Integration af makro- og mikrostatistik om husholdningenes økonomi

07/06/2022          Taleboble Kommentarer

Husholdningernes indkomst og forbrug er to centrale størrelse,når husholdningernes økonomiske velfærd skal vurderes. Begge størrelser opgøres i nationalregnskabet, der er et af den officielle statistiks flagskibe, når det gælder opgørelser af høj kvalitet, herunder en høj grad af sammenlignelighed  både mellem lande og over tid. Til gengæld opgøres kun tal for husholdningerne samlet, og intet om forskelle mellem typer af husholdninger, f,eks fordeling efter husholdningsindkomstens størrelse. Den slags opgørelser findes i andre dele af den officielle statistik, men her er kvaliteten og navnlig den internationale sammenlignelighed ringere. En fælles OECD-Eurostat ekspertgruppe har i en årrække arbejdet med en bedre integration af disse to statistikområder — gerne betegnet makro- og mikrostatistik — og de har nu udsendt en rapport om de foreløbige resultater.

Projektet har fulgt to forskellige spor. I det ene spor udarbejdede en række af de deltagende lande nationalregnskabsbaserede opgørelser med husholdningsfordelinger på grundlag af nationalt tilgængeligt materiale og efter retningslinjer fastlagt af ekspertgruppen. I det andet spor udarbejdede Eurostat tilsvarende opgørelser på grundlag af eksisterende data indberettet af medlemslandene som led i det løbende statistiksamarbejde. Bindingen til eksisterende materiale indsamlet i andre sammenhænge betyder, at Eurostat centraliserede metode har nogle begrænsninger i forhold til de nationale opgørelser, men til gengæld er en større kreds af lande omfattet.   

I tabellen nedenfor er vist nogle resultater fra den nationale danske opgørelse. Husholdningerne er i tabellen opdelt på kvintiler af ækvivaleret indkomst. Første kvintil omfatter den femtedel af husholdningerne med de laveste indkomster og femte kvintil den femtedel med de højeste indkomster. At indkomsten er ækvivaleret betyder, at der er korrigeret for forskelle i husstandsstørrelse og -sammensætning.

Tabel: Husholdningernes samlede indkomster fordelt på kvintiler af ækvivaleret disponibel indkomst. 2015

mia. kr
Kvintil  
1. 2. 3. 4. 5. Total
Løn og virksomhedsoverskud 75 90 145 254 464 1.028
Lejeværdi af ejerbolig 7 9 12 19 28 74
Formueindkomst(netto) -10 -8 -9 -11 121 83
Sociale overførsler 52 97 95 81 85 410
Andre løbende overførsler (indtægt) 1 1 2 6 32 42
Indkomst i alt 125 189 244 349 730 1.636
Skatter og socialsikkringsbidrag 60 69 95 147 268 639
Andre løbende overførsler (udgift) 38 2 2 2 2 45
Disponoibel indkomst 27 118 148 200 460 953

Kilde Eurostat Experimental Statistics

Ikke overraskende viser tabellen, at skatter og socialsikringsbidrag er stigende med stigende indkomst. Mere overraskende er det måske, at husholdningerne med de laveste indkomster har de største betalinger af andre løbende overførsler. Posten omfatter bl.a. gaver og lignende mellem husholdninger. En del af forklaringen kan være, at den laveste indkomstgruppe omfatter mange immigranter, der sender penge til familien i hjemlandet, de såkaldte personlige remitter (se tidl indlæg).

På Eurostats hjemmeside under eksperimentel statistik er resultater fra flere lande, både af de nationale og decentraliserede opgørelser, offentliggjort. Her findes også detaljerede beskrivelser af de anvendte begreber og metoder.

Referencer:
Eurostat: “ExperimentalStatistics: Income and Consumption”, (link 24/5-2022)
Alessandra Coli, Radoslav Istatkov, Hakam Jayyousi, Friderike Oehler, Orestis Tsigkas: “Distributional national account estimates for household income and consumption: methodological issues and experimental results, 2022 edition”, European Union / OECD 2022 (link 24/5-2022)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Besøg Offstat's hovedside