Kategori: Andet
Præsidentvalget i USA — Hvem støttede Trump?
01/06/2021 Kommentarer
Ved det amerikanske præsidentvalg i november 2020 og ved indsættelsen af den nye præsident i januar 2021 viste spændingerne og polariseringen i det politiske liv sig tydeligt. Nederlaget for den tidligere præsident, Donald Trump, blev uden for USA nok generelt opfattet som en lettelse, men lettelsen må være blandet med en bekymring over, at Trump stadig havde stor opbakning. Det har naturligt nok givet anledning til overvejelser om, hvem der egentlig var Trumps støtter. Et bud har været vrede og/eller skuffede gamle, hvide mænd. Catalist — et non-profit analyseinstitut med tilknytning til Demokraterne — har leveret et statistisk grundlag for en nærmere belysning af dette spørgsmål. Graden af skuffelse og vrede bliver ikke belyst af Catalist, men med hensyn til race, køn og alder støtter deres data antagelsen om gamle, hvide mænd.
Tabel 1: Trumps andel af stemmerne (pct.) ved præsidentvalget i 2020, fordelt på køn, race og uddannelse.
Mænd | Kvinder | ||
Hvide | Kort uddannelse | 66 | 58 |
Lang eller mellemlang uddannelse | 49 | 41 | |
Hvide i alt | 59 | 52 | |
Ikke-hvide | Kort uddannelse | 30 | 20 |
Lang eller mellemlang uddannelse | 31 | 21 | |
Ikke-hvide i alt | 31 | 21 |
Kilde: Catalist detailed data (link)
Af tabel 1 fremgår det helt klart, at der blandt hvide mænd var et markant flertal for Trump. Men det fremgår også, at Trump havde flertal blandt hvide kvinder. Til gengæld stod Trump meget svagt blandt ikke-hvide, og navnlig blandt ikke-hvide kvinder. Vurderet ud fra denne tabel, er det de ikke-hvide og kvinderne, der sikrede valgsejren til Trumps modkandidat, Joe Biden.
En anden interessant observation fra tabel 1 er uddannelsesniveauets betydning for stemmeafgivelsen. Blandt de hvide er tilslutningen til Trump højest blandt de lavest uddannede, mens uddannelsesniveauet ikke gør nogen forskel hos de ikke-hvide.
I det datamateriale Catalyst har offentliggjort findes ingen opgørelse, der sammenholder alder med race eller køn, men ser man isoleret på alder, er der en klar tendens til at Trumps stemmeandel er stigende med stigende aldersgruppe (tabel 2). Mest markant ses for den del af befolkningen, der bor på landet og i forstæderne. De ses også af tabellen, at Joe Biden først og fremmest fandt sin opbakning i byerne.
Tabel 2: Trumps andel af stemmerne (pct.) ved præsidentvalget i 2020, fordelt på bymæssighed og alder.
Alder | Bymæssighed | |||
By | Forstad | Land | i alt | |
18-19 | 22 | 36 | 56 | 37 |
30-44 | 23 | 40 | 63 | 41 |
45-64 | 31 | 50 | 70 | 52 |
65+ | 31 | 50 | 66 | 52 |
I alt | 27 | 46 | 66 | 47 |
Kilde: Catalist detailed data (link)
Analysen er baseret på en såkaldt “voter file”, dannet på grundlag af data fra folketælling og valglister, kombineret med forskellige supplerende kilder. Sammenfletningen af data fra de forskellige kilder er i mange tilfælde baseret på modeller og forudsætninger, der bidrager til usikkerhed omkring resultaterne og tilskynder til forsigtig tolkning. Flere institutioner vedligeholder sådanne voter files, der bl.a. spiller en stor rolle for partiernes planlægning af valgkampe. Catalist, som står bag den her refererede analyse, er en non-profit organisation, der støtter Demokraterne.
Referencer:
Yair Ghitza og Jonathan Robinson: “What Happened in 2020”, Catalist (link)
Catalist: Catalists hjemmeside (link)
Demokrati og ulighed – Eksempel på anvendelse af “Comparative Political Data Set”
07/04/2020 Kommentarer
Den officielle statistik gør — som alt andet godt — mere nytte, jo flere, der har adgang til at benytte den. Frit tilgængelige statistikbanker, som de der leveres af f.eks Danmarks Statistik og Eurostat bidrager derfor stærkt til at øge værdien af den officielle statistik. Samme princip gælder naturligvis for ikke-officiel statistik, og særligt værdifuldt bliver det når nogen påtager sig, at samle data fra forskellige kilder i frit tilængelige databanker. Et eksempel herpå er “Comparative Political Data Set” (CPDS), der kombinerer en række oplysninger for en gruppe af demokratiske lande, hentet fra både officiel statistik og fra andre kilder. Bag dette datasæt står en række forskere fra Universitetet i Zürich med professor Dr. Klaus Amingeon i spidsen. Datasættet indeholder dels oplysninger om valg, regeringsdannelse og politiske partier i de udvalgte lande og dels oplysninger om økonomi og befolkningsforhold. Datasættet har bla. været anvendt af to forskere fra universitetet i Aberdeen — Ioannis Theodossiou og Alexandros Zangelidis. De kombinerer data fra CPDS med data om ulighed fra OECD i et studie af sammenhængen mellem uligheden i et samfund og graden af politisk deltagelse.
Theodossiou og Zangelidis udgangspunkt er, at uligheden i indkomst i demokratiske land har været stigende de seneste tre årtier, samtidig med at valgdeltagelsen har været faldende, og de stiller spørgsmålet, om der er en sammenhæng mellem de to udviklinger. Mere præcist stiller de spørgsmålet om der er tale om en selvforstærkende proces, hvor stigende ulighed fører til faldende politisk interesse, med faldende valgdeltagelse som følge, samtidig med at den faldende valgdeltagelse i sig selv fører til større ulighed. Mekanismen bag en sådan selvfortærkende udvikling kan være, at de der sakker bagud i indkomstudviklingen mister troen på, at valgdeltagelse giver dem nogen indflydelse, og derfor undlader at deltage i valgene. Det resulterer i, at de velstillede opnår en større repræsentation i de besluttende organer, som de — ikke overraskende — bruger til at fremme deres egne interesser på bekostning af de mindre velstilledes.
Anvendelse af denne type data til analyse at en to-vejs sammenhæng rejser en række praktiske og teoretiske problemer. I deres artikel redegør Theodossiou og Zangelidis for problemerne og anvender forskellige metoder for at imødegå dem. Deres samlede konklusion er, at de anvendte data støtter hypotesen om den selvforstærkende mekanisme.
Referencer:
Armingeon, Klaus, Virginia Wenger, Fiona Wiedemeier, Christian Isler, Laura Knöpfel, David Weisstanner and Sarah Engler: “2019. Comparative Political Data Set 1960-2017″
Zurich: Institute of Political Science, University of Zurich. (link)
Ioannis Theodossiou og Alexandros Zangelidis: “Inequality and Participative Democrazy — a Self-Reinforcing Mechanism”, Review of Income and Wealth, Series 66, Number 1, March 20120 (link)
Makro – en ny økonomisk prognosemodel
07/01/2020 Kommentarer
En vigtig rolle for officiel økonomisk statistik er som inddata for de modeller, Finansministeriet og andre anvender til at vurdere behovet for ændringer i den økonomiske politik og til beregning af konsekvenser af nye lovinitiativer. Hidtil har ministeriet som udgangspunkt anvendt modellen ADAM, der udvikles og vedligeholdes af modelgruppen i Danmarks Statistik (tidl indlæg 13/6-2017), men siden foråret 2017 har en arbejdsgruppe, været igang med udviklingen af en erstatning for ADAM. Den nye model har fået navnet MAKRO. Projektet skulle efter planen være afsluttet i april 2020, men er blevet forlænget med et år, såldes at afslutningstidpunktet nu er april 2021. Den grundlæggende modelramme forventes stadig at ligge klar til april 2020, så det ekstra år skal anvendes på at implementere modellen i Finansministeriets daglige arbejde. Status for arbejdet er i november 2019 blevet opsummeret i et notat af Peter Stephensen, MAKROs forskningschef.
