Forvirring omkring størrelsen af husholdningernes opsparing
27/03/2018
Kommentarer
I Danmarks Statistiks præsentation af Forbrugsundersøgelsen for 2016 er hovedhistorien, at husholdningernes opsparing nu udgør 25 pct. af rådighedsbeløbet. Rådighedsbeløbet er det beløb husholdningernme har til rådighed til forbrug, til gaver, til betaling af bøder og foreningskontingenter og til opsparing. Den høje opsparingsandel virker overraskende, fordi Danmarks Statistik i forbindelse med Nationalregnskabet præsenterer en helt anden og væsentlig lavere opsparingsandel for husholdningerne. Nationalregnskabet når frem til en en opspringsandel for husholdningerne på blot 4 pct (nettoopsparing) af den disponible indkomst.
Som det fremgår, så opgør forbrugsundersøgelsen opsparingskvoten ud fra rådighedsbeløbet, hvor nationalregnskabet opgør den ud fra den disponible indkomst. Hertil kommer, at nationalregnskabets definition af opsparing afviger fra forbrugsundersøgelsens. For at gøre sammenligningen lidt mere overskuelig har jeg i tabellen herunder søgt at omregne forbrugsundersøgelsens begreber til nationalregnskabets definitioner. Omregningen kan sikkert raffineres yderligere.
Sammenligning af opsparingskvote i forbrugsundersøgelse og nationalregnskab, 2016
| Forbrugs-undersøgelsen |
National-regnskabet
|
|
| 1000 kr./husstand | ||
| 1. Rådighedsbeløb | 414,3 | 346,2 |
| 2. Foreningskontingenter mm | -9,6 | |
| 3. Overført til forbrug1 | -10,9 | |
| 4. Kapitaloverførsler | -7,0 | |
| 5. Bidrag til arbejdsmarkedspensioner | -52,2 | |
| 6.Overført formueindkomst2 | 25,3 | |
| 7. Disponibel indkomst, NR-definition (1 + .. + 6) | 359,9 | |
| 8. Forbrug | 299,1 | 353,1 |
| 9. Forbrug, NR-definition (8 + 3) | 288,3 | |
| 10. Opsparing i pensionskasser | 22,4 | 22,4 |
| 11.Opsparing, NR-definition (7 – 9 + 10) | 94,0 | 15,5 |
| 12. Opsparingskvote (11/(7 + 10) | 25 pct. | 4 pct. |
Noter: 1En del af renten af forbrugslån (fisim) indgår i nationalregnskabet som forbrug. Omvendt betragtes en del af forsikringspræmierne som betalt overførsel og ikke som forbrug. 2Pensionskassernes formueindkomst og investeringsforeningernes formueindkomst af husholdningsejede certifikater overføres i nationalregnskabet som indkomst for husholdningene.
Kilder: Statikstikbanken/FU6, NASD21, og NASD22
Nationalregnskabet har en lidt tvetydig behandling af pensionsopsparingen. Ved opgørelsen af den disponible indkomst betragtes indbetalinger af bidrag til arbejdsmarkedspensioner som en slags skat, der indgår med negativt fortegn i opgørelsen. Til gengæld betragtes de udbetalte pensioner som indkomst, der indgår med positivt fortegn. Ved opgørelsen af opsparingen betragtes bidragsindbetalingerne derimod som en opsparing og pensionsudbetalingerne tilsvarende som en nedsparing. Opsparingen kommer derfor til ikke blot at omfatte forskellen mellem den disponible indkomst og forbruget, som er den sædvanlige definition af opsparing, men også forskellen mellem de indbetalte pensionsbidrag og de udbetalte pensioner (punkt 10 i tabellen). Af hensyn til konsistensen opgøres opsparingskvoten derfor ikke som opsparingens andel af disponibel indkomst, men som opsparingens andel af disponibel indkomst plus opsparingen i pensionskasserne.
Som det fremgår af tabellen, så ændrer omformningen af forbrugsundersøgelsen til nationalregnskabets begreber ikke på den store forskel i opsparingskvote. Men det bliver tydeligt, at den vigtigste årsag til forskellen ikke ligger i opgørelsen af den disponible indkomst, men i opgørelsen af forbruget. Det opgjorte forbrug i forbrugsundersøgelsen (uden NR-korrektion) udgjorde i 2016 kun 85 pct. af nationalregnskabets forbrug. Denne andel har være faldende i de senere år. I 2007 og 2008, hvor andelen var på sit højeste, udgjorde den 96 pct. Det virker usandsynligt, at så stor en forskel, og navnlig forøgelsen af forskellen siden 2008, udelukkende skulle afspejle tilsigtede forskelle i definitioner og opgørelsesmetoder. En nøjere granskning kunne være interessant. Måske et emne for et kommende indlæg.
Referencer:
Danmarks Statistik: Vi Sparer mere op, Nyt fra Danmarks Statistik 2018:118 (Link)
