ØMU-gæld og offentlig nettogæld
09/12/2016
Kommentarer
Hovedkilden til statistik om den den offentlige gæld er nationalregnskabet eller opgørelser baseret på nationalregnskabets definitioner. Men i de krav, der i kraft af EU’s Økonomiske og Monetære Union stilles til opgørelsen af den offentlige gæld, defineres begreberne lidt anderledes end i nationalregnskabet, selv om den nationalregnskabsmæssige opgørelse stadig er udgangspunktet. Derfor supplerer Danmarks Statistik de nationalregnskabsmæssige opgørelser med en opgørelse, der følger EU-kravene.
Der er tre vigtige forskelle, mellem ØMU-opgørelsen og den nationalregnskabs-mæssige opgørelse af den offentlige gæld:
- Nationalregnskabets fokuserer på nettogælden, dvs. forskellen mellem finansiel formue og gæld. ØMU-opgørelsen omfatter kun bruttogælden, dvs kun passiverne.
- Nationalregnskabsposten Andre mellemværender er udeladt af ØMU-opgørelsen
- I nationaregnskabet opgøres gælden til kursværdi, hvor den i ØMU opgøres til nominel værdi.
I tabellen nedenfor er de to gældsopgørelser sammenholdt.
Offentlig formue og gæld, ultimo 2015
| Mia. kr. | National- regnskab |
ØMU | ||
| Aktiver | F.2 | Sedler, mønt og indskud | 226 | • |
| F.31 | Kortfristede gældsværdipapirer | 1 | • | |
| F.32 | Langfristede gældsværdipapirer | 66 | • | |
| F.41 | Kortfristede lån | 13 | • | |
| F.42 | Langfristede lån | 169 | • | |
| F.5 | Ejerandele mm | 422 | • | |
| F.6 | Forsikrings- og pensionsordninger mm | 2 | • | |
| F.7 | Finansielle derivater | 5 | • | |
| F.8 | Andre mellemværnder | 85 | • | |
| Aktiver i alt | 988 | • | ||
| Passiver | F.2 | Sedler, mønt og indskud | 16 | 16 |
| F.31 | Kortfristede gældsværdipapirer | 30 | 30 | |
| F.32 | Langfristede gældsværdipapirer | 707 | 587 | |
| F.41 | Kortfristede lån | 33 | 33 | |
| F.42 | Langfristede lån | 137 | 136 | |
| F.8 | Andre mellemværnder | 153 | • | |
| Passiver i alt | 1.076 | 802 | ||
| Finansiel nettogæld/Ømu-gæld | 88 | 802 | ||
Kilde: Statistikbanken NASF og Danmarks Officielle Indberetning
I opgørelsen af aktiverne indgår ikke de skatter, som husholdninger skal betale i forbindelse med udbetalingerne fra deres pensionsordninger. Indbetalingerne til ordningerne har været fratrukket ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men til gengæld vil udbetalinger blive beskattet. Der er altså tale om en udskudt skat, som man med god mening kan se som en del af det offentliges finansielle aktiver. På den anden side indgår forpligtelserne i forbindelse med tjenestemandspensionerne ikke på passivsiden.