MAKRO vil i vidt omfang bygge på den eksisterende ADAM-model, som den skal erstatte, men også erfaringerne fra andre modeller, navnlig DREAM, der administreres af en uafhængig institution, har været inddraget i udviklingsarbejdet. Det understreges i statusnotatet, at overgangen fra ADAM til MAKRO skal ses som et led i en løbende metodeudvikling, og ikke som en grundlæggnde omvæltning. Der lægges også vægt på, at den nye model skal have et velunderbygget empirisk fundament, der ovenikøbet skal være bredere end i ADAM. Den officielle statistik skal således stadig spille en central rolle som datagrundlag for modellen.
Referencer:
Peter Stephensen: “Status for MAKRO-modellen”, (link)
MAKRO: “MAKROs hjemmeside”, (link)
Kan øget anvendelse af elektroniske betalinger begrænse skatteunddragelse?
22/10/2019 Kommentarer
Tidsskriftet The Economist har i et indlæg på sin hjemmeside peget på øget anvendelse af elektronske betalinger som et middel til at begrænse skatteuddragelse. De finder støtte for antagelsen i et diagram, hvor den uformelle (grå eller sorte) økonomis andel af BNP i EU-landene er plottet mod omfanget af kortbetalinger. Data for omfanget af kortbetalinger er hentet i ECB’s statistikbank og data for den uformelle økonomi er hentet fra et arbejdspapir fra IMF (Medina og Schneider). Da den uformelle økonomi netop er karakteriseret ved, at den ikke — eller kun i meget begrænset omfang — registreres i de systemer, den normalt udgør kilderne til statistikkens måling af den økonomiske aktivitet, er der stor usikkerhed forbundet med denne opgørelse. Et diagram svarende til The Economists’s er vist i figur 1 (se note).
Kilde: ECB Statistical Data Warehouse: “Transactions per type of payment service” og Leandro Medina and Friedrich Schneider(2018) Grafik: Veusz
Diagrammet indikerer, at i lande med at højt omfang af kortbetalinger spiller den uformelle økonomi en mindre rolle end i lande med et lavt omfang af kortbetalinger. Da uformelle økonomiske transaktioner ofte er forbundet med skatteunddragelse, kan øget udbredelse af elektroniske betalinger ses som et middel til at øge skatteindtægterne.
Sammenhængen lyder meget sandsynlig, og den indtegnede tendenslinie i figur 1 indikerer da også en tydelig sammenhæng. Men der kan også tænkes andre årsager til mindre udbredelse af uformel økonomi end omfanget af kortbetalinger. F.eks. er det i figuren tydeligt, at nordiske og vesteuropæiske lande (markeret med blå cirkler) alle har en forholdsvis lille uformel økonomi, men er vidt forskellige, når det gælder antallet af kortbetalinger. Det kan støtte en hypotese om, at forskelle i skyggeøkonomiens størrelse snarere han henføres til kulturelle forskelle.
Adskiller man analysen af de nordiske og vesteuropæiske lande fra analysen af de øvrige EU-lande, som det er gjort i figur 2, er sammenhængen mellem kortbetalinger og uformel økonomi ikke så markant. Tendenslinien for Norden og Vesteuropa (blå) er nærmest vandret, og tyder således ikke på nogen sammenhæng overhovedet, og for de øvrige EU-lande er hældningen på tendenslinien (rød) noget mindre end hældningen i figur 1.
Figur 2
Kilde: ECB Statistical Data Warehouse: “Transactions per type of payment service” og Leandro Medina and Friedrich Schneider(2018) Grafik: Veusz
Naturligvis gør anvendelse af kortbetaling det vanskeligere at skjule en transaktion, og det er derfor oplagt, at øget anvendelse af kortbetalinger må have en begrænsende virkning på den uformelle økonomi. Så langt er konklusionen i The Economist korrekt. Men en nøjere analyse af den figur, der anvendes som støtte for konklusionen, antyder at kulturelle og institutionelle forhold kan være af større betydning.
Note:
Tendenslinierne i de to figurer i dette indlæg er såkaldte median-median linier. Tendenslinien i The Economist’s plot er en regressionslinie beregnet efter mindste kvadraters metode.
Referencer:
The Economist: “Informal payments cost governments hundreds of billions in revenue each year”, Daily Chart 30/9-2019 (link)
ECB Statistical Data Warehouse: “Transactions per type of payment service” (link)
Leandro Medina and Friedrich Schneider: “Shadow Economies Around the World: What Did We Learn Over the Last 20 Years?”, IMF Working Paper No. 18/17, 24/1 2018 (link)
Datakundskab (data literacy) — en nøglekompetence i det 21. århundrede
15/10/2019 Kommentarer
En følge af digitaliseringen er, at der løbende produceres enorme mængder af data. Det har været udgangspunktet for flere indlæg i denne blog, hvor fokus har været på de muligheder og problemer, udviklingen medfører for den officielle statistik. Men naturligvis er der andre end de officielle statistikbureauer, der har øje for de de store datamængder, og som er indstillet på at udnytte dem. Før der træffes beslutninger af bare lidt mere end rutinemæssig karakter, vil beslutningstagerne i stigende grad spørge om der findes data, der kan belyse problemet, før en beslutning træffes. Da det vil gælde alle områder og niveauer i samfundet, bliver kendskab til data — hvordan de skabes, hvordan de bearbejdes og hvordan de anvendes — en vigtig kompetence for stort set alle. Det betyder naturligvis ikke, at alle skal være eksperter på området, men en grundlæggende viden vil være nødvendig i stort set alle professioner. Og der bliver naturligvis også behov for eksperter.
I praksis betyder det, at datakundskab (data literacy) må forventes af blive et vigtigt fag både i grundskolerne og på de sekundære og videregående uddannelser. Det giver igen anledning til at overveje, hvad faget datakundskab skal indeholde. Til støtte for udviklingen af kurser i datakundkab har Hochschulforum Digitalisierung — en tænketank oprettet af Stifterverband für die Deutsche Wissenschaft — udgivet et arbejdspapir, der opstiller en såkaldt kompetenceramme for faget datakundkab. En kompetenceramme defineres i papiret som en model til beskrivelse af effektiv adfærd i en given opgavesammenhæng. Rammen definerer 21 kompetencer fordelt på seks kompetencefelter. En oversigt er vist herunder.
Kompetencefelt | Kompetence |
Fastlægge problemet | Identificere dataanvendelse Specificere dataanvendelse Koordinere dataanvendelse |
Klargøre data | Modellere dataanvendelse Overholde databeskyttelse og -sikkerhed Identificere datakilder Integrere data Verificere data Dataproces |
Evaluere data | Analysere data Visualisere data Verbalisere data |
Fortolke dataprodukter | Fortolke dataanalyser Fortolke datavisualiseringer Fortolke dataverbaliseringer |
Fortolke data | Dekryptere standardisering Spore dataindsamling Rekonstruere datakoncepter |
Udlede handling | Identificere handlingsmuligheder Datastyret handling Vurdere virkning |
For hver af de 21 kompetencer giver kompetencerammen en nærmere beskrivelse af kompetencen og opstiller en række mere konkrete eksempler på krav til hhv. viden, færdigheder og holdninger — de tre kompetencedimensioner. Nedenfor er som eksempel vist rammens indhold for kompetencen Fortolke dataverbaliseringer under kompetencefeltet Fortolke dataprodukter.
