Folketællinger i EU og resten af verden

15/12/2020          Taleboble Kommentarer

Alverden skrives i mandtal i disse år. Det sker ikke på befaling fra Kejser Augustus, men på anbefaling af FN’s Økonomiske og Social Råd (Economic and Social Council of the United Nations, ECOSOC), og selvom en anbefaling fra ECOSOC i det 21. århundrede ikke underbygges af samme magt og autoritet som en befaling fra en romersk kejser omkring år 0, så afholdes der faktisk folketælling i næsten alle verdens lande i disse år.

ECOSOC anbefaler at folketælling så vidt muligt afholdes i 2020 eller 2021. Kina og Indien, der er verdens suverænt folkerigeste lande, og tilsammen rummer mere end en tredjedel af den samlede verdensbefolkning på 7,8 mia., har fastlagt hhv. 2020 og 2021 som folketællingsår. I Kina er folketællingen i fuld gang, men i Indien vil Covid19-situationen sandsynligvis nødvendiggøre en udsættelse. USA’s folketælling blev gennemført i år* og 2021 bliver EU’s folketællingsår. En lille gruppe lande har afholdt deres folketællinger i perioden  2015-2019, og enkelte har planlagt at afholde dem i 2022 eller senere, men langt de fleste følger anbefalingen om 2020 eller 2021. Kun ganske få lande har hverken gennemført eller planlagt en folketælling.

I en traditionel folketælling indsamles data ved, at der rettes henvendelse til hver enkelt husstand — personligt eller gennem postvæsenet. Det er en velprøvet metode, og i mange henseender den mest hensigtsmæssige, fordi den giver statistikproducenten fuld kontrol over hele processen. Men metoden er kostbar. En langt billigere fremgangsmåde er at basere opgørelsen på eksisterende administrative registre, f.eks. skattevæsenets og de sociale myndigheders registre, og/eller egentlige folkeregistre, som det danske CPR. Men i de fleste af verdens lande findes sådanne registre ikke, eller de er for ufuldstændige eller upålidelige til  at kunne anvendes som folketællingsgrundlag. Derfor gennemføres folketællingerne i to tredjedele af verdens lande efter den traditionelle metode (Mrkić, s. 37). I den resterende tredjedel anvendes registre enten alene eller i kombination med supplerende dataindsamling, evt i form af stikprøveundersøgelser**.

Rammerne for EU-landenes folketællinger er fastlagt i en forordning, hvis regler ligger indenfor FN’s retningslinjer. Med hensyn til metoder giver forordningen landene meget vide rammer. Derimod opstilles der ret præcise krav til hvilke data, der skal leveres. Resultaterne fra EU-landenes folketællinger vil blive offentligt tilgængelige gennem EU’s Census Hub (se tidl indlæg), hvor resultaterne fra EU-folketællingen i 2011 allerede findes (link). Landene skal levere data til Census Hub inden 1. april 2024.

I Danmark har der ikke været afholdt folketællinger siden 1981, og der kommer heller ingen folketælling i 2021. Som EU-medlem er Danmark naturligvis forpligtet til at levere en folketællingsopgørelse til EU, men det kan Danmarks Statistik gøre ud fra den eksisterende statistik. Den løbende registerbaserede statistik indeholder alle de data, der normalt indsamles ved en folketælling, herunder de data EU kræver indberettet, så en egentlig folketælling er overflødig.

* Den amerikanske folketælling har tidigere være behandlet i flere indlæg i denne blog (20/10-2020, 4/2-202014/5-201912/6-201819/9-2017 og 23/5-2017)

** Korte beskrivelser af forskellige typer af folketællinger kan findes i et tidligere indlæg (link)

Referencer:
Srdjan Mrkić: The 2020 round of population and housing censuses: An overview, Statistical Journal of the IAOS, vol. 36, no. 1, pp. 35-42, 2020 (link)
UNSD: Webside – World Population and Housing Census Programme(website), (link)
Eurostat: “EU legislation on the 2021 population and housing censuses”, 2019 (link)
EU: “Census Hub”,  (link)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Besøg Offstat's hovedside