Kategori: Statistiksystemet

Danmarks Statistiks arbejdsplan for 2023

17/01/2023 Kommentarer

Danmarks Statistik har ambitiøse planer for udviklingen af statistikken i 2023. Det fremgår af Arbejdsplanen for 2023, der netop er udkommet. Arbejdsplanerne er en konkret udmøntning af institutionens strategi, som er beskrevet i Strategi 2025 (se tidl. indlæg). I forbindelse med arbejdsplanen udgives også statistikprogrammet, som er en kort gennemgang af alle de eksisterende statistikprodukter.

Det efter min opfattelse mest interessante punkt i arbejdsplanen har overskriften Fokus på fordelingsaspekter i Nationalregnskabet. Den overskrift dækker over opfyldelsen af en gammel statistisk drøm om at knytte det noget abstrakte nationalregnskab til de lidt mere konkrete personstatistikker — det såkaldte mikro/makro-link (se tidl. indlæg). Ideen er, at nationalregnskabets opgørelser af nationens samlede indkomst og forbrug skal fordeles ud på forskellige husholdningstyper. Det vil øge mulighederne for mere direkte at belyse hvordan forskellige husholdningstyper — f.eks pensionister, lønmodtagere selvstændige og studerende — påvirkes af den generelle økonomiske udvikling. Mulighederne for at belyse udviklingen i uligheden i indkomst og forbrug vil også blive forbedret.

Nationalregnskabet har i det hele taget en central plads i årsberetningen. Der loves forbedringer i det eksisterende regnskab i form af bedre opgørelser af aktiviteten i de største globaliserede danske virksomheder, der hidtil har voldt problemer, og en fortsat udbygning af det grønne nationalregnskab i form af de såkaldte økosystemregnskaber. På lidt længere sigt arbejdes med mulighederne for en bedre belysning af den økonomiske aktivitet, der foregår i verdensrummet uden for jordkloden, f.eks. i form af satellitbaseret kommunikation. En plan om at undersøge mulighederne for at finde data til en bedre statistik om frivilligt arbejde og donationer til aktiviteter inden for kultur, idræt, socialt arbejde mv, vil også kunne få stor betydning for for nationalregnskabet.

Men naturligvis er det ikke kun nationalregnskabet, der er tilgodeset i arbejdsplanen. På kulturområdet tales om en udbygget statistik om kulturlivet — bl.a. en belysning af udøvende kunstneres vilkår — og en kortlægning af mediebranchen med henblik på en ny mediestatistik, Den eksisterende mediestatistik betegnes nærmest som forældet. Blandt de øvrige planlagte udvidelser og forbedringer skal her blot nævnes forbrugsundersøgelsen, og statistikken over udenrigshandel med tjenester.

Referencer
Danmarks Statistik (2023A): “Arbejdsplan 2023”, januar 2023 (link, 16/1-2023)
Danmarks Statistik (2023B): “Statistikprogram 2023”, januar 2023 (link, 16/1-2023)
Danmarks Statistik (2022): “Strategi 2025”, 2022 (link, 16/1-2023)

Danmarks Datavindue

21/06/2022 Kommentarer

Kort efter sin tiltræden som rigsstatistiker i oktober 2020 præsenterede Birgitte Anker sin ide om Danmarks Datavindue — en samlet national indgang til samfundsdata, fortrinsvis rettet mod forskere og analytikere. Danmarks Statistik gik hurtigt i gang med forberedelserne, støttet af en bevilling fra Carlsbergfondet på 10 mio.kr., og i juni 2022 blev der åbnet for en begrænset brugerkreds. Efter planen skal der åbnes for alle brugere i løbet af efteråret 2022.

Der er ikke tale om en umiddelbart offentligt tilgængelig datakilde, som det kendes fra Danmarks Statistikbank. Brug af datavinduet kræver at der oprettes et projekt, som skal godkendes af Danmarks Statistik, og brugeren skal have en brugeraftale med en institution, der er autoriseret til adgang til Danmarks Statistiks mikrodata. Herudover skal brugeren certificeres, og certificering kræver dokumenteret kendskab til de gældende datasikkerhedsregler.

Kernen i Danmarks Datavindue er naturligvis de mikrodata, der i forvejen findes i Danmarks Statistik, men vil også omfatte data fra andre dataejere. Gennem datavinduet får brugerne en samlet overblik over hvilke data, der er til rådighed, og data vil være kvalitetssikrede og dokumenterede.

Datavinduet er ikke blot en samling mikrodatasæt, men også et automatiseret administrativt system til håndtering af projekterne, under hensyntagen til kravene om fortrolighed og datasikkerhed, og redskaber til behandling og analyse af data. I den forbindelse arbejdes der på, at gøre det muligt at knytte såkaldt high performance faciliteter — dvs. meget store og meget hurtige computere — til projekterne.

Referencer:
Danmarks Statistik: “Danmarks Datavindue” (link 15/6-2022)
Danmarks Statistik: “Arbejdsplan 2022”, januar 2022 (link 15/6-2022)
Birgitte Anker: ”Et fælles vindue til Danmarks data vil give stor værdi for alle”, Danmarks Statistik, Rigsstatistikerens Klumme 17/6-2021 (link15/6-2022)
Carlsbgfondet: “Bevillingsoversigt: Danmarks Datavindue”, 2021 (link 16/6-2022)

Danmarks Statistik: Strategi 2025 og arbejdsplan 2022

08/03/2022 Kommentarer

Ifølge Walter Radermacher — forsker ved Sapienza Universitetet i Rom og generaldirektør for Eurostat 2008-2016 — har vilkårene for den officielle statistik siden 2010 været præget af tre centrale udviklingstræk (se indlæg fra 18/8-2020) :

Globalisering
Stærkt stigende udbredelse af organiske data (Big Data)
Stærk fokus på evidensbaseret beslutningstagning
Faldende tillid til den officielle statistik

At man i Danmarks Statistiks er fuldt bevidst om denne udvikling fremgår tydeligt af institutionens strategi frem til 2025, som blev godkendt af bestyrelsen 6/12-2021. Her fremhæves øget relevans af statistikkerne — herunder udvikling af hurtigere indikatorer og nye formidlingskanaler — og sikring af høj statistikkvalitet. Der loves også en indsats for at opsøge og afteste nye muligheder for statistik. På dataområdet lægges op til at finde nye datakilder, og på personaleområdet lægges op til styrkelse af kompetenceniveauet.

Den mere konkrete implementering af strategien beskrives i de årlige arbejdsplaner, hvor planen for 2022 , som er den første under Strategi 2025, udkom i januar 2022. Mest direkte afspejler strategien sig i forbedringer og udvidelser af de konkrete statistikprodukter. Blandt planerne kan nævnes udvidelse af ledighedsstatistikken (bl.a. med en månedlig indikator) og nye bolig- og ejendomsstatistikker (bl.a et prisindeks for andelsboliger). Lidt mere abstrakt, men mindst lige så vigtigt er den planlagte indsats for at vedligeholde og forbedre kvaliteten af statistikprodukterne. Helt central bliver gennemførelse af EU’s såkaldte peer review i marts, der skal vurdere statistikkernes overensstemmelse med reglerne i EU’s adfærfdskodeks for officiel statistik (se indlæg fra 8/2-2022). Vigtig er også en annonceret indsats til imødegåelse af problemerne i forbindelse med de faldende svarprocenter i spørgeskemaundersøgelser.

Referencer:
Danmarks Statistik: “Strategi 2025”, januar 2022. (link 1/3-2022)
Danmarks Statistik: “Arbejdsplan 2022”, januar 2022, (link 18/2-2022)

Datarevolution og paradigmeskift — Nye tider for den officielle statistik?

16/02/2021 Kommentarer

Ingen tvivl om at alle, der beskæftiger sig med officiel statistik, fornemmer at der i disse år foregår en udvikling, der fuldstændigt kan ændre vilkårene for den officielle statistikproduktion. Store ændringer er allerede sket, og flere er i vente. Nogle af ændringerne har været beskrevet i mange indlæg i denne blog, f.eks. 1/12-2020, 17/11-2020 og 17/9-2019. Stærke ord som datarevolution og paradigmeskift har været anvendt i beskrivelsen af udviklingen.

Naturligvis er denne fornemmelse af en verden i hastig forandring ikke speciel for den officielle statistiks interessenter, Det er nok en udbredt fornemmelse for interessenter i alle, eller næsten alle, fag. Det er muligvis også en fornemmelse man har haft på andre tidspunkter i historien, uden af eftertiden har set det på samme måde. Måske er fornemmelsen af at stå midt i noget stort blot en form for manglende historisk overblik, hvor man uden at der egentlig er grund til det, ser sin egen tid, som historisk enestående. Men er der, når det kommer til stykket, dækning for at anvende stærke begreber som datarevolution og paradigmeskift? Det spørgsmål har Steve MacFeely — chefstatistiker hos UNCTAD — underkastet en nærmere og grundigere belysning (MacFeely 2020).

MacFeely går meget grundigt til værks. Han indleder med at definere definere begrebet paradigmeskift ud fra Thomas Kuhn’s bog “The Structure of Scientific Revolutions”, og begrebet datarevolution ud fra en rapport, A World that Counts, udarbejdet i 2014 af en FN-ekspertgruppe. På det grundlag identificerer han fire udviklinger, som han ser som kandidater til betegnelsen datarevolution:

1. Definitionen af data udvides til at omfatte flere fænomener
Ordet data betyder det givne, og blev oprindeligt anvendt som betegnelse for den information, det er til rådighed i forbindelse med løsningen af en opgave. For en statistikproducent var data den information, der var indsamlet i form af spørgeskemaer o.lign. til brug for fremstillingen af et statistikprodukt. De teknikker, der var til rådighed, krævede at data var velstrukturerede og umiddelbart egnede som grundlag for optællinger. Objekter, der ikke opfyldte disse krav, f.eks billeder, breve, rapporter og bøger, blev ikke opfattet som mulige data for statistikproduktion.

Det har informationsteknologien ændret på. Billeder og alle skrevne dokumenter kan digitaliseres og derved gøres til genstand for computerbehandling, og både maskinel og det tilhørende programmel er blevet så effektivt, at udledning af struktur i komplekse objekter er blevet mulig. Det har ført til, at billeder og skrevne dokumenter nu er omfattet af statistikbureauernes databegreb.

En anden udvidelse af databegrebet er sket sket ved at teknologien har medført, at mange aktiviteter nu sætter digitale spor i form af organiske data (eller Big Data). Det gælder f.eks. kredit- og dankorttransaktioner, hvert enkelt varekøb i supermarkedet, browsersøgning og aktivitet på sociale medier. Disse digitale spor kan direkte gøres til genstand for behandling af kraftige computere, og bliver således også omfattet af de nye udvidede databegreb.

2. Øget anvendelse af sekundære fremfor primære data.
Til brug for produktionen af officiel statistik har statistikbureauerne altid indsamlet primære data, dvs data der var tilpasset statistisk brug. Det kunne f.eks. være udfyldte folketællingsskemaer eller prisoplysninger fra butikker. Tidligt i udviklingen af den officielle statistik begyndte statistikbureauerne også at anvende sekundære data, dvs. data, der var indsamlet af andre myndigheder, og som ikke var tilpasset statistisk anvendelse. I de nordiske lande tog den udvikling for alvor fart i løbet af 1960’erne, hvor skattevæsenets og andre myndigheders registre blev gjort til sekundære data for den officielle statistikproduktion. I begyndelsen blev der uden for Norden set med skepsis på denne udvikling, men denne skepsis er for længst forsvundet. I dag betragtes anvendelse af sekundære data for helt nødvendigt, for at officielle statistikproducenter kan løse deres opgave.

3. Opfattelse af data og statistik som offentlige goder
Den officielle statistikproduktion har bevæget sig fra næsten udelukkende at have til til formål at understøtte regeringerne i deres administration, til at spille en vigtig rolle som leverandør af viden om samfundet for alle borgere, virksomheder og institutioner. Det giver sig bl.a. udtryk i, at internationale retningslinjer om officiel statistik lægger vægt på, at officiel statistik skal være pålidelig og stilles til rådighed for alle på lige vilkår.

Denne udvikling er dog kun entydig, for producenter af officiel statistik, men ikke for de private aktører, der ofte er ejere af de nye datatyper, der blev omtalt i forbindelse med udvidelsen af databegrebet, specielt de organiske data. Her er spørgsmålet om offentlighedens adgang mere kompliceret, bl.a fordi disse data betragtes som et økonomisk aktiv, samtidig med at det er under diskussion, hvem der ejer eller hvem der bør eje dem, og dermed have retten til at anvende dem kommercielt.

4. Data og statistik som grundlag for informeret beslutningstagning
Bevidstheden om og kravet til at statistiske data skal indgå som en central del af grundlaget for politiske beslutninger har vundet frem. Udviklingen har været tydelig efter anden verdenskrig, men er accelereret omkring årtusindskiftet, hvor begreber som datadrevet beslutningstagning og new public management kom på mode.

Efter en grundig gennemgang af hver af de fire udviklinger konkluderer MacFeely, at de alle opfylder kriterierne for at kunne betegnes som både datarevolutioner og paradigmeskift. Vi har med andre ord grund til at antage, at fornemmelsen af at stå midt i en betydningsfuld omvæltning ikke blot er udtryk for en forblændelse af vores egen tid, men faktisk er en afspejling af virkeligheden.

Referencer:
Steve MacFeely: “ In search of the data revolution: Has the official statistics paradigm shifted?”, Statistical Journal of the IAOS, December 2020 (link, 12/1-2021)
UN : “A World that counts”, November 2014 (link)

Præsident Bidens første beslutninger vedrørende officiel statistik

02/02/2021 Kommentarer

Blandt de mange bekendtgørelser (executive orders) som Joe Biden, USA’s nytiltrådte præsident, udstedte i de første timer efter sin edsaflæggelse, var også en vedrørende den folketælling, der blev afholdt i USA i 2020 (link). Bekendtgørelsen omgør to kontroversielle bekendtgørelser udstedt af den netop afgåede præsident, Donald Trump. Donald Trump havde, som beskrevet i flere tidligere indlæg (bl.a. 7/2-2017 og 19/9-2017), et noget anstrengt forhold til folketællingen, og til andre grene af statistikken for den sags skyld.

Den ene omgjorte bekendtgørelse vedrører den rolle ulovlige immigranter skal spille i forbindelse med fordelingen af pladser i de folkevalgte forsamlinger, herunder forbundsparlamentet (Repræsentanternes Hus) og delstaternes parlamenter. Trump havde i en bekendtgørelse besluttet, at ulovlige immigranter ikke skulle indgå i disse optællinger. Da den almindelige antagelse er, at antallet af ulovlige immigranter er størst i de områder, hvor demokraterne står stærkest, betød det en styrkelse af republikanernes stilling i fordelingen. Demokraterne så Trumps bekendtgørelse som et brud på en lang tradition for fortolkningen af forfatningens regler om folketællingen, der gik ud på at alle skulle medregnes, uanset lovligheden af opholdsgrundlaget. Med præsident Bidens omgørelse er man vendt tilbage til den traditionelle tolkning.

Den anden af de to omgjorte bekendtgørelser vedrører registrering af statsborgerskab. Trump-administrationen havde oprindeligt besluttet, at der i folketællingsskemaet skulle indgå et spørgsmål om statsborgerskab. Der var blandt myndighederne i flere stater og byer modstand mod at lade et sådant spørgsmål indgå, fordi man forventede, at det det kunne få nogle immigranter til at modsætte sig registrering (selv om deltagelse i folketællingen er lovpligtig), af frygt for, at oplysningerne kunne blive brugt til at så tvivl deres ret til at opholde sig i USA. Det ville betyde en undervurdering af immigrantbefolkningen, og også her var antagelsen, at det ville styrke republikanerne på demokraternes bekostning. Lovligheden af spørgsmålet blev anfægtet, og Højesteret besluttede at blokere for spørgsmålet, fordi den ikke fandt, at der var overbevisende argumenter for spørgsmålets nytte og nødvendighed. Myndighederne havde andre statistiske kilder til belysning af statsborgerskab. Trump reagerede ved at udstede en bekendtgørlse, der pålagde føderale myndigheder at levere data om statsborgerskab til folketællingsbureauet, der så kunne samkøre oplysningerne med de øvrige indsamlede data. Det er denne bekendtgørelse, der nu er omgjort, således at spørgsmålet om statsborgerskab ikke kommer til at indgå i folketællingsopgørelserne.

Referencer:
US Census Bureau: “Census Bureau Update on 2020 Census”, Press Release 21/1 2021 (link)
The White House: “Ensuring a Lawful and Accurate Enumeration and Apportionment Pursuant to the Decennial Census”, Executive Order of the President, 20/1-2021 (link)

Danmarks Statistiks arbejdsplan for 2021

19/01/2021 Kommentarer

For Danmarks Statistik har to begivenheder gjort 2020 til et særligt år. Den ene, covid19-krisen, har været en fælles erfaring for stort set alle — institutioner såvel som personer. Den anden, udnævnelsen af en ny rigsstatistiker (se tidl. indlæg), er institutions-specifik. Begge begivenheder vil få betydning for institutionens fremtidige virke, og det kan allerede spores i den netop udsendte arbejdsplan for 2021. Arbejdsplanen skal jo afspejle den mere langsigtede strategi, som er beskrevet i institutionens strategiplan, men som Bestyrelsen påpeger i sin kommentar til arbejdsplanen, så er der jo ingen grund til ikke at foregribe en fremtidig strategiplan, i det omfang ændringer i strategien allerede er forudset. Det gælder måske særligt denne arbejdsplan, hvor udarbejdelsen af en ny strategiplan er et af punkterne. Som Bestyrelsen også påpeger, bliver den nye strategiplan en god lejlighed for den nye rigsstatistiker til at introducere sine visioner og ambitioner.