Kompetencefelt | Fortolke dataprodukter | |
Kompetence | Fortolke dataverbaliseringer | |
Beskrivelse | Fortolke statistiske egenskaber og modeller således at konklusioner kan drages eller prognoser opstilles på grundlag af de bagvedliggende data og sammenhænge. | |
Kompetence-dimension | Viden | Kendskab til grundlæggende statistiske metoder |
Færdigheder | Forstå en beskrevet analyseproces og kritisk granske den
Læse og forstå en statistisk tekst |
|
Holdninger | Forholde sig kritisk til beskrivelser og konklusioner
Søge implicit information i teksten Forholde sig kritisk men være åben over for nye konklusioner og ny indsigter, også hvis de modsiger den nuværende situation |
Rammen skelner for hver kompetence mellem tre kompetenceniveauer, og giver eksempler på kravene på de forskellige niveauer. For kompetencen Fortolke dataverbaliseringer er eksemplerne:
Laveste niveau | Kan forstå enkle forklaringer af statistiske metoder |
Mellemste niveau | Kan forstå mundtlige og skriftlige forklaringer af mere komplekse analyseprocesser |
Højeste niveau | Kan forstå og granske mundtlige og skriftlige forklaringer af mere komplekse analyseprocesser |
Rammen kan således anvendes for alle uddannelsesniveauer.
Referencer:
Katharina Schüller, Paulina Busch & Carina Hindinger: “Future Skills: Ein Framework für Data Literacy Kompetenzrahmen und Forschungsbericht”, Hochschulforum Digitalisierung Nr 47/august 2019 (link)
EU’s finanser, konsekvenser af Brexit
27/08/2019 Kommentarer
Brexit nærmer sig. Næsten alle økonomer og politiske kommentatorer forudser store negative økonomiske følger for både EU og UK. En samlet økonomisk vurdering af konsekvenserne forudsætter overvejelser om mange aspekter af de økonomiske mekanismer, og i den forbindelse også stillingtagen til ukendte og uforudsigelige forhold og sammenhænge. Hertil kommer, at en samlet vurdering naturligvis skal omfatte mere end de økonomiske konsekvenser. I dette indlæg ser jeg udelukkende på de helt umiddelbare konsekvenser for EU’s indtægter og udgifter.
Som altid er den officielle statistik et godt udgangpunkt den slags overvejelser, og når det drejer sig om økonomien er nationalregnskabet det naturlige udgangspunkt. I tabellen nedenfor er de umiddelbare konsekvenser for EU’s, UK’s og de øvrige medlemslandes finanser illustreret i en nationalregnskabsmæssig opgørelse. Tabellen viser hvordan EU’s indtægter optræder som udgifter for UK og de øvrige medlemslande, og tilsvarende hvordan EU’s udgifter viser sig som indtægter i landene. Indtægter er vis med blå skrift, udgifter med rød
EU’s indtægter og udgifter, 2018, mia. euro
Indtægt for EU
|
Udgift for | |||
UK | Øvrige EU-lande | Resten af verdenen | ||
Told mm | 27,0 | 3,9 | 23,1 | 0,0 |
Moms | 17,6 | 3,3 | 14,3 | 0,0 |
BNI-afgift (minus UK-rabat) | 104,5 | 10,3 | 94,2 | 0,0 |
Øvrige løbende overførsler | 15,8 | 0,5 | 13,0 | 2,3 |
I alt | 164,9 | 18,0 | 144,6 | 2,3 |
Udgift for EU
|
Indtægt for | |||
UK | Øvrige EU-lande | Resten af verdenen | ||
Subsidier | 56,5 | 3,8 | 52,7 | 0,0 |
Forbrug | 25,7 | 1,9 | 22,5 | 1,2 |
Løbende internationalt samarbejde | 32,8 | 1,3 | 23,7 | 7,8 |
Øvrige løbende overførsler | 2,7 | 0,1 | 2,5 | 0,1 |
Investeringstilskud mv. | 41,1 | 1,0 | 40,0 | 0,1 |
I alt | 158,7 | 8,1 | 141,5 | 9,2 |
Overskud (Nettofordringserhvervelse) | 6,2 | 9,9 | 3,2 | 6,9 |
Kilde: Eurostats databank/bop_euins6_a (link)
Som det fremgår af tabellen bidrager UK med omkring 11 pct. af EU’s indtægter. Den vigtigste indtægtspost er BNI-afgiften, som landene i princippet betaler i forhold til størrelsen af deres bruttonationalindkomst (BNI). Fulgte man princippet slavisk skulle UK for 2018 betale ca. 15,2 mia euro i BNI-afgift, men gennem en særlig aftale — UK-rabatten — er dette beløb nedbragt til de 10,3 mia. euro, der er vist i tabellen. Enkelte andre lande, herunder Danmark, er omfattet af tilsvarende rabatordninger, men de er af væsentlig mindre omfang.
På EU’ udgiftside står UK som modtager af ca. 5,1 pct af subsidier mm. Opgjort på denne måde betyder Brexit således, et tab for EU på omkring 10 mia. euro. Skal status quo bevares, skal de øvrige lande øge deres samlede bidrag med op mod 7 pct. Lægges hele byrden på BNI-afgiften skal denne øges med omkring 10 pct. Nedskæringer på udgiftssiden er naturligvis også mulige. Under alle omstændigheder bliver noget at diskutere for de tilbageblivende lande!
De økonomiske fordele og ulemper ved EU-medlemskabet kan ikke belyses udelukkende ud fra EU’s regnskaber. F.eks. udgøres en del af landbrugsstøtten af kunstigt høje fødevarepriser, der betales direkte af EU’s forbrugere, men ikke indgår i EU-institutionernes regnskaber. Og de dynamiske virkninger af de åbne markeder, der er en væsentlig del af EU-samarbejdet, afspejles slet ikke i disse regnskaber.
Danske husholdningers gæld
25/06/2019 Kommentarer
I internationale opgørelser, f.eks. fra OECD og EU, præsenteres danske husholdninger som verdens mest forgældede. Det billede er korrekt, men ufuldstændigt, fordi der udelukkende fokuseres på gælden (bruttogæld), uden hensyn til at husholdningerne også har formue. Ser men i stedet på nettogælden — dvs. forskellen mellem formueposterne og gældsposterne — ser billedet anderledes ud, fordi de husholdningerne har betydelige formuer, der modsvarer gælden. Danmarks Statistik har i en analyse søgt at give et mere nuanceret billede af husholdningernes formueforhold. I analysen anvendes familier, og ikke husholdninger, som tællingsenhed, men den forskel påvirker ikke de gundlæggende resultater.
Analysens hovedkonklusion er, at danske familiers finansielle stilling ganske er solid, når man ser på det samlede billede, dvs. inddrager både aktiver og passiver i analysen. Forskellen mellem værdien af aktiverne og passiverne udgør nettoformuen, og her står danske familier som helhed ganske stærkt med en gennemsnitlig nettoformue på næsten 2 mio. kr. En summarisk opgørelse af af familiernes aktiv- og gældsposter er vist nedenfor.
Danske familiers formue og gæld, 2017 (Gennemsnitlige beløb i 1000 kr.)
Aktiver | Gæld | |||
Ejerboliger | 1.194 | Prioritetsgæld | 685 | |
Pensionsformue | 903 | Lån i pensinstitutter | 136 | |
Indstående i pengeinstitut | 232 | Anden gæld | 34 | |
Værdipapirer | 211 | |||
Andre aktiver | 291 | |||
I alt | 2.831 | I alt | 855 | |
Nettoformue | 1.976 |
Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/FORMUE1
Som det fremgår af oversigten er det prioritetsgælden — først og fremmest lån med pant i ejerboliger — der dominerer på gældsiden. Men som det også ses, så er værdien af ejerboligerne på aktivsiden langt større end prioritetsgælden. Dertil kommer en betydelig pensionsformue. Det er på den baggrund, at analysen konkluderer, at familiernes økonomiske stilling ikke er helt så dyster, som en fokusering udelukkende på bruttogælden kunne antyde.
Analysen påpeger dog også, at den store bruttogæld kan være et problem. I en krisesituation kan ejerboligerne falde i værdi og være vanskellige at sælge, men der skal stadigvæk betales renter og afdrag på gælden. Og pensionsformuen kan der ikke trækkes på i en sådan situation.
