Indvandrere og efterkommere i de nordiske lande

09/04/2019          Taleboble Kommentarer

Danmarks Statistik har for nylig (26/3) udgivet en Analyse om indvandrere og efterkommere i de nordiske lande. Statistik om indvandrere og efterkommere har været produceret af Danmarks Statistik i flere år, men da ingen andre lande hidtil har haft tilsvarende opgørelser, har internationale sammenligninger ikke været mulige. Med en række tabeller i den fællesnordiske statistikbank, Nordic Statistics Database, om indvandrere og  efterkommere, er der nu opstået en mulighed for sammenligning mellem de nordiske lande. Det er den mulighed Danmarks Statistik har udnyttet i Analysen. Tabellerne er udarbejdet i et samarbejde mellem de nordiske officielle statistikbureaer. Definitionen på indvandrere og efterkommere i den fællesnordiske statistik ligger tæt på, men er ikke helt identisk med, definitionen i den danske statistik.

Analysen fokuserer på antallet af indvandrere og efterkommere og på deres uddannelsesforhold og arbejdsmarkedstilnytning. Nogle af hovedresultaterne er i summarisk form gengivet i dette indlæg. I indlægget skelnes mellem indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande, således som traditionen har været i Danmarks Statistiks opgørelser, selv om definitionerne ikke er helt identiske. I Analysen (og i den fællesnordiske statistikbank) anvendes en mere detaljeret opdeling af oprindelseslandene på regioner

Tabel 1: Indvandrere og efterkommeres befolkningsandele i nordiske lande

Samlet befolkning Indvandrere Efterkommere
Indvandre-
re og efter-kommere i alt
Vestlige lande1 Ikke-
vestlige lande
Vestlige lande1 Ikke-vestlige lande
1000 pers. pct.
Danmark 5.749 4,2 5,7 0,5 2,5 12,8
Finland 5.503 1,7 3,9 0,2 0,9 6,6
Norge 5.258 6,5 7,3 0,7 2,3 16,8
Sverige 9.995 5,8 11,1 1,7 3,7 22,2

Note: 1Omfatter regionerne Nordiske lande, EU/EØS og Nordamerika og Oceanien
Kilde: Nordic Statistics Database/CITI03

Indvandreres og efterkommeres andel af de nordiske befolkninger er vist i tabel 1. Størst andel finder man i Sverige og lavest i Finland. I alle landene kommer flertallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, men andelen er særligt høj i Sverige, hvor ikke-vestlige indvandrere mm. udgør omkring 15 pct. af befolkningen.

Tabel 2: Indvandrere og efterkommeres beskæftigelsesfrekvens i nordiske lande

Indvandrere Efterkommere
Indfødte
Vestlige lande1 Ikke-
vestlige lande
Vestlige lande1 Ikke-
vestlige lande
pct af 20-64 årige
Danmark 66,6 51,3 70,7 60,6 77,9
Finland 62,2 46,2 59,0 52,5 71,8
Norge 74,0 55,8 72,3 67,1 78,8
Sverige 67,8 56,6 79,4 70,4 84,2

Note: 1Omfatter regionerne Nordiske lande, EU/EØS og Nordamerika og Oceanien
Kilde: Egne beregninger på grundlag af tabeller i Nordic Statistics Database

I tabel 2 er vist beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere sammenlignet med den indfødte befolkning. Beskæftigelsesfrekvensen er i alle landede lav for navnlig indvandrere fra ikke vestlige lande. Beskæftigelsesfrekvensen er højere for efterkommere, men dog stadig under frekvensen for den indfødte befolkning. I Analysen påpeges det, at forskellene i beskæftigelsesfrekvens delvis kan forklares af forskelle i køn, alder, uddannelse, længden af opholdet og begrundelsen for opholdstilladelsen (flygtning, familesammenføring, arbejde eller uddannelse). Alle disse forhold er belyst i tabellerne i den fællesnordiske statistikbank.

Referencer:
Nordic Statistics Database , www.nordicstatistics.org/statistics (link)
Danmarks Statistik: “Indvandrere og efterkommere i de nordiske lande”, DSTAnalyse 2018:04 26/3-2019 (link)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Besøg Offstat's hovedside