Indvandrere og efterkommere i de nordiske lande
09/04/2019 Kommentarer
Danmarks Statistik har for nylig (26/3) udgivet en Analyse om indvandrere og efterkommere i de nordiske lande. Statistik om indvandrere og efterkommere har været produceret af Danmarks Statistik i flere år, men da ingen andre lande hidtil har haft tilsvarende opgørelser, har internationale sammenligninger ikke været mulige. Med en række tabeller i den fællesnordiske statistikbank, Nordic Statistics Database, om indvandrere og efterkommere, er der nu opstået en mulighed for sammenligning mellem de nordiske lande. Det er den mulighed Danmarks Statistik har udnyttet i Analysen. Tabellerne er udarbejdet i et samarbejde mellem de nordiske officielle statistikbureaer. Definitionen på indvandrere og efterkommere i den fællesnordiske statistik ligger tæt på, men er ikke helt identisk med, definitionen i den danske statistik.
Analysen fokuserer på antallet af indvandrere og efterkommere og på deres uddannelsesforhold og arbejdsmarkedstilnytning. Nogle af hovedresultaterne er i summarisk form gengivet i dette indlæg. I indlægget skelnes mellem indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande, således som traditionen har været i Danmarks Statistiks opgørelser, selv om definitionerne ikke er helt identiske. I Analysen (og i den fællesnordiske statistikbank) anvendes en mere detaljeret opdeling af oprindelseslandene på regioner
Tabel 1: Indvandrere og efterkommeres befolkningsandele i nordiske lande
Samlet befolkning | Indvandrere | Efterkommere |
Indvandre-
re og efter-kommere i alt |
|||
Vestlige lande1 | Ikke- vestlige lande |
Vestlige lande1 | Ikke-vestlige lande | |||
1000 pers. | pct. | |||||
Danmark | 5.749 | 4,2 | 5,7 | 0,5 | 2,5 | 12,8 |
Finland | 5.503 | 1,7 | 3,9 | 0,2 | 0,9 | 6,6 |
Norge | 5.258 | 6,5 | 7,3 | 0,7 | 2,3 | 16,8 |
Sverige | 9.995 | 5,8 | 11,1 | 1,7 | 3,7 | 22,2 |
Note: 1Omfatter regionerne Nordiske lande, EU/EØS og Nordamerika og Oceanien
Kilde: Nordic Statistics Database/CITI03
Indvandreres og efterkommeres andel af de nordiske befolkninger er vist i tabel 1. Størst andel finder man i Sverige og lavest i Finland. I alle landene kommer flertallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, men andelen er særligt høj i Sverige, hvor ikke-vestlige indvandrere mm. udgør omkring 15 pct. af befolkningen.
Tabel 2: Indvandrere og efterkommeres beskæftigelsesfrekvens i nordiske lande
Indvandrere | Efterkommere |
Indfødte
|
|||
Vestlige lande1 | Ikke- vestlige lande |
Vestlige lande1 | Ikke- vestlige lande |
||
pct af 20-64 årige | |||||
Danmark | 66,6 | 51,3 | 70,7 | 60,6 | 77,9 |
Finland | 62,2 | 46,2 | 59,0 | 52,5 | 71,8 |
Norge | 74,0 | 55,8 | 72,3 | 67,1 | 78,8 |
Sverige | 67,8 | 56,6 | 79,4 | 70,4 | 84,2 |
Note: 1Omfatter regionerne Nordiske lande, EU/EØS og Nordamerika og Oceanien
Kilde: Egne beregninger på grundlag af tabeller i Nordic Statistics Database
I tabel 2 er vist beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere sammenlignet med den indfødte befolkning. Beskæftigelsesfrekvensen er i alle landede lav for navnlig indvandrere fra ikke vestlige lande. Beskæftigelsesfrekvensen er højere for efterkommere, men dog stadig under frekvensen for den indfødte befolkning. I Analysen påpeges det, at forskellene i beskæftigelsesfrekvens delvis kan forklares af forskelle i køn, alder, uddannelse, længden af opholdet og begrundelsen for opholdstilladelsen (flygtning, familesammenføring, arbejde eller uddannelse). Alle disse forhold er belyst i tabellerne i den fællesnordiske statistikbank.
Referencer:
Nordic Statistics Database , www.nordicstatistics.org/statistics (link)
Danmarks Statistik: “Indvandrere og efterkommere i de nordiske lande”, DSTAnalyse 2018:04 26/3-2019 (link)