Covid-19 rammer verdens lande forskelligt
02/11/2021
Kommentarer
I Danmark har vi tilsyneladende fået Covid-19 krisen nogenlunde under kontrol. De fleste restriktioner er afviklet, og livet er på vej tilbage til det normale, selvom tilbageslag stadig ikke kan udelukkes. Prisen i form af økonomiske omkostninger og begrænsninger i dagliglivet har været høj, men på helbredsområdet har det positive resultatet af indsatsen været overbevisende. Der vil sandsynligvis senere vise sig nogle langsigtede helbredsskadelige virkninger af bl.a begrænsningerne i sociale kontakter, men på en så central variabel som den samlede dødelighed, har virkningen været klar — under krisen har dødeligheden ikke været højere end den var før krisen. Det betyder naturligvis ikke, at covid-19 ikke har kostet dødsfald, men at kriseforanstaltningerne har resulteret i et fald i dødelighed i forbindelse med andre sygdomme — f.eks. influenza — der har opvejet covid-19’s virkninger.
Sådan er situationen i øjeblikket i Danmark og nogle få andre lande. Men pandemien er langtfra slut, og kræver i de fleste lande stadig sin pris i form af overdødelighed. Overdødelighed defineres som forskellen mellem det samlede antal døde i en periode og det antal, man ville forvente under normale forhold. Overdødeligheden under pandemien er ikke et præcist mål for dens effekt — andre faktorer kan spille ind — men det er det eneste, der kan opgøres nogenlunde sammenlignelige tal for. Mere direkte mål for antallet af døde med eller af covid-19 opgøres i mange lande, men metoder og dækningsgrad er så forskellig, at sammenligning ikke er mulig.
Selvom overdødeligheden i princippet er et anvendeligt mål ved en landesammenligning af pandemiens virkninger, så er det ikke så enkelt at skabe et samlet overblik over situationen i alle verdens lande. I mange lande, og det gælder mange meget befolkningsrige lande som Indien og Kina, råder man ikke over de data, der er nødvendige for beregningen. Tidsskriftet The Economist har søgt at trodse vanskelighederne, og estimeret overdødeligheden i næsten alle verdens lande på grundlag af tilgængelig statistik suppleret med modelberegninger.
Dette simple mål for overdødelighed har dog begrænset værdi ved landesammenligninger. Det skyldes, at covid-19 er langt mere dødelig for ældre end for yngre. En høj overdødelighed i et land kan således helt eller delvis afspejle en ældre befolkning. The Economist har derfor også beregnet et mål for overdødelighed, der søger at tage højde for disse demografiske forskelle. Der kan dog stadig være andre relevante forskelle mellem landene, som modellen ikke tager højde for.
The Economist beregner også et mål for usikkerheden på skønnene og lægger ikke skjul på, at der for mange landes vedkommende er tale om en betydelig usikkerhed. På den anden side ligger skønnene for mange lande så langt over de officielle data, at der ikke kan være tvivl om, at det officielle billede undervurderer problemerne. I figuren nedenfor vises overdødeligheden, korrigeret for demografiske forskelle, for regioner. Medianen for hver region er markeret med en rød stjerne og øvre og nedre kvartil er markeret med pile. Ved at fokusere på medianer kan man danne sig et generelt billede af forskellene mellem regionerne, hvor betydningen af usikkerheden i opgørelsen af de enkelte lande er begrænset.
Overdødelighed i regioner
Kilde: Economist: “The pandemic’s true death toll”
Det fremgår, at der er betydelige forskelle mellem regionerne. Oceanien, der omfatter Australien, New Zealand og en række små østater, har klaret sig bedst. Værst står det til i Afrika, og Vestlige og Sydlige Asien.
Referencer
Economist: “The pandemic’s true death toll”, (link 30/10/2021)
Economist: “Covid-19-the-economist-global-excess-deaths-model” (link 1/10/2021)
Economist: “How we estimated the true death toll of the pandemic” (link 13/0-2021)
