Kategori: Publicering

Danmarks Statistik kan den 1. juli 2026 fejre 60 års jubilæum. I Danmarks Statistiks selvforståelse er der dog kun tale en navneændring for en institution, der blev oprettet i 1850 under navnet Det Statistiske Bureau, og allerede en gang tidligere i 1913 havde skiftet navn til Det Statistiske Departement. Derfor fejrede Danmarks Statistik officielt sit 175 års jubilæum i 2025. Danmarks Statistiks fortolkning af sin historie giver god mening, men det giver også mening, at se 1. juli 1966 som mere en blot et navneskifte. Den statistiklov – Lov om Danmarks Statistik — der trådte i kraft på denne dato, og som gav institutionen sit nye navn, var så moderne og så fremsynet at den markerede en helt ny epoke i den danske officielle statistik.

Den tyske statisti­ker Walter Radermacher1, der bl.a. har været generaldirektør for EU’s statistiske kontor (Eurostat), har i sin doktordisputats afgrænset fire faser i udviklingen af den officielle statistik fra 1880 og frem, De fire faser er kort opregnet i tabel­len nedenfor.

Radermachers faser i den officielle statistiks historie

Kilde: Radermacher (2019)

Radermacher sætter 1970 som begyndelsesåret for fase 3.0, men den i 1966 vedtagne Lov om Danmarks Statistik var så fremsy­net, at den kan ses som markeringen af Danmarks indtræden i fase 3.0.

Der er således god grund til markere 60-året for navneændringen til Danmarks Statistik, så det vil jeg gøre ved at udgive et lille skrift om nogle af de centrale udviklinger i denne 60-års periode, dvs. faserne 3.0 og 4.0 i Radermachers kronologi. Skriftet er stærkt inspireret af Radermachers indfaldsvinkel, men i stedet for opdelingen i faser har jeg valgt at tage udgangspunkt i embedsperioderne for de hidtidige seks rigsstatistikere. Rigsstatistiker er den titel, loven fra 1966 gav chefen for Danmarks Statistik.

Skriftet udkommer 1. august 2026, og e-bogs udgaven bliver gratis. Den vil kunne downloades fra denne blog.

Referencer:
Walter J. Radermacher,: ”Official Statistics 4.0, Facts for People in the 21. Century”, Doktordisputats, https://iris.uniroma1.it/retrieve/handle/11573/1237923/1032618/Tesi_dottorato_Radermacher.pdf (besøgt 4/6-2026)

Fra Danmarks Statistiks portal for officiel statistik får man et samlet overblik over statistik produceret af offentlige myndigheder. Portalen er en udmøntning af § 4 i den lov om Danmarks Statistik, der trådte i kraft i 2018. Loven pålægger Danmarks Statistik dels at offentliggøre en liste over offenligt produceret samfundsbelysende statistik, og dels at vedligeholde en portal, der giver adgang til al officiel offentligt produceret statistik — i det følgende blot betegnet officiel statistik. Officiel statistik er statistik, som er produceret af en offentlig myndighed og som opfylder de kvalitetskrav, som er fastlagt i EU’s statistiklov og kvalitetskodeks. For at en officiel statistik kan optages i portalen kræves det dog også, at den producerende myndighed tilmelder sig  Ordningen for Officiel Statistik, der bl.a betyder, at Danmarks Statistik overvåger overholdelsen af retningslinierne. Retningslinlierne er beskrevet i et særligt dokument, udarbejdet af Danmarks Statistik.

Som udgangspunkt er det således frivilligt for en offentlig statistikproducent at tilmelde sig ordningen og dermed underkaste sig vilkårene. Denne frivillighed gælder dog ikke statistik, der indsamles til EU’s statistiske program. Myndigheder der inberetter til EU’s statistikprogram er forpligtet til at være tilmeldt ordningen. I forbindelse med indberetningen skelner EU mellem det nationale statistiske institut, som har det overordnede ansvar for statistikindberetningerne, og andre nationale statistiske myndigheder, som indberetter til systemet. Danmarks Statistik er det danske nationale statistikinstitut, men på EU’s liste over indberettere står herudover 14 danske myndigheder.

