Misforstået kritik af ny fattigdomsindikator fra Danmarks Statistik
07/08/2018
Kommentarer
Den officielle statistik kom til at levere et af sommerens og agurgetidens emner, da Danmarks Statistik begyndte offentliggørelsen af en ny fattigdomsindikator. Indikatoren har fået betegnelsen relativ fattigdom og den angiver, hvor stor en andel af befolkningen, der opfylder følgende fire betinglser:
- indgår i en familie hvis disponible indkomst (ækvivaleret) ligger under lavindkomstgrænsen (50 pct. af medianindkomsten)
- indgår i en familie hvis nettoformue (ækvivaleret) ligger under lavindkomstgrænsen
- ikke indgår i en familie hvis hovedforsørger er studerende
- ikke er flyttet hjemmefra i løbet af året
Det var ikke så meget den nye indikator i sig selv, der vakte mediernes og visse politikeres interesse. Baggrunden for interessen var snarere, at indikatoren fejlagtigt blev opfattet som en fattigdomsgrænse, der direkte kunne anvendes til at opgøre antallet af fattige. Det kontroversielle skulle ligge i, at Danmarks Statistik introducerede en fattigdomsgrænse tre år efter, efter regeringen havde afskaffet den officielle fattigdomsgrænse med den udtrykkelige begrundelse, at en sådan grænse var uegnet som grundlag for politiske vurderinger omkring fattigdom. Danmarks Statistiks initiativ kom oven i købet på regeringens anmodning.
Der er nu ikke tale om nogen modsætning. Regeringen er nok fortsat af den mening, at officielle fattigdomsgrænser, der søger at opgøre antallet af fattige, ikke er særligt anvendelige som grundlag for politiske beslutninger. Det gælder især de relative mål, der fastlægger grænsen på grundlag af medianindkomsten. Et sådant mål kan mere frugtbart tolkes som et ulighedsmål, og ikke som et fattigdomsmål. Både ulighed og fattigdom er vigtige at belyse statistisk, og der kan være en ganske tæt sammenhæng mellem de to begreber. Men det gavner ikke klarheden i diskussionen at blande dem sammen.
Ikke desto minde er denne sammenblanding udbredt, desvære ikke mindst i internationale institutioner som EU og FN. Det er da også netop Danmarks forpligtelser over for en FN-beslutning, der har fået regeringen og Danmarks Statistik til at etablere det nye mål. Og Danmarks Statistik lægger stor vægt på, at der med den nye indikator ikke er etableret en egentlig fattigdomsgrænse, der meningsfuldt kan anvendes til at afgøre, hvem der er fattig og hvem der ikke er. Målets anvendelighed begrundes med, at ændringer over tid i den andel af befolkningen, der ligger under grænsen, kan indikere ændringer i omfanget af fattigdom, men uden at sige noget om det absolutte antal af fattige.
Den nye indikator — Relativ fattigdom — indgår sammen med to andre indikatorer — Lav indkomst og Økonomisk sårbarhed — i Danmarks Statistiks bidrag til belysning af udviklingen i opfyldelsen af mål nr 1, Afskaffelse af fattigdom, i FN’s meget omfattende liste af verdenmål for bæredygtig udvikling.
Referencer:
Danmarks Statistik: Fattigdomsindikatorer er ikke en ny fattigdomsgrænse, Pressemeddelelse 18/7 2018 (link)
Danmarks Statistiks hjemmeside: Verdensmål for bæredygtig udvikling (link)
Nikolaj Rytgaard: Danmark har fået en ny fattigdomsgrænse, Jyllandsposten 14/7-2018 (link)