Foranlediget af covid19-krisen påbegyndte Danmarks Statistik i 2020, under overskriften Eksperimentel Statistik, offentliggørelsen af en række statistikker med særlig relevans for belysning af krisen og dens virkninger (se tidl.indlæg). Betegnelsen eksperimentel dækker bl.a. over, at statistikken kan udvikles til at indgå i det almindelige statistikprogram, eller at den kan nedlægges, hvis behovet viser sig at være midlertidigt, eller at kvaliteten viser sig at være for ringe. Arbejdsplanen lægger da også op til, at den eksperimentelle statistik i sin helhed kun videreføres, så længe det er relevant, men at dele af den kan overgå til løbende drift.

Et centralt punkt i arbejdsplanen er etableringen af en særlig enhed, der skal arbejde med forbedring af nationalregnskabet. Fokus er især på bedre overensstemmelse mellem den første og foreløbige opgørelse og den endelige version. Tanken er også at inddrage eksterne interessenter i arbejdet. Andre vigtige planer omkring nationalregnskabet er udarbejdelse af en revideret udgave af dokumentationen af offentliggørelsen af bruttonationalindkomsten (BNI), forbedret opgørelse af den sorte økonomi og videreførelse af det grønne nationalregnskab. Blandt øvrige planer kan nævnes bedre integration af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistik, med henblik på bedre belysning af globaliseringen, indarbejdelse af nye typer af organiske data (big data) og introduktion af en mere intuitiv struktur i statistikbanken og på hjemmesiden.

Referencer:
Danmarks Statistik: “Arbejdsplan 2021”, januar 2021 (link, 15/1-2021)
Danmarks Statistik: “Statistikprogram 2021”, januar 2021 (link, 15/1-2021)
Danmarks Statistik: “Strategi 2022 – Revideret”, december 2020 (link, 15/1-2021)
Danmarks Statistik: “Eksperimentel statistik — COVID-19”, december 2020 (link, 16/1-2021)

EU-statistikken efter Brexit

12/01/2021 Kommentarer

Da UK forlod EU den 1. februar 2020, fik det i første omgang kun begrænsede følger for EU-statistikken, herunder EU’s statistikbank. I den overgangsaftale, der blev indgået, indgik en fortsættelse af UK’s indberetninger af statistik til EU’s statistikenhed — Eurostat — og Eurostat fortsatte offentliggørelsen af den indberettede statistik. Men den 1. januar 2021 udløb overgangsaftalen, og UK er herefter ikke længere omfattet af EU’s statistiksamarbejde.

Samarbejdet mellem UK og EU er nu reguleret i en handels- og samarbejdsaftale, som blev indgået den 30.december 2020. Aftalen indeholder enkelte bestemmelser om udveksling af statistik, der er nødvendig, for at aftalen kan fungere. Det gælder f.eks. bruttonationalproduktet (BNP), der indgår i beregningen af det bidrag (operational contribution), UK skal betale for fortsat at deltage i nogle få udvalgte EU-programmer. Af størst betydning set fra den officielle statistiks synsvinkel er en kort paragraf, der lægger op til en særlig statistikaftale mellem Eurostat og UK’s statistikmyndighed.

Indtil en aftale er indgået vil Eurostat ikke opdatere data om UK, men allerede offentliggjorte data vil fortsat være tilgængelige i statistikbanken. UK er i landelisterne flyttet fra gruppen af EU-lande til gruppen af lande, der indberetter statistik til EU, uden at være medlemmer. Udover UK omfatter gruppen bl.a. Norge, Island og Schweiz.

Det må være i begge parters interesse fortsat at kunne indgå i sammenlignelige statistiske opgørelser, så mon ikke der indenfor relativ kort tid vil blive indgået en aftale, der vil sikre, at en stor del af opgørelserne i EU’ statistikbank kan videreføres med data også fra UK.

Referencer:
Eurostat: “Dissemination of European Statistics after Brexit”, (link, 8/1-2021)
Council of the European Union: “Trade and Cooperation Agreement”, (link, 10/1-2021)

Birgitte Anker bliver den ny rigsstatistiker

18/08/2020 Kommentarer

Den 1. oktober tiltræder Birgitte Anker som Danmarks nye Rigsstatistiker — den femte i rækken. Rigstatistikeren er daglig leder af Danmarks officielle statistikmyndighed — Danmarks Statistik — og er samtidig formand for Danmarks Statistiks bestyrelse, der fastlægger institutionens arbejdsprogram. Embedet blev etableret ved en lov i 1966, hvor Danmarks Statistik oprettes som afløser for det tidligere Statistisk Departement. Loven fra 1966 gav Danmarks Statistik vidtgående beføjelser til indsamling af data, både fra virksomheder og fra andre myndigheder, og tillagde rigsstatistikeren en central rolle. Embedet blev yderligere styrket ved en ny statistiklov i 2018 (tidl. indlæg), hvor navnlig Danmarks Statistiks rolle som uafhængig institution og som den overordnet ansvarlige for den officielle danske statistikproduktion udtrykkeligt fastslås. Birgitte Anker får derfor en central og inflydelsesrig position i den fremtidige udvikling af dansk statistik.

Loven om Danmarks Statistik fra 1966 kan ses som den danske indgang til tredie fase i det skema for den officielle statistiks udvikling som Walter J. Radermacher — en tidligere chef for Eurostat — har opstillet (se oversigten nedenfor). Tredie fase er navnlig karakteriseret ved, at computere og automatisering for alvor begynder at vinde indpas i samfundet. Det betød, at den officielle statistik måtte tilpasse sin produktion til de nye teknologier, navnlig omkring indhold og metoder i forbindelse med dataindsamlingen. I forhold til Radermachers kronologi er loven lidt forud for sin tid, men der kan heller ikke være tvivl om her var tale om en meget fremsynet lov. Bag loven stod bl.a. Viggo Kampmann og som den første rigsstatistiker udpegedes N. V. Skak-Nielsen. Både Kampmann og Skak-Nielsen havde et klart blik for, hvad de nye tekniske muligheder kunne betyde for statistikken, og de var villige til at bruge dem. Resultatet blev en lov, der bl.a. gav Danmarks Statistik ret til at anvende andre myndigheders adminstrative registre i statistikproduktionen, og en administration af loven, der i høj grad udnyttede disse muligheder.

Oversigt: Fire faser i den officielle statistiks historiske udvikling

Første fase	1800-1899	Den industrielle evolution Fremspirende nationalstater Etablering af nationale statistikinstitutter
Anden fase	1900-1969	Udvikling af statistisk teori Udvikling af stikprøvemetoder Nationalregnskaber
Tredie fase	1970-2009	Computere (mainframe) PC’ere Registerbaseret statistilk Udvikling af EU’s statistiske system
Fjerde fase	2010-	Organiske data (Big data) Globalisering Evidensbaseret beslutningstagning

Kilde: Radermacher(2019) s. 2-3

Opbygningen af de registerstatistiske systemer, der i dag er et hovedgrundlag for den danske statistik, var Skak-Nielsens vigtigste indsats. Anvendelsen af admistrative registre er et af de karakteristiske træk i fase tre og er en selvfølgelighed i fase fire, men i 60’erne og 70’erne blev de nordiske landes bestræbelser på området betragtet med skepsis og mistro mange steder. Registeranvendelse har størst umiddelbar betydning for befolknings- og erhvervstatistikkerne, men Skak-Nielsen interesserede sig i høj grad også for de makroøkonomiske statistikker. Navnlig nationalregnskabet, der ved hans tiltræden havde været lidt forsømt, gennemgik i hans periode en omfattende modernisering og udvidelse.

Satsningen på registerstatistikken betød bl.a. at de danske statistikker ofte var totaltællinger og ikke baseret på stikprøver, som man i højere grad betjente sig af i andre lande. Danmarks Statistik arbejdede derfor med meget store datasæt, og store mainframecomputere blev som følge deraf et centralt værktøj. Da PC’erne begyndte at vinde udbredelse andre steder, blev de i Danmarks Statistik betragtet som irrelevante og interessen for dem var i begyndelsen ret ringe. I den sidste del af sin periode iværksatte Skak-Nielsen dog nogle forsøg med anvendelse af PC’ere, men det er først under hans efterfølger, Hans Zeuten, der tiltrådte i 1988, at PC-ere for alvor blev taget i brug, dog kun som som supplement til mainframemaskinen. Først i 2003 — flere år efter Zeuthes fratræden i 1995 — var pc-teknologien blevet så udvilket, at man kunne begynde en total afvikling af mainframemaskinen, og fra 2007 foregår hele statistikproduktionen på PC-netværket.

Den tredie rigsstatistiker — Jan Plovsing — tiltrådte i 1995. Hans periode blev præget af EU’s stigende betydning for statistikken, der bl.a. betød at størstedelen af statistikproduktionen efterhånden blev styret af forpligtende EU-regler. Rigstatistikerens og bestyrelsens direkte inflydelse på statistikproduktionen blev derfor tilsvarende beskåret. Det stigende internationale samarbejde er også en af årsagerne til at ledelses- og sekretariatsfunktionerne i hans periode blev styrket i forhold til de traditionelt statistikfaglige funktioner.

Jørgen Elmeskov, der tiltrådte i 2013, blev den fjerde rigsstatistiker. Han repræsenterer på den måde indledningen til fjerde fase. I hans periode har vanskelighederne ved at løse opgaverne ved anvendelse tredie fases metoder og teknologi for alvor vist sig. Det har bl.a givet sig udslag i stigende problemer med at få responenter til at deltage i stikrøveundersøgelser og i at centrale størrelser i nationalregnskabet, herunder BNP, blev vanskeligere at opgøre meningsfuldt og pålideligt. Perioden har dog også i høj grad været præget af Danmarks Statistiks aktive deltagelse i eksperimenter omkring anvendelse af nye metoder, til afhjælpning af problemerne.

Men som det tegner sig bliver det den netop udnævnte femte rigststistiker, der for alvor skal føre Danmarks Statistik ind i fase 4. Som nævnt er stikprøveundersøgelser og traditionelle opgørelsesmetoder under pres og de nye krav om f.eks miljøstatistik betyder mere komplekse målinger og nye former for dataindsamlig. Heldigvis er der også opstået en række nye muligheder, bl.a form af omfattende mængder af organiske data (se tidl. indlæg). Men udnyttelse af dem kræver nye metoder og nye måder at tænke på. Set fra Danmarks Statistiks synspunkt betyder de nye datakilder også, at man mister sit naturlige monopol. Organiske data vil typisk være ejet af andre institutioner og virksomheder, og statistikmyndighederne skal finde måder at samarbejde om udnyttelsen. Alt tyder på, at Birgitte Anker kan se frem til en spændende og betydningsfuld, men også krævende, opgave.

Referencer:
Retsinformation : “Bekendtgørelse af lov om Danmarks Statistik”, LBK nr 610 af 30/05/2018 (link)
Walter J. Radermacher: “Official Statistics 4.0 Facts for People in the 21. Century”, 2019 (link)

Eksperimentel statistik fra producenter af officiel statistik

21/04/2020 Kommentarer

COVID-19 situationen har skabt et særligt behov for statistikker med kort produktionstid, der kan belyse centrale forhold omkring krisen, både vedrørende udbredelsen af epedemien og udviklingen i den økonomiske situation. På den baggrund har Danmarks Statistik på sit websted etableret en side, hvor en række statistikker af denne type præsenteres. Siden har fået overskriften “Eksperimentel statistik og analyse”.

Producenter af officiel statistik anvender begrebet eksperimentel statistik om opgørelser, der offentliggøres mens en planlagt statistik endnu er i udviklings- eller overvejelsesfasen. De offentliggjorte opgørelser lever ikke nødvendigvis fuldt ud op til de sædvanlige kvalitetskrav for officiel statistik, men kan dog være af interesse for kvalificerede brugere, der er indstillet på, at statistikken endnu ikke har fundet sin endelige form. Der kan f.eks være tale om, at den endnu ikke er fuldt dækkende for den population, den tilstræber at belyse, eller at metoderne ikke er færdigudviklede eller endelig fastlagt. For brugerne betyder det dels, at de på et tidligt tidspunkt kan anvende resultaterne, selvom det må ske med større forsigtighed end for færdige statistikker, og dels at de gennem feed-back kan bidrage til forbedring af det endelige resultat. De britiske statistikmyndigheder kar opstillet en række klare regler for, hvornår en statistik kan kaldes eksperimentel og hvornår den har nået en sådan grad af modenhed, at betegnelsen eksperimentel skal fjernes, men der eksisterer ikke en internationelt anerkendt definition på begrebet.

En del af de opgørelser, der præsenteres på Danmarks Statistiks nye side, er gengivelser af statistik produceret af ikke-officielle prodcenter, f.eks Statens Serum Institut (indikatorer for smitetudbredelse og dødsfald), Danske Bank (forbrugsindikatorerpå grundlag af data fra MobilePay), Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (indikatorer for arbejdsløshed mv.), Vejdirektoratet (Indeks for vejtrafik) og Storebæltsforbindelsen (personbilstrafik over Storebælt). Disse opgørelser er naturligvis meget nyttige, men de er ikke et led i en overvejet eller planlagt udvikling af den officielle statistik, og er derfor ikke eksperimentelle i den gængse betydning af ordet.

Men den nyetablerede side indeholder også et par eksempler på egentlig eksperimentel statistik. Først og fremmest vises resultater fra Anløbsaktiviteten i danske havne , der hidtil kun har været offentliggjort i Statistikbanken. Denne statistiks grundlag er skibpositionsdata (AIS-systemet) leveret af Søfartsstyrelsen og er et eksempel på Danmarks Statistiks eksperimenter med anvendelse af big data (se tidl. indlæg). Særlig interessant er en ny statitsik, udarbejdet i samarbejde med Nationalbanken, der dagligt opgør antallet af flyafgange fra Københavns Lufthavn. Kilden er The OpenSky Network — en organisation, der indsamler omfattende data om flytrafik og stiller dem til rådighed i en åben datatbase. Det kan ses som et eksempel på Trusted smart statistics (se tidl . indlæg), hvor en offentlig statistikmyndighed — i dette tilælde Danmarks Statistik — ingen andel har i dataindsamlingen, men gennem sine metoder og redskaber skaber en pålidelig og brugbar statistik.

Også Eurostat har offentliggjort en række statistikker, som de betegner som eksperimentelle, bl. a. en web-baseret opgørelse af populariteten af steder optaget på UNESCOs Verdensarvliste (se tidl. indlæg), en rapport om multinationale koncerner (se tidl. indlæg) og en longitudinel arbejdsmarkedsstatistik (se tidl. indlæg).

Referencer:
Danmarks Statistik: “Eksperimentel statistik og analyse”, (link)
Danmarks Statistik: “Anløbsaktiviteten i danske havne (eksperimentel statistik)”, Statistikdokumentation (link)
Eurostat: “Eksperimental statistics” (link)
European Statistical Systen: “Experimental Statistic” (link)
Office for Statistcs Regulation: “Experimental statistics – official statistics in development “, August 2019 (link)

Demokrati og ulighed – Eksempel på anvendelse af “Comparative Political Data Set”

07/04/2020 Kommentarer

Den officielle statistik gør — som alt andet godt — mere nytte, jo flere, der har adgang til at benytte den. Frit tilgængelige statistikbanker, som de der leveres af f.eks Danmarks Statistik og Eurostat bidrager derfor stærkt til at øge værdien af den officielle statistik. Samme princip gælder naturligvis for ikke-officiel statistik, og særligt værdifuldt bliver det når nogen påtager sig, at samle data fra forskellige kilder i frit tilængelige databanker. Et eksempel herpå er “Comparative Political Data Set” (CPDS), der kombinerer en række oplysninger for en gruppe af demokratiske lande, hentet fra både officiel statistik og fra andre kilder. Bag dette datasæt står en række forskere fra Universitetet i Zürich med professor Dr. Klaus Amingeon i spidsen. Datasættet indeholder dels oplysninger om valg, regeringsdannelse og politiske partier i de udvalgte lande og dels oplysninger om økonomi og befolkningsforhold. Datasættet har bla. været anvendt af to forskere fra universitetet i Aberdeen — Ioannis Theodossiou og Alexandros Zangelidis. De kombinerer data fra CPDS med data om ulighed fra OECD i et studie af sammenhængen mellem uligheden i et samfund og graden af politisk deltagelse.

Theodossiou og Zangelidis udgangspunkt er, at uligheden i indkomst i demokratiske land har været stigende de seneste tre årtier, samtidig med at valgdeltagelsen har været faldende, og de stiller spørgsmålet, om der er en sammenhæng mellem de to udviklinger. Mere præcist stiller de spørgsmålet om der er tale om en selvforstærkende proces, hvor stigende ulighed fører til faldende politisk interesse, med faldende valgdeltagelse som følge, samtidig med at den faldende valgdeltagelse i sig selv fører til større ulighed. Mekanismen bag en sådan selvfortærkende udvikling kan være, at de der sakker bagud i indkomstudviklingen mister troen på, at valgdeltagelse giver dem nogen indflydelse, og derfor undlader at deltage i valgene. Det resulterer i, at de velstillede opnår en større repræsentation i de besluttende organer, som de — ikke overraskende — bruger til at fremme deres egne interesser på bekostning af de mindre velstilledes.

Anvendelse af denne type data til analyse at en to-vejs sammenhæng rejser en række praktiske og teoretiske problemer. I deres artikel redegør Theodossiou og Zangelidis for problemerne og anvender forskellige metoder for at imødegå dem. Deres samlede konklusion er, at de anvendte data støtter hypotesen om den selvforstærkende mekanisme.