Den gennemsnitlige nettoformue op ca. 2 mio. kr dækker over betydelige forskelle familierne imellem. Den tiendedel af familierne, der har de højeste indkomster har en gennemsnitlig nettoformue på over 7 mio. kr og tiendedelen med de laveste indkomster har en gennemsnitlig formue på 0,2 mio. For familier midt i indkomstfordelingen (medianen) ligger den gennemsnitlige nettoformue omkring 1,3 mio. kr.
Under 5 pct af alle familier har en nettogæld på 100.000 kr. eller mere, men andelen noget større blandt familierne med de laveste indkomster. Analysen omfatter en lidt dybere redegørelse for denne gruppes arbejdsmarkedstilknytning og familietype (alder og antal børn). Der leveres også nogle overvejelser om den tidsmæssige mobilitet i formue og gæld, f.eks. i hvilket omfang familierne over tiden kommer ud af gammel gæld.
Referencer:
Danmarks Statistik: “Er de danske familier dybt forgældede?”, DSTAnalyse, 11/6-2019 (link)
Avislæsning i Danmark
11/06/2019 Kommentarer
Der læses markant mindre avis i Danmark i dag end for ti år siden. Værst er det gået for de landsdækkende dagblade, der i 2018 har mindre end en trediedel af det antal læsere, de havde i 2017, men som det fremgår af figuren nedenfor, så er også søndagsaviser og regionale dagblade ramt af tilbagegangen. Det relativt høje niveau for landsdækkende søndagsaviser i perioden 2011 – 2016 skyldes udelukkende, at den husstandsomdelte gratisavis — Søndagsavisen — kun i denne peride indgår i talllene. Antallet af læsere af en avis, er opgjort som antallet af personer, der har læst mindst to minutter i den pågældende avis. Læsertallene i figuren er opgjort som bruttotal, dvs. en person, der har læst i flere aviser indgår i læsertallet med det antal aviser, han har læst.
Figur 1: Læsere af dagblade og søndagsaviser 2007 – 2018
Kilde:Danmarks Statistikbank/DAGBLAD2
Læsertallene offentliggøres af Danmarks Statistik, men er baseret på data indsamlet af Index Danmark/Gallup. Danmarks Statistik offentliggør kun aggregerede tal, men IndexDanmark/Gallup offentliggør læsertal for de enkelte aviser.
Tilbagegangen har, som det fremgår af figur 2, ramt næsten alle aviser. De eneste, der skiller sig ud er Kristeligt Dagblad, der har haft en beskeden fremgang, og Information, der sammenlignet med de øvrige aviser kun har haft en beskeden tilbagegang.
Figur 2: Avisernes læsertal i 2007 og 2018
Kilde: Læsertal fra Index Danmark/Gallup
Det er en nærliggende tanke, at det store fald i avislæsning hænger sammen med internettets stigende udbredelse. Af Danmarks Statistiks årlige opgørelser af IT-anvendelse i befolkningen (Statistikbanken/BBRIT07) fremgår da også, at den andel af befolkningen, der læser nyheder på nettet er steget fra 52 pct. i 2008 til 84 pct. i 2017.
Referencer
Danmarks Statistik: “Statistikdokumentation for Dagblade og tidsskrifter 2018”, (link)
Danmarks Statistik: Statistibanken/DAGBLAD2 (link)
Danmarks Statistik: Statistibanken/NEBRIT09 (link)
Indeks Danmark/Gallup: Halvårlige opgørelser af læsertal
Sammenligning af web-skemaer og telefoninterviews som dataindsamlingsmetode
19/02/2019 Kommentarer
Udbredelsen af internettet gør det oplagt, at statistikproducenter må overveje at anvende web-skemaer — hvor respondenten bevarer spørgsmålene på sin computer uden medvirken af en interviewer — som alternativ til traditionelle telefoninterviews. I mange tilfælde kombinerer producenten de to metoder. Det rejser naturligt spørgsmålet om metoderne giver samme resultat.
Det gør de nok i nogle tilfælde — måske også i de fleste tilfælde — men de gør det ikke altid. Pew Research Center præsenterer i en ny YouTube-video et kort redegørelse for forskellene mellem de svar, der modtages ved anvendelse af web-skemaer og de svar, der modtages i telefoninterviews. I en rapport fra 2015, har de leveret en mere dybtgående analyse af forskellene. Rapporten er baseret på besvarelser af det samme spørgeskema fra to grupper — en der blev interviewet telefonisk, og en der besvarede et web-skema. I hver gruppe indgik ca. 1500 personer.
Hovedbudskabet er, at ved de fleste typer af spørgsmål er der kun små forskelle mellem resultaterne fra de to metoder. Men undersøgelsen viser også, at navnlig ved tre typer af spørgsmål har interviewformen afgørende betydning. Det gælder nogle, men ikke alle, spørgsmål om livskvalitet, helbred og finansielle problemer, spørgsmål om social diskrimination og spørgsmål om vurderingen af politikere. Ved telefoninterviews var respondenterne mere tilbøjelige til at udtrykke tilfredshed med livskvalitet, helbred og finansiel situation, mere tilbøjelige til at se diskrimination som et problem, og mere tilbøjelige til at udtrykke stærkt negative holdninger til politiske modstandere.
Karakteristisk for de spørgsmål, hvor forskellene i svar er størst, er at der kan indgå et element af social eller politisk korrekthed i opfattelsen af svarende. Ved telefoninterviews, hvor der er direkte kontakt med intervieweren bliver svarene mere socialt og politisk korrekte, end ved web-baserede interviews, hvor den interviewede er alene. Tendens til skævhed i besvarelser i retning af det socialt accepterede eller forventede er et velkendt problem i spørgeskemabaseret statistik, og det er ikke så overrakende, at skævheden bliver større, når der er direkte kontakt til en interviewer. Men det er også et vigtigt resultat af Pew’s undersøgelse, at ikke alle typer spørgsmål er belastet af denne tendens.
Tendensen til socialt acceptable svar er den klart vigtigste kilde til forskelle i undersøgelsen, men Pew understreger, at der er andre. F,eks. er der en tendens til, at den interviewede når han præsenteres for en række svarmuligheder, vil vil vælge det sidste af de opstillede alternativer ved et telefoninterview og det første ved web-undersøgelser, hvor han sidder med spørgeskemaet foran sig.
Pew antager, bl.a. på baggrund af andre undersøgelser, at de observerede forskelle i besvarelser ved de to metoder kan tilskrives, at der svares mere ærligt, når der ikke en interviewer indblandet. Svarene fra web-skemaerne er med andre ord af bedre kvalitet. Da metoden også er billigere at gennemføre end telefoninterviews, er der gode grund til at anvende den. Men ikke alle har adgang til internet og er villige til at besvare web-skemaer. Derimod har stort set alle adgang til telefon og villigheden til at deltage i telefoninterviews er større. Det betyder, at undersøgelser baseret på telefoninterviews er mere repræsentative end web-undersøgelser. Den mulige kvalitetsgevinst ved mere ærlige svar i web-undersøgelserne må derfor holdes op mod det mulige tab i repræsentativitet.
Referencer
Pew Research Center: “Phone vs. online surveys: Why do respondents’ answers sometimes differ by mode?”, YouTube 7/2-2019 (link)
Pew Research Center: “From Telephone to the Web: The Challenge of Mode of Interview Effects in Public Opinion Polls”, 13/5-2015 (link)
Euroen fylder tyve år
29/01/2019 Kommentarer
Den 1. januar 1999 etablerede en række EU-lande en valutaunion der betød, at de erstattede deres hidtidige nationale valutaer — D-mark, Frank, Lire osv. — med den fælles Euro. Euroen har således nu eksisteret i tyve år, og det britiske tidsskrift The Economist har i den anledning i en artikel analyseret den hidtidige udvikling og vurderet fremtidsudsigterne. Til støtte for analyse og vurdering anvender Economist tre grafer baseret på data fra Eurostat — EU’s statistiske kontor — til at belyse udviklingen i tre centrale økonomiske indikatorer i seks udvalgte Euro-lande. I dette indlæg gengiver jeg graferne fra The Economists artikel, men udvider med data for Danmark, der jo ikke er et Euro-land. Mit indlæg er koncentreret om de tre grafer og kommer kun i meget begrænset omfang ind på de mange interessante observationer og overvejelser i The Economist’s artikel.
