Fertilitet og kvinders erhvervsfrekvens

13/09/2022          Taleboble Kommentarer

Næsten alle rige lande har oplevet et fald i fertiliteten siden 1980 (med Danmark som en markant undtagelse). Ved fertilitet forstås her det antal børn, som 1000 kvinder forventes at sætte i verden gennem deres fertile periode. I samme tidsrum er erhvervsfrekvensen for kvinder (i det følgende betegnet EKV) øget for de lande, hvor den ikke allerede i 1980 lå på et højt niveau, dvs. Danmark, Sverige og Finland.  Det er naturligvis ikke særligt overraskende, at fertiliteten falder i takt en øget EKV, men fire tyske økonomer — Matthias Doepke , Anne Hannusch , Fabian Kindermann og Michele Tertilt — har i en artikel påpeget, at hvor der i 1980 ikke var nogen særlig markant sammenhæng mellem et lands fertilitet og landets EKV, så er der efter fertilitetsfaldet en tendens til at lande med høj EKV også har en relativ høj fertilitet.

Doepke m.fl. sammenligner i deres analyse tal fra OECD’s statistikbank for årene 1980 og 2000.  I figuren nedenfor er sammenhængen illustreret med anvendelse af de samme OECD-data, som Doepke m.fl. anvender i deres analyse, men udvidet med data for 1984 og 2020. Data for 1984 er medtaget fordi det gør det muligt at inddrage Danmark og UK i analysen. For disse to lande finde indeholder OECD’s statistikbank ikke data for EKV for 1980, og de indgår derfor ikke hos Doepke m.fl. De blå tendenslinier, der er indlagt i figurerne, er såkaldte median-median linier. Doepke m.fl. anvender i deres analyse tendenslinier beregnet efter mindste kvadraters metode, men det gør ikke den store forskel for resultaterne.

Figur: Fertilitet og erhvervsfrekevens for kvinder i udvalgte OECD-lande, 1980, 1884, 2000 og 2020

Kilde: OECD’s statistikbank

At der kan iagttages en positiv sammenhæng mellem EKV og fertilitet i rige OECD-lande, er ikke et udtryk, at øget EKV fører til øget fertilitet. Fertiliteten er faldet i stort set alle lande i takt med stigningen i EKV, jf. tabellen nedenfor. I tabellen er landene sorteret efter størrelsen af stigningen i EKV fra 1984 til 2020, og det fremgår, at med enkelte undtagelser (Danmark er en af dem) er faldet i fertilitet størst i de lande med størst stigning i EKV. Der er med andre ord grund til at antage, at stigende EKV fører til faldende fertilitetet, men samtidig ser det ud til, at de lande der når den højeste EKV ender med et mindre fald i fertilitet end lande der når et lavere EKV-niveau.

Tabel: Fertilitet og erhvervsfrekevens for kvinder i udvalgte OECD-lande, 1884 og 2020

  Fertilitet Erhvervsfrekvens Stigning 1984-2020
Land
1984 2020 1984 2020 Fertilitet Erhvervs-frekvens
Antal pct.
Spain 1,73 1,36 34 81 -21 137
Nederlandene 1,49 1,55 43 84 4 93
Australien 1,84 1,58 55 79 -14 43
Tyskland 1,39 1,53 58 83 10 43
Portugal 1,90 1,4 61 87 -26 42
Italien 1,48 1,24 47 66 -16 40
Japan 1,81 1,33 60 80 -27 33
Storbritannien 1,77 1,56 67 83 -12 24
Canada 1,63 1,5 67 82 -8 23
Frankrig 1,80 1,79 68 83 -1 21
Norge 1,66 1,48 74 83 -11 12
USA 1,81 1,64 68 75 -9 10
Danmark 1,40 1,67 83 83 19 0
Sverige 1,65 1,66 88 88 1 0
Finland 1,70 1,37 86 85 -19 -1

Kilde: OECD’s statistikbank

Doepke m.fl. har også gjort sig nogle overvejelser om mulige årsager til den observerede positive sammenhæng mellem EKV og fertilitet. En vigtig faktor er den familie- og arbejdsmarkedspolitik, landene fører. F.eks påviser de en positiv sammenhæng mellem et lands udgifter til småbørnspædagogik og EMK. En anden faktor er forskelle i landenes normer og praksis for fædres deltagelse i børnepasning. Også på det punkt kan de observere en positiv sammenhæng mellem mænds andel af husholdningernes samlede tidsanvendelse på husholdnings- og børnepasningaktiviteter og EKV.

Referencer:
Matthias Doepke,
Anne Hannusch, Fabian Kindermann og Michele Tertilt: “A new era in the economics of fertility”, CEPR 11 Jun 2022 (link 13/9-2022)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Besøg Offstat's hovedside