Finanslov og budgetstatistik
19/10/2015
Kommentarer
Forhandlingerne om finansloven for 2016 er i fuld gang. Grundloven kræver, at forslag til finanslov fremsættes inden udgangen af august, og det er naturligvis også sket i år, men på det tidspunkt var en ny regering tiltrådt kort forinden. Den havde ikke haft mulighed for at udarbejde sit eget forslag, så den fremsatte et foreløbigt forslag, baseret på den afgåede regerings forarbejder. Ca. en måned senere, i slutningen af september, fremsatte den så se et revideret forslag. Finansministeriet kalder forslaget fra august et teknisk forslag og forslaget fra september et politisk forslag.
Hvert år efter fremsættelsen af finanslovsforslaget udarbejder Danmarks Statistik en budgetstatistik, hvor de samlede offentlige budgetter præsenteres i en form, der gør dem let sammenlignelige med den øvrige økonomiske statistik (i praksis nationalregnskabet). Udgangspunktet er dels finanslovsforslaget og dels det materiale, der på det tidspunkt er til rådighed om budgetterne for kommuner og regioner. Budgetstatistikken for 2016 udkom i torsdags, den 15. oktober 2015, og er offentliggjort dels i Nyt og dels i Statistikbanken.
Når finansloven er endeligt vedtaget opgør Danmarks Statistik en ny og revideret udgave af budgetstatistikken. Den udgave af budgetstatistikken, der baseres på finanslovsforslaget, kaldes septemberversioner (selv om den i år først udkom i oktober) og den udgave, der baseres på den vedtagne finanslov, kaldes martsversionen. Martsversionen for 2016-budgetterne forventer Danmarks Statistik at offentliggøre den 18. marts 2016.
Budgetter handler om planer og forventninger, så budgetstatistikken er en præsentation af planer og forventninger og ikke af en faktisk udvikling. Den faktiske udvikling beskrives i regnskabsstatistik for offentlig forvaltning og service, der i følge sagens natur først kan produceres, når regnskabsperioden er slut og regnskaberne udarbejdet. Første version af regnskabsstatistikken for 2016 kan forventes offentliggjort i juni 2017. Den seneste udgave af regnskabsstatistikken vedrører året 2014 og blev offentliggjort den 2. juni 2015.
I resten af dette indlæg vil jeg ud fra Danmarks Statistiks opgørelser præsentere nogle hovedlinjer i finanslovsforslaget for 2016, sammenlignet med den gældende finanslov for 2015 og det afsluttede regnskab for 2014.
Der er ikke i finanslovsforslaget for 2106 lagt op til nogen større egentlig ændring i de samlede indtægter eller de samlede udgifter hverken forhold til den gældende finanslov for 2015 eller regnskabet for 2014, jf. tabel 1. Indtægterne ligger ganske vist i budgetårene noget lavere end i regnskabsåret 2014, men årsagerne hertil er dels af teknisk, dels af midlertidig karakter.
Tabel 1: Det offentliges indtægter og udgifter 2014-2106
| Mia. kr. | Forslag 2016 |
Finanslov 2015 |
Regnskab 2014 |
| Samlede indtægter | 970 | 976 | 1.046 |
| Samlede udgifter | 1.025 | 1.027 | 1.011 |
| Overskud | -55 | -51 | 35 |
Kilde: Danmarks Statistikbank: OFF3 og OFF3B
Den tekniske årsag vedrører beskatningen af pensionsordninger, den såkaldte PAL-skat. Størrelsen af PAL-skatten afhænger især af kursstigningerne på pensionsformuen, og de kendes først ved udgangen af året. Ved budgetteringen anvendes derfor et forsigtigt skøn. For 2014 er det derimod klart, at det blev et godt år for aktieejere, herunder pensionsopsparere, så provenuet af PAL-skatten for dette år var usædvanlig højt.
Den midlertidige årsag er den særlige ordning, der gjorde det muligt at opnå en skatterabat ved omlægning af kapitalpensionsordninger. Ordningen betød at beskatningen blev fremskyndet, hvilket viser sig i et højt skatteprovenu i 2014. I virkeligheden var der jo faktisk tale om en skattenedsættelse, men det vil først slå igennem gradvist og gennem mange år efterhånden som kapitalpensionerne udbetales. I statistikkerne vil denne virkning nok blive vanskelig at spore. Ordningen gælder også i 2105, så den vil nok også medvirke til at indtægterne for 2015 bliver højere en budgetteret, men omfanget af omlægninger i 2015 er mindre end i 2014.
I tabel 2 vises en opdeling af de samlede indtægter. Her ses det tydeligt, at det kun er for indkomst- og formueskatterne, at budgetterne for alvor afviger fra seneste regnskab. Og som vi allerede har set, er der særlige årsager til det.
Tabel 2: Det offentliges indtægter 2014-2106
| Mia. kr. | Forslag 2016 |
Finanslov 2015 |
Regnskab 2014 |
| Produktionsskatter mm | 339 | 328 | 320 |
| Indkomst- og formueskat | 571 | 581 | 652 |
| Socialsikringsbidrag | 20 | 20 | 21 |
| Renter og udbytter mm | 18 | 24 | 32 |
| Andre løbende overførsler | 19 | 19 | 18 |
| Kapitaloverførsler | 2 | 3 | 3 |
| Indtægter i alt | 970 | 976 | 1.046 |
Kilde: Danmarks Statistikbank: OFF3, OFF26, OFF3B og OF26B
Debatten omkring finansloven står især omkring udgifterne. Som det fremgår af tabel 3 sker der ikke meget på de samlede udgifter, men lidt på fordelingen mellem udgiftstyperne. Først og fremmest er der små stigninger i de offentlige ydelser, der bl.a. omfatter folkepension og bistandshjælp, og det offentlige forbrug, der. bl.a. omfatter sundheds- og uddannelsesvæsen. Det er de poster, der vedører danskernes dagligdag. I andre løbende overførsler og investeringer er der små fald. Her er i begge tilfælde tale om bevidste prioriteringer fra regeringens sider. For de løbende overførslers vedkommende er det især faldet i ulandshjælpen, der slår igennem.
Tabel 3: Det offentliges udgifter 2014-2106
| Mia. kr. | Forslag 2016 |
Finanslov 2015 |
Regnskab 2014 |
| Subsidier | 39 | 41 | 42 |
| Renter | 25 | 29 | 30 |
| Sociale ydelser | 360 | 355 | 348 |
| Andre løbende overførsler | 52 | 57 | 57 |
| Offentligt forbrug | 531 | 527 | 511 |
| Kapiataloverførsler | 6 | 6 | 7 |
| Nettoinvesteringer | 11 | 13 | 16 |
| Udgifter i alt | 1.025 | 1.027 | 1.011 |
Kilde: Danmarks Statistikbank: OFF3, OFF26, OFF3B og OF26B