Kilde: The Economist Grafik: Veusz
Den første graf viser udviklingen i de samlede nettotilgodehavender overfor udlandet målt i pct. af bruttonationalproduktet (BNP). For lande med svage valutaer, hvor risikoen for devaluering var stor, betød tilslutningen til Euroen, at det blev nemmere og billigere at låne i udlandet. Landene fik så at sige del i Tysklands kreditværdighed. Som det fremgår af figuren benyttede navnlig Spanien, Portugal og Grækenland sig af de nye muligheder og øgede deres gæld til udlandet. Især Grækenland, hvis udenlandske nettogæld i 2017 udgjorde næsten 150 pct, af BNP. Tyskland har til gengæld øget sine tilgodehavender i udlandet betydeligt i perioden. Danmark har stort set fulgt den tyske udvikling.
Ser man specifikt på den offentlige gæld (midterste graf) viser et tilsvarende mønster sig. Den tyske gæld er nogenlunde konstant, hvorimod de sydeuropæiske Euro-medlemmer har øget gælden. Igen ligger den danske udvikling tæt på den tyske.
Den sidste graf viser udviklingen i BNP. Tyskland ligger i toppen med et BNP, der i 2017 ligger 25 pct. over niveuaet i 1999. For både Grækenland og Italien er BNP nogenlunde det samme i 1999 og 2017, men udviklingen har været meget forskellig i de to lande. Det italienske BNP har ligget ret konstant i perioden, hvorimod grækerne i begyndelsen af perioden oplevede en betydelig stigning, der imidlertid i 2017 vendte brat. De øvrige tre Euro-lande har haft en mere jævn udvikling. Det gælder også Danmark, der ikke på dette punkt har kunnet følge med Tyskland.
Referencer:
The Economist: “Incomplete union, The Euro enters its third decade in need of reform”, 5/1-2019 (link)
Factfulness, bog af Hans Rosling om ubegrundet pessimisme vedrørende verdens tilstand
19/06/2018 Kommentarer
Den svenske læge og dataanlytikker, Hans Rosling, førte indtil sin død i februar 2017 en indædt kamp mod det pessimistiske billede af verdens tilstand (børnedødelighed, fattigdom, sult mm) som medierne efter hans mening tegner. I talrige artikler, foredrag, interviews og you tube-indlæg prøvede han med stort engagement at demonstrere, at de tilgængelige statistikker faktisk tegner at noget lysere billede. Verden og dens befolkning er gennemgående i en rimelig tilstand, og det generelle billede er en verden, der gør fremskridt. Det betyder ikke, at han var en naiv optimist. Han var i høj grad opmærksom på at der stadig er store problemer. Han så sig selv som possibilist. En possibilist definerede han som en person, der hverken håber uden årsag eller frygter uden årsag, og som konstant modstår et overdramatiseret verdensbillede.
I bogen Factfulness, som han skrev sammen med sin søn og svigerdatter, Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund, og som som udkom efter hans død, analyserer han, hvorfor pessimismen er så udbredt, når data faktisk giver grundlag for optimisme. Han har — typisk i forbindelse med sine forlæsninger og foredrag — bedt mange forskellige mennesker besvare en række spørgsmål om verdens tilstand. Besvarelserne har gjort det klart for ham, at pessimismen ikke skyldes simpel uvidenhed. Det er meget værre! Hvis årsagen til de forkerte svar var simpel uvidenhed, så ville svarene nogenlunde lige ofte være rigtige og forkerte. Men svarene er systematisk forkerte. De adspurgte føler, at de har en viden, og svarer i overensstemmelse med den, men den formodede viden er i strid med kendsgerningerne.
En del af årsgen til denne misopfattelse af verden, er at de største fremskridt er sket inden for de seneste 50 år. Før den tid var verdens tilstand faktisk ret miserabel. Pessimismen er tilsyneladende baseret på en forældet viden. Men hvorfor er den generelle viden ikke blevet opdateret? Hvorfor holder vi fast i den forældede viden?
En stor del af forklaringen ligger i vores medfødte instinkter. F. eks. vil vi instinktivt opdele verden i os og de andre, og overdrive forskellene. Det er almindeligt at opdele verdens lande i udviklede og mindre udviklede. Det giver let en fornemmelse af, at verden består af en gruppe meget rige og udviklede lande og en gruppe meget fattige og mindre udviklede lande. I virkeligheden er der en glidende overgang fra de fattigste til de rigeste, og de fleste ligger et sted imellem de to ekstremer. Ikke voldsomt rige, men heller ikke ludfattige. Og de fleste af dem er i fremgang.
Det omtalte instinkt kan vi kalde kløftinstinktet (gap instinct hos Rosling). Eksempler på andre instinkter som Rosling behandler i sin bog, er frygtinstinktet, generaliseringsinstinktet og skæbneinstinktet. I alt gennemgår han ti instinkter, der kan forlede os til drage forkerte slutninger af statistiske oplysninger.
Generelt er instinkterne er nyttige for os, og vi kan ikke hindre, at vi ofte umiddelbart vil handle instinktivt. Men ved hjælp af fornuften kan vi etablere viden om, i hvilke situationer instinkterne kan føre os på afveje, og vi kan udvikle metoder, der kan hjælpe os til at modvirke instinktive fejlslutninger. Det er netop, hvad Rosling gør i sin bog. Factfulness er en metode til at undgå, at vores instinkter forleder os til fejlslutninger.
Rosling har tidligere udviklet Gapminder, et program til analyse og visualisering af statistiske data (se tidligere indlæg)
Referencer:
Hans Rosling: Factfulness, Flatiron Books 2018
EU indbyder flere universiteter som partnere i EMOS-projektet
15/05/2018 Kommentarer
Betegnelsen EMOS — European Master in Official Statistics — kan anvendes af universiteter i beskrivelser af kurser, der af EU er godkendt som EMOS-kurser, og af universitetssuddannede, som del af deres kvalifikationsbeskrivelse, hvis de som led i deres uddannelse har gennemgået et godkendt EMOS-kursus (se indlæg fra 3/11-2015). I øjeblikket udbydes EMOS på 23 universiteter i 15 forskellige lande. Ingen danske universiteter blandt de 23, men et enkelt svensk — Örebro. EU vil gerne udvide kredsen og har opfordret universiteter i EU-medlemslande, EU-kandidatlande og EFTA-lande til at søge om godkendelse. Ansøgningsfristen er 30. juni 2018, og beslutning om godkendelse af nye partnere ventes truffet i februar 2019.
Det erklærede hovedformål med EMOS-kurserne er at styrke deltagerens evne til at forstå og at analysere europæisk officiel statistik. De forventede læringsresultater er opstillet i 5 punkter
- Det officielle statistiksystem
- Produktionsmodeller og —metoder
- Specifikke statistikområder
- Statistiske metoder
- Formidling
EMOS-programmet inkluderer en afhandling og et praktikophold i en institution, der producerer og/eller formidler officiel statistik. Omfanget af er EMOS-kursus skal minimalt svare til en arbejdsindsats på 1½ studieår (90 ECTS).
EU arrangerer også EMOS-webinars, hvor vigtige emner i EMOS-programmet gennemgås. En serie på 12 webinars, hver med en varighed på godt en time, er under afvikling i øjeblikket (10. januar – 6. juni 2018). Deltagelse er gratis og webinarerne optages og offentliggøres på internettet, så det er muligt efterfølgende at se og høre indlæggene.
