Fabriksløs produktion — konsekvenser af globaliseret handel og produktion
28/08/2018
Kommentarer
I nationalregnskabet og betalingsbalancen er kriteriet for, hvornår en vare importeres eller eksporteres ikke at varen krydser en landegrænse, men at ejerskabet til varen skifter mellem residenter i to forskellige lande. Det har især betydning, når en råvare transportes fra et land til et andet for at blive videreforarbejdet i det andet land. Et eksempel kan være et dansk slagterifirma, der sender slagtede grise til udskæring på et tysk slagteri for derefter at sælge det udskårne kød i USA. Da det danske slagteri stadig ejer de slagtede grise bliver der ikke tale om eksport (eller import set fra Tysklands side). Efter udskæringen er det danske slagteri stadig ejer af det udskårne kød, så salget til USA bliver registreret som eksport fra Danmark, selv om den fysiske transport af varerne sker fra Tyskland til USA.
Det tyske slagteri modtager naturligvis en betaling for sine ydelser i forbindelse med udskæringen. Denne betaling registreres som import til Danmark og eksport fra Tyskland, og vil indgå i den tyske værditilvækst (nationalprodukt). Fortjensten ved salget af grisene, dvs. salgsprisen for det udskårne kød minus omkostningerne, herunder betalingen til det tyske slagteri, vil indgå i den danske værditilvækst. Set fra dansk side sker der en produktion, uden at en dansk fabrik er involveret. Deraf udtrykket fabriksløs produktion.
Globaliseringen har medført, at transport af varer over landegrænser, uden at varerne skifter ejer, er blevet mere udbredt, og det har betydning, når de økonomiske statistikker skal fortolkes. Danmarks Statistik har i en Analyse (Knudsen 2018) beskrevet nogle af de spor, denne udvikling sætter i statistikkerne. Et hovedpunkt er, at den fabriksløse produktions andel af industriens værditilvækst er steget fra under 1 pct. i 2005 til over 15 pct. i 2017.
Selv om værditilvæksten fra den fabriksløse produktion indgår i den danske værditilvækst, så er det samme ikke tilfældet for arbejdsindsatsen og den dermed forbundne løn på den udenlandske virksomhed. Det betyder, at lønkvoten — dvs. lønnens andel af den samlede produktion — undervurderes, fordi den løn, der udbetales til udenlandske lønmodtagere i forbindelse med produktionen, mangler i beregningen.
Omvendt overvurderes udviklingen i arbejdsproduktiviteten — der måles som værditilvækst pr. præsteret arbejdstime — fordi den del af arbejdsindsatsen, der finder sted i udlandet, mangler i nævneren. Den offentliggjorte statistik viser er stigning i industriens arbejdsproduktivitet på næsten 50 pct. fra 2016 til 2017, men analysen viser at stigningen er noget mindre, ca. 25 pct., hvis den fabriksløse produktion trækkes ud ud af af beregningen.
Den fabriksløse produktions virkninger på beskæftigelse og produktivitet afviger således stærkt fra den traditionelle produktions virkninger. Analysen lægger på den baggrund op til, at det overvejes om statistikkens traditionelle opdeling af produktion mv. på brancher, bør suppleres med en opdeling efter forretningsmodel, såldes at den traditionelle produktionform kan adskilles fra fra den fabriksløse produktion.
Referencer:
Dan Knudsen: Dansk BNP påvirkes af produktion i udlandet, DSTAnalyse 2018:14, 23/8-2018 (link)
