Sundhedsstatistik under COVID-19 epidemien
05/05/2020
Kommentarer
Som omtalt i det forige indlæg har Danmarks Statistik i forbindelse med COVID-19 krisen etableret en særlig hjemmeside med statistik om udviklingen i både den sundhedsmæssige og den økonomiske situation. Her er tale om statistikker, der hurtigt kan belyse udviklingen — såkaldt konjunkturstatistik. Konjunkturstatistik står i modsætning til strukturstatistik, der lægger mere vægt på grundighed og detaljer, og som det tager længere tid at producere. Når det gælder de økonomiske indikatorer, er der en lang tradition for konjunkturstatistik i den officielle statistik, og der er derfor opbygget en omfattende viden omkring produktionen og tolkningen af den. Anderledes forholder det sig med sundhedsstatistikken, der traditionelt har været set som en strukturstatistik. Kortsigtsindikatorer ligger ikke lige for hånden, så de officielle statistikmyndigheder har måttet være kreative.
En ideel epidemistatistik skulle dagligt opgøre bl.a. det samlede antal smittede, antallet af nye smittede, antallet af smittede med alvorlige symptomer og antallet af dødsfald forårsaget af epidemien. Sådanne opgørelser optræder da også på Danmarks Statistiks COVID19-hjemmeside, men de har nogle kvalitetsbrist. Antallet af smittede kan kun skaffes gennem målinger og man har kun testet personer, der opfyldte særlige kriterier, f,eks. viste alvolige symptomer på COVID-19. Opgørelserne er således ikke repræsentative for hele befolkningen. Da kriterierne ikke har ligget fast, giver tallene heller ikke et pålideligt billede af udviklingen. Omfanget af alvorlige tilfælde belyses ved antallet of hospitalsindlagte, specielt indlagte på intensivafdelinger og i repirator. Sålænge kriterierne for indlæggelse er uændrede, er det en udmærket indikator. Hvad dødsfald angår er problemet, at de hurtige opgørelser kun registrerer om afdøde var inficeret, men ikke om COVID-19 var dødsårsagen. Den egentlige statistik over dødsårsager er lidt længere undervejs.
Ved internationale sammenligninger er problemerne endnu større, først og fremmest fordi opgørelsesmetoderne i landene kan være meget forskellige. Det er tænkeligt, at man på sundhedsområdet kan etablere kortsigtsstatistikker (konjunkturstatistik) af den type, der er nævnt i foregående afsnit, som opfylder de sædvanlige kvalitetskrav for officiel statistik, men det vil tage noget tid, og de vil næppe kunne nå at blive operationelle i forbindelse med den nuværende epidemi. Den gode umiddelbare løsning er at tilpasse offentliggørelsen af de eksisterende sundhedsstatistikker til de nye behov. Den simpleste og mest oplagte metode er at sammenligne det samlede antal af ugentlige (eller daglige) dødsfald med gennemsnittet for tilsvarende uger/dage i tidligere år. En sådan statistik er ved at komme i gang i mange lande herunder også Danmark, hvor den kan findes på Dannarks Statistiks COVID-19 side og i Statistikbanken
I figuren nedenfor er vist udviklingen i det samlede antal døde pr uge i pct. af en beregnet normaldødelighed. Normaldødeligheden er beregnet som medianen for døde i pct. af den samlede befolkning (ved begyndelsen af kvartalet) i den tilsvarende uge i årene 2017-2019.
Ugentlig overdødelighed 2018 uge 1 – 2020 uge 17
Kilde: Danmarks Statistík, www.statistikbanken.dk/DODC2
Som det fremgår af figuren er det tydeligt, at der sker en stigning i overdødeligheden omkring uge 11, hvor epidemien ifølge WHO brød ud.