Referencer:
Armingeon, Klaus, Virginia Wenger, Fiona Wiedemeier, Christian Isler, Laura Knöpfel, David Weisstanner and Sarah Engler: “2019. Comparative Political Data Set 1960-2017″
Zurich: Institute of Political Science, University of Zurich. (link)
Ioannis Theodossiou og Alexandros Zangelidis: “Inequality and Participative Democrazy — a Self-Reinforcing Mechanism”, Review of Income and Wealth, Series 66, Number 1, March 20120 (link)

Ulighed i testresultater i grundskolen — Forskelle mellem USA og Danmark

24/03/2020 Kommentarer

Der er store forskelle mellem statistiksystemerne i USA og Danmark. De omfattende registerbaserede systemer, der er grundstammen i den officielle danske statistik findes ikke i USA. I stedet har man i USA opbygget en række stikprøvebaserede statsitiksystemer, specialiseret til belysning af forskellige områder, f.eks, indkomst eller uddannelse. De to systemer har hver deres fordele og ulemper. Det amerikanske system gør det muligt at tilpasse dataindsamlingen til statistikkens formål, hvor det danske system er afhængigt af data indsamlet til andre formål, f,eks skattevæsenets data. Til gengæld giver det danske system mulighed for at samkøre de forskellige systemer via cpr-numrene, hvor samkøring af forskellige statistiksystemer i USA er kompliceret og oftest umuligt. Det er også en vigtig forskel, at det danske system er langt det billigste i drift.

Det er altid forbundet med særlige vanskeligheder at sammenligne statistiske opgørelser fra forskellige lande, selv når landenes statstiksystemer ligner hinanden, men vanskelighederne bliver naturligvis større, når afvigelserne mellem systemerne er så store, som der her er tale om. Men ønsker man at foretage internationale sammenligninger må man forsøge at overvinde vanskelighederne. Det forsøg har to forskere — Christopher Jamil de Montgomery fra Københavns Universitet og Hans Henrik Sievertsen fra VIVE — gjort i forbindelse med en belysning af sammenhængen mellem forældres indkomst og socioøkonomiske baggrund på den ene side og deres børns præstationer i gundskolen på den anden.

For USA er anvendt et longitudienelt datasæt fra U.S. National Center for Education Statistics (NCES).— Early Childhood Longitudinal Study, Kindergarten Class of 1998-99 (ECLS-K) — der følger den årgang, der startede i børnehaveklasse i 1998/99. Datasættet indeholder bl.a testreultater for prøver i matematik og læsning på o. (børnehaveklasse) 1., 3., 5. og 8. klassetrin og oplysninger om husstandsindkomst og forældrenes uddannelsesmæssige baggrund. For Danmark er der taget udgangspunkt i resultaterne fra de nationale tests. For læsning findes testresultater for 2., 4., 6. og 8. klassetrin og for matematik for 3. og 6. klassetrin. Dette datasæt er så udvidet med oplysninger om forældres indkomst og uddannelsemæssige baggrund ved samkøring med Danmarks Statistiks Registre.

Der er som det fremgår tale om to ret forskellige datasæt, selvom de belyser de samme fænomener. Blandt de forskelle, som de to forskere må forholde sig til er:

Det amerikanske datasæt er en stikprøve, omend en stor stikprøve, det danske er en totaltælling
Det amerikanske datasæt omfatter alle skoler, både offentlige og private. det danske omfatter kun offentlige skoler
Første måling er ikke sket på de samme klassetrin i de to datatsæt. (trin 0 i USA, trin 2 i Danmark)
Det amerikanske data omfatter personer født omkring 1993. De danske data omfatter peroner født omkring 2000.
De tests, der er er anvendt i de to datasæt, er forskellige

I artiklen redegøres for betydningen af disse forskelle, og der anvendes metoder, der søger at kompensere for forskellene. Det er klart, at denne fremgangsmåde stiller krav til omhu og forsigtighed ved tolkningen af resultaterne, men trods vanskelighederne mener forfatterne, at de kan påvise klare forskelle mellem USA og Danmark i grundskolesystemets betydning for uligheden. Nogle hovedresultater er vist i tabellen nedenfor.

Gennemsnitlige testresultater ved prøver i grundskolen, klassetrin 0/2 og klassetrin 8 (percentil score)

Forældres indkomst	Klassetrin	USA	Danmark
Lav indkomst	Trin 0/2	43	43
Lav indkomst	Trin 8	40	41
Høj indkomst	Trin 0/2	60	57
Høj indkomst	Trin 8	62	56
Forskel	Trin 0/2	17	14
Forskel	Trin 8	22	15

Den nederste del af tabellen (blå skrift) viser forskellen i gennemsnitligt testreusltat for børn af forældre med hhv. lav og høj indkomst. I både USA og Dannark klarer børn af velhavende forældre sig bedst, både ved testene på det lave og det høje klassetrin. Forskellene er dog noget mindre i Danmark end i USA. Mest markant er det, at i Danmark er forskellen næsten den samme på de to klassetin, hvor forskellen i USA er markant større på det høje klassetrin. Det amerikanske grundskolesystem ser altså ud til at øge uligheden, hvor det danske er nogenlunde neutralt.

Referencer
Christopher Jamil de Montgomery1 og Hans Henrik Sievertsen: “The Socio-Economic Gradient in Children’s Test-Scores – A Comparison Between the U.S. and Denmark”, Nationaløkonomisk Tidsskrift 2019:1 (link)

Den officielle statistiks rolle i et digitaliseret og globaliseret samfund

03/03/2020 Kommentarer

Vilkårene for de officielle statistikmyndigheders arbejde er i hastig forandring, især drevet af digitataliseringen og globaliseringen. Digitaliseringen giver nye muligheder, men rejser også store forventninger hos brugerne, og globaliseringen påvirker både det forventede/krævede indhold af statistikken og sætter nye rammer for produktionen. En tidligere generaldirektør for Eurostat — EU’s statistiske kontor — Walter J. Radermacher har i en interessant artikel gjort sig nogle overvejelser over både karakteren af udfordringerne og de mulige måder at håndtere dem på.

Forståeligt nok ønsker politikere og andre beslutningstagere at udnytte de store mængder information, der — bl.a. som følge af digitaliseringen — er til rådighed. Forskellige betegnelser, f.eks, “evidensbaseret beslutningstagning”, “data for politics” og “governing by the number” har været anvendt om den type bestræbelser. Emnet er meget omfattende og berører mange former for informationssøgning og -behandling. Den officielle statistik er blot et af elementerne, men dog et af de væsentlige.

Et af de markante træk i udviklingen i offentlig administration i de senere år har været en privatisering af funktioner, der traditionelt har været anset for en del af det offentlige system. Postvæsen jernbaner og radio og TV er eksempler. Men det er også markant, at privatisering af den officielle statistik ikke har været forsøgt, og der er heller ikke er udsigt til, at det vil ske. Der ser ud til at være en generel erkendelse af, at den traditionelle officielle statistik er en vigtig del af et moderne samfunds infrastruktur. Eller sagt på en anden måde: der er forventninger til at den officielle statistik kan yde et vigtigt bidrag til til den information, beslutningstagerne har brug for. Det centrale spørgsmål er så, hvori forventningerne mere præcist består, og hvordan statistikmyndighederne kan leve op til disse forventninger. Radermacher søger at finde svaret ved at analysere den officielle statistiks fumktion og vilkår, både i et historisk og et nutidigt perspektiv og i lyset af nogle forventninger omkring den fremtidige udvikling.

En af de vigtigste opgaver statistikmyndighederne skal løse er at sikre opretholdelse (eller måske i nogle tilfælde genoprettelse) af tilliden til den officielle statistik i en tid, hvor tilliden til autoriteter er faldende. En offentlig statistikmyndighed skal levere fakta, og det er i den forbindelse efter Radermachers opfattelse vigtigt at gøre sig klart, at fakta er et resulatat af en proces, dvs. at fakta er noget, der produceres. Råvaren for faktaproduktionen er data. Data kan f.eks. bestå i digitale registreringer, der kan være meget omfattende, men som ikke er direkte anvendelige som grundlag for beslutninger. De skal først omformes til fakta gennem en proces, der kan være både meget ressourcekrævende, herunder meget vidensintensiv. Men det er fakta — ikke data — der efterspørges af beslutningstagerne.

En konsekvens af at fakta er produceret er at de som alle andre produkter kan være af forskellig kvalitet og normalt ikke kan være fuldkomne. Fakta er med andre ord ikke lig med sandheden. I det hele taget er sandhed ikke efter Radermachers opfattelse et hensigtmæssigt begreb i denne sammenhæng. Det hensigtsmæssige begreb er kvalitet. Fakta af høj kvalitet er ønskelige, og de fremkommer gennem en produktionsproces, der opfylder en række kvalitetskrav. Men de er aldrig perfekte, og det er heller ikke tilstræbt at gøre dem perfekte. Kvaliteten er et resultat af de ressourcer, der er anvendt på at producere dem, og indsatsen af ressurcer sker efter en afvejning af ønsket om høj kvalitet og begrænsning af produktionsomkostningerne. I sidste ende er denne afvejning en politisk beslutning. En af Radermachers bekymringer er, at der opbygges store forventninger til omfanget af de fakta, der kan leveres på grundlag af de enorme datatmængder den digitale udvikling skaber, men at forståelsen af kvalitetskravene og de omkostninger der er forbundet med høj kvalitet, ikke helt kan følge med. At der altså kan opstå forventninger om en både omfattende og billig statistik, som statistikmyndighederne ikke samtidig kan leve op til. Et dilemma, der helt sikkert kan genkendes af mange andre institutioner.

Et gennemgående træk i Radermachers overvejelser er en konstatering af at faktaproduktion er en omfattende proces der involverer mange typer af ressourcer og mange fag- og brugergrupper. Det bliver derfor vigtigt på produktionssiden både at forbedre eksisterende modeller for samarbejde mellem faggrupper og at udvikle nye. Men også i beslutningsprocessen er det nødvendigt med øget inddragelse af brugerne for at sikre, at forventningerne både til omfang og kvalitet er realistiske, og at de i videst muligt omfang opfyldes.

Radermacher har øje for, at statistikmyndighederne er helt bevidste om både de mange krav og de mange muligheder, og også har iværksat initiativer der udnytter og udforsker mulighederne. Men en stor indsats er også nødvendig. Mister brugerne tilliden til kvaliteten af den officielle statistik bliver den irrelevant og vil ikke kunne overleve, samtidig med at de problemer, som den skulle bidrage til at løse ikke bliver mindre. Samfundet får svært ved at undvære den officielle statistik, så det er et stort ansvar, der hviler på statistikmyndighederne.

Referencer:
Walter J. Radermacher : “Governing-by-the-numbers/Statistical governance: Reflections on the future of official statistics in a digital and globalised society”, Statistical Journal of the IAOS 35 , 2019 (link)

Danmarks Statistiks planer for 2020

21/01/2020 Kommentarer

Danmarks Statistik præsenterede i begyndelsen af januar sine planer for det kommende år. Planerne skal realiseres inden for en økonomisk ramme, der dels består af en finanslovsbevilling (60 pct.) og dels af egne indtægter i form af projektilskud og salgsindtægter (40 pct.). De samlede indtægter i faste priser for 2020 forventes at ligge ca. 3 pct højere end i 2019, men hele stigningen kan tiskrives en forventning om en forøgelse af egne indtægter. Finanslovsbevillingen er derimod faldende. Bestyrelsen udtrykker i sine bemærkninger til arbejdsplanen bekymring over at bevillingen har været beskåret gennem en årrække, samtidig med at mulighederne for at skære i aktiviteterne begrænses af, at langt størstedelen af opgaverne bestemmes af EU-lovgivningen. Den frygter, at kvalitetssikringen og vedligeholdelsen af it-systemerne kan komme i fare.

Kvalitetsproblemerne antydes i arbejsplanen i forbindelse med en planlagt fremrykning af offentliggørelsestidspunktet for nationalregnskabet. Fremrykningen er bl.a. muliggjort gennem tilsvarende fremrykninger af kildestatistikkerne til nationalregnskabet, men prisen bliver alligevel, at kvaliteten kun er omtrent den samme som hidtil.

Med faldende finanslovsbevillinger kommer de projekter, der helt eller delvist finansieres — og besluttes — udefra , til at veje tungere. Flere af de nye initativer i arbejdsplanen tihører da også denne kategori. Det gælder f.eks en videreførsel af det grønne nationalregnskab, der finansieres af en særlig finanslovsbevilling, og et projekt omkring FN’s verdensmål, der er resultatet af en aftale med Folketingets “2030-netværk”.

Set i et fremtidsperspektiv er Danmarks Statistiks projekter omkring nye datakilder de mest interessante. Mere komplekse systemer for handel og finansiering skaber vanskeligheder for de traditionelle økonomske statistikker, og stigende fokus på byrden ved at deltage i statistiske undersøgelser truer kvaliteten bla. i skikkelse af faldende besvarelsesprocenter og krav om lettelse i respondentbyrden. Her virker en mere intensiv udnyttelse af de data, der skabes gennem elektronisk kommunikation, som en oplagt mulighed for at aflaste eller helt erstatte de traditionelle kilder. Et eksempel fra arbejdsplanen er en statistik om skibstrafik, baseret på de data fragtskibe udsender om deres position (AIS-data). Men der er meget, der skal afklares, før mulighederne for alvor kan udnyttes. Som et led i afklaringen af mulighederne afholder Danmarks Statistik den 23 januar en konference om emnet med titlen “Nye Datakilder – Muligheder og Udfordringer”.

Referencer:
Danmarks Statistik: “Arbejdsplan 2020”, januar 2020 (link)

Er de officielle statistikbureauers monopol truet?

03/09/2019 Kommentarer

Engang, for ikke så længe siden, havde Danmarks Radio monopol på distribution af radio og TV. Telefonvæsenet og postvæsenet er andre eksempler på offentlige monopoler, der har mistet deres monopolstatus. Fra de andre nordiske lande er monopolet på salg af alkohol et godt eksempel. I modsætning hertil er den officielle statistik et eksempel på et offentligt monopol der indtil videre har overlevet.

Men det er måske kun et spørgsmål om tid! Ulrik Rongved Amundsen — webredaktør for Norges officielle statistikbureau (SSB) — har i et et indlæg til Nordisk Statistikermøde i Helsingfors præsenteret nogle overvejelser om statistikbureauernes fremtidige rolle i lyset af en tekniske og samfundsmæssig udvikling. Udviklingen kan på lidt længere sigt udfordre for den hidtidige monopolstatus.

Som Amundsen ser det, har statistikbureauernes rolle først og fremmest været, at tjene statens regerende elite med nødvendig information. Bureauernes funktion var (og er) at indsamle data, og ved anvendelse af statistiske teknikker at omforme de indsamlede rå data til nyttig og nødvendig indformation. Uden den statistiske information om samfundet vil det ikke være muligt at regere. Da statistikproduktion er kostbar og dataindsamling i mange tilfælde er afhængig af lovhjemmel, har statistikproduktionen været et naturligt statsmonopol. Men it-udviklingen er ved ændre vilkårene. Moderne kommunikation skaber data — oftest i form af såkaldte big data — der er kontrolleret af private virksomheder som Google og Facebook, og adgangen til teknikker til omformning af data til information, typisk i form af computerprogrammel, er blevet billigere. Statistikproduktion kræver ikke længere en solid skattefinansieret statskasse. Staten og dens eksperter ikke længere er så afhængige af statistikbureauerne og det betyder selvfølgelig en trussel mod deres eksistens.

Nu kan kan jo sige, at hvis statistikbureaerne ikke længere er nødvendige, så er de en helt natulig udvikling, at de forsvinder eller indskrænkes betydeligt. Men Amundsens ærinde er at vise, hvordan statikstikbureuerne kan overleve, ved at tilpasse sig udviklingen. Det betyder i praksis, at fokus skal flyttes fra betjening af eksperter til betjening af almindelige borgere.

Den omstilling kan vise sig at blive vanskelig. Kulturen i statistikbureaerne er konservativ, og de ansatte er vænnet til samarbejdet med eksperterne. Amundsen frygter, at det bliver noget af en overvindelse for bureauerne at at skulle opbygge respekt og imødekommenhed overfor almindelige menneskers informationsbehov. Det er baggrunden for at artiklens titel taler om frygt og afsky (fear and loathing). Frygt for at blive overhalet af udviklingen og afsky for udsigten til at skulle flytte fokus fra eksperter til lægfolk.

Heldigvis for bureauerne er der erfaringer der viser, at en sådan omstilling er mulig. Som forbilleder ser Amundsen det norske statsfjernsyn NRK og Vinmonopolet, der begge med stort held har formået at omforme sig fra at være politikerstyrede redskaber for hhv., kultur- og alkoholpolitik til at være forbrugerorienterede leverandører af underholdning og nydelsesmidler. Statistikbureauerne må ifølge Amundsen indstille sig på en tilsvarende omstilling. Først og fremmest ser han en mulighed og en opgave i at gøre statistikken let at finde, for det kan ikke forventes at brugeren vil bruge mange kræfter på søgeprocessen og at den er let at forstå, for det kan ikke forventes at bruger har forudgående viden om statistik. Ikke nogen nem opgave!

Referencer
Ulrik Rongved Amundsen: “Fear and loathing in official statistics(or: The death of the expert as a target audience)” , Nordic Statistical Meeting, Helsinki 26-28/8 2019 (link)

USA’s statistiske system

06/08/2019 Kommentarer

USA’s statistiske system er stærkt decentraliseret, med en produktion af officiel statistik, der er fordelt på mere end 100 forskellige enheder. Udviklingen er tydeligvis sket ved knopskydning — når et behov er opstået, har man etableret ny enhed — uden særlig fokus på fordelene ved koordinering. Det har naturligvis skabt problemer, og kongressen har da også gennem lovgivning søgt at skabe lidt mere overblik. Den vigtigste lov omhandlende den federale statistikproduktion blev oprindeligt vedtaget i 1980, men revideret 1995. Lovens officielle navn: “Lov om Begrænsning af Papirarbejde” (Paperwork Reduction Act”) antyder, at irritation over, at skulle indberette samme oplysninger til flere myndigheder har været en drivkraft bag loven. Yderligere rammer for den officielle statistik er fastlagt i andre love som “Lov om Beskyttelse af Fortrolig Information og om Statistisk Effektivitet” (Confidential Information Protection and Statistical Efficiency Act, CIPSEA) fra 2002, og “Lov om Evidensbaseret Politisk Beslutningstagning” (Evidence-Based Policymaking Act) fra 2018 .

