Mere gavn af de offentlige udgifter
25/05/2016
Kommentarer
De offentlige udgifter udgør i Danmark ca. 56 pct. af BNP (EU’s statistikbank, gov_10a_main). Det er mere end i de fleste andre EU-lande — gennemsnittet for EU-landende er ca. 47 pct. — men der er i alle tilfælde tale om betydelige beløb, som gerne skal anvendes bedst muligt. Det gælder så meget desto mere, fordi der er et betydeligt pres for forbedringer af mange af de ydelser, der finansieres af de offentlige udgifter, samtidig med at viljen til og muligheden for at øge skatterne er begrænset. Der er derfor stor interesse for mulighederne for at få mere for de samme penge dvs. større effektivitet. Den officielle statistiks bidrag til den diskussion er først og fremmest at levere data til belysning af den offentlige effektivitet.
I et tidligere indlæg har jeg set på de statistiske muligheder for belysning af de offentligt ansattes arbejdsproduktivitet, hvor der fokuseres på sammenhængen mellem udførte arbejdstimer og den direkte produktion, f.eks. i form af udførte operationer på et hospital. En mere generel indfaldsvinkel er at se på sammenhængen mellem de samlede offentlige udgifter til f.eks. sundhed og et samlet mål for resultatet af sunhedsindsatsen, f.eks. den forventede levetid.
Med udgangspunkt i sidstnævnte indfaldsvinkel har to ansatte fra OECD (Richard Dutu og Patrizio Sicari) i et arbejdspapir, sammenlignet effektiviteten af indsatsen i OECD-landene på tre områder: offentlig administration, sundhed og sekundær uddannelse (gymnasieniveau). Indsatsen er målt som de samlede udgifter, både offentlige og private, men i de fleste lande er det offentlige den dominerende bidragsyder på de tre områder. Den store undtagelse er sundhedsudgifterne i USA.
Den metode, de har anvendt, går under navnet Data envelopment Analysis (DEA) og består i dette tilfælde i at estimere en sammenhæng mellem de samlede udgifter til et område og nogle miljøvariable på den ene side og en indikator for målet med indsatsen på den anden. Miljøvariablene inddrages for at tage højde for, at resultatet ikke blot afhænger af indsatsens størrelse — dvs. udgifterne — men også af andre forhold. Målindikatorer og miljøvariable for de tre undersøgte typer af udgifter er vist i nedenstående oversigt.
| Udgiftsområde | Målvariabel | Miljøvariable |
| Sundhed | Forventet levetid ved fødslen | BNP pr capita Voksne befolknings uddannelsesniveau NO emissioner Forbrug af frugt og grøntsager Forbrug af tobak og alkohol |
| Sekundær uddannelse | PISA-resultat | Indeks for økonomisk og social status |
| Offentlig administration | Sammensat indikator for bureaukrati, korruption og kvalitet af retsvæsen | BNP pr capita |
Metoden fører frem til en beskrivelse af, hvilken værdi af målvariablen man kan opnå, for en given kombination af udgift og miljøvariable, hvis der tages udgangspunkt i de lande, der har de bedste resultater, dvs. er mest effektive. For hvert land kan det herefter beregnes, hvor meget højere værdien af målvariablen kunne være, hvis ressourcerne blev anvendt lige så effektivt som i de mest effektive lande, givet landets kombination af udgift og miljøvariable. Eller omvendt, hvor meget man kunne spare og stadig holde værdien af målvariablen. Resultaterne er baseret på de faktisk opnåede resultater og siger ikke noget om, hvorvidt de bedst placerede lande kunne anvende ressourcerne endnu mere effektivt.
Det samlede resultat for Danmark er, at ved at anvende de bedste af de metoder, der allerede er i anvendelse i OECD-landende, kan der både på helbredsområdet og uddannelsesområdet opnås en besparelse på hele 60 pct. uden at middellevetid og PISA-resultater ændres. Alternativt kunne der for de samme penge opnås en forlængelse af middellevetiden på ca. 4 pct. og en forbedring af PISA-resultatet på 8-9 pct. På administrationsområdet kunne der opnås en besparelse på, 40 pct. eller en forbedring af på 20 pct.
Helt så enkelt som det lyder er det naturligvis ikke. Metoden har sine begrænsninger, og der kan være forhold af betydning, som ikke er inddraget i de valgte miljøvariable. Men derfor kan analysen jo godt være nyttig, som en del af grundlaget for overvejelserne.
