundskolen på den anden.
For USA er anvendt et longitudienelt datasæt fra U.S. National Center for Education Statistics (NCES).— Early Childhood Longitudinal Study, Kindergarten Class of 1998-99 (ECLS-K) — der følger den årgang, der startede i børnehaveklasse i 1998/99. Datasættet indeholder bl.a testreultater for prøver i matematik og læsning på o. (børnehaveklasse) 1., 3., 5. og 8. klassetrin og oplysninger om husstandsindkomst og forældrenes uddannelsesmæssige baggrund. For Danmark er der taget udgangspunkt i resultaterne fra de nationale tests. For læsning findes testresultater for 2., 4., 6. og 8. klassetrin og for matematik for 3. og 6. klassetrin. Dette datasæt er så udvidet med oplysninger om forældres indkomst og uddannelsemæssige baggrund ved samkøring med Danmarks Statistiks Registre.
Der er som det fremgår tale om to ret forskellige datasæt, selvom de belyser de samme fænomener. Blandt de forskelle, som de to forskere må forholde sig til er:
- Det amerikanske datasæt er en stikprøve, omend en stor stikprøve, det danske er en totaltælling
- Det amerikanske datasæt omfatter alle skoler, både offentlige og private. det danske omfatter kun offentlige skoler
- Første måling er ikke sket på de samme klassetrin i de to datatsæt. (trin 0 i USA, trin 2 i Danmark)
- Det amerikanske data omfatter personer født omkring 1993. De danske data omfatter peroner født omkring 2000.
- De tests, der er er anvendt i de to datasæt, er forskellige
I artiklen redegøres for betydningen af disse forskelle, og der anvendes metoder, der søger at kompensere for forskellene. Det er klart, at denne fremgangsmåde stiller krav til omhu og forsigtighed ved tolkningen af resultaterne, men trods vanskelighederne mener forfatterne, at de kan påvise klare forskelle mellem USA og Danmark i grundskolesystemets betydning for uligheden. Nogle hovedresultater er vist i tabellen nedenfor.
Gennemsnitlige testresultater ved prøver i grundskolen, klassetrin 0/2 og klassetrin 8 (percentil score)
| Forældres indkomst | Klassetrin | USA | Danmark |
| Lav indkomst | Trin 0/2 | 43 | 43 |
| Trin 8 | 40 | 41 | |
| Høj indkomst | Trin 0/2 | 60 | 57 |
| Trin 8 | 62 | 56 | |
| Forskel | Trin 0/2 | 17 | 14 |
| Trin 8 | 22 | 15 |
Den nederste del af tabellen (blå skrift) viser forskellen i gennemsnitligt testreusltat for børn af forældre med hhv. lav og høj indkomst. I både USA og Dannark klarer børn af velhavende forældre sig bedst, både ved testene på det lave og det høje klassetrin. Forskellene er dog noget mindre i Danmark end i USA. Mest markant er det, at i Danmark er forskellen næsten den samme på de to klassetin, hvor forskellen i USA er markant større på det høje klassetrin. Det amerikanske grundskolesystem ser altså ud til at øge uligheden, hvor det danske er nogenlunde neutralt.
Referencer
Christopher Jamil de Montgomery1 og Hans Henrik Sievertsen: “The Socio-Economic Gradient in Children’s Test-Scores – A Comparison Between the U.S. and Denmark”, Nationaløkonomisk Tidsskrift 2019:1 (link)