Der er stor variation i størrelse og betydning af de mange officielle statistikproducenter. En væsentlig del af den officielle statistikproduktion — 43 pct. målt ud fra de størrelsen af den finanslovbevillingen til statistikproduktion i 2016 — varetages af 13 såkaldte statistiske hovedmyndigheder (principal statistical agencies). De statistiske hovedmyndigheder er karakteriseret ved, at deres hovedformål er indsamling, behandling og analyse mm. af statistiske oplysninger. Langt den vigtigste er Folketællingebureaet (Bureau of the Census). Andre vigtige hovedmyndigheder er Det Nationale Center for Uddannelsesstatistik (National Center for Education Statistics), Det Nationale Center for Sundhedsstatistik (National Center for Heath Statistics), Bureauet for Arbejdsmarkedsstatistik (Bureau of Labor Statistics) og Det Økonomiske Analysebureau (Bureau of Economic Analysis). De resterende 57 pct. af finanslovbevillingerne er fordelt mere end 90 institutioner, der ikke har statistikproduktion som hovedopgave, men som på finansloven modtager en bevilling øremærket til statistik. Hertil kommer produktion officielle statistikker som ikke har deres eget punkt på finansloven og statistikker produceret af enheder uden for den egentlige regering (executive branch), f.eks. Nationalbanken (Federal Reserve).

Folketællingerne, der som fastlagt i forfatningen afholdes hvert 10 år, spiller en helt grundlæggende rolle i den amerikanske statistik, og har været behandlet i en række tidligere indlæg((14/5-2019, 12/6-2018, 19/9-2917 og 23/5-2017). Næste folketælling afholdes i 2020.

Lovgivningen etablerer tre vigtige værktøjer til koordinering og kvalitetssikring af den officielle statistik: et embede som chefstatistiker, et fællesråd for planlægningen af den officielle statistik (Interagency Council on Statistical Policy, ICSP) og en ramme for beskyttelse af den statistiske fortrolighed. Chefstatistikeren har det overordnede ansvar for og myndigheden til at koordinere og overvåge den officielle statistik. Hun (Nancy Potok) er formand for ICSP, der herudover som medlemmer har cheferne for de tretten statistiske hovedmyndigheder og en enkelt repræsentant for de øvrige officielle statistikproducenter.

I forbindelse med Donald Trumps tiltræden som USA’s præsident blev der fra nogle statistikere og statistikbrugere udtrykt bekymring for, at den nye administration ville svække kvaliteten af den officielle statistik, og måske ligefrem søge at manipulere den (se tidl. indlæg). Den debat kører stadig. Catherine Rampell, kommentator ved The Washington Post, mener at vigtige statistikproducenter som Bureauet for Arbejdsmarkedsstatistik og Det Økonomiske Analysebureau endnu har deres uafhængighed og troværdighed i behold, men at at andre områder, f.eks. miljøstatistikken og fattigdomsstatistikken, er truet.

Referencer:
Office of Management and Budget: “Statistical Programs of the United States Government, fiscal year 2018” (link)
National Academies of Sciences, Engineering, and Medicine: “Principles and Practices for a Federal Statistical Agency” : Sixth Edition. Washington, DC: The National Academies Press. 2017 (link)
US Government: “Strengthening Federal Statistics”, Kapitel 18 i Analytical Perspectives, Budget of the US Government Fiscal Year 2020, (link)
Catherine Rampell: “The Trump Administration’s War on Statistics isn’t Slowing Down”, The Washington Post 23/5-2019 (link)

Data Science Campus

21/05/2019 Kommentarer

I marts 2017 oprettede det britiske nationale statistikinstitut, Office for National Statistics (tidl. indlæg) en særlig enhed for forskning og uddannelse under navnet Data Science Campus (DSC). Enheden fik hjemsted i Newport i Wales, hvor Office for National Statistics har et af sine kontorer. Oprettelsen var et af resultaterne af anbefalingerne i den såkaldte Bean-rapport fra 2016 (tidl. indlæg), hvor professor Charles Bean leverede en samlet vurdering af den britiske økonomiske statistik og en række anbefalinger til forbedringer. I anledning af DSC’s toårsdag i marts 2019, blev en status for udviklingen i de første to år offentliggjort.

På udannelsessiden tilbyder DSC et omfattende program for videreuddannelse af offentligt ansatte, rækkende fra to-timers workshops til en 2-4 årig kandidatuddannelse som datanalytiker med særlig fokus på behovene i den offentlige administration, herunder den officielle statistik. Der tilbydes også overbygningsuddannelser for kandidater (post-graduate).

På udviklingssiden har DSC en række projekter kørende bl.a. om statistisk anvendelse af betalingsdata, risiko for ensomhed, og bedre forståelse af hvad der kendetegner virksomheder med høj vækst. Blandt de afsluttede projekter kan nævnes dannelse af syntetiske data og forbedring af søgefunktionen på Office for National Statistics’ hjemmeside. DSC tilstræber en høj grad af åbenhed i sit arbejde og stiller det programmel, der udvikles, til rådighed for andre gennem GitHub.

Referencer:
Data Science Campus: Hjemmeside, (link)
Data Science Campus: “Our First Two Years”, (link)
Data Science Campus: github side (link)

Nederlandenes statistiske system

05/02/2019 Kommentarer

Den nederlandske officielle statistik er organiseret i et stærkt centraliseret system, hvor statistikmyndigheden CBS (Centraal Bureau voor de Statistiek) er ansvarlig for langt størstedelen af statistikproduktionen. Selv i de enkelte tilfælde, hvor andre institutioner er involveret i produktionen af statistikken, sker formidlingen normalt gennem CBS, og med CBS son ansvarlig myndighed.

Den officielle statistik er reguleret i en statistiklov, der ret detaljeret fastlægger opbygningen of organisationen, de forskellige statistikorganers opgaver, forholdet mellem regering og statistikmyndighed, og regler for dataindsamling og databeskyttelse. De fem centrale organer er Statistikmyndigheden (CBS), Generaldirektøren for CBS, Det Rådgivende Råd, Bestyrelsen og Ministeren (regeringen). Generaldirektøren udpeges af Ministeren, men det er Det Rådgivende Råd, der stiller forslag til en kandidat. Embedsperioden er højst ti år — i første omgang syv år men med mulighed for forlængelse i tre år. Generaldirektøren kan i embedsperioden kun afskediges efter samråd med Det Rådgivende Råd. Bestyrelsen fastlægger de nærmere retningslinier for Generaldirektørens virke.

Ministeren udpeger medlemmerne af Bestyrelsen og Det Rådgivende Råd og godkender det årlige arbejdsprogram. Ministeren kan dog kun i særlige tilfælde afvise at godkende programmet. Ved ændringer i regler og lovgivning om statistik skal Ministeren først konsultere Generaldirektøren.

Juridisk har CBS status om en autonom administrativ enhed (zelfstandig bestuursorgaan, ZBO). En ZBO er en institution, som er en del af den offentlige administration, men som har en udstrakt grad af selvstændig beslutningsmyndighed og et selvstændigt juridisk ansvar for sit virke. Den er er ikke hierarkisk underlagt en minister, selv om ministeren har nogle nærmere definerede beføjelser, f.eks. til at udpege ledelsen. En ZBO oprettes ved lov og de generelle forhold omkring ZBO’er er reguleret i en særlig lov. ZBO’er anvendes i Nederlandene i tilfælde, hvor en aktivitet forgår i offentligt regi, men hvor der ikke ønskes et direkte politisk ansvar for den løbende drift. Administration af køreprøver anvendes ofte som det typiske eksempel, men produktion af statistik er også et oplagt eksempel.

Statistikloven giver CBS en udstrakt adgang til at anvende andre myndigheders administrative registre til statistikformål. CBS har også adgang til i statistikproduktionen at at anvende burgerservicenummer (BSN) — svarende til det danske CPR-nummer — f.eks. til samkøring af registre. Til gengæld er adgangen til at indhente data direkte fra private virksomheder udtrykkeligt begrænset til situationer, hvor det ikke er muligt, at tilvejebringe et tilstrækkeligt datagrundlag gennem anvendelse a registrene.

CBS har et godt internationalt ry. Nederlandske statistikere er meget aktive i det internationale statistiksamarbejde og har leveret vigtige bidrag til udviklingen af den officielle statistik. I Eurostats Peer Review Report fremhæves CBS som førende i Europa og i Verden.

Referencer:
Nederlandenes statistiklov: “Statistics Netherlands act”, (link).
SCB: “Den nederlandske statistikmyndigheds hjemmeside”, (link)
SCB: “Operational Management 2016” (link)
Eurostat: “Peer Review Report – Netherlands”, 2015 (link)

USA’s budgetkrise rammer også den officielle statistik

22/01/2019 Kommentarer

I lidt over en måned har en stor del af den amerikanske forbundsadministration nu været delvist lammet på grund af budgetstriden mellem præsidenten og kongressen. Det går natuturligvis også ud over den officielle statistik, men i lidt forskellig grad for de forskellige statistikområder. Faktatanken Pew Research Center har offentliggjort en oversigt over situationen og udsigterne for de vigtigste statistikker.

Et af de helt store projekter i den amerikanske statistikverden er folketællingen, der skal afholdes i 2020. Den har i forvejen været udsat for budgetnedskæringer og andre problemer (se tidl. indlæg). I første omgang ser det dog ud til, at Folketællingskontoret (Census Bureau) kan fortsætte planlægningen i omkring halvanden måned på basis af tidligere bevilgede midler. Varer krisen længere kan planlægningen blive ramt. Folketællingekontoret producerer også andre statistikker, f.eks. om boligsalg og udenrigshandel. Disse statistikker er indstillet under budgetkrisen.

Producenten af nationalregnskabet — Bureau of Economic Analysis — er lukket ned, så en planlagt offentliggørelse den 30. januar af de første skøn for 2018 må nok udskydes. Også en række andre statistikproducenter er lukket i forbindelse med krisen. Det går bl.a. ud over landbrugsstatitsikken og kriminalstatistikken.

Sundhedsstatistik, uddannelsesstatitik og energistatistik kan fortsætte fordi bevillingerne til producenterne var på plads inden budgetkrisens udbrud. Den del af den finansielle statistik, der leveres af Centralbanken (The Federal Reserve) kan også fortsætte, da Centralbanken ikke er afhængig af bevillinger fra kongressen.

Referencer:
Drew Desilver: “The Data Casualities of the Federal Government Shutdown”, Pew Research Center 9/1-2019 (link)

Danmarks Statistiks planer for 2019

15/01/2019 Kommentarer

Den 1. juli 2018 trådte en ny statistiklov for Danmark i kraft (se tidl. indlæg 30/1-2018 og 26/6-2018). Implementeringen af den nye lov er naturligvis et af punkterne på Danmarks Statistiks arbejdsplan for 2019, der udkom den 7/1-2019. Loven fastlægger en præcis betydning af begrebet Officiel Statistik, som herefter omfatter statistik, der dels er produceret af offentlige myndigheder, og dels overholder en række kvalitetskrav, der bl.a er formuleret i EU’s Adfærdskodeks. Danmarks Statistik skal overvåge overholdelsen af kvalitetskravene, og etablerer i den forbindelse en samlet oversigt over den officielle statistik. Det er frivilligt for en statistikproducerende myndighed, om den vil tilmelde sine statistikker til ordningen, og derved acceptere overvågningen fra Danmarks Statistik. Men man må håbe på mange tilmeldinger, så oversigten over den officielle statistik kan blive et nyttigt redskab for statistikbrugere, der ellers kan have svært ved at vurdere kvaliteten af et statistikprodukt.

Blandt de planlagte nye statistikprodukter vil jeg fremhæve to: Livsindkomster og Kulturvaneundersøgelsen. Statistik om livsindkomster bliver baseret på et nyetableret register, der kommer til at indeholde data hentet fra eksisterende registre, for alle personer, der siden 1980 i en periode har været skattepligtige i Danmark. Registret er også tænkt som et redskab for forskere. Kulturvaneundersøgelser har været gennemført tidligere, men den seneste vedrører 2012. Den nye undersøgelse vil omhandle 2018. Undersøgelsen gennemføres i et samarbejde mellem Kulturministeriet og Danmark Statistik.

Big Data (se tidl. indlæg 26/4-2016) anvendes i stigende omfang som grundlag for officiel statistik. I opgørelsen af forbrugerprisindekset har Danmarks Statistik anvendt stregkodedata siden 2016 (se tidl. indlæg 12/2-2016), men i 2019 vil anvendelsen bliv udvidet til flere varegrupper. Anvendelsesområdet for big data forventes udvidet i 2019 med inddragelsen af to nye datakilder: el-målerdata og navigationsdata for søfarten (AIS-data). Danmarks Statistik indgår også i et forskningssamarbejde om anvendelse af Big Data i biomedicinsk forskning.

Danmarks Statistiks bestyrelse gør i sine bemærkninger til arbejdsplanen opmærksom på to forhold, som har afgørende betydning for planens indhold. Det ene er, at langt størstedelen af statistikken er styret af EU-krav, og at omfanget af disse krav er stadigt stigende. Det andet er, at den løbende bevilling i en periode er blevet beskåret med 2 pct. årligt. Bestyrelsen udtrykker bekymring for, at det heraf følgende ressourcepres kan få en negativ virkning på statistikkens kvalitet.

Referencer:
Danmarks Statistik: “Arbejdsplan 2019”, Danmarks Statistik 2019 (link)
Eurostat: “Adfærdskodeks for Europæiske Statistikker”, Eurostat 2017 (link)

Frankrigs statistiske system

20/11/2018 Kommentarer

Poduktionen af Frankrigs officielle statistik er organiseret i et funktionelt decentraliseret system, hvor aktiviteterne er fordelt mellem ca. 16 ministerielle statistiske departementer og et nationalt statistikinstitut, Det Nationale Institiut for Statistik og Økonomiske Studier (Institut national de la statistique et des études économiques – INSEE). Hvert af de ministerielle departementer, varetager statistikken inden for deres ministeriums fagområde. F.eks. har landbrugsministeriet et statistisk kontor, der tager sig af landbrugsstatistikken og undervisningsministeriet et kontor, der tager sig af uddannelsesstatistikken. Enkelte statistikområder, f.eks. folketællingen, varetages direkte af INSEE. INSEE og de ministerielle statistiske departementer udgør tilsammen den Offentlige Statistiske Tjeneste — Service statistique public (SSP).

Det samlede officielle statistiske system omfatter udover SSP yderligere to institutioner: Det Nationale Råd for Statistisk Information (Conseil national de l’information statistique, CNIS) og Den Offentlige Statistikmyndighed (Autorité de la statistique publique, ASP). CNIS er et fælles forum for brugere og producenter af officiel statistik, og ASP’s opgave er at sikre overholdelsen af lovgivning og andre regler vedr. statistikproduktion. En summarisk oversigt over systemet er vist nedenfor.

Oversigt over Frankrigs officielle statistik

Institution		Vigtigste opgaver
Den Offentlige Statistiske Tjeneste (SSP)	INSEE	Koordination af arbejdet i SSP Folketællingen Internationalt samarbejde
	Ministerielle statistiske departementer (SSM)	Statistikproduktion inden for ministeriets område Statistisk rådgivning til ministeriet
Det Nationale Råd for Statistisk Information (CNIS)		Forum for brugere og producenter af officiel statistik Årlig arbejdsplan for officiel statistik
Den Offentlige Statistikmyndighed (ASP)		Kontrol af overholdelse af de centrale principper for officiel statistik

Ministeriernes statistiske tjenester (Services statistiques ministeriéls, SSM) har som hovedopgave at fremstille og publicere officiel statistik indefor deres moderministeriums område og at yde statistisk bistand til ministeriets forvaltning. Oprettelse af en SSM sker ved dekret, og INSEE offentliggør en liste over dem. Der er i øjeblikket 16 SSM’er på listen.

INSEE’s vigtigste funktion er at koordinere arbejdet i SSP. Herudover varetager INSEE som national statistikmyndighed Frankrigs internationale statistiske samarbejde, hvor samarbejdet i EU naturligvis er det dominerende element. I den forbindelse har INSEE ansvaret for overholdelsen af EU’s statistiklovgivning. INSEE har også sine egne statistikområder, som f.eks. folketællingen.

Producenter og brugere af den officielle statistik samles i Det Nationale Råd for Statistisk Information (Conseil national de l’information statistique, eller CNIS) . Rådet fungerer som forum for diskussion om udviklingen af den officielle statistik og spiller en rolle i opstillingen af de årlige arbejdsplaner.

De statistiske tjenester overvåges løbende af en særlig institution — Den Offentlige Statistikmyndighed (Autorité de la statistique publique, ASP). ASP’s opgave er at sikre overholdelsen af de centrale principper for officiel statistik som faglig uafhængighed, metodisk stringens og respekt for etiske principper. Institutionen skal høres i forbindelse med alle lovforslag omkring officiel statistik, og den kan på eget initiativ udtale sig om alle sager inden for dens kompetenceområde. En gang årligt forestår institutionen en høring af formanden for CNIS og af generaldirektøren for INSEE.

I Eurostats Peer Review Report for Frankrig fremhæves en stærk fælles kultur blandt de ansatte i SSP. Rokeringer mellem INSEE og SSM’er forgår gnidningsløst og er en del af karrieresystemet for statistikere. Forfremmelser og rokeringer indenfor systemet koordineres af INSEE. Rapporten vurderer, at den franske officielle statistik er af høj kvalitet, og ser den fælles kultur og korpsånd som en væsentlig del af årsagen.