Referencer:
EMOS: Emos hjemmeside (link)
EMOS: Emos Webinars 2018 (link)
EMOS; Learning Outcomes of the EMOS Programmes (link)
EMOS: 3rd EMOS Call for Applications 2018 (link)
EMOS: Guide for Applicants (link)
Virkeligheden, som beskrevet af statistikken og som opfattet af befolkningen
19/12/2017 Kommentarer
Ideen bag produktionen af den officielle statistik er naturligvis, at den skal bidrage til en bedre forståelse af nogle vigtige træk i samfundet, og på den måde danne grundlag for bedre beslutninger. Der er heller ingen tvivl om, at statistikken i høj grad bliver anvendt af professionelle beslutningstagere som politikere, myndigheder, virksomheder og organisationer. Men i hvilket omfang når de statistiske resultater ud til den almindelige befolkning? Et privat markedsanalysefirma — Ipsos — har offentliggjort en analyse, der forsøger at belyse dette spørgsmål. Analysen er basereret på interviews i 38 lande. Antallet af interviews i hvert land ligger mellem 500 og 1.000, afhængigt af befolkningsstørrelsen. De interviewede blev stillet en række spørgmål om hvad de troede statistikken viser, og svarene blev derefter sammenholdt med de statistikkens faktiske resultater.
Hovedkonklusionen i Ipsos analyse er, at den virkelighed, som befolkningen opfatter, er mere dyster end den virkelighed, som statistikkerne beskriver. Det giver sig bl.a. udslag i, at størrelser som antal mord pr 1000 indbygger, andel af teenagere der bliver mødre og udviklingen i antallet af terrordrab, i den almindelige opfattelse bliver overvurderet i forhold til de tal, man kan finde i statistikkerne.
Tendensen til en mere negativ opfattelse af virkeligheden, end den statistikken giver anledning til, finder man i alle landene, men graden af afvigelsen mellem opfattelse og statistik er meget forskellig landene imellem. Den mindste afvigelse finder man hos svenskerne, og efter dem følger nordmændene og danskerne. Den største afvigelse finder man hos sydafrikanerne.
Referencer:
Ipsos hjememside: Perceptions Are Not Reality: Things are NOT as Bad as they Seem (link)
Økonomiens tilstand, som målt i statistikken og som oplevet af befolkningen
22/08/2017 Kommentarer
Pew Research Center (se tidligere indlæg) har på grundlag af deres Global Attitudes Survey analyseret befolkningernes tilfredshed med tilstanden i den nationale økonomi i foråret 2017 i en række af verdens lande. I en anden undersøgelse har PRC sammenlignet disse data om befolkningernes vurdering med det billede af den økonomiske situation, man får fra den officielle statistik
Fra Verdensbanken (World Bank) og Den Internationale Valutafond (IMF) har de hentet oplysninger om den gennemsnitlige årlige vækst i realt BNP pr capita i perioden 2011 til 2016 og om arbejdsløshedprocenten for 2016. For hvert af landene er disse to størrelser sammenholdt med den andel af befolkningen, der i foråret 2017 finder, at tilstanden for den nationale økonomi er god. Resultatet er, at der overordnet set er en vis sammenhæng mellem den økonomiske situation, som den måles i statistikken, og som den opfattes af befolkningen, men at der er mange afvigelser fra den generelle tendens.
Danmark er ikke omfattet af PRC’s undersøgelser, men på grundlag af Eurobarometer og Eurostats statistikbank kan kan tilsvarende oplysninger fremskaffes for EU-landene. I figuren nedenfor har jeg konstrueret grafer svarende til de grafer PRC har offentliggjort, men baseret på EU’s statistikker og kun omfattende EU-landene, men til gengæld samtlige EU-lande.
Sammenhæng mellem målt og oplevet økonomisk tilstand
Kilder: Eurostats statistikbank nama_10_pe, nama_10_gdp og une_rt_a; Eurobarometer maj 2017
Grafik: Veusz
For BNP-væksten minder resultaterne meget om dem PRC når frem til for deres bredere kreds af lande. For arbejdsløsheden er overensstemmelsen mellem den oplevede situation og statistikens resultater langt højere i min EU-opgørelse end i PRC’s bredere opgørelse.
Referencer:
Pew Research Center: Hjemmeside (link)
Pew Research Center: People’s views of their national economies don’t always square with data (link)
Pew Research Center: Global Publics More Upbeat About the Economy (link)
Spændende, mystiske, farvede og magtfulde tal
14/03/2017 Kommentarer
For professor Henrik Kragh Sørensen er tal spændende, mystiske, fascinerende og til tider farlige. Sådan er vi mange, der har det, men få har udtrykt deres talbegejstring så sprudlende og fornøjeligt, som Kragh Sørensen gør det i sin nye lille bog “Tal”. Bogen er på under tres letlæste sider, men kommer dog omkring mange aspekter og anvendelser af tal. Nogle af dem overraskende, i hvert fald for mig.
Udfra denne blogs indfaldsvinkel — den officielle statistik og dens anvendelser — er noget af det vigtigste i bogen forfatterens overvejelser omkring tallenes anvendelse i forbindelse med målinger og ved beskrivelse af sammenhængen mellem de fænomener vi måler. I naturvidenskaberne kan man ofte med rimelig sikkerhed måle veldefinerede størrelser som afstand og hastighed, og ovenikøbet med udgangspunkt i alment anerkendte naturlove bruge målingerne til at beskrive og præcisere årsagssammenhænge.
Så nemt er det ikke i den officielle statistik. Her er de størrelser der måles ofte vanskelige at definere præcist, f.eks. et prisindeks eller en arbejdsløshedskvote, og selv om man er nået frem til en brugbar definition, så er der ofte betydelige vanskeligheder med at foretage selve målingen. Endelig mangler man typisk alment anerkendte “naturlove”, der kan støtte en forklaring på de observerede sammenhænge. Som Kragh Sørensen så udmærket udtrykker det (s 42):
“Tal og videnskabelige statistiske undersøgelser kan altså give os anledning til at se mønstre og sammenhænge. Men ved nærmere eftersyn finder vi måske, at de enten ikke er helt så klare eller viser sig at være værdiladede og dermed slet ikke så objektive, som de tog sig ud.”
Tonen i bogen er begejstret og optimistisk, undtagen når emnet er juristers og økonomers anvendelse af tal. Han taler ligefrem om, at disse to faggruppers betagelse af tal måske har ført til et bedrag, et tallenes tyrani (s. 44). Jeg tror nu ikke, at eksperters eventuelle misbrug af tal skyldes betagelse eller selvbedrag. Men det forekommer utvivlsomt, at økonomer og jurister bevidst — eller måske på grund af manglende omhu — misbruger deres faglige autoritet til at fremme bestemte interesser. Men det er netop misbrug, og den type misbrug af faglig autoritet er økonomer og jurister ikke ene om.
De offentligt ansattes uddannelse
28/02/2017 Kommentarer
Det samlede antal ansatte i offentlig forvaltning og service er i perioden fra 2. kvartal 2010 til 3. kvartal 2016 faldet med ca. 32 tusinde personer (sæsonkorrigeret og omregnet til fuldtidspersoner). Det fremgår af en analyse fra Danmarks Statistik (DSTAnalyse 20. februar 2017). For kommunerne er faldet ca. 36 tusinde. I staten og de sociale kasser og fonde er antallet næsten uændret og i regionerne er beskæftigelsen steget med ca. 4 tusinde personer. Det samlede fald på 32 tusinde dækker over en stigning i antallet af ansatte med en lang videregående uddannelse på ca. 22 tusinde og et fald i antallet af øvrige ansatte på ca. 54 tusinde.
Faldet i samlet beskæftigelse udgør 4,3 pct. af den samlede offentlige beskæftigelse i 2. kvartal. 2010. De offentlige lønudgifter, korrrigeret for den generelle lønudvikling, er også faldet i perioden, men ikke helt så meget (omkring 2,8 pct., Statistikbanken NKBP10 og ILON32). Faldet i antallet af ansatte er således ikke udelukkende et udtryk for besparelser i det offentlige, man afspejler også en omlægning fra forholdsvis lavt betalte kortuddannede til højere betalte langtuddannede.