Portalen opdeler den officielle statistik i samme tolv emner, som Danmarks Statistik anvender ved præsentation af sin egen statistik. Man søger i emner og underemner på præcis samme måde som i Statistikbanken. Et underemne indeholder enten en liste over nye underemner, som man må vælge iblandt, eller et eller flere link til sider med officiel statistik. Ved hvert link er angivet navnet på den institution, der er ansvarlig for den statistik, der linkes til. Oftest vil den ansvarlige institution være Danmarks Statistik, og linket vil da normalt være til Statistikbanken. Hvor andre institutioner er ansvarlige vil linket føre til en side, hvor statistikken offentliggøres. Det kan være en side, der vedligeholdes af den ansvarlige institution selv, men kan også være til en side, der vedligeholdes af en anden institution, der står for offentliggørelsen af statistikken, f.eks Eurostat.  Er man vant til at bruge Statistikbanken vil man føle sig helt hjemme i portalen. Faktisk er det nærmest fuldstændigt som at søge i Statistikbanken, blot med adgang til flere tabeller.

Den del af den offentlige statistik, der ikke tilhører kategorien officiel statistik, enten fordi den ikke opfylder kvalitetskravene, eller fordi producenten har valgt ikke at tilmelde den ordningen, er listet på portalens hjemmeside under overskriften “Anden offentligt produceret statistik“.  Også denne liste er opdelt efter samme emner som Danmarks Statistik i øvrigt anvender, men uden opdeling på underemner. I stedet er under hver emne angivet navnene på de institutioner, der producerer offentlig statistik vedrørende emnet, og under hver institution en liste med et eller flere link(s) til de statistikker, institutionen stiller til rådighed.

Referencer:
Danmarks Statistik: “Portal for Officiel Statistik“, (link)
Danmarks Statistik: “Retningslinjer for officiel statistik”, august 2019 (link)
Eurostat: “List of National Statistical Institutes and aother national authorities” (link)
Retsinformation: “Bekendtgørelse af lov om Danmarks Statistik”, LBK nr 610 af 30/05/2018 (link)

StatstikCampus er en internetportal om officiel tysk statistik, specielt henvendt til universitetsstuderende. Bag portalen står Tysklands officielle statistikbureau (Statistiches Bundesamt eller Destatis, se tidligere indlæg). Portalen indeholder bl. andet en generel introduktion til statistiksøgning, en række dokumenter med information om Destatis relationer til universiteterne og et E-learning kursus. Og naturligvis fortæller portalen også om ansættelses- og uddannelsesmuligheder hos Destatis.

De universitetsrelevante dokumenter præsenteres i en sektion under overskriften Statistikken møder videnskaben (Statistik trifft Wissenschaft). Studerende, der overvejer at gøre officiel statistik til tema for deres bachelor- kandidat- eller ph.d-afhandling, kan her finde en liste over relevante emner. Til hvert af de foreslåede emner er tilknyttet en kort beskrivelse — en til to sider — omkring baggrund  og eventuel eksisterende litteratur, samt henvisning til en kontaktperson i Destatis. Herudover indeholder sektionen bl.a. en beskrivelse af mulighederne for adgang til mikrodata til forskningsbrug, information om Gerhard Fürst prisen (se indlæg fra 22/11-2015), og et link til Destatis liste over konferencer og andre begivenheder vedrørende officiel statistik.

Referencer:
Destatis: StatistikCampus – internetportal (link)
Destatis: Hjemmeside (link)

I marts 2017 offentliggjorde BBC et sæt retningslinier for formidling af statistik, Reporting Statistics. Formålet var at vejlede BBC’s journalister i at tolke og formidle statistiske data korrekt, og baggrunden var anbefalingerne i en rapport om BBC’s upartiskhed. (tidligere behandlet i denne blog)

Allerførst i retningslinierne slås det fast, at statistik er en fremragende kilde til information og gode historier for journalister, under forudsætning af, at journalisten stiller de rigtige spørgsmål, og undgår visse faldgruber. Derefter gennemgås en række overvejelser, journalisten børe gøre, i forbindelse med anvendelse af statistik.

