Måling af inflation
14/12/2015
Kommentarer
Inflation er betegnelsen for et fald i værdien af en valutas købekraft. I 2014 var inflationen i Danmark 0,6% (Kilde: Statistikbanken), hvilket tolkes som at den danske krone ved udgangen af 2014 var 0,6% mindre værd end ved årets begyndelse. Sagt på en anden måde, så skulle man i løbet af året have en indkomststigning på 0,6% for at kunne opretholde sin forbrugsmulighed. Faldende købekraft oplever brugerne af valutaen som stigende priser, dvs. inflation kan også beskrives som en stigning i priserne. Stiger værdien af købekraften, svarende til at priserne falder, taler man om deflation.
Det typiske måleredskab for inflation er et prisindeks, der måler prisudviklingen for en nærmere angivet gruppe af varer og tjenester. Oftest anvendt er forbrugerprisindekset, der måler prisudviklingen for de varer og tjenester, husholdningerne forbruger på dansk område.
Det er naturligvis ikke muligt, at indsamle oplysninger om priser på alle varer og tjenester. I stedet deler man det samlede forbrug op i en række såkaldte baisisgrupper, f.eks. hakket oksekød. For hver basisgruppe vælges nogle produkter, de såkaldte repræsentantvarer, der anses for typiske for gruppen, f.eks. hakket oksekød med fedtprocent over og under 10%. For hver repræsentantvare indesamler man så priser fra en eller flere udbydere. Ud fra de indsamlede priser beregner man en prisudvikling for repræsentantvaren. Ud fra repræsentantvarerne beregnes prisudviklingen for basisgrupperne, og prisudviklingen i basisgrupperne vejes derefter sammen til de prisindeks, der offentliggøres. Detaljerne i denne proces er nøjere beskrevet i Danmarks Statistiks dokumentation.
Som sagt er forbrugerprisindekset(fpi) det oftest anvendt mål for inflation, og det gælder alle lande. I fpi ses inflationen fra den gennemsnitlige forbrugers synspunkt, og da forbruget er det egentlige formål med al økonomisk aktivitet, så virker det meget rimeligt. Men der opgøres også indeks, der ser inflationen fra andre synsvinkler, f.eks. prisindeks for indenlandsk vareforsyning, der ser inflation fra producenternes side (engros-priser).
Hvert lands opgørelse af fpi er naturligvis tilpasses landets særlige forhold og statistiske behov. Det kan give vanskeligheder ved internationale sammenligninger. Derfor udarbejder EU-lande et særligt indeks, det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), der opgøres efter samme retiningslinier i alle landene. For Danmarks vedkommende er eneste forskel mellem fpi og HICP, at fpi omfatter en beregning af omkostningerne ved at bo i egen bolig, hvor HICP udelader ejerboliger fra beregningen.
Nationalregnskabet har sit eget indeks for forbrugerpriser, der også somme tider anvendes som inflationsmål. Der er en række forskelle mellem fpi og nationalregnskabets indeks, både hvad angår metode og dækning, men stort set viser de to mål det samme. Nationalregnskabet tilbyder også et alternativt mål for inflationen i form af BNP-deflatoren. BNP-deflatorens vigtigste formål er at beskrive den korrektion, der foretages af bruttonationalproduktet (BNP) i løbende priser for at kunne opgøre den reale BNP-vækst. Men det spiller altså også en rolle som inflationsmål.
Svingninger i inflationen målt ved forbrugerprisindekset kan være påvirket af prisudviklingen på produkter, der erfaringsmæssigt svinger meget op og ned. I forbindelse med økonomisk konjunkturanalyse kan man være interesseret i et mål for den mere langsigtede inflation, der ikke er påvirket af midlertidige prisudsving. En mulig metode til at opnå dette er at udelade de produktgrupper, hvis priser svinger mest, fra beregningen. Den således beregnede prisudvikling kalde kerneinflation. F.eks. anvender De Økonomiske Råd forbrugerprisindekset renset for priserne på energi og ikke-forarbejdede fødevarer som mål for kerneinflationen i deres rapporter (Vismandsrapporterne).
Inflation og kerneinflation i Danmark jan. 2012 – nov 2015
Kilde: http://www.statistikbanken.dk/PRIS6 Grafik: Veusz
Figuren viser udviklingen i den danske inflation (forbrugerprisindekset) og kerneinflation (indeks for forbrugerpiser undtagen energi og ikke-forarbejdede fødevarer). Den faldende inflation i 2014 skyldes at priserne på olie faldt. Kerneinflation, der ikke påvirkes af olie- og andre energipriser, steg derimod. Også faldet i inflationen i den sidste del af 2015 skyldes faldende energipriser.