Bag den omlægning må ligge en forventning om, at de langtuddannede er mere produktive end de kortuddannede. Ikke alle er nu enige i, at den forventning holder stik, men ser det som en kvalitetsforringelse, at kolde akademikerhænder fortrænger varme FOA-hænder (se f.eks Berlingske). Uheldigvis er produktivitet i det offentlige vanskelig at måle (se tidligere indlæg), og den officielle statistik har ikke noget umiddelbart bidrag til belysning af det spørgsmål. Den kan ganske vist levere opgørelser af udviklingen i den offentlige produktivitet efter to forskellige metoder, hhv. inputmetoden og outputmetoden (Danmarks Statistik: “Det offentlige forbrug”), men ingen af metoderne kan afsløre om kvaliteten af den offentlige produktion er blevet bedre eller dårligere.
Mere gavn af de offentlige udgifter
25/05/2016 Kommentarer
De offentlige udgifter udgør i Danmark ca. 56 pct. af BNP (EU’s statistikbank, gov_10a_main). Det er mere end i de fleste andre EU-lande — gennemsnittet for EU-landende er ca. 47 pct. — men der er i alle tilfælde tale om betydelige beløb, som gerne skal anvendes bedst muligt. Det gælder så meget desto mere, fordi der er et betydeligt pres for forbedringer af mange af de ydelser, der finansieres af de offentlige udgifter, samtidig med at viljen til og muligheden for at øge skatterne er begrænset. Der er derfor stor interesse for mulighederne for at få mere for de samme penge dvs. større effektivitet. Den officielle statistiks bidrag til den diskussion er først og fremmest at levere data til belysning af den offentlige effektivitet.
I et tidligere indlæg har jeg set på de statistiske muligheder for belysning af de offentligt ansattes arbejdsproduktivitet, hvor der fokuseres på sammenhængen mellem udførte arbejdstimer og den direkte produktion, f.eks. i form af udførte operationer på et hospital. En mere generel indfaldsvinkel er at se på sammenhængen mellem de samlede offentlige udgifter til f.eks. sundhed og et samlet mål for resultatet af sunhedsindsatsen, f.eks. den forventede levetid.
Med udgangspunkt i sidstnævnte indfaldsvinkel har to ansatte fra OECD (Richard Dutu og Patrizio Sicari) i et arbejdspapir, sammenlignet effektiviteten af indsatsen i OECD-landene på tre områder: offentlig administration, sundhed og sekundær uddannelse (gymnasieniveau). Indsatsen er målt som de samlede udgifter, både offentlige og private, men i de fleste lande er det offentlige den dominerende bidragsyder på de tre områder. Den store undtagelse er sundhedsudgifterne i USA.
Den metode, de har anvendt, går under navnet Data envelopment Analysis (DEA) og består i dette tilfælde i at estimere en sammenhæng mellem de samlede udgifter til et område og nogle miljøvariable på den ene side og en indikator for målet med indsatsen på den anden. Miljøvariablene inddrages for at tage højde for, at resultatet ikke blot afhænger af indsatsens størrelse — dvs. udgifterne — men også af andre forhold. Målindikatorer og miljøvariable for de tre undersøgte typer af udgifter er vist i nedenstående oversigt.
Udgiftsområde | Målvariabel | Miljøvariable |
Sundhed | Forventet levetid ved fødslen | BNP pr capita Voksne befolknings uddannelsesniveau NO emissioner Forbrug af frugt og grøntsager Forbrug af tobak og alkohol |
Sekundær uddannelse | PISA-resultat | Indeks for økonomisk og social status |
Offentlig administration | Sammensat indikator for bureaukrati, korruption og kvalitet af retsvæsen | BNP pr capita |
Metoden fører frem til en beskrivelse af, hvilken værdi af målvariablen man kan opnå, for en given kombination af udgift og miljøvariable, hvis der tages udgangspunkt i de lande, der har de bedste resultater, dvs. er mest effektive. For hvert land kan det herefter beregnes, hvor meget højere værdien af målvariablen kunne være, hvis ressourcerne blev anvendt lige så effektivt som i de mest effektive lande, givet landets kombination af udgift og miljøvariable. Eller omvendt, hvor meget man kunne spare og stadig holde værdien af målvariablen. Resultaterne er baseret på de faktisk opnåede resultater og siger ikke noget om, hvorvidt de bedst placerede lande kunne anvende ressourcerne endnu mere effektivt.
Det samlede resultat for Danmark er, at ved at anvende de bedste af de metoder, der allerede er i anvendelse i OECD-landende, kan der både på helbredsområdet og uddannelsesområdet opnås en besparelse på hele 60 pct. uden at middellevetid og PISA-resultater ændres. Alternativt kunne der for de samme penge opnås en forlængelse af middellevetiden på ca. 4 pct. og en forbedring af PISA-resultatet på 8-9 pct. På administrationsområdet kunne der opnås en besparelse på, 40 pct. eller en forbedring af på 20 pct.
Helt så enkelt som det lyder er det naturligvis ikke. Metoden har sine begrænsninger, og der kan være forhold af betydning, som ikke er inddraget i de valgte miljøvariable. Men derfor kan analysen jo godt være nyttig, som en del af grundlaget for overvejelserne.
Måling af inflation
14/12/2015 Kommentarer
Inflation er betegnelsen for et fald i værdien af en valutas købekraft. I 2014 var inflationen i Danmark 0,6% (Kilde: Statistikbanken), hvilket tolkes som at den danske krone ved udgangen af 2014 var 0,6% mindre værd end ved årets begyndelse. Sagt på en anden måde, så skulle man i løbet af året have en indkomststigning på 0,6% for at kunne opretholde sin forbrugsmulighed. Faldende købekraft oplever brugerne af valutaen som stigende priser, dvs. inflation kan også beskrives som en stigning i priserne. Stiger værdien af købekraften, svarende til at priserne falder, taler man om deflation.
Det typiske måleredskab for inflation er et prisindeks, der måler prisudviklingen for en nærmere angivet gruppe af varer og tjenester. Oftest anvendt er forbrugerprisindekset, der måler prisudviklingen for de varer og tjenester, husholdningerne forbruger på dansk område.
Det er naturligvis ikke muligt, at indsamle oplysninger om priser på alle varer og tjenester. I stedet deler man det samlede forbrug op i en række såkaldte baisisgrupper, f.eks. hakket oksekød. For hver basisgruppe vælges nogle produkter, de såkaldte repræsentantvarer, der anses for typiske for gruppen, f.eks. hakket oksekød med fedtprocent over og under 10%. For hver repræsentantvare indesamler man så priser fra en eller flere udbydere. Ud fra de indsamlede priser beregner man en prisudvikling for repræsentantvaren. Ud fra repræsentantvarerne beregnes prisudviklingen for basisgrupperne, og prisudviklingen i basisgrupperne vejes derefter sammen til de prisindeks, der offentliggøres. Detaljerne i denne proces er nøjere beskrevet i Danmarks Statistiks dokumentation.
Som sagt er forbrugerprisindekset(fpi) det oftest anvendt mål for inflation, og det gælder alle lande. I fpi ses inflationen fra den gennemsnitlige forbrugers synspunkt, og da forbruget er det egentlige formål med al økonomisk aktivitet, så virker det meget rimeligt. Men der opgøres også indeks, der ser inflationen fra andre synsvinkler, f.eks. prisindeks for indenlandsk vareforsyning, der ser inflation fra producenternes side (engros-priser).
Hvert lands opgørelse af fpi er naturligvis tilpasses landets særlige forhold og statistiske behov. Det kan give vanskeligheder ved internationale sammenligninger. Derfor udarbejder EU-lande et særligt indeks, det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), der opgøres efter samme retiningslinier i alle landene. For Danmarks vedkommende er eneste forskel mellem fpi og HICP, at fpi omfatter en beregning af omkostningerne ved at bo i egen bolig, hvor HICP udelader ejerboliger fra beregningen.
