Købekraftpariteter
15/08/2016
Kommentarer
Internationale sammenligninger af vigtige økonomiske størrelser som nationalprodukt, indkomst og forbrug vanskeliggøres dels af, at de forskellige lande anvender forskellige valutaer, og dels af at prisniveauet er forskelligt i forskellige lande. Er fokus udelukkende på valuta, kan sammenlignelighed tilvejebringes ved at omregne til samme valuta ved hjælp af valutakurser. I tabellen nedenfor er vist en sammenligning af faktisk individuelt forbrug (dvs. individuelt forbrug, uanset om udgiften afholdes af husholdningerne eller det offentlige) i en række EU-lande. Anden søjle er opgjort i de nationale valutater (kr. i Danmark, zloty i Polen, euro i Tyskland osv.) og tredie søjle er omregnet til euro ved anvendelse af sædvanlige valutakurser.
Faktisk individuelt forbrug pr. indbygger 2014
| National-valuta | Euro | Købekraft-paritet (Euro) | |
| —— 1000 enheder —— | |||
| Europæiske Union i alt | .. | 19,2 | 19,2 |
| Danmark | 228,5 | 30,7 | 22,7 |
| Tyskland | 24,2 | 24.2 | 23,2 |
| Frankrig | 22,9 | 22,9 | 20,8 |
| Italien | 19,3 | 19,3 | 19,2 |
| Nederlandene | 24,4 | 24,4 | 22,3 |
| Polen | 31,2 | 7,5 | 13,0 |
| Sverige | 263,3 | 28,9 | 22,0 |
| Storbritannien | 21,8 | 27,1 | 23,2 |
Kilde: Eurostats statitistikbank: name _10_pc
For de lande, der anvender euro som national valuta er tallene i de to søjler naturligvis identiske. En ti-euro seddel kan veksles til ti en-euro mønter, uanset hvilket land man befinder sig i. Drejer det sig om alt andet end andre euromønter eller -sedler kan der derimod være stor forskel på, hvor meget man kan få for ti euro i forkellige lande. Købekraften kan være forskellig. Det afspejler sig i tabellens fjerde søjle, hvor opgørelsen er sket ved anvendelse af såkaldte købekraftpariteter. Mest markant ses det for Polens vedkommende, hvor polakkernes gennemsnitlige forbrug er langt større målt ved købekraftpariteter end ved almindelige valutakurser. Når det drejer sig om sammenligning af forbrug og mange andre økonomiske størrelser giver det mest mening at anvende opgørelser baseret på købekraftparitet.
En købekraftparitet afspejler valutas købekraft i et bestemt geografisk område. I 2015 var købekraftpariteten mellem en dansk krone og en Euro 9,84 når men ser på hele EU’s område (28 lande). Det skal forstås på den måde, at det i gennemsnit i EU koster 9,84 danske kroner at købe den samme mængde varer og tjenester som kan købes for en euro. Valutakursen, dvs. den pris man i danske kr. måtte betale en valutahandler for en euro var 7,46. Man kunne med andre ord for 7,46 kr. købe en euro, der herefter gav mulighed for at købe for 9,84 kr. hvis man altså spredte sine køb jævnt udover Europa. Det afspejler, at det generelle prisniveau i Danmark er højere end i det samlede EU.
Købekraftpriteter kan også danne grundlag for belysning af prisiniveauet for forskellige produktgrupper. I tabellen nedenunder er købekraftpariteter anvendt som grundlag for en til en landesammenligning af prisniveauer for komponenter af det individuelle forbrug. Både for totalen og for hver af komponenterne er indekset for hele EU lig med 100. Forskelle i prisniveauer mellem lande kan have mange årsager, og til en fuldstændig analyse hører en overvejelse af særlige forhold i de sammenlignede lande.
Indeks for prisniveau 2014
| Dan-mark | Tysk-land | Fran-krig | Ita-lien | Neder-lan-dene | Polen | Sveri-ge | Stor-brita-nien | |
| Føde- og drikkekvarer (ikke-alkoholiske) | 145 | 104 | 110 | 110 | 99 | 64 | 125 | 104 |
| Alkoholiske drikkevarer | 124 | 93 | 106 | 95 | 108 | 71 | 130 | 166 |
| Beklædning og fodtøj | 123 | 102 | 102 | 105 | 104 | 82 | 123 | 102 |
| Bolig, vand, el mm | 150 | 98 | 115 | 99 | 119 | 38 | 118 | 153 |
| Bolig- og husholdningsudstyr | 122 | 101 | 105 | 105 | 110 | 62 | 122 | 110 |
| Medicin, lægeudgifter mm | 136 | 104 | 105 | 115 | 127 | 45 | 175 | 118 |
| Transport | 133 | 103 | 102 | 99 | 111 | 71 | 116 | 110 |
| Kommunikation | 86 | 103 | 97 | 118 | 114 | 52 | 90 | 125 |
| Rekreation og kultur | 139 | 105 | 107 | 101 | 102 | 53 | 130 | 107 |
| Uddannelse | 153 | 110 | 109 | 94 | 122 | 39 | 195 | 147 |
| Restauranter og hoteller | 150 | 98 | 109 | 109 | 111 | 75 | 143 | 114 |
| Andre varer og tjenester | 141 | 97 | 106 | 98 | 115 | 55 | 144 | 113 |
| Faktisk individuelt forbrug i alt | 140 | 101 | 107 | 103 | 113 | 53 | 136 | 122 |
Kilde Eurostats statistikbank prc_ppp_ind
Opgørelsen af købekraftpariteter har en del lighedspunkter med opgørelsen af inflation. Ved opgørelsen af inflationen i et enkelt land tager man udgangspunkt i en nærmere bestemt kurv af varer og tjeneser, og ser på hvor meget dyrere det bliver at købe den samme kurv fra periode til periode. På tilsvarende måde tilstræber man ved købekraftpariter at opgøre, hvad det i forskellige geografiske områder koster at købe sammenlignelige mængder af produkter. Man anvender dog ikke den samme produktkurv, således som man gør ved inflationsberegninger. I stedet opgør man som udgangspunkt indeks for alle landepar, f.eks. Danmark i forhold til Tyskland, Danmark i forhold til Sverige, Sverige i forhold til Tyskland, Tyskland i forhold til Polen osv. I hvert af de parvise indeks bliver produktkurven fastlagt under hensyntagen til, hvilke produkter, der er almindelige i begge de to sammenlignede lande. Til sidst bliver de mange parvise indeks anvendt som grundlag for beregningen af et enkelt indeks for hver kombination af land og produktgruppe. Denne metode kaldes EKS-metoden efter Elteto, Koves og Szulc, som har udviklet den.