Referencer:
Autorité de la statistique publique: Hjemmeside (link)
Cairn: Contrepoint – L’organisation de la statistique publique en France (link)
CNIS: Hjemmeside (link)
Eurostat: Peer Review Report — France, februar 2015 (link)
Gouvernement.fr: Statistics (link)
INSEE: Hjemmeside (link)
INSEE: Liste over ministeriernes statistiske departementer, (link)

Den globale fordeling af personlig formue

06/11/2018 Kommentarer (1)

Interessen for fordelingen af de personlige formuer har været stigende i de senere år. Det afspejler sig bl.a. i den store opmærksomhed, der har været omkring Thomas Pikettys bog: Kapitalen i det 20. århundrede. Pikkety konkluderer på grundlag af et omfattende datamateriale, at uligheden i formuefordelingen er stigende, og at det navnlig er de allerigeste, der øger deres andel af de samlede formuer. Desværre giver den officielle statistik kun begrænsede muligheder for den slags analyser, og en væsentlig del af Pikketys indsats bestod netop i at sammenstykke et anvendeligt datamateriale på grundlag af en række kilder.

Der er dog en udvikling i gang i retning af bedre formueopgørelser i den officielle statistik. Danmarks Statistik leverer et eksempel med etableringen af en formuestatistik for husholdningerne i 2016 med data fra 2014 og frem. Men der er stadig et stykke vej til en global sammenlignelig formuestatistik, baseret på officiel statistik. (mere…)

Udfordringer til producenterne af den officielle statistik

30/10/2018 Kommentarer

Vilkårene for indsamling, opgørelse og præsentation af officiel statistik er, som alt andet, i hastig forandring. Udviklingen har i de senere år krævet betydelige tilpasninger af de statistiske myndighededers arbejde, og flere ændringer er i vente. Peter van der Ven — OECD’s nationalregnskabschef — søger i en artikel i Journal of Official Statistiks at skabe et overblik over den hidtidige udvikling og forventningerne til den nærmeste fremtid.

Omkring indsamlingen af data ser van de Ven stigende krav om nedsat respondentbyrde som en af de største udfordringer. Et oplagt svar på den udfordring er anvendelse af administrative registre fra f.eks. skattevæsen og kommuner som grundlag for statistikken. Det har også den fordel, at data fra administrative registre ofte er mere pålidelige end data indsamlet gennem spørgeskemaer. Van de Ven har ikke meget tillid til, at respondenter bruger særlig mange ressourcer på besvarelse af spørgeskemaer fra statistiske myndigheder og frygter at misforståelser og manglende omhu er årsag til ringe kvalitet. Ulempen ved administrative data er, at de sjældent præcist opfylder statistikkens krav med hensyn til begrebsdefinitioner og populationsafgrænsning, og derfor kræver en omfattende efterbehandling. Heldigvis har både omfanget af administrative data og de tekniske muligheder for at udnytte dem været voksende, og den udvikling ser ud til at fortsætte.

Også Big Data tilbyder muligheder for dataindsamling uden respondentbyrde. Der sker allerede nu en vis anvendelse af Big Data i den officielle statistik, men der er er stadig en række problemer, der skal løses, før en mere omfattende og systematisk anvendelse kan komme på tale.

Som allerede nævnt er de tekniske muligheder for databearbejdning øget enormt i de seneste årtier, og den udvikling kan forventes at fortsætte. Det har givet de officielle statistikproducenter bedre muligheder, men det giver også en udfordring. Private virksomheder og andre institutioner nyder nemlig også godt af denne udvikling og er i stigende omfang i stand til selv at producere statistik. Det kan betyde, at de officielle statistikproducenter, der har været vant til monopol, skal forberede sig på konkurrence.

Brugernes forventninger til den statistik, der produceres og offentliggøres er også i udvikling. Bl.a. går kravene i retning af mere detaljeret statistik, bedre sammenlignelighed imellem forskellige statistikker og hurtigere publicering. Nye krav er opstået omkring nye statstikområder som globalisering og bæredygtighed og der er kommet fornyet fokus på mere traditionelle områder som levevilkår og indkomst- og formuefordeling.

Van de Ven afslutter sin artikel med at skitsere nogle tiltag, som han mener vil være nyttige eller nødvendige for at den officielle statistik skal kunne håndtere de mange udfordringer. Hans vigtigste punkt er et forslag om genovervejelse af definitionerne af de grundenheder — f.eks. firmaer, virksomheder og arbejdssteder — der anvendes i statistikken. Specielt opfordrer han til at det overvejes, om det er nødvendigt at forskellige statistikområder afgrænser enhederne forskelligt, eller om det er muligt at nå frem til fælles afgrænsninger.

Referencer:
Peter van de Ven: Economic Statistics: How to Become Lean and Mean, Journal of Official Statistics, Vol. 34, No. 2, 2018, pp. 309–321 (link)

Andreas Georgiou — tidligere græsk statistikchef — hædres for sin indsats for sikring af kvalitet og uafhængighed i den officielle statistik

16/10/2018 Kommentarer

Den tidligere græske chefstatistiker — Andreas Georgiou — er af seks internationale statistikorganisationer (se noten) blevet tildelt en særlig hædersbevisning for sin indsats for opretholde den højeste professionelle standard i sin stræben efter integritet i statistiske systemer. Bag hæderen ligger især hans indsats for genoprettelse af tilliden til den græske økonomiske statistik. Han var chef for den nationale græske statistikmyndighed (ELSTAT) i perioden august 2010 til august 2015. Før hans tiltræden havde EU-kommisionen i en rapport fastslået, at den græske økonomiske statistik var så fejlbehæftet og upålidelig, at den var uanvendelig. Det lykkedes Georgiou i løbet af sin embedsperiode at genskabe den internationale tillid til græsk statistik.

Uheldigvis deles den respekt, Georgiou nyder internationalt, ikke af de græske myndigheder. De ser hans insisteren på — i overensstemmelse med EU-reglerne — at levere pålidelige statistiske opgørelser som ubekvem i forbindelse med Grækenlands forhandlinger med landets kreditorer. Han og andre topchefer fra ELSTAT har været udsat for en række retsager, der for Georgieu’s vedkommende kulminerende i en dom på 2 års fængsel for pligtforsømmelse (se tidl. indlæg).

Geogiou har tidligere modtaget international støtte, bl.a. fra FENStatS, hvis medlemmer er de nationale statistiske selskaber fra 23 europæiske lande. Det danske medlem er Dansk Selskab for Teoretisk Statistik. FENStatS har i et brev til den græske regering i oktober 2017 opfordret til at standse den retslige forfølgelse af Geogieu og andre tidligere ansatte i ELSTSAT. FENStaTs påpeger også i brevet det paradoks, at man forfølger de personer, der genoprettede den græske statistik, hvorimod ingen af de ansvarlige for manipulationerne før Georgiou’s embedsperiode er blevet retsforfulgt.

Note: De seks organisationer bag hædersbevisningen er International Statistical Institute (ISI), American Statistical Association (ASA), International Association for Official Statistics (IAOS), Federation of European National Statistical Societies (FENStatS) og Société Française de Statistique (SFdS).

Referencer:
Royal Statistical Society: Stats community honours Andreas Georgiou, Statslife 25/9-2018 (link)
Internation Statistical Institute: Commendation of Andreas Georgiou, Pressemeddelelse 18/9-2018
Internation Statistical Institute: Court proceedings against Andreas Georgiou, former President of ELSTAT (the Hellenic Statistical Authority), (link)
FENStatS: Brev til den græske regering, (link)
Bruegel: The European Union must defend Andreas Georgiou, 26/6-2018 (link)

LIBOR — en vigtig rentestatistik — skal afvikles

09/10/2018 Kommentarer

Det er ikke altid at vigtig statistik også er officiel statistik. Et eksempel er statistikken om den rente Londons banker betaler for korte lån uden sikkerhed hos hinanden — den såkaldte interbankrente. Statistikken går under navnet LIBOR (London Interbank Offered Rate) og den bliver sommetider kaldt verdens vigtigste tal.

LIBOR’s store betydning skyldes i første omgang, at London er verdens finanscentrum, og at den rente Londons banker anvender indbyrdes derfor er vigtig for renteniveauet i hele verden. Men betydningen øges af, at den også anvendes som grundlag for fastlæggelse af renten for andre lån, f.eks. visse obligationslån med variabel rente. Den indgår også i beregningen af værdien af mange finansielle instrumenter, f.eks. derivater. LIBOR har været betragtet som den mest anerkendte indikator for for den kortfristede rente.

Men trods vigtigheden er den ikke en officiel statistik, og den er ikke underlagt de kvalitets- og kontrolregler, der gælder for officiel statistik. Den blev oprindeligt udarbejdet og offentliggjort af den britiske bankforening (British Bankers Association), men efter at det i 2012 blev afsløret, at nogle af de store banker var faldet for fristelsen til at manipulere med indberetningerne, med henblik på at øge indtjeningen, blev opgørelsen overtaget af tilsynsmyndigheden (Financial Services Agency) og senere af ICE Benchmark Administration (IBA). IBA er et datterselskab af Euronext — et stort børsselskab, der ejer en række børser i bl.a. i Paris, Amsterdam, London og New York.

Manipulationerne var mulige fordi beregningen sker på grundlag af relativt få indberetninger, så indberetterne havde god mulighed for at påvirke opgørelsen ved at tilpasse indberetningerne til det ønskede resultat. Manipulationerne var klart ulovlige og udløste nogle store bøder til de involverede banker. Også ved en tidligere lejlighed havde opgørelsen været manipuleret, men dengang med henblik på at undgå en generel panik på markedet, og muligvis med kontrolmyndighedernes stiltiende indforståelse (Economist 29/9-2018)

De to manipulationsaffærer har svækket respekten for LIBOR. Hertil kommer, at pålideligheden af opgørelsen er blevet svækket, fordi omfanget af interbanklån er faldet, såldes at der er blevet færre transaktioner at basere statistikken på. Derfor har de britiske bankmyndigheder besluttet, at opgørelsen af LIBOR skal afvikles i 2021.

Afviklingen betyder naturligvis ikke, at de behov, som LIBOR opfylder, bare forsvinder. Der må findes et alternativ. Den amerikanske centralbank har i samarbejde med finansministeriet etableret et muligt alternativ, SOFR (the Secured Overnight Financing Rate). SOFR er som statistikprodukt af højere kvalitet end LIBOR, og skulle være vanskeligere at manipulere.

Referencer:
The Economist: The end of LIBOR, The Economist 27/9-2018 (link)
The Economist: Replacing LIBOR — The Price of Everything, The Economist 29/9-2018
ICE: ICE LIBOR (link)
Philip Stafford: Global regulators warn banks must abandon reliance on Libor, Finacial Times 12/7-2018 (link)
Adam Schneider og Pin Su: Why Libor Will Disappear—and What It Means for You, 30/7-2018 (link)
James McBride: Understanding the Libor Scandal, Council on Foreign Relations 12/10-2016 (link)

EU-SILC — EU-statistikken om indkomst og levevilkår mm.

04/09/2018 Kommentarer

En væsentlig del af EU-statistikken om indkomst, social integration og levevilkår indsamles under et sæt regler og retningslinier, der går under betegnelsen EU-SILC (Statistics on Income, Social Inclusion and Living Conditions). Der er ikke tale om et enkelt klart defineret statistikprodukt, men om en liste af variable, som EU-landene har forpligtet sig til at indberette til Eurostat. Det juridiske grundlag er en forordning fra 2003, der forpligter medlemslandene til at indberette data til SILC. Forordningen fastlægger rammene for statistikkerne bl.a. i form af en liste af krævede variable og nogle enkelte præciseringer omkring population, stikprøvestørrelse og definitionener. Men i modsætning til mange andre statistikforordninger indeholder den kun få detaljerede retningslinier. Det er i stedet overladt til de enkelte lande, selv at udfylde rammerne under hensyn til lokale forhold og muligheder, og til Eurostat — i samarbejde med medlemslandene — at koordinere og sikre sammenlignelighed.

Grundstammen i SILC-systemet er en liste over primære måleområder, for hvilke der årligt skal indsamles data. De primære måleområder omfatter bl.a. indkomst, boligforhold og uddannelse. Hertil kommer en række sekundære måleområder, hvor der indsamles data hvert fjerde år eller sjældnere.

De primære variable er opdelt i otte områder. De otte områder, og eksempler på variable er vist i oversigten nedenfor.

Primære måleområder i EU-SILC

Objekt	Måleområde	Eksempler på variable
Husholdningsdata	Basisdata	Tællingsår
		Husstandsidentifikation
	Boligforhold	Ejer/lejer
		Boligstørrelse
	Social udstødelse	Omfang af restancer
		Evne til at imødegå uforudsete udgifter
	Indkomst	Samlet bruttoindkomst
		Samlet disponibel indkomst
Persondata	Basisdata	Tællingsår
		Personidentifikation
	Uddannelse	Igangværende uddannekse
		Højeste gennemførte udanelse
	Sundhed	Lider af kronisk sygdom
		Aktivitetsbegrænsning på grund af helbedsproblemer
	Beskætigelse	Jobsøgende
		Antal arbejdstimer foregående ug
	Indkomst	Lønindkomst, kontant
		Frynsegoder

De sekundære data samles i årlige ad-hoc moduler. Det seneste offentliggorte ad-hoc modul vedrører befolkningens adgang til tjenester som børnepasning, uddannelse, sundhed og hjemmepleje. For de kommende år er planlagt ad-hoc moduler for sundhed, specielt børns sundhed (2017) og materielle afsavn, trivsel and boligproblemer (2018).

Statistikker baseret på EU-SILC er frit tilgængelige i Eurostats statistikbank. Til brug for videnskabelige formål kan der på særlige vilkår gives adgang til anonymiserede mikrodata fra stikprøverne.

Referencer
Eurostat: EU-SILC, Access to microdata (link)
Eurostat: Income and Living Conditions, Overview (link)
Eurostat: EU-SILC, List of variables (link)
EU: EU-forordning Nr. 1177/2003 af 16. juni 2003 om EF-statistikker over indkomstforhold og levevilkår (link)

International konference om forskning i indkomst og formue afholdes i København

21/08/2018 Kommentarer

I denne uge afholder den Internationale Forening for Forskning i Indkomst og Formue (IARIW — International Association for Research in Income and Wealth) sin store såkaldte General Conference i København med Danmarks Statistik som vært. Det er en væsentligt træk ved IARIW, at foreningen samler personer med forskellige roller — forskere, statistikproducenter og statistikbrugere — til udveksling af ideer og synspunkter omkring emner som nationalregnskab, indkomst- og formuefordeling, fattigdom og økonomisk velfærd. Det er også karakteristisk for foreningen, at den både omfatter makroøkonomiske emner — der i den officielle statistik afspejles navnlig i Nationalregnskabet, men også i statististikområder som Offentlige Finanser og Finansiel statistik — og mikroøkonomiske emner — som i den officielle satistik bla. a. omfatter Forbrugsundersøgelsen og Indkomst- og formuestatistikken.

Der er således stor spredning i interesseområderne blandt konferencens deltagere, og det slår naturligt nok igennem i konferencens program. I god overensstemmelse med IARIW’s dækning af både mikro- og makroøkonomiske aspekter er forholdet mellem mikro- oh makrodata emnet for den åbningssessionen og for den indledende hovedtale (keynote speech), som holdes af professor Torben M Andersen.

Naturligvis afspejler bredden i IARIW’s interesseområde sig også i emnerne i de skriftlige bidrag, der er indkommet til behandling på konferencen. Skal man pege på et emneområde, udover forholdet mellem mikro- og makroaspektet, som mange indlæg tager op, er det problemerne omkring måling af nogle af statistikkens centrale begreber. Målingsproblemer er i de senere år kommet i rampelyset bl.a i forbindelse med de problemer globaliseringen og udviklingen af informationsteknologien skaber for de hidtil anvendte målemetoder.

Der er til konferencen indkommet 165 skriftlige imdlæg, og næsten alle indlæggene er frit tilgængelige på IARIW’s hjemmeside.

Referencer:
IARIW: Hjemmeside (link)
IARIW: Konferenceprogram (IARIW 2018 General Conference, Programme) (link)
Danmarks Statistik: Welcome to IARIW 2018 (link)

Tysklands statistiske system

14/08/2018 Kommentarer

Tysklands statistiske system afspejler landets politiske struktur som forbundsstat. Det afspejler også en politisk historie, der har medført en større mistillid til offentlige myndigheder, herunder offentlige statistikproducenter, end vi kender det i Danmark. Resultatet er et system karakteriseret dels ved omhyggelig lovmæssig regulering af dataindsamlingen og dels ved en forholdsvis klar og lovfæstet arbejdsdeling mellem forbundet og delstaterne.

Den lovmæssige regulering begynder med forbundsforfatningens § 73, hvor det fastslås, at forbundet har den eksklusive lovgivningskompetence vedrørende statistik fil forbundsformål. Samtidig fastlægger § 83, at det som hovedregel er delstaternes opgave at implementere forbundslovgivningen. I overensstemmelse med disse grundregler er de nærmere detaljer fastlagt i en forbundsstatistiklov, der er baseret på tre grundprincipper: princippet om lovgrundlag, princippet om faglig koncentration og princippet om regional decentralisering.

Princippet om lovgrundlag betyder først og fremmest, at hver enkelt statistikprodukt kræver sit eget retsgrundlag. Der er ikke som i den danske statistiklov en generel hjemmel til indsamling af data og udarbejdelse af statistik, og da slet ikke til anvendelse, herunder samkøring af af administrative registre. Det er med andre ord andre myndigheder — oftest fagministerier og EU — der i hvert enkelt tilfælde afgør, hvilke data der kan indsamles, hvilke personer og virksomheder, der kan rettes henvendelse til, og om deltagelse skal være tvungen eller frivillig.

Selve indsamlingen og behandlingen af data og udarbejdelsen af statistikkerne foretages dog, i overensstemmelse med EU’s regler om produktion af officiel statistik, af specialiserede institutioner, som er underlagt en forpligtelse til at overholde en række kvalitetskrav. Princippet om faglig koncentration udmønter sig i, at det som altovervejende hovedprincip forbundsstatistikkontoret og delstaternes statistikkontorer, der står for statistikproduktionen, og som har det faglige ansvar. Der findes dog afvigelser fra princippet om faglig koncentration. F.eks. har centralbanken (Bundesbank) ansvaret for en mindre del af den officielle statistik.