Først og fremmest skal statistikken naturligvis være pålidelig. Det vil i praksis sige, at producenten skal være troværdig. Den officielle statistik — der i UK overvåges af UK Statistics Authority — fremhæves som upartisk og fri for politisk indflydelse. Office for National Statistics er den vigtigste, men ikke eneste, producent af officiel statistik. Andre kilder, f.eks. universiteter og uafhængige  tænketanke kan også opfylde kravet om pålidelighed, med her kræves mere forsigtighed ved vurderingen. Et kriterium kan være om kilden tidligere har vist sig at være pålidelig. Eksplicit opfordres der til, at statistik formidlet af andre end producenten selv kun anvendes, hvis der er særlige grunde. Det gælder især hvis der er tale om kilder med særlige interesser at varetage.

Retninglinierne finder det udmærket at anvende pressemeddelelser, men opfordrer til at gå bag om overskrifterne.  Bla. opfordres til ikke udelukkende at fokusere på nationale gennemsnit, men også at vurdere opdeling på f.eks. forskellige befolkningsgrupper eller forskellige geografiske områder.

Konkret gennemgås en række statistiske begreber, bl.a. gennemsnit, ekstreme værdier, fremskrivninger, regression og procentopgørelser, og der gives anvisninger på, hvordan misfortolkninger undgås. Der advares imod at overdrive de statistiske resultater, og opfordres til at redegøre for forbehold og begrænsninger, hvor det er rimeligt. Helt specielt anbefales det at undgå overdrivelser i forbindelse med statistikker, der udtrykker en konkret risiko for befolkningen, f.eks. statistik om kriminalitet og sygdom.

BBC henviser på deres hjemmeside også til at journalister kan finde vejledning hos Royal Statistical Society. Bl.a. tilbyder Royal Statistical Society et kort kursus i statistikbrug for journalister i form af en video.

Referencer:
BBC: Retningslinier om statistikformidling (link)
Royal Statistical Society: Statistics for Journalists (link)

I mit første indlæg i denne blog for to år siden gennemgik jeg nogle af de ret få weblogs, der specialiserede sig i officiel statistik. Efter to år benytter jeg lejligheden til en genvurdering og opdatering af mine betragtninger fra dengang.

Offstat’s nærmeste forbillede og inspirationskilde var (og er) Blogstats, en weblog om formidling af officiel statistik, oprettet af Armin Grossenbacher, der er tidligere publikationschef i det schweitziske statsitikbureau. Blogstats eksisterer heldigvis stadig, men opdateres ikke så ofte. Den er tænkt som en flerbrugerblog, hvor navnlig ansatte i statistikinstitutioner kan bidrage, men i praksis kommer alle bidragene fra Armin Grossenbacher selv. En funktion i Blogstats, der særligt er værd at nævne, er menupunktet Agenda, hvor man finder en liste over kommende og tidligere begivenheder med relevans for formidlingen af officiel statistik.

Udover Blogstats ( og naturligvis Offstat) har jeg ikke kendskab til andre blogs, der fokuserer bredt på officiel statistik. Nærmest kommer det svenske Statistikfrämjandet, der ofte har indlæg om officiel statistik. Noget større bliver udvalget, hvis man ser på blogs, der behandler emneområdet statistik mere generelt. Blandt dem vil jeg fremhæve StatsBlogs, der er blevet et af mine vigtigste redskaber til at finde emner og materiale til Offstat. StatsBlogs producerer ikke selv indhold, men bringer korte resumeer af indhold fra andre blogs (content syndication). De blogs, der er omfattet af StatsBlogs, repræsenterer alle sider af statistik, og ikke blot officiel statistik, men dels kan mange blogindlæg — uanset emne —  have relevens for officiel statistik, og dels vil man, hvis man er interesseret i officiel statistik, også være interessereret i andre aspekter af statistik.

Alt i alt har situationen ikke ændret sig meget i de seneste to år.  Trods stor interesse for anvendelse af officiel statistik, så er weblogs, der fokuserer på emnet, fortsat sjældne.

