Indvandring og kriminalitet blandt unge i Tyskland
23/01/2018
Kommentarer
I mit indlæg 5/12-2017 skrev jeg, at mange landes statistikmyndigheder ser religion som et følsomt område, som man er tilbageholdende med, at belyse statistisk. Noget tilsvarende kan siges om etnisk/national baggrund, og navnlig sammenhængen mellem etnisk/national baggrund og kriminalitet. Det gælder dog ikke alle lande. I Danmark og Norge har man i flere år opgjort en officiel statistik om indvandreres kriminalitet. I Sverige har man derimod eksplicit besluttet ikke at opgøre en sådan statistik.
Den officielle kriminalstatistik er baseret på politiets opgørelser, der ifølge sagens natur kun omfatter den kriminalitet, der kommer til politiets kendskab. Politiets materiale omfatter både anmeldte og opklarede forbrydelser, men der findes, igen ifølge dagens natur, kun oplysninger og lovovertræderens personlige data — herunder etnisk/national baggrund — i de tilfælde, hvor forbrydelsen er opklaret. Dertil kommer, at en stor andel af lovovertrædelserne slet ikke anmeldes, det såkaldte mørketal. Den officielle statistik afspejler derfor kun en del af virkeligheden.
Mørketallet kan belyses gennem spørgeskemaundersøgelser hvor man beder de adspurgte oplyse, enten om de har begået lovovertrædelser, eller om de har været ofre for en forbrydelse. På bestilling af det tyske familieministerium har Universitetet for Anvendt Videnskab i Zürich (Zürcher Hochschule für Angewandte Wissenschaften) udarbejdet en rapport (Christian Pfeiffer, Dirk Baier og Sören Kliem), der bruger svarene på den type spørgsmål til at belyse udviklingen i voldskriminaliteten blandt unge i Tyskland. Rapportens helt overordnede konklusion er, at de unges voldskriminalitet har været faldende i Tyskland i de senere år. Faldet gælder både tyskere og indvandrere, men de unge indvandrere har stadig en højere kriminalitetsrate end de unge tyskere.
Rapporten forsøger, på grundlag af tal fra 2007/2008 for indvandrere fra Tyrkiet, det tidligere USSR og det tidligere Jugoslavien, at forklare denne forskel mellem tyskere og indvandrere som forårsaget dels af forskelle i socioøkonomisk status (uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning) og dels af forskelle i kulturel orientering. Et uddrag af resultaterne er vist i nedenstående tabel.
Andel i pct., der oplyser, at de indenfor de foregående 12 måneder har udsat andre for røveri eller vold.
| Tyskland | Tyrkiet | Tidligere USSR | Tidligere Jugoslavien | |
| I alt | 11,5 | 20,3 | 18,0 | 22,1 |
| Samme socioøkonomiske status | 12,0 | 18,9 | 16,3 | 21,4 |
| Samme socioøk. status og kulturelle orientering | 6,5 | 5,2 | 5,8 | 11 |
Kilde : Christian Pfeiffer, Dirk Baier og Sören Kliem, tabel 3, s.18
I gruppen samme socioøkonomske status er kun medtaget unge, der er under gymnasial uddannelse og hvis forældre ikke modtager bistandsydelser fra staten. Gruppen samme socioøkonomiske status og kulturelle orientering er yderligere afgrænset til kun at omfatte personer der angiver, at de ikke har oplevet alvorlig vold fra forældre gennem deres barndom og at de ikke tilslutter sig særlige normer for maskulinitet, som f.eks. at en mand, der ikke er villig til at besvare fornærmelser med vold, er en svækling.
Som det fremgår af tabellen, tyder denne undersøgelse ikke på, at uddannelse og forældres grad af selvforsørgelse i sig selv spiller den store rolle for unge indvandreres kriminalitet. Det er den kulturelle orientering, der spiller den store rolle, og den ændres tilsyneladende ikke uden videre ved ændring af socioøkonomisk status.
Referencer:
Christian Pfeiffer, Dirk Baier og Sören Kliem: Zur Entwicklung der Gewalt in Deutschland, Zürcher Hochshule für Angewandete Wissenschaften (link)