Princippet om regional decentralisering er en naturlig følge af forfatningens regler om magtdelingen mellem forbundet og delstaterne. Det betyder, at det i langt de fleste tilfælde er deltaternes statistiske myndigheder, ser står indsamlingen og bearbejdningen af data. Forbundsstatistikkontorets opgave er i den forbindelse at koordinere arbejdet arbejdet, og at samle og bearbejde data fra delstaterne til en samlet statistik for forbundet. Og så har forbundskontoret den helt centrale rolle i det Europæiske Statistiske System som national statistikmyndighed og er i den rolle ansvarlig over for EU, for at kravene til statistikkvalitet overholdes.

Referencer:
Bundeszentrale für politische Bildung: Statistiches Bundesamt/Statistische Landesämter (link)
European Statistical System: Partnerside om Tyskland (link)
Forbundsstatistikloven: Gesetz über die Statistik für Bundeszwecke (BStatG), 22.1.1987 (link)
Yvonne Vatter: Strategic Planning in a Decentralised Statistical System – The German Example, European Conference on Quality in Official Statistics (Q2016) Madrid, 31 May–3 June 2016 (link)

Ny lov om Danmarks Statistik træder i kraft 1.juli

26/06/2018 Kommentarer

En ny statistiklov for Danmark træder i kraft den 1. juli 2018. Den nye lov er først og fremmest en implementering af EU’s forordning om officiel statistik, men lejligheden benyttes også til til nogle mere nationale tiltag. Hovedtrækkene i den nye lov er tidligere gennemgået i denne blog (link). Loven blev vedtaget af Folketinget den 8 februar, og alle 101 tilstedeværende medlemmer stemte for. I det hele taget viser hele forløbet omkring behandlingen af loven en bred opbakning omkring principperne for produktionen af den officielle statistik. Opbakningen gælder både politikere, offentlige institutioner og involverede interesseorganistioner.

Opbakningen viste sig klart ved førstebehandlingen af loven. Alle partierne udtrykte grundlæggende tilfredshed, og kun Enhedslisten havde nogle enkelte, kritiske bemærkninger. En af dem vedrørte en ny frivillig ordning om at offentlige myndigheder, der producerer statistik, kan anvende betegnelsen offentlig officiel statistik, hvis statistikken opfylder en række kvalitetskrav. Enhedslisten ønskede, at denne ordning også kom til at omfatte privat produceret statistik, der i nogle tilfælde i praksis har samme status som officiel statistik. Desuden så de gerne, at ordningen blev obligatorisk for offentlige statistikproducenter. Til gengæld udtrykte både Konservative og Liberal Alliance tilfredshed med frivillighedsprincippet.

Også de organisationer og andre institutioner, der deltog i høringen udtrykte overordnet tilfredshed med loven. De få uenigheder vedrørte, ligesom ved folketingsbehandlingen, den privat producerede statistik og frivillighedsprincippet.

Referencer:
Forlag til lov om ændring af Danmarks Statistik, som vedtaget (link)
Forlag til lov om ændring af Danmarks Statistik, som fremsat (link)
Referat af førstebehandlingen (link)
Høringsnotat (link)

Sveriges statistiske system

10/04/2018 Kommentarer

Det svenske statistiske system er karakteriseret ved at være forholdsvis decentraliseret. Det vil sige, at ansvaret for produktionen af den officielle statistik er fordelt på en række myndigheder, i modsætning til et centraliseret system, hvor én myndighed har hoveansvaret. Sverige afviger på dette punkt fra Danmark og Norge (se tidl. indlæg), der begge har centraliserede statistiksystemer. Den svenske decentralisering er et bevidst valg. Svenskerne har ønsket at give nogle af de vigtige brugere en stærk indflydelse på statistikken ved at overlade dem ansvaret.

Der findes i Sverige 28 statistikansvarlige myndigheder, der hver har ansvaret for et eller flere statistikområder. Ansvaret for samordningen af den officielle statistik ligger hos Statistiska centralbyrån (SCB). Ud over at stå for samordningen, så er SCB også selv en af de 28 statistikansvarlige myndigheder med ansvar for en række statistikområder, bl.a. befolkningsstatistikken nationalregnskabet og en række prisindeks.

Når det svenske statistiske system betegnes som decentraliseret er det med tanke på ansvaret for den løbende statistikproduktion. I fastlæggelsen af rammer og mål for den officielle statistik ligger beslutningskompetencen klart hos regeringen. Det er således regeringen, der træffer beslutning om hvilke områder, der skal produceres statistik for, og også hvilken myndigheder, der skal have ansvaret for de enkelte statistikker. Hvert år meddeler regeringen mål, hovedopgaver og økonomiske rammer for SCB i from af et bevillingsbrev (regleringsbrev).

Reglerne for og kravene til den officielle statistik er fastlagt i statistikloven. En vigtig del af loven er opstillingen af en række kvalitetskrav, der bl.a. sikrer, at den svenske officielle statistik lever op til EU’s krav. Loven beskytter også betegnelsen Sveriges officiella statistik (SOS) og fastlægger et særligt symbol, statistikmyndighederne kan anvende til at markere en officiel statistik. Loven siger derimod intet om, hvem der skal producere den officielle statistik. Det er fastlagt i en særlig forordning om den officielle statistik. Det er i denne forordning, at de 28 producenter opregnes sammen med en liste over, hvilke statistikområder, de er ansvarlige for.

De nærmere regler om organiseringen og koordineringen af den officielle statistik er fastlagt i en instruktion for Statistisk Centralbyrån. Her fastslås SCB’s rolle som koordinator og som nationalt statistikinstitut efter EU’s regler. SCB ledes af en generaldirektør, med støtte af et rådgivende råd — Insynsrådet — hvis medlemmer udpeges af regeringen. Til rådgivnig og støtte for SCB’s arbejde er yderligere etableret to råd: Rådet for den officielle statistik, hvor statistikproducenterne er repræsenteret, og det videnskabelige råd, der skal bistå omkring metoder og kvalitet i en videnskabelig sammenhæng.

Referencer:
SCB’s Hjemmeside (link)
Sveriges statistiklov, Lag (2001:99) om den officiella statistikken (link)
Forordning om svensk statistik, Förordning (2001:100) om den officiella statistiken (link)
Instruktion for Statistiska Centalbyrån, Förordnung (2016:822) med instruktion för Statistiska centralbyrån (link)

Norges statistiske system

20/02/2018 Kommentarer

På mange måder minder det norske statistiske system om det danske. F.eks. er der tale om et stærkt centraliseret system hvor et nationalt statistikinstitut, der i statistikfaglige sager arbejder uafhængigt regering og andre myndigheder, har hovedansvaret for statistikken. Også den organisatoriske opbygning minder om den danske med en statistikchef som daglig leder af statistikinstituttet og en bestyrelse, der lægger hovedlinierne for aktiviteteten.

Det nationale statistikinstitut er Statistisk sentralbyrå (SSB), — der nærmest svarer til Danmarks Statistik . Selv om Norge ikke er medlem af EU indgår landet i kraft af sit mdelemskab af EØS i det Europæiske Statistiske System (se tidl. indlæg) . Det betyder bl.a., at data for Norge indgår i EU’ statistikbank og at Norge er forpligtet af EU’s kvalitetskrav. EU’s peer-report fra 2015 giver et meget positivt billede af kvaliteten af den officielle norske statistik.

Forholdene omkring den norske officielle statistik er reguleret i en kortfattet lov, der har det meget passende navn “Lov om officiel statistikk og Statistisk Sentralbyrå” eller bare Statistikloven. Loven fastslår, at beslutninger om udarbejdelse af statistik og den organisatoriske placering af SSB i det statslige system træffes af kongen, dvs. regeringen. Men loven slår også fast, at SSB er fagligt uafhængig.

I spidsen for SSB står en administrerende direktør og en styrelse (Styret). Styret består af en formand, en næstformand og fem ordinære medlemmer, der udpeges af regeringen. Direktøren er ikke medlem af Styret, men deltager i dets møder. Medlemmerne udpeges for en fireårig periode, men kan genudpeges. Et medlem udpeges efter indstilling fra de ansatte. Styret fastlægger arbejdsplaner (programmer) og budgetforslag efter indstilling fra den administrerende direktør og fører tilsyn med SSB’ udvikling og virksomhed. I sager, der ikke hører under Styret, træffes beslutningerne af den administrerende direktør. SSB har to afdelinger, en i Oslo og en i Kongsvinger, ca 100 km. nordøst for Oslo.

På EU’s liste over producenter af officiel statistik er Norge repræsenteret med 10 institutioner (inkl SSB), men SSB tegner sig for omkring 85 pct. af produktionen. Hovedkanalen for publiceringen er bureauets hjemmeside, ssb.no, og adgangen til statistikkerne er som hovedregel gratis for brugerne. Hovedparten af af budgettet — 70 pct. — finansieres over statsbudgettet (finansloven) og resten af indtægter fra bestillingsopgaver, f.eks. til andre statsinstitutioner og Norges Forskningsråd. I alt er ansat 900 personer, udover ca. 200 interviewere.

Statistikloven giver SSB adgang til at anvende det offentliges administrative registre og regeringen mulighed for at pålægge borgere og virksomheder at levere oplysninger til SSB til brug for statistikken. De adminstrative registre spiller en stor rolle som kilde til statistikkerne, men ikke alt kan belyses gennem registrene, så SSB indsamler også data gennem spørgeskemaer og interviews.

Som noget ret specielt for et officielt statistikinstitut har SSB en betydelig forskningsafdeling, der beskæftiger ca. 50 forskere. Forskningsafdelingen er for tiden anledning til en konflikt omkring dens fremtidige rolle (se tidl. indlæg) . Konflikten har foreløbigt ført til at en administrerende direktør har opsagt sin stilling. Sagen behandles i øjeblikket af Stortingets kontrolkomite.

Referencer:
Statistiks sentralbyrå: SSB’s hjemmeside, (Link)
Statistiks sentralbyrå: Dette er SSB, (Link)
Finansdepatementet: Lov om offisiell statistikk og Statistisk Sentralbyrå (statistikkloven). (Link)
Eurostat: Peer review, Norge (Link)

Ændringer i lov om Danmarks Statistik

30/01/2018 Kommentarer

Regeringen har fremsat et forslag til ændring af lov om Danmarks Statistik. Det egentlige formål med ændringerne er, at bringe loven i overensstemmelse med EU’s forordning om statistik (se tidl. indlæg). Lovforslaget blev fremsat den 29 november 2017. Det forventes at ændringerne vedtages i Folketinget den 8. februar, og at den nye lov træder i kraft den 1. juli. Hverken udkastet til betænkning eller debatten i Folketinget under førstebehandlingen afspejler uenigheder mellem partierne om loven. Der er i Folketinget udbredt enighed om rammerne for produktionen af den officielle statistik.

EU-reglerne kræver, at hver medlemstat udpeger et organ — den nationale statistikmyndighed — der er ansvarligt for det statistiske samarbejde med Kommisionen. Danmarks Statistik har hele tiden haft den rolle, men nu bliver den udtrykkeligt fastlagt i loven.

Et af de vigtigste krav i EU’s statistikregler er, at den nationale statistikmyndighed skal være fagligt uafhængig af regering og andre institutioner. Sådan har det også i praksis været under den hidtidige lov, men i den nye lov bliver det gjort mere klart. Rigstatistikerens ansvar og rolle som daglig leder bliver gjort tydeligere, og ministerens rolle bliver indskrænket. I den hidtidige lovs § 3 er opregnet en række beføjelser til ministeren, hvor § 3 i den nye lov er ganske kort og kun fastlægger ministerens pligt til at sikre finansieringen af statistikken og at føre tilsyn med Danmarks Statistiks interne forvaltning.

Den overordnede ledelse af Danmarks Statistik ligger fortsat hos en bestyrelse — der i den hidtidige lov kaldes Styrelsen — men antallet af medlemmer udvides fra 7 til 8 medlemmer. Rigsstatistikeren er født medlem både efter den nuværende og den nye lov, og de øvrige medlemmer beskikkes af ministeren, men efter den nye lov skal beskikkelsen ske efter indstilling af rigsstatistikeren. Ved stemmelighed er rigsstatistikerens stemme afgørende. Alt i alt en styrkelse af rigsstatistikerens rolle.

Statistik produceret af Danmarks Statistik er underlagt ret detaljerede internationale regler for kvalitet. Om statistik af høj kvalitet produceret af offentlige myndigheder har man længe anvendt betegnelsen officiel statistik (denne blogs hovedfokus), men det har ikke altid været klart, hvornår statistik produceret af andre end Danmarks Statistik levede op til kravene. Den nye lov indfører begrebet officiel offentlig produceret statistik om denne type statistik, og pålægger Danmarks Statistik at offentliggøre og vedligeholde en liste over de omfattede statistikker. Det er op til de enkelte statistikproducenter om de ønsker optagelse på listen, men de skal i så fald overholde retningslinier fastlagt af Danmarks Statistik på grundlag af de internationale regler, og Danmarks Statistik skal føre tilsyn med at reglerne overholdes.

Referencer:
Forslag til ændring af lov om Danmarks Statistik, Folketingstidende A Lovforslag nr. L 110 (link)
Referat af første behandling af forslag til ændring af lov om Danmarks Statistik, Folke-tingstidende F, 7. dec. 2017 (D), s. 53-56 (link)

Danmarks Statistiks planer for 2018 og frem

09/01/2018 Kommentarer

Danmarks Statistiks Styrelse fastlægger hvert år rammerne for institutionens arbejde i en arbejdsplan. Arbejdsplanen for 2018 blev offentliggjort 8/1-2018. Samtidigt med Arbejdsplanen udgives Statistikprogrammet, der er en samlet oversigt over statistikprodukterne. Arbejdsplanen er krævet i lov om Danmarks Statistik, men udover arbejdsplanen udarbejder Danmarks Statistik også en strategiplan, der rækker fem år frem, som en overordnet ramme for arbejdsplanen. Strategiplanen revideres hvert andet år, og den seneste, Strategi 2022, udkom 15. december 2017.

I både strategiplanen og abejdsplanen er målene ordnet i fem hovetemaer. I oversigten nedenfor er vist nogle af de vigtigste af målene fra de to planer for de fem temaer:

Tema	Strategi	Arbejdsplan
Ydelser	Tilpasning til nye og ændrede behov og fuld udnyttelse af digitale muligheder i formidlingen	Fremrykning af offentliggørel-sestidspunkt for nationalregn-skab, ejendomssalgsstatistik og forbrugsundersøgelse. Nye lønindeks (jf indlæg fra 2/1-2018) Rapport om mulighederne for statistisk belysning af deleøkononomien
Processer	Bedre kvalitetsstyring, effek-tivisering af produktionen og udvikling af medarbejdernes kompetencer	Samlet metadatasystem med fælles brugerflade (se tekst)
Datakilder	Fortsat reduktion af indberetningsbyrden og udnyttelse af nye datakilder	Udarbejdelse af handlingsplan for brugen af Big Data i statistikproduktionen
Datasikkerhed	Klare regler om og skrappe krav til datasikkerheden, kombineret med effektiv overvågning	Implementering af ny databeskyttelsesforordning Iværksættelse af proces med henblik på opnåelse af ISO 27000-certificering af it-sikkerhed
Statistiksamar- bejde	Styrkelse af samarbejde og koordinering i det danske statistiksystem og aktiv deltagelse i det internationale statistiksamarbejde	Opdatering af lov om Danmarks Statistik Etablering af godkendelsesord-ning for officiel statistik Etablering af portal for officiel statistik

Metadata er data, der beskriver og forklarer indholdet af tabellerne, f.eks. begrebsforklaringer og klassifikationer. Det er især adgangen fra hjemmesiden til de forskellige klassifikationer — f.eks. af brancher og uddannelser — der efter planen skal gøres nemmere.

Den opdaterede lov om Danmarks Statistik, der efter planen skal træde i kraft den 1. juli, vil jeg behandle i et blogindlæg i slutningen af januar. En af nyskabelserne er, at begrebet officiel statistik, der jo er denne blogs centrale tema, bliver præciseret i loven. Statistik produceret af offentlige myndigheder vil kunne anvende betegnelsen officiel statistik, hvis de er tilmeldt en ordning, hvor opfyldelsen af kvalitetskravene overvåges. Ordningen administreres af Danmarks Statistik.

Arbejdsplanen og statistikprogrammet afspejles også i Resultatplanen for 2018, der er grundlaget for rigsstatistikerens resultatløn. Den er derfor udformet som en kontrakt underskrevet af rigsstatistikeren og departementchefen for Økonomi- og Indenrigsministeriet. Målene er her meget konkret beskrevet, så det er nemt at afgøre om de er opfyldt, og sprogbrugen kan være lidt teknisk og indforstået. Vurderingen af om målene fra Resultatplanen er opfyldt bliver præsenteret i Årsrapporten, der udkommer i marts, året efter rapporteringsåret. Årsrapporten indeholder også en række oplysninger om Danmarks Statistiks regnskab.

Referencer:
Danmarks Statistik: Strategi 2022 (link)
Danmarks Statistik: Resultatplan 2018 (link)
Danmarks Statistik: Arbejdsplan 2018 (link)

UK’s statistiske system

21/11/2017 Kommentarer

Sammenlignet med det danske statistiske system afviger UK’s system mest spektakulært ved at være stærkt decentraliseret, dvs. ansvaret for og produktionen af den officielle statistik er fordelt på flere institutioner, hvor det danske system er centraliseret omkring Danmarks Statistik. Ansvaret er ikke blot fordelt på en række fælles UK-institutioner, men også de selvstyrende områder, Skotland, Wales og Nordirland, har selvstændige kompetencer på området. Fælles for det danske og det britiske system er, at statistikken produceres ud fra rent statistikfaglige hensyn, og at regeringen ikke kan påvirke de faglige beslutninger. Det træk deler de to systemer med statistiksystemerne i alle udviklede lande.

