Den globale indkomstfordeling
18/06/2019
Kommentarer
Gini-koefficienten er det mest udbredte (men ikke det eneste) mål for ulighed i indkomstfordelinger (se tidl. indlæg). Oftest angives Gini-koefficienten i procent således at en kvotient på 0 angiver fuldstændig lighed, dvs at alle har samme indkomst, og en kvotient på 100 angiver fulstændig ulighed, dvs. at al indkomst tilfalder en indkomstmodtager. I paksis ligger værdien naturligvis et sted derimellem. I EU-landende ligger koefficienten mellem 23 og 40. Danmark ligger i den lave ende med en Gini-koefficient omkring 28.
Traditionelt opgøres og sammenlignes Gini-koefficienter for lande, som f.eks i tabel ilc_di12 i Eurostats statistikbank. EU opgør også en Gini-koefficient for EU som helhed — den er omkring 40 — og der forekommer også opgørelser af Gini-koefficienten for verden som helhed. Verdens samlede indkomstulighed kan dels tilskrives forskelle i indkomstniveau mellem rige og fattige lande og dels ulighed indenfor de enkelte lande. Der kan bo meget rige mennesker i meget fattige lande, og fattigdom forekommer også i rige lande. Økonomen Jørgen Modalsli — forskningsleder i det norske statistikbureau — har i en artikel (Modalsli 2017) søgt at opdele Gini-koefficienten for hele verden i de komponenter, der kan tilskrives indkomstforskelle mellem lande, og de komponenter, der kan tilskrives ulighed inden for de enkelte lande.
Modalslis beregninger vedrører året 2005, hvor han opgør Gini-koefficienten for verden som helhed til 69,7. I hans samlede beregninger indgår 188 lande. I tabellen neden for er resultatene aggregeret på syv regioner. Diagonalen i tabellen viser hvor stor en andel (i pct.) af den samlede Gini-koefficent på 69,7, der kan tiskrives indkomstforskelle mellem indkomstmodtagere indenfor hver af de syv regioner. Tallene uden for diagonalen angiver andelen, der kan tilskrives forskelle mellem regionerne indbydes. De indbyrdes forskelle afspejler både forskelle i de regionale Gini-koefficienter, dvs. graden af ulighed i de enkelte regioner, og forskelle i gennemsnitsindkomst mellem regionerne.
Global Gini-koefficient dekomponeret på regioner (pct. af samlet koefficient1)
| Afrika | Latin-amerika2 | Nord-amerika | Europa | Asien, vest | Asien, øst | Oceanien | |
| Afrika | 0 | ||||||
| Latinamerika1 | 1 | 1 | |||||
| Nordamerika | 5 | 3 | 1 | ||||
| Europa | 5 | 3 | 3 | 2 | |||
| Asien, vest | 2 | 3 | 10 | 11 | 2 | ||
| Asien, øst | 5 | 4 | 10 | 11 | 10 | 7 | |
| Oceanien | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 1 | 0 |
Noter: 1Tallene i tabellen summer op til 100 2Inklusiv Caribien
Som det fremgår af tabellen, så er det forskellene mellem Nordamerika og Europa på den ene side og Asien på den anden og mellem det vestlige og østlige Asien, der bidrager mest til den samlede ulighed. Også de interne forskelle i det østlige Asien, der både omfatter et stort rigt land som Japan og et stort fattigt land som Kina, bidrager betydeligt. Selv om Afrika og Latinamerika er fattige regioner med en høj grad af ulighed i indkomstfordelingen, indgår de kun med forholdsvis beskedne andele i den samlede verdensulighed. Det skyldes, at de to regioners folketal er lavt i forhold til Asiens.
Ser man på de detaljerede landeresultater, så er det naturligt nok forskellen mellem verdens største rige økonomi, USA, og verdens største fattige økonomier, Kina og Indien, der dominerer. Ulighederne mellem Kina og USA tegner sig for for 6,0 pct af den globale ulighed, og forskellene mellem USA og Indien for 5,5 pct.
Referencer:
Jørgen Modalsli: “Decomposing Global Inequality”, Review of Income and Wealth Ser 3 Nr 3 september 2017
