Dødelighed blandt Europas unge
06/04/2021
Kommentarer
Den 30. marts kunne Danmarks Radio bringe den triste nyhed, at antallet af selvmord blandt unge kvinder (20-24 år) var steget fra 5 i 2019 til 17 i 2020, svarende til mere end en tredobling. Kilden er en foreløbig opgørelse fra Dødsårsagsregistret, som DR Nyheder har rekvireret hos Sundhedsdatastyrelsen. Danmarks Statistik forventer først at offentliggøre den endelige opgørelse af dødsårsager for 2020 i begyndelsen af 2022, men det samlede antal dødsfald i 2020 er offentliggjort, jf. tabellen nedenfor. Som det fremgår er det samlede antal dødsfald blandt 20-24 årige kvinder steget med 8 fra 2019 til 2020. Ifølge den foreløbige opgørelse skulle antallet af selvmord være steget med 12, dvs. at antallet af dødsfald af andre årsager skal være faldet. Det er jo ikke umuligt, men dog udtryk for en temmelig drastisk ændring af det hidtil kendte mønster.
Tabel: Dødsfald blandt 20-24 årige, Danmark 2019 og 2020
| 2019 | 2020 | ||
| Kvinder | Dødsfald | 31 | 39 |
| Heraf selvmord | 5 | ? | |
| Mænd | Dødsfald | 80 | 82 |
| Heraf selvmord | 23 | ? | |
Kilde: Danmarks Statistikbank/DOD og DOD1
En nærmere afklaring af, om der virkelig er sket så drastiske ændringer må afvente mere detaljerede data. Det er ikke sædvanligt, at der sker så drastiske ændringer i fordelingen på dødsårsager, men naturligvis kan covid-19 have gjort 2021 til en undtagelse. I det følgende vil jeg sammenligne dødeligheden blandt unge i europæiske lande på grundlag af data fra EU’s statistikbank, hvor 2018 er det seneste år, for hvilket der findes oplysninger for en større gruppe lande. Unge omfatter her 15-29 årige, altså en bredere gruppe end de 20-24 årige. Det er naturligvis de officielt registrerede opgørelser, der sammenlignes. Kulturelle forskelle mellem landene kan have betydning for fastlæggelsen af dødsårsagen. Det kan navnlig tænke at have betydning for, hvornår et dødsfald registreres som selvmord.
Heldigvis er dødsfald blandt unge mennesker (15-29 år) ret sjældne. Som det fremgår af figur 1, så er dødeligheden, opgjort som antal dødsfald pr. 1000 personer, for mændenes vedkommende langt under 1 i de fleste lande. For kvindernes vedkommende er dødeligheden i alle lande under 0,4. Danmarks placering er angivet ved en rød pil.
Figur 1: Dødelighed blandt 15-29 årige i europæiske lande, 2018
Kilde: EU’sStatistikbank/hlth_cd_aro og demo_pjangroup
I figur 2 (Kvinder) og figur 3 (Mænd) er dødsårsagerne belyst nærmere i trekantgrafer (om læsning af trekantgrafer se tidligere indlæg). Den procentvise fordeling på de tre årsager: sygdom, selvmord og ulykker og andet, aflæses på de tre skalaer, og den samlede dødelighed er angivet med samme farvekode som er anvendt i figur 1.
Figur 2: Dødsårsager blandt 15-29 årige kvinder i europæiske lande, 2018
Kilde: EU’s Statistikbank, hlth_cd_aro og demo_pjangroup
Som det fremgår af figur 2, så er sygdom den hyppigste og ulykker den næsthyppigste dødsårsag for unge kvinder i de fleste af landene. Norge, Sverige og Finland udgør markant undtagelse fra normalbilledet, med relativt store andele for både selvmord og ulykker.
Figur 3: Dødsårsager blandt 15-29 årige mænd i europæiske lande, 2018
Kilde: EU’s Statistikbank, hlth_cd_aro og demo_pjangroup
For de unge mænds vedkommende (figur 3) er den samlede dødelighed, som allerede påpeget, væsentligt højere, og fordelingen på årsager markant anderledes. Sygdom er ikke nær så dominerende som dødsårsag, men navnlig ulykker, og her er især tale om trafikulykker, spiller en langt større rolle.
Som påpeget i begyndelsen af indlægget, så kan covid-19 krisen tænkes at have ændret disse mønstre. Men der er vel i så fald også grund til at antage, at der vil ske en tilbagevenden i retning af 2018-mønstret, når krisen er overstået.
Referencer:
Danmarks Radio: “Selvmord blandt unge kvinder er det højeste i 20 år”, DR’s hjemmeside (link,1/4-2021)
