Ikke-vestlig indvandring belaster de offentlige finanser – Rapport fra Finansministeriet

Finansministeriet har udgivet en rapport om det offentliges indtægter og udgifter i forbindelse med indvandring. Indvandrere omfatter både arbejdsindvandrere, der opholder sig i landet med henblik på at påtage sig et arbejde, og indvandrere, hvis ønske om ophold har andre årsager, typisk problemer i hjemlandet eller familiesammenføring. De to grupper er meget forskellige og som det fremgår af tabel 1, så er det udelukkende den sidstnævnte gruppe, og ikke arbejdsindvandrerne, der udgør en belastning.

Tabel 1: Indvandreres gennemsnitlige nettobidrag efter opholdsgrundlag

Kilde: Finansministeriet: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser.  figur 1.9

Rapportens hovedfokus er dog ikke opdelingen på arbejdsindvandrere og andre indvandrere, men opdelingen på vestlige og ikke-vestlige indvandrere. Det skyldes dataproblemer, men kan også begrundes med, at det offentliges nettoudgifter i forbindelse med ikke-vestlige indvandring i 2014 udgjorde 33 mia. kr., hvor der i forbindelse med den vestlige indvandring var et mindre overskud på 5 mia. kr. Og som det også kan ses af tabel 1, så yder ikke-vestlige arbejdsindvandrere nok et positivt  nettobidrag til de offentlige finanser, men bidraget er væsentlig lavere end de vestliges. I opgørelsen af nettobidragene indgår både direkte indvandrere og efterkommere (personer født i Danmark, hvor ingen af forældrene er danske statsborgere eller er født i Danmark). Gennemsnitsbeløbene i tabel 1 omfatter derimod kun de direkte indvandrere.

Rapporten vedrører året 2014, hvor indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgjorde 7,3 pct. af befolkningen. I 2016 var andelen vokset til 8,1 pct., jf. tabel.2.

Tabel 2: Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 2014-2016

Anm: Gennemsnit af befolkningstallene 1. januar, 1. april, 1. juli, 1. oktober og 31. december.
Kilde: Danmarks Statistikbank FOLKE1E.

Bag det samlede negative nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere ligger meget store individuelle forskelle. Der er også blandt de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere nogle, der yder betydelige positive nettobidrag. Der er også store forskelle på oprindelseslande. F.eks. yder indvandrere fra Indien et gennemsnitligt nettobidrag på omkring 50.000 kr. I den modsatte ende af skalaen koster en indvandrer fra Syrien gennemsnitligt omkring 300.000 kr.

Ikke så overraskende er der en tæt sammenhæng mellem positive nettobidrag og beskæftigelse. De ikke-vestlige indvandreres og efterkommeres negative bidrag hænger sammen med gruppens lave bekæftigelsesfrekevens. Rapporten ser derfor et potentiale for at styrke de offentlige finanser, hvis beskæftigelsesfrekvensen kan øges. Den antyder dog også, at det måske ikke er så nemt, og den undlader helt at pege på konkrete forslag.