Det juridiske grundleg for UK’s statistiske system er fastlagt i den britiske statistiklov, Statistics and Registration Service Act. Systemet bliver af et af dets centrale organer — UK Statistics Authority — defineret som

“alle organisationer og personer, der er ansvarlige for produktion af officiel statistik i UK”

Som definitionen antyder, så er det et meget omfattende og komplekst system. I figuren herunder har jeg forsøgt give en meget summarisk og stærkt forenklet oversigt over systemets mest centrale dele. En officiel og meget mere omfattende organisationplan kan findes her.

Centralt i systemet står UK Statistics Authority (Statistikmyndigheden), hvis bestyrelse er ansvarlig for at fremme og beskytte den officielle statistik. Institutionen arbejder uafhængigt af regeringen og refererer direkte til UK’s parlament, det skotske parlament, den wallisiske nationalforsamling og den nordirske parlamentariske forsamling. Den løbende varetagelse af Statistikmyndighedens opgaver er fordelt mellem Office for National Statistics (ONS), som varetager den direkte statistikproduktion, og Office for Statistics Regulation, som fastlægger de faglige og etiske regler for statistikproduktionen, og overvåger overholdelsen af dem. ONS er langt den største producent af officiel statistik og har også — så længe det varer — en rolle som nationalt statistikbureau i EU’s statistiske system (se tidligere indlæg).

Government Statistical Service sorterer ikke direkte under UK Statistics Authority. Institutionen beskrives som et fællesskab af alle som arbejder med indsamling, produktion og formidling af officiel statistik for UK. Medlemmerne omfatter ansatte i ONS, de fleste regeringskontorer, og administrationerne i de hjemmestyrede områder.

Øverst i personhierarkiet står formanden for UK Statistiks Authorithy, men i det løbende arbejde spiller chefstatistikeren (the National Statistician) den mest centrale rolle. Han er medlem af Statistikmyndighedens bestyrelse og fungerer samtidig som dens administrerende direktør og som chef for ONS. Herudover er han den britiske regerings centrale statistiske rådgiver, og han er leder af Government Statistical Office, der som nævnt ikke er underlagt Statistikmyndigheden.

Referencer:
UK Statistics Authority: Hjemmeside (link)
UK Statistics Authority: UK Statistical System (link)
Office for National Statistics: Hjemmeside (link)
Office for National Statistics: Organisationsplan (link)
Government Statistical Service: Hjemmeside (link)

Kamp om forskningen i Norges officielle statistikbureau (SSB)

07/11/2017 Kommentarer

Norges officielle statistikbureau — Statistisk centralbyrå, SSB — er ikke blot producent af officiel statistik, men har også en forskningsafdeling, der omfatter ikke mindre end 75 personer. Eller omfattede skal men måske snart sige, for SSB har besluttet at nedskære antallet til 50. De 25, der ikke længere skal forske, overflyttes til andre afdelinger i SSB.

SSB begrunder omstruktureringen med, at der i højere grad skal skelnes mellem forskning og analyse. Forskningsafdelingen skal fortsat levere forskning på højt niveau, og de tilknyttede forskere skal publicere i anerkendte internatonale tidsskrifter. De analyseopgaver, som forskningafdelingen hidtil også har varetaget, skal derimod flyttes ud i statistikafdelingerne. SSB lægger vægt på, at der er tale om overførsel af værdifuld kompetence til statistikafdelingerne, men forskerne selv, eller i hvert fald nogle af dem, opfatter det som en degradering, selv om de beholder både løn og titel.

I den norske politiske verden har SSB’s beslutning vakt en del røre, og politikere fra flere partier har udtrykt bekymring for, at tilliden til troværdigheden og kvaliteten af SSB’s bidrag til den politiske beslutningsproces vil blive svækket af den planlagte omlægning. Finansministeren, som er politisk chef for SSB, har også grebet ind og foranlediget, at omlægningen nu er stillet i bero, i hvert fald en uges tid.

Forskningsdirektøren i SSB — Kjetil Telle — ser den opsigt, sagen har vakt, som en bekræftelse af at SSB er en central institution for det norske samfund, men indrømmer dog, at han gerne havde set det manifesteret på en anden måde.

Referencer:
Statistisk sentralbyrå: Endringer i Forskningsavdelingen (link)
NRK: SSB-rokeringer (link)

Europæisk forum om fremtidig officiel statistik

24/10/2017 Kommentarer

Eurostat har sammen med Europæisk Center for Politisk Strategi (EPSC, et rådgivende udvalg direkte under Kommisionens formand) etableret et forum under overskriften Power from Statistics. Formålet er at samle fremtrædende repræsentanter for forskellige sider af samfundet med henblik på, at de kan inspirere og rådgive producenterne af den officielle statistik om fremtidige behov og mulighederne for at imødekomme dem.

Under overskriften Power from Statistics har der i dette forum været afholdt fem rundbordsmøder med deltagelse af personer med interesse i officiel statistik som f.eks. erhvervsledere, universitetsforskere, eksperter fra tænketanke, politkere og statistikere fra de officielle statistikinstititutter. Emnerne for de fem møder har været: Migration, Globalisering, Nye forretningsmodeller og nye økonomiske modeller, Bæredygtig udvikling og Statistik, videnskab og samfund. Ideen bag rundbordsmøderne har ikke været at finde løsninger, men at udpege emner, der fortjener en grundigere undersøgelse.

Diskussionerne på rundbordsmøderne har resulteret i 28 artikler, skrevet af deltagerne i møderne, og en sammenfattende perspektivrapport — Power from Statistics; Data, Information and Knowledge. Med perspektivrapporten som grundlag, blev der afholdt en konference i Bruxelles i dagene 18. og 19. oktober. Konferencen kunne følges gennem webstreaming, og den resulterende video vil senere blive tilgængelig online.

Referencer:
Power From Statistics, Hjemmeside (link)
Power from Statistics; Data, Information and Knowledge, Perspektivrapport 2017, (link)
Power form Statistics, Konferencens hjemmeside (link)

Rapport om BBC’s upartiskhed i forbindelse med statistik

03/10/2017 Kommentarer

BBC har flere gange modtaget Royal Statistical Society’s årlige pris for fremragende statistisk journalistik. I det hele taget har BBC et godt ry som pålidelig vidensformidler, også når det gælder viden i form af statistik. Ikke desto mindre besluttede institutionens ledelse (The BBC Trust) i 2015 at iværksætte en undersøgelse specielt om BBC’s upartiskhed ved behandlingen af statistik. Til at gennemføre undersøgelsen blev nedsat et ekspertpanel, med Dame Jil Matheson — tidligere britisk statistikchef — som formand. Panelets rapport, Making Sense of Statistics udkom i august 2016.

Hovedlinien i rapporten er, at BBC gennemgående behandler statistik på en udmærket måde, og at troværdigheden er høj. Men naturligvis er ikke alt perfekt, og ekspertpanelet fandt da også en række områder, hvor der var plads til forbedringer. Helt overordnet påpegede panelet, at der ikke i BBC’s redaktionelle retningslinier fandtes et afsnit om formidling af statistik. Den mangel har BBC siden udbedret, og jeg vil i et senere indlæg vil jeg vende tilbage til disse retningsliner.

Et af de gennemgående emner i rapporten er den generelle journalistiske indfaldsvinkel til statistik, både når det gælder BBC’s egne journalister og journalisterne i de medier, der behandler og viderebringer BBC’s indslag. Hovedproblemet er, at statistikere og journalister på centrale områder tænker meget forskelligt. Statistikere er trænet i at fokusere på usikkerhed og tvivl, hvor journalister tænker i retning af fortælling og klarhed. Som det udtrykkes i rapporten: redaktører elsker klarhed, statistikere elsker forbehold. Det fører til en skævhed i den journalistiske rapportering af statistiske resultater. På den ene side risikerer ubetydelig ændringer at blive overfortolket, og på den anden side risikerer vigtige resultater at blive ignoreret, hvis de ikke repræsenterer en ændring.

BBC og dets ledelse har vist stor interesse for rapportens anbefalinger og har allerede fulgt flere af dem. Etableringen af retningslinier for formidling af statistik er allerede nævnt. Et andet eksempel er ansættelsen af en statistikchef, der dels skal være konsulent for BBC’s journalister omkring statistik, og dels direkte medvirke i produktion af historier, hvor kompleks statistisk analyse indgår.

Referencer:
BBC Trust: Impartiality Review: Making Sense of Statistics BBC (link)
BBC Trust: Trusts conclusions on follow-up impartiality report (link)
StstsLife: RSS stats ambassador to become new BBC head of statistics (link)

Det Europæiske Statistiske System

05/09/2017 Kommentarer

Eurostat, EU-kommissionens statistikkontor, leverer en omfattende statistik om EU og dets medlemslande. Størstedelen stilles til rådighed gennem deres statistikbank. Statistikken anvendes intensivt af EU’s egne institutioner — navnlig Kommissionen og Den Europæiske Centralbank — men statistikbanken kan gratis benyttes af alle brugere. Produktionen af statistikken foregår i et tæt samarbejde mellem Eurostat og de nationale statistikansvarlige myndigheder. Om dette partnerskab anvender EU-lovgivningen betegnelsen Det Europæiske Statistiske system (ESS). ESS omfatter også medlemmerne af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) of EFTA.

Statistiksamarbejdet i EU er reguleret i en lang række forordninger og aftaler, men de grundlæggende regler for samarbejdet er fastlagt i en forordning fra 2009, der til daglig går under betegnelsen EU’s statistiklov. Heri fastlægges bl.a fordelingen af opgaver mellem Eurostat og medlemslandenes statistikmyndigheder. En vigtig ramme omkring samarbejdet er kommiteen for det Europæiske Statistiske System (ESSC), som kommisionen skal rådføre sig med i sager vedrørende det statistiske system. Eurostat varetager formandsskabet for ESSC, der herudover består af repræsentanter for de nationale statistiske kontorer.

Dataindsamling og opgørelse af statistikkerne for medlemslandene varetages af landenes nationale myndigheder. Organiseringen kan være forskellig i de forskellige lande, og flere myndigheder kan være involveret, men hvert land udpeger én myndighed — Det Nationale Statistikkontor — som ansvarlig for samarbejdet med EU. Her i landet varetages denne opgave af Danmarks Statistik. Eurostat offentliggør en liste over nationale statistikkontorer og andre statistikmyndigheder. På listen optræder, udover Danmarks Statistik, tretten danske myndigheder, bl.a. Finanstilsynet og Vejdirektoratet.

Eurostat deltager kun i begrænset omfang direkte i statistikproduktionen. På grundlag af data fra landene beregner Eurostat dog aggregerede opgørelser for grupper af lande, f.eks. Euro-området og EU som helhed. Eurostats hovedopgave er at samle og offentliggøre statistikkerne, koordinere produktionen og sikre overholdelsen af EU-reglerne.

Planer og beslutninger omkring det Europæiske Statistiske System fastægges i Det Europæiske Statistiske Program for en periode på højst fem år. Det nugældende program vedrører perioden 2013-2017. Programmet udarbejdes af Kommisionen i samarbejde den ESS-kommiteen. Herudover udarbejdes et årligt arbejdsprogram.

Referencer:
ESS: The ESS Report 2016 (link)
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 223/2009 af 11. marts 2009 (EU’s statistiklov)223/2009 (link)
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 99/2013 af 15. marts 2013 (Det Europæiske Statistiske Program) (link)

Et manifest om officiel statistik fra Royal Statistical Society

01/08/2017 Kommentarer

“Hvad damp var for 19. århundrede, og olie har været for det 20. det vil data være for det 21. Data er drivkraften bag velstanden, det er den revolutionerende ressource, der forandrer karakteren af den økonomiske aktivitet, den styrke, der adskiller de fremgangsrige samfund fra de mislykkede.”

Så store ord bruger det britiske Royal Statistical Society (RSS) om den centrale betydning adgangen til og evnen til at behandle data har for velstand og udvikling. Og det er ikke mindst den officielle statistiks rolle selskabet har i tankerne. Ordene falder i et datamanifest som RSS oprindeligt udsendte i 2014 og opdaterede i 2016. Manifestet indeholder en række anbefalinger til, hvordan den britiske regering kan bidrage til bedre udnyttelse af eksisterende data. Anbefalingerne er opstillet i ti punkter:

Evidens og officiel statistik skal have en central placering i den politiske debat
Myndigheder skal i højere grad dele data
Grundlæggende uddannelse i databehandling og statistik for politikere og offentligt ansatte
Dataetik inddrages i beslutningstagningen
Bedre adgang til lokale data af god kvalitet
Mere gennemsigtighed omkring brug af data, både i den private og den offentlige sektor
Øgede investeringer i forskning og udvikling
Mere udvikling i åbne data, herunder data til forskning
Tilstrækkelige ressourcer til den officielle statistik
Opgradering af uddannelse for at forberede nationen på dataøkonomien

I den seneste tid har RSS navnlig været interessereret i et konkret delpunkt under punktet dataetik (punkt 4). Det har været praksis i UK, at en gruppe politikere og embedsmænd har haft adgang til statistik produceret af det centrale nationale statistikbureau — Office for National Statistics (ONS) — før offentliggørelsen. Denne fortrinsstilling har RSS kritiseret og aktivt arbejdet for at få afskaffet, og det er nu lykkedes. Fra 1 juli er den priviligerede adgang afskaffet.

Referencer:
Royal Statistical Society’s hjemmeside (link)

Pew Research Center — en velanset privat statistikproducent

25/07/2017 Kommentarer

Det vigtigste kendetegn ved officiel statistik er at den er pålidelig. I EU-landene søges pålideligheden sikret dels ved at producenterne er underkastet regler om professionalisme og offentlighed omkring metoder og dels ved at Eurostat overvåger reglernes overholdelse. Men officiel statistik har ikke monopol på pålidelighed. Der er intet i vejen for, at private statistikproducenter kan opfylde de samme krav, som stilles til offentlige producenter. At dømme efter den anvendelse og omtale, som institutionens resultater får, er Pew Research Center et eksempel på en privat statistikproducent, der nyder samme tillid, som de bedste offentlige producenter.

Pew Research Center præsenterer sig selv som en upartisk faktatank, som informerer offentligheden om de emner, holdninger og tendenser, som former Amerika og verden. Centret er en underafdeling af The Pew Charitable Trusts, som står for hovedparten af finansieringen. The Pew Charitable Trusts har sine midler fra en række fonde etableret af fire børn af grundlæggeren af Sun Oil Company, Joseph Newton Pew.

Betegnelsen faktatank (fact tank) skal understrege at Pew Research Center — i modsætning til en tænketank (think tank) — ikke beskæftiger sig med politisk rådgivning, men udelukkende meddeler information. Centret har en række regler, der skal sikre, at det ikke bliver taget til indtægt for politiske synspunkter. Reglerne er dels rettet mod de ansatte og deres adfærd og metoder (code of ethics) og dels mod brugernes anvendelse af centres data og analyser (use policy). Brugerreglerne har ikke til formål at begrænse anvendelsen af resultaterne, men skal hindre, at centret knyttes til særlige politiske eller andre interesser.

Hovedparten af forskningscentrets aktivitet udgøres af internationale sammenligninger. Grundlaget er en række interviewbaserede meningsmålinger, der gennemføres i omkring 90 af verdens lande. Det meste af Nord- og Sydamerika, Europa, Asien og Australien er dækket, hvorimod dækningen af Afrika er mere begrænset. Danmark er et af de få europæiske lande, der ikke er dækket. Metoderne er tilpasset de enkelte lande og er omhyggeligt dokumenterede. Stikprøvestørrelsen ligger typisk omkring 1000.

Der offentliggøres næsten hver dag en eller flere nye analyser på centrets hjemmeside.

Referencer:
Pew Research Center’s hjemmeside
Pew Charitable Trusts’ hjemmeside

Danmarks Statistiks Årsrapport for 2016

21/03/2017 Kommentarer

I årsrapporten præsenterer Danmarks Statistik årets resultater, og holder dem op mod de planer, som omkring årsskiftet blev præsenteret i resultatplanen og arbejdsplanen (behandlet i denne blog 21. dec 2015 og 8. jan. 2016). En mere dybtgående opfølgning af arbejdsplanen har Danmarks Statistik allerede præsenteret i februar.

Langt de fleste af de brede konkrete mål — fem ud af seks —der blev opstillet i planerne, er opfyldt. Indberetningsbyrden er reduceret, et forslag til ny statistiklov er under udarbejdelse, statistikproduktionen er effektiviseret og budgettet er overholdt. Det mål, der ikke blev opfyldt, vedrører brugertilfredsheden. Målet var, at mindst 80 pct. af brugerne skulle være tilfredse med statistikformidlingen, og mindst 75 pct. skulle være tilfredse med detaljeringsgraden. Resultatet blev hhv. 71 pct. og 72 pct.

Det var egentlig forventet, at et forlag til ny statistiklov skulle være indgået i Folketingtes lovprogram 2016/2017, men af grunde, der ligger uden for Danmarks Statistiks kontrol, er fremsættelsen udskudt til lovprogrammet 2017/2018. Den nye lov er bl.a. en tilpasning til EU’s statistikforordning, der blev revideret i 2015. Centrale punkter i EU-forordningen er de nationale statistikinstitutters uafhængighed og statistikkens kvalitet.

Ser man mere detaljeret på arbejdsplanen, finder man enkelte mindre punkter, hvor alt ikke gået helt som planlagt. Blandt de vigtigste er, at et såkaldt erhvervsstatistisk datavarehus ikke har kunnet etableres, på grund af manglende finansiering, og at en kortlægning af den samlede officielle statistik er blevet udskudt til den nye statistiklov er blevet gennemført.

