Folketællinger (EU’s Census Hub)
03/02/2016
Kommentarer
Folketællinger udgør et centralt punkt i de fleste landes officielle statistik, og naturligvis har EU fælles regler for opgørelsen af en så central statistik. Det betyder, at der for EU’s medlemslande er sammenlignelige folketællingsdata til rådighed, senest for året 2011. EU har ovenikøbet etableret et internetbaseret værktøj — Census Hub — der gør det nemt at få adgang til alle disse data.
FN’s økonomiske kommision for Europa og Eurostat (EU’s statistiske kontor) er i fællesskab kommet frem til følgende definition (Kilde s 6) på en folketælling:
En operation, der med faste mellemrum tilvejebringer en officiel optælling af befolkningen på en lands territorium og i de mindste geografiske underområder, sammen med information om et udvalg af demografiske og sociale kendetegn om hele befolkningen.
For mange lande er folketællingen den vigtigste kilde til analyse af befolkningens sammensætning i små geografiske områder. Folketællingerne har også andre vigtige funktioner, f.eks. som grundlag for udtagelser af stikprøver til brug for anden statistik og som juridisk grundlag for geografisk fordeling af pladserne i et lands parlament.
Hverken definitionen eller EU’s regler stiller detaljerede krav til, hvordan en folketælling i praksis gennemføres. I EU-forordningens artikel 4 står direkte, at medlemsstaterne kan basere deres folketællinger på forskellige datakilder og opregner en række eksempler. Paolo Valente og Bernard Baffour m.fl. har i artikler om moderne folketællinger opregnet fire, typer af metoder, der har været anvendt i forbindelse med EU’landenes folketællinger.
Traditionel folketælling: Ansatte tællere opsøger hver enkelt husholdning og registrerer for hver person i husholdningen de ønskede oplysninger, f.eks. køn, alder og erhverv. UK. Irland, Portugal, balkanlandene og nogle østeuropæiske lande anvender denne fremgangsmåde.
Rullende folketælling: Befolkningen opdeles i sektioner, f.eks. baseret på kommuner. Hver år gennemføres en fuldstændig optælling i en sektion, men organiseret således at alle sektioner i løbet af en fuld folketællingsperiode (typisk 10 år) er fuldt optalt mindst en gang. Metoden anvendes i Frankrig.
Registerbaseret folketælling: Der afholdes ikke en egentlig folketælling, men de ønskede informationer indhentes gennem anvendelse, herunder samkøring, af eksisterende administrative registre. Det er den metode Danmark og de øvrige nordiske lande anvender.
Virtuel folketælling: Data fra administrative registre kombineres med data fra stikprøvetællinger evt. ved anvendelse af særlige statistiske metoder. Metoden anvendes i en række syd- og centraleuropæiske lande.
Gennem EU’s Census Hub er der adgang til data fra folketællingerne for 2011 for alle EU-landende i et fælles integreret format. Det er ikke EU, men de enkelte medlemslandes statistikinstitutioner, der leverer tabellerne. Cencus Hub er blot en bekvem fælles brugergrænseflade. Data fra tidligere folketællinger i 1990/91 og 2001 kan findes i EU’statistikbank (cens)
Man finder også folketællingsoplysninger om Danmark i Census Hub, selv om Danmarks Statistik ikke i forbindelse med sin statistikbank eller øvrige publicering taler om folketællinger. Det skyldes, at alle de oplysningerne, der indgår i EU-tællingen, er en del af den løbende danske statistik. Der er derfor ingen grund til, at præsentere tallene for 2011 anderledes end tallene for øvrige år.
