Statistik om livskvalitet

10/05/2016          Taleboble Kommnentarer (2)

Etablering af en bedre statistik om befolkningens livskvalitet er et af punkterne i Danmarks Statistiks arbejdsprogram for 2016. De første resultater forventes offentliggjort senere på året, og vil bl.a. indeholde kommunalfordelte indikatorer for livskvalitet. Region Syddanmark har allerede gennemført det første forsøg på dansk område.

Udviklingen af forbedret statistik om livskvalitet er en international tendens, der for alvor kom i gang med offentliggørelsen af den såkaldte Stiglitz-rapport i 2009 og emnet har siden nydt stor bevågenhed, både i de nationale statistikbureauer og i internationale organisationer som EU og OECD. Både EU og OECD etableret hjemmesider med udvalgte indikatorer for medlemslandende og de to organisationer har også nedsat ekspertgrupper, der undersøger mulighederne og stiller forslag til udvidelse og forbedringer af statistikkerne på området.

Under overskriften “Beyond GDP” har EU på deres hjemmeside samlet en række informationer og links om udviklingen af  levevilkårindikatorer, og OECD har etableret et on-line beregningsprogram — Better Life Index. Her kan brugeren indtaste sine egne præferencer omkring vægtningen af elleve forskellige aspekter af livskvalitet (f.eks. indkomst,. helbred og miljø)  og på den måde sammenligne livskvalitet i OECD-landende på grundlag af sin egen opfattelse af vigtigheden af de forskellige aspekter.

Blandt de nationale bureauer har  UK, Italien og Østrig været pionerer og har allerede udviklet og offentliggjort ret omfattende statistikker om livskvalitet.  S. G. Diez har i en artikel i WISTA (tidsskrift udgivet af det tyske statistikbureau) beskrevet og sammenlignet de tre landes indfaldsvinker og metoder.

2 tanker om “Statistik om livskvalitet

  1. Karin Helweg-Larsen siger:

    Forventer/regner med at alle data bliver prsæenteret opdelt på køn?

    1. Exnumeris siger:

      Den forventning regner Danmarks Statistik med at opfylde. Der planlægges opdeling på køn og alder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Besøg Offstat's hovedside