Præsident Trump og statistikken

07/02/2017 Kommentarer

Det er vist ingen overdrivelse at påstå, at præsidentskiftet i USA har rejst forventninger om betydelige ændringer i amerikansk administrativ praksis. Der er en del usikkerhed omkring ændringernes omfang og karakter, og usikkerhed er en kilde til frygt. Frygten har også ramt de amerikanske statistikere. De er navnlig bekymrede for, at kvaliteten af den officielle amerikanske statistik kan komme i fare.

I en artikel i The Guardian: “Statisticians fear Trump White House will manipulate figures to fit narrative” refereres nogle af bekymringerne, sådan som de udtrykkes af fremtrædende amerikanske statistikkere. Blandt de bekymrede er Katherine Wallman, som netop er trådt tilbage som USA’s chefstatistiker efter næsten 25 år på posten. Hendes bekymring går på, at der kan komme en tendens til kun at producere og offentliggøre den statistik, der fremmer regeringens politik. F.eks. kan statistikker om abort, fattigdom og racemæssig ulighed være i fare.

Knap så pessimistisk er Erica Groshen, en anden netop afgået topstatistiker. Hun var af præsident Obama udpeget som chef for The Bureau of Labor Statistics (BLS), som er en central del af USA’s statistiske system. Selv om hun frygter følgerne af nedskæringer i et budget, der i forvejen hænger dårligt sammen, så har hun tillid til at den nye administration vil respektere BLS’ uafhængighed. Flere statitstikere mener også, at de økonomiske indikatorer er så vigtige for erhvervslivet, at regeringen ikke vil turde røre dem.

Fra det Hvide Hus forklares situationen med, at præsidenten ikke er fokuseret på statistikken i sig selv, men på om det som helhed går fremad for det amerikanske folk. Det fokus vil statistikerne nok være enig i, så længe man gør sig klart, at statistik af høj kvalitet er en forudsætning for, at kunne afgøre i hvilken retning et folk og et samfund bevæger sig.

På vej mod et post-statistisk samfund?

31/01/2017 Kommentarer

I et post-faktuelt samfund giver statistik naturligvis ikke megen mening. Fakta og statistik er tæt forbundne, og forsvinder interessen og behovet for fakta, så må det samme nødvendigvis ske for statistikken. Nu er det vel trods alt svært at forestille sig, at behovet for reel viden vil forsvinde, selv om fakta-resistens bestemt ikke er et ukendt fænomen, men måske er der en udvikling i gang, hvor den viden der repræsenteres af den traditionelle officielle statistik, bliver fortrængt af andre typer af viden produceret af andre typer af vidensproducenter. Et slags post-statistisk samfund.

Det hævder i hvert fald William Davis (sociolog og økonom), og det er efter hans opfattelse en udvikling, som giver grund til frygt. Den frygt begrunder han grundigt i en artikel i den britiske avis The Guardian under overskriften “How statistics lost their power — and why we should fear what comes next”.

Med eksempler navnlig fra USA og UK mener han at kunne påvise, at tilliden til den officielle statistik er dalende. Historisk har den officielle statistik været et vigtigt redskab for regeringernes beslutninger, og følgerne vil være alvorlige, hvis det redskab mistes, fordi tilliden forsvinder. Han er opmærksom på, at den officielle statistik har nogle udfordringer, der kan begrunde en kritisk holdning, men frygter konsekvenserne af en overdreven mistillid. Risikoen er, at mistillid i store del af befolkningen — også selv om den er overdreven eller ubegrundet — kan få politikere til afstå fra at anvende pålidelig statistisk viden, og i stedet basere sig på populære, men beviseligt forkerte, påstande.

En anden trussel ser han i, at den traditionelle officielle statistik, der er baseret på organiseret indsamling af data, fortrænges af en ny type viden baseret på automatisk dannede data (big data). Det kan f.eks. være data indsamlet fra sociale internetbaserede medier eller fra registreringer om anvendelse af betalingskort eller mobiltelefoner. Denne type data er velegnede til at registrere ændringer i og udbredelse af holdninger og følelser, hvilket kan være nyttigt ved beslutninger i forbindelse med markedsføring, herunder markedsføring af politiske kandidater og partier. Frygten er naturligvis, at der sker en forskydning af det politiske beslutningsgrundlag fra reel viden om samfundsforholdene til mere eller mindre tilfældige ikke rationelle følelser og holdninger.

Det er også et demokratisk problem, at i modsætning til den traditionelle officielle statistik så vil den nye type viden ikke uden videre blive offentliggjort. Traditionel officiel statistik er så kostbar, at det stort set kun er stater, der både har tilstrækkelige midler og tilstrækkelig interesse i resultaterne, til at forestå produktionen. Og det anses normalt for at være statens forpligtelse at offentliggøre resultaterne. For den nye type viden er det mere adgangen til data og ikke omkostningerne, der afgør, hvem der kan producere den. Og producenterne vil ikke nødvendigvis føle sig forpligtet til at offentliggøre. Tværtimod kan de have en legitim kommerciel interesse i hemmeligholdelse.

Danmarks Statistiks planer for 2017

10/01/2017 Kommentarer

Danmarks Statistik redegør hvert år i januar for sine planer for det kommende år. Planerne for 2017 er beskrevet i Arbejdsplan 2017, der udkom den 6. januar. Den årlige arbejdsplan er forankret i femårsplanen Strategi 2020, der omfatter perioden 2015-2020. Strategi 2020 har tidligere været behandlet i denne blog.

Ny Statistiklov

En ny statistiklov er under udarbejdelse. Den nye lov vil mere generelt omhandle officiel statistik, hvor den nuværende er koncentreret om Danmarks Statistiks virksomhed. Der må også forventes opstramninger af kravene til uafhængighed og kvalitet, bl.a. for at leve op til kravene i EU’s statistikforordning.

Et udkast til loven forventes at blive sendt i høring i foråret 2017, og den endelige vedtagelse er planlagt til Folketingsåret 2017/2018.

Nye, bedre og hurtigere statistikker

En række helt nye statistikker stiles i udsigt, bl.a.

En fondsstatistik, der skal belyse fondenes uddelinger.
Et timelønindeks, der skal belyse lønudviklingen for en branche, korrigeret for mængdeændringer, f.eks. i form af ændring af personalesammensætningen.
Et prisindeks for andelsboliger

For flere af de eksisterende statistikker sker der udvidelser. Det gælder bl.a. socialstatistikken og det grønne nationalregnskab. For den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik (RAS) og visse erhvervstatistikker vil tidspunktet for offentliggørelse blive fremrykket.

Nye datakilder

Big data (se tidligere indlæg) kan dels erstatte eksisterende datakilder — helt eller delvist — og dels danne grundlag for nye typer af statistik. Bl.a håber man at øget brug af stregkodedata fra supermarkeder både kan reducere svarbyrden for indberetterne og øge statistikkens kvalitet. Danmarks Statistik deltager i internationale projekter om anvendelse af big data til opgørelser af energiforbrug, skibstrafik og emissioner.

Betænkeligheder

Danmarks Statistiks styrelse har godkendt arbejdsplanen, som det foreskrives i Lov om Danmarks Statistik. Men selv om Styrelsen giver udtryk for generel tilfredshed med arbejdsplanen, så udtrykker den også bekymring over mulighederne for på lidt længere sigt at opretholde ambitionsniveaet. Især efterspørger den en langsigtet løsning på problemer omkring implementering af fremtidige EU-krav. Den er også bekymret for det grønne nationalregnskabs fremtidige finansiering, og endelig frygter den, at en utidssvarende it-struktur kan skabe problemer for bl.a. nationalregnskabet og statistikbanken.

Udfordringer til statistikken – The Bean Review

03/06/2016 Kommentarer

Charles Bean — professor i økonomi ved London School of Economics — har udarbejdet en ganske omfattende rapport om den britiske økonomiske statistik, hvor statistikkens nuværende tilstand og fremtidige muligheder vurderes. Rapporten, der udkom i marts 2016, er bestilt af regeringen, navnlig foranlediget af en erkendelse af at den seneste økonomiske udvikling, herunder digitaliseringen, har gjort måling af produktivitet stadig vanskeligere.

Et gennemgående træk i rapporten er nødvendigheden af statistik af høj kvalitet, og af at brugerne har tillid til at statistikproducenterne lever op til kvalitetskravene. Hovedkonklusionen er, at det nationale britiske statistikinstitut — Office for National Statistics, ONS — både leverer statistik af høj kvalitet og nyder udbredt tillid blandt brugerne. Men Bean er også af den opfattelse, at der er områder, hvor den britiske økonomiske statistik ikke lever op til internationale standarder.

Rapporten opregner syv udfordringer, som kan begrænse statistikens kvalitet:

Stigende problemer med opgørelsen af bruttonationalproduktet
Behov for en bedre statistisk dækning af produktionen af tjenesteydelser
Bedre forståelse af finansielle sammenhænge
Udarbejdelse af regional statistik
Registrering af aktiviteten på et dynamisk arbejdsmarked
Måling af fysisk kapital (kapitalapparatet)
Bedre data for ejendomsmarkedet

To vigtige faktorer bag udfordringerne er tjenesteydelsernes stærkt stigende andel af produktionen, på bekostning af den traditionelle vareproduktion, og digitaliseringen af økonomien. Et centralt emne i rapporten er derfor, hvordan den statistiske belysning af produktionen af tjenesteydelser, herunder digitale tjenester, kan forbedres.

Sammenfattende opstiller Beans 24 konkrete handlingsforslag grupperet under tre overskrifter: måling af økonomien, statistikkontorets formåen og effektivitet og styringen af statistikken. Blandt forslagene kan nævnes: iværksættelse af et arbejdsprogram til vurdering af måleproblemer i tilknytning til den digitale økonomi (anbefaling 3), offentliggørelser skal indeholde klare og tydelige kommentarer til kvaliteten (anbefaling 7), fjerne juridiske hindringer for statistisk anvendelse af administrative data (anbefaling 10) og bedre sikring af statistikkens uafhængighed (anbefaling 19).

Danmarks Statistiks strategi

21/01/2016 Kommentarer

Under titlen Strategi 2020 har Danmarks Statistik offentliggjort sine overordnede planer for årene frem til 2020. Planerne beskrives under fem hovedtemaer og for hvert hovedtema opstilles en række målsætninger. Nedenfor er givet en oversigt over de fem temaer og nogle eksempler på målsætninger.

Hovedtema	Eksempler på målsætninger
Ydelser	Øget synlighed i samfundsdiskussionen, bl. a. gennem indlæg i pressen Opbygning af en fælles indgang til dansk officiel, statistik, i samarbejde med andre statistikproducenter
Processer	Systematisk anvendelse af internationale standarder
Datakilder	Fortsat reduktion af indberetningsbyrden Udnyttelse af nye datakilder, f.eks. Big Data
Datasikkerhed	Minimere behovet for udveksling af mikrodata i det europæiske statistiksystem
Statistiksamarbejde	Etablere begrebet “officiel statistik” som anerkendt kvalitetsstempel for dansk statistikproduktion En ny statistiklov, der skal gælde for al officiel statistik og indeholde EU-kravene bl.a. vedrørende Danmarks Statistiks uafhængighed

Det er tanken, at strategiplanen skal opdateres hvert andet år. Den mere konkrete opfølgning af strategien beskrives i de årlige arbejdsplaner, som lov om Danmarks Statistik forpligter institutionen til at udarbejde. Arbejdsplanen for 2016 blev offentliggjort den 5. januar 2016.

Danmarks Statistiks Arbejdsplan, 2016

08/01/2016 Kommentarer

Danmarks Statistiks aktiviteter skal foregå inden for rammerne af en arbejdsplan, fastlagt af institutionens styrelse. Det fremgår af Lov om Danmarks Statistik. Danmarks Statistiks Arbejdsplan for 2016 blev godkendt af Styrelsen den 8. december 2015 og offentliggjort den 5. januar 2016.

Overordnet set er det mest centrale punkt i årets arbejdsplan forberedelserne til en ny lov om Danmarks Statistik, der skal erstatte den nuværende fra 1966. Planerne skal bl.a. ses i lyset af nye EU-regler. Det forventes, at et lovudkast kan foreligge inden udgangen af 2016.

For de eksisterende statistikker stilles der en række forbedringer i udsigt. En af dem er større fokus på meget store virksomheder — de såkaldte forretningskritiske virksomheder. Det står allerede nu klart, at denne indsats vil betyde, at der skal offentliggøres reviderede tal for betalingsbalancen og nationalregnskabet i efteråret 2016. Blandt andre planlagte forbedringer kan nævnes en hurtigere regnskabsstatistik, hurtigere opgørelser af BNP, udvidelser af det grønne nationalregnskab, nye statistikker om kommunalfordelte indikatorer for livskvalitet og nye producentprisindeks for bygge- og anlægsvirksomhed.

Fremover vil analyser komme til at indgå med større vægt i Danmarks Statistiks virksomhed. I den forbindelse er der blevet etableret en analysefunktion. Bl.a er planlagt en analyse af husholdningernes formuer.

Navnlig til brug for forskere etableres et erhvervsstatistisk datavarehus, der skal indeholde data om de enkelte firmaer. Som eksempel på en mulig anvendelse af et sådant datavarehus nævnes belysning af sammenhængen mellem jobskabelse og produktivitet. For studerende planlægges særlige tilbud om dataadgang og sparring fra Danmarks Statistiks medarbejdere i forbindelse med specialeskrivning.

I arbejdsplanen for 2016 beskrives hovedlinjerne i det det arbejde, der forventes udført i det kommende år. De lidt større liner beskrives i Strategi 2020, som arbejdsplanen forudsættes at understøtte. Strategi 2020 udkommer den 15. januar 2016. Flere detaljer om arbejdet med de enkelte statistikområder kan findes i statistikprogrammet, der udkom samtidig med arbejdsplanen.

Resultatplan for Danmarks Statistik

21/12/2015 Kommentarer

Hvert år i december offentliggør Danmarks Statistik en resultatplan for det kommende år. Planen for 2016 udkom den 18. december 2015. Formelt er planen en aftale mellem Danmarks Statistik og Social- og Indenrigsministeriet, som Danmarks Statistik organisatorisk hører under, så planen er underskrevet (påtegnet) af rigsstatistikeren — Jørgen Elmeskov — og Social- og Indenrigsministeriets departementschef — Sophus Garfiel

Planen indholder en række forholdsvis præcise mål for, hvad Danmarks Statistik skal opnå i 2016. Set fra en statistikbrugers synspunkt er de mest interessante mål en fremrykket offentliggørelse af en række centrale statistikker. De vigtigste er:

Første opgørelse af den kvartalsvise vækst i BNP skal fremover (fra 2017) offentliggøres efter 45 dage mod nu 60 dage.
En ny foreløbig regnskabstatistik for private byerhverv skal offentliggøres 10 måneder efter årets udgang. Den skal supplere den endelige regnskabsstatistik, der skal fortsat skal udkomme efter 17 måneder.
Offentliggørelsen af den årlige lønstrukturstatistik, der i 2015 blev fremrykket fra 11 til 9 måneder efter årets udløb, fremrykkes yderligere til 8½ måned.

Andre mål vedrører driftsøkonomiske punkter som effektivisering af produktionen og overholdelse af budgetter, og et mål går ud på at brugere og respondenter i 2016 skal opleve Danmarks Statistik som mindst lige så brugervenlig som i 2015. For respondenterne stilles der en reduktion i indberetningsbyrden i udsigt. Endelig lægges der op til, at der i løbet af 2016 skal forberedes en revision af Lov om Danmarks Statistik.

Når året er gået, vurderes det i hvilken grad planen er opfyldt, og graden af opfyldelse har betydning for, hvor meget rigsstatistikeren får udbetalt i resultatløn.

International statistikdag

20/10/2015 Kommentarer

I dag, den 20. oktober, er det i FN’s kalender international statistikdag — en god lejlighed til at overveje og påskønne den betydning officiel statistik har for udviklingen og styringen af alle verdens samfund. Dagen er proklameret af FN’s generalforsamling, som en opfølgning på en tilsvarende begivenhed i 2010. Generalforsamlingen har også besluttet, at den internationale statistikdag fremover skal fejres den 20 oktober hvert femte år. Temaet for statistikdagen i 2015 er bedre data, bedre liv.

Der sker ingen særlig markering i Danmark. Selv Danmarks Statistik forbigår dagen i tavshed. Det skyldes nok, at den officielle statistiks betydning i Danmark er generelt anerkendt, og at der derfor ikke ses noget behov, for en særlig markering.

Heller ikke i de øvrige nordiske lande lægges der særlig vægt på dagen, med undtagelse af Island, hvor statistikbureauet på har annonceret, at de vil lancere en ny og forbedret hjemmeside i dag. Blandt initiativer i de øvrige europæiske lande kan nævnes, at tyske statistikbureau markerer dagen med introduktionen af en ny statistikportal, særligt henvendt til studerende (StatistikCampus).

Statistikdagen markeres ikke blot af officielle statistikproducenter. F.eks. har det britiske Royal Statistical Society har en række initiativer på dagen. Bl.a. udgives et særnummer af tidsskriftet Significance, som Royal Statistical Society udgiver sammen med American Statistical Association. I Schweiz afholder Schwiss Statistical Society en konference om “Better Data, Better Lives”, statistikdagens tema.

OECD konference om statistik, viden og politik

13/10/2015 Kommentarer

OECD’s Verdensforum for Statistik, Viden og Politik indleder i dag en tredages konfererence i Guadalajara i Mexico under overskriften “Transforming policy, changing lives”. Emnet er hvordan de fremskridt, der i de senere år er gjort i forbindelse med måling af velfærd og levevilkår, kan nyttiggøres i politiske tiltag til forbedring af levevilkårene for befolkningerne i verdens lande.

På konferencens hjemmeside kan kan indlæggene følges direkte medens de foregår (livestreaming), og der vil også efterfølgende vil der være adgang til at afspille indlæggene.