Den 19. september etablerede New York Times (NYTimes) i samarbejde med ASA (American Statistical Association) en ny web-funktion, hvis vigtigste formål er at understøtte opbygningen af statistik læsefærdighed, navnlig hos skole- og gymnasieelever. Hver anden tirsdag vil NYTimes på en særlig web-side — What’s Going On in This Graph? — offentliggøre en graf, der belyser et statistisk emne. Grafen hentes fra en anden del af NYTimes’ webside, men overskriften og vigtige nøgleord kan være fjernet, for at inspirere brugerne til selv at overveje, hvad grafen fortæller. Elever og studenter inviteres til at kommentere grafen online, og i de første timer efter offentliggørelsen vil moderatorer fra ASA bidrage med råd og vejledning. Den følgende fredag indsættes yderligere en række uddybende bemærkninger sammen med et link til den oprindelige graf.

Den første graf er et kort over USA med teksten “Da orkanen Harvey forlod Texas havde dele af Houston været oversvømmet med mere end 127 cm (50 inches) regn“. Kortet er farvekodet med en skala der går fra under 4 måneder — f.eks. enkelte områder i Californien og Oregon — til over 5 år— f.eks. store ørkenområder i Nevada og Arizona. Det er overladt til eleverne og studenterne at regne ud, at skalaen går på den periode, det normalt vil tage, før man har fået en regnmængde svarende til de 127 cm Harvey forårsagede i Houston. Fra få måneder langs den regnfulde vestlige stillehavskyst til flere år i ørkenområderne øst herfor.

Omkring 400 elever og studerende har kommenteret grafen. I de uddybende bemærkninger, under overskriften statistiske guldkorn, fortælles generelt om anvendelsen af landkort i forbindelse med statistik og der gives en forklaring på begreberne kvantitative og kategoriske variable. Næste udgave af What’s Going On in This Graph?  udkommer den 10. oktober,

Referencer:
New York Times: What’s Going On in This Graph? (link)

Howard Wainer er en af de statistikere, der har beskæftiget sig længst og mest med præsentation af statistiske data, herunder tabeldesign. I et indlæg i net-udgaven af  Significance — et tidsskift udgivet i fællesskab af det britiske Royal Statistical Society og det amerikanske American Statistical Association — giver han nogle gode råd til, hvordan statistiske tabeller kan udformes, så de bliver tydelige og informative. Egentlig er han ikke så begejstret for anvendelse af tabeller i formidling af statistisk, men han har konstateret, at tabeller, trods deres mangler, i praksis er den mest udbredte præsentationsform for statistik i videnskabelige tidsskrifter.

Det er ikke fordi Wainer helt afviser, at der kan være gode grunde til at anvende tabeller. F.eks. at de er velegnede til arkivering af data. Men de gode grunde er mest af historisk interesse, og da arkivering i vore dage sker elektronisk, bør den statistik, der præsenteres på papir være rettet mod formidling. Og her findes grafiske præsentationsformer, der er tabellen overlegne.

Det må dog forventes, at det vil tage noget tid, før nyere og bedre grafiske præsentationsformer for alvor slår igennem, så helt pragmatisk foreslår han, at man i mellemtiden bruger lidt kræfter på  et bedre tabeldesign.

Udgangspunktet er tre hovedregler for udformningen af de tabeller, der anvendes til præsentation af statistiske resultater.

1. Tabellen skal indeholde opsummering af rækker og søjler, f.eks. i form af totalrække og totalsøjle med gennemsnit. Opsummeringer skal være tydeligt adskilt fra tabellens øvrige inhold.
2. Rækkefølgen af rækker og/eller søjler skal være meningsfuld. Rækker eller søjler kan f.eks. være sorteret efter størrelsen af totalen eller indholdet af en af rækkerne/søjlerne. Alfabetisk orden er sjældent  meningsfuld.
3. Tallene afrundes (f.eks. til tusinder eller millioner), så der i de fleste celler kun er et- eller tocifrede tal.

Udover de tre hovedregler foreslår han, at man overvejer yderligere muligheder for at tydeliggøre resultaterne. F.eks. at lægge luft ind mellem grupper af rækker, hvor det giver mening, og at fremhæve særligt interessante celler, f.eks. ved farvemarkering.

Wainer mener, at reglerne er så simple, at der ikke er nogen grund til ikke at bruge dem. Eneste ulempe, siger han, er at man måske opdager noget, man ellers havde overset!