Skattestruktur (trekantgtraf)
14/02/2017
Kommentarer
De europæiske staters vigtigste indtægtskilder er skatter og socialsikringsbidrag. Socialsikringsbidrag er betalinger for deltagelse i sociale sikringsordninger. Deltagelsen — og dermed betalingen — kan være tvungen eller frivillig. Kontingent til arbejdsløshedkasse er et dansk eksempel på et frivilligt bidrag, og bidrag til Lønmodtagernes Garantifond er et eksempel på et tvungent bidrag. Skatter er tvungne betalinger til det offentlige, hvor der i modsætning til socialsikringsbidragene, ikke er knyttet til en direkte modydelse fra det offentlige. Det betyder naturligvis ikke, at skatteyderne ikke får noget for deres betalte skatter. Der kan blot ikke knyttes en direkte forbindelse mellem de betalte skatter og de modtagne ydelser.
Der er betydelige forskelle staterne imellem på hvilken vægt der lægges på de forskellige indtægtskilder, som det fremgår af tabellen nedenfor.
Skattestruktur i udvalgte europæiske lande
| Bul-garien | Schweiz | Tysk-land | Danmark | Kroatien | Serbien | Sverige | Slovakiet | |
| 1 Socialsikringsbidrag | 27,1 | 24,5 | 41,3 | 2,1 | 31,7 | 33,3 | 8,4 | 43,3 |
| 2 Produktions- og importskatter | 53,5 | 21,7 | 27,5 | 34,6 | 52,4 | 52,0 | 50,0 | 33,8 |
| 3 Indkomst- og formueskatter | 18,5 | 53,9 | 30,7 | 63,9 | 15,9 | 14,7 | 41,6 | 22,9 |
| 4 Kapitalskatter | 0,9 | 0,6 | 0,5 | 0,5 | 0,0 | 0,1 | 0,0 | 0,0 |
| 5 Ubetalte skatter mm | 0,0 | 0,6 | 0,0 | 1,1 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
| Skatter i alt (1+2+3+4–5) | 100,0 | 100,0 | 100,0 | 100,0 | 100,0 | 100,0 | 100,0 | 100,0 |
Kilde: Eurostats databank gov_10a_taxag
Det relative høje niveau for ubetalte skatter i Danmark repræsenterer den danske stats forventede tab i forbindelse med svindel omkring refunderet udbytteskat til udlændinge (notat fra Danmarks Statistik: Konteringen af uretmæssigt refunderet udbytteskat til udlændinge på betalingsbalancen og i nationalregnskabet)
Trekantgrafen
Trekantgrafen anvendes så ikke så ofte af formidlere af statistik, antagelig fordi det kræver lidt tilvænning at forstå den. Men den er nyttig til visualisering af opgørelser, hvor en række variable — i dette tilfælde den procentvise andel af hver indtægtstype — summer op til 100. Trekantdiagrammet kan dog kun vise tre variable, så i det følgende er de to ret ubetydelige kategorier, kapitalskatter og ubetalte skatter mm, slået sammen i med indkomst- og formueskatter.
I figuren til højre er aflæsningen af trekantgrafen illustreret, med Sverige som eksempel. Hver side i trekanten udgør aksen for en af variablene. Trekantens hjørner repræsenterer minimumværdien (0 pct.) for én variabel og maksimumværdien (100 pct.) for en anden. For Sverige udgør socialsikringsbidrag 8,4 pct. (den røde line), produktions- og importskatter 50 pct. (den grønne linie) og indkomst- og formueskatter mm 41,6 pct. (den blå linie).
I figuren nedenfor er værdierne for en række europæiske lande plottet ind i en trekantgraf. Som det fremgår, er der betydelig forskel på, hvordan de europæiske lande vægter de tre indtægtsstyper. De fleste lande ligger i en gruppe tæt på trekantens midte. Det afspejler alle tre indtægttyper indgår med en vis vægt i skattestrukturen.
En placering tæt på en af trekantens sider afspejler, at landet helt eller delvist har fravalgt en af kilderne. Det mest markante eksempel Danmark (DK), hvor socialsikringsbidragene udgør en meget lille andel, men hvor indkomst- og formueskatterne til gengæld spiller en stor rolle. Også i Island (IS) og Sverige (SE) udgør socialsikringsbidragene en forholdsvis beskeden andel. Schweiz ligner den store gruppe i at at alle tre indkomstkilder indgår med en vis vægt, men adskiller sig dog ved at indkomskatternes vægt er relativ høj.
Skattestrukturen i europæiske lande, 2015
Kilde: Eurostats databank gov_10a_taxag Grafik: Veusz