Nationalregnskabet har sit eget indeks for forbrugerpriser, der også somme tider anvendes som inflationsmål. Der er en række forskelle mellem fpi og nationalregnskabets indeks, både hvad angår metode og dækning, men stort set viser de to mål det samme. Nationalregnskabet tilbyder også et alternativt mål for inflationen i form af BNP-deflatoren. BNP-deflatorens vigtigste formål er at beskrive den korrektion, der foretages af bruttonationalproduktet (BNP) i løbende priser for at kunne opgøre den reale BNP-vækst. Men det spiller altså også en rolle som inflationsmål.
Svingninger i inflationen målt ved forbrugerprisindekset kan være påvirket af prisudviklingen på produkter, der erfaringsmæssigt svinger meget op og ned. I forbindelse med økonomisk konjunkturanalyse kan man være interesseret i et mål for den mere langsigtede inflation, der ikke er påvirket af midlertidige prisudsving. En mulig metode til at opnå dette er at udelade de produktgrupper, hvis priser svinger mest, fra beregningen. Den således beregnede prisudvikling kalde kerneinflation. F.eks. anvender De Økonomiske Råd forbrugerprisindekset renset for priserne på energi og ikke-forarbejdede fødevarer som mål for kerneinflationen i deres rapporter (Vismandsrapporterne).
Inflation og kerneinflation i Danmark jan. 2012 – nov 2015
Kilde: http://www.statistikbanken.dk/PRIS6 Grafik: Veusz
Figuren viser udviklingen i den danske inflation (forbrugerprisindekset) og kerneinflation (indeks for forbrugerpiser undtagen energi og ikke-forarbejdede fødevarer). Den faldende inflation i 2014 skyldes at priserne på olie faldt. Kerneinflation, der ikke påvirkes af olie- og andre energipriser, steg derimod. Også faldet i inflationen i den sidste del af 2015 skyldes faldende energipriser.
Gerhard Fürst prisen 2015
24/11/2015 Kommentarer
Gerhard Fürst prisen uddeles årligt af det tyske statistikbureau (Statistiches Bundesamt) til henholdsvis en disputats og en kandidat- eller bachelorafhandling, der enten beskæftiger sig med teoretiske temaer, der har tæt tilknytning til officiel statistik, eller med empiriske spørgsmål under intensiv anvendelse af data fra den officielle statistik. Priserne for 2015 blev uddelt den 19. november i Wiesbaden.
Disputatsprisen blev tildelt Dr. Christian Troost, der er professor ved universitetet i Hohenheim. Han har i den belønnede disputats “Agent-based modeling of climate change adaptation in agriculture: A case study with MPMAS for the Central Swabian Jura” anvendt data fra den officielle statistik som en del af grundlaget for parametriseringen af sin model.
Den anden pris blev tildelt Philip Rosenthal for en kandidatafhandling med titlen “Optimierung von Algorithmen zur Schätzung von robusten Spatial Small Area Modellen”. Mulighederne for at danne pålidelige skøn for værdien af en variabel, f.eks. indkomsten, i et mindre geografisk område på grundlag af en stikprøve omfattende et større område, har stor interesse inden for den officielle statistik. Det lille område kan f.eks. være en kommune og det store område et helt land. De anvendte metoder (small area estimation) kan kræve omfattende beregninger og Rosenthals afhandling handler om hvorledes de omfattende beregninger kan udføres så hurtigt og så pålideligt som muligt.
Resumeer af de to afhandlinger kan læses her. (på tysk)
Den Gerhard Fürst (1897-1988), som prisen er opkaldt efter, var den første chef (präsident) for Statistiches Bundesamt, da det blev etableret efter anden verdenskrig.
Europæisk kandidatuddannelse i officiel statistik
03/11/2015 Kommentarer
I det europæiske adfærdskodeks for officiel statistik, som alle EU’s medlemslande er forpligtet til at følge, lægges der stærk vægt på højt fagligt niveau, og det fastslås eksplicit i et af punkterne (7.5) at de officielle statistikinstitutter skal rekruttere højtuddannet personale inden for de relevante fagdiscipliner. I Danmarks Statistik har man opfyldt kravet ved at ansætte akademikere, typisk med samfundsvidenskabelige uddannelser, som ansvarlige for de forskellige statistikområder, men nyansatte i Danmarks Statistik har normalt ikke på forhånd specielt kendskab til officiel statistik. Ekspertise i officiel statistik bliver skabt gennem vejledning fra ældre kolleger, selvstudier og i et vist omfang formel efteruddannelse.
Det kan ikke gøres meget anderledes, for der findes ikke egentlige kurser i officiel statistik ved danske universiteter, og noget tilsvarende gælder i de fleste øvrige EU-lande. Undtagelser er Institute of Public Administration i Irland og University of Southhampton i UK. EU har sit eget uddannelsesprogram — European Statistical Training Programme (ESTP) — der tilbyder en række kurser for ansatte i de nationale statistikinstitutter, f.eks. i stikprøveteori, sæsonkorrektion og nationalregnskab, og de nationale statistikinstitutter har også i et vist omfang opbygget egne kurser. Men herudover er der langt imellem kurser på universitetsniveau, der specielt er rettet mod officiel statistik.
Måske er en ændring på vej. I EU-regi er man nemlig under overskriften European Master in Official Statistics (EMOS) i gang med at etablere en form for certificering af kandidatuddannelser (master programmes) , der inddrager fag, der er relevante for officiel statistik. Tanken er, at uddannelser der opfylder en række nærmere specificerede krav om indhold, skal kunne anvende betegnelsen EMOS i deres kursusbeskrivelser, og på den måde signalere, at uddannelsen kan være af interesse for studerende, der ser ansættelse i et nationalt eller internationalt statistikinstitut som en mulighed.
EMOS er ikke tænkt som en selvstændig uddannelse, men skal integreres som et modul i et større program. EMOS-modulet er normeret til to år (120 ECTS) inklusiv et et praktikantophold hos en producent af officiel statistik og en afsluttende afhandling.. Betegnelsen kan derfor knyttes til mange forskellige uddannelsesretninger, f.eks. sociologi, økonomi, politologi eller statistik. I maj 2015 fik tolv kandidatuddannelser fra forskellige europæiske universiteter ret til at anvende betegnelsen EMOS i deres kursusbeskrivelser, og de kandidater, der vælger EMOS-modulet kan efter færdig uddannelse kalde sig European Master in Officiel Statistics. To nordiske universiteter, Helsingfors og Ørebro, er blandt de tolv udvalgte.
Man kan læse mere på EMOS hjemmeside og i en artikel af Markus Zwick (på tysk) i WISTA, et tidsskrift udgivet af det tyske statistikbureau.
Angus Deaton – Statistikernes yndlingsøkonom
23/10/2015 Kommentarer (1)
At Sveriges Riksbanks pris i økonomisk videnskab til Alfred Nobels minde (i daglig tale kaldt nobelprisen i økonomi) i år tilfaldt Angus Deaton har glædet mange statistikere. F.eks. kaldes han i tidsskriftet significance, der udgives af RSS og ASA, for “a statisticians economist”. Glæden skyldes at Deaton i sit virke som økonom altid har lagt stor vægt på de data, den officielle statistik kan stille til rådighed.
Kungl. Vetenskapsakademien opsummerer sin begrundelse for tildelingen i tre hovedspørgsmål, som Deaton har beskæftiget sig med:
- Hvordan fordeler forbrugeren sin forbrugsudgift på forskellige varer
- Hvor stor en del af samfundets samlede indkomst går til forbrug, og hvor stor en del til opsparing
- Hvordan kan vi bedst måle og analysere velfærd og fattigdom
I sit arbejde på alle tre områder har han både været en flittig bruger af data fra den officielle statistik, og bidraget til en dybere forståelse af, hvilken information, der kunne uddrages af de tilgængelige data.