EU-landenes forsørgerbyrde
15/11/2022
Kommentarer
En vigtig opgave for ethvert velfungerende samfund er at sikre forsørgelsen af de, der ikke kan forsørge sig selv. Det kaldes samfundets forsørgerbyrde. Der kan være mange grunde til, at en person ikke er i stand til or forsørge sig selv, men i den definition af forsørgerbyrde, der anvendes i den officielle statistik, forenkles begrebet til at omfatte de ældste og de yngste. Det er altså udelukkende alderen, der afgør om en person tilhører gruppen, der skal forsørges eller ej. Den befolkningsgruppe, der skal bære forsørgerbyrden — dvs. som hverken er blandt de ældste eller de yngste — betegnes den erhvervsaktive aldersgruppe. En person, der ikke kan forsørge sig selv på grund af sygdom eller arbejdsløshed, eller som forsørges af en ægtefælle indgår derfor i den erhvervsaktive aldersgruppe, hvis ikke personen tilhører den ældste eller yngste aldersgruppe.
Hvilke aldersgrænser, der skal gælde, for afgrænsningen, varierer. I det følgende er aldersgrænserne sat til 19 år og yngre for de yngste og 65 år og ældre for de ældste. De yngstes antal i forhold til den erhvervsaktive gruppe betegnes ungebyrden eller ungekvoten og den tilsvarende andel for de ældste betegnes ældrebyrden eller ældrekvoten. Forsørgerbyrden opgøres summen af ungebyrden og ældrebyrden.
I figuren nedenfor er vist udviklingen i forsørgerbyrden de seneste tyve år (2001-2021) og udviklingen i de kommende tyve år (2021-2041) ifølge EU’s befolkningsprognose for de fem, EU-lande med den højeste og den laveste forsørgerbyrde i 2021. For nogle af de ti lande er forsørgerbyrden faldet de seneste 20 år, og for andre er den steget, men for alle ti gælder, at der kan forventes en stigning — og for de fleste en betydelig stigning — de kommende tyve år.
Figur: Udvikling i forsørgerbyrde for 10 udvalgte EU-lande 2001-2041
Kilde: Eurostats statistikbank demo_pjangroup, proj_19np
Som det fremgår af tabellen nedenfor, så har alle landene — undtagen Luxembourg — oplevet en forøgelse af ældrebyrden de senest tyve år. Til gengæld har ungebyrden været faldende, og det har virket begrænsende på den samlede forsørgerbyrde. Men den lave ungebyrde afspejler jo, at der er færre, der i de kommende år vil indtræde i de erhvervsaktive aldersgrupper til erstatning for de ældre, der går fra. Resultatet er, at der kan forventes en betydelig stigning i ældrebyrden i de kommende år, og da ungebyrden for de fleste landes vedkommende næsten ikke ændres, vil det føre til en stigning i den samlede forsørgerbyrde.
Tabel Udvikling i forsørgerbyrde for 10 udvalgte EU-lande 2001-2041
|
|
Stigning 2001-2021 | Forventet Stigning 2021-2041 | ||||
|
I alt
|
Heraf |
I alt
|
Heraf | |||
| Ældre- byrde | Unge- byrde | Ældre- byrde | Unge- byrde | |||
| Luxembourg | -7 | 0 | -8 | 13 | 15 | -2 |
| Malta | -8 | 10 | -18 | 5 | 7 | -2 |
| Slovakiet | -4 | 9 | -13 | 15 | 16 | -2 |
| Cypern | -12 | 7 | -19 | 9 | 9 | 0 |
| Østrig | 0 | 6 | -7 | 18 | 17 | 1 |
| Grækenland | 9 | 10 | -1 | 17 | 20 | -3 |
| Danmark | 9 | 11 | -1 | 14 | 13 | 1 |
| Sverige | 5 | 6 | -1 | 3 | 6 | -3 |
| Finland | 11 | 15 | -4 | 2 | 8 | -7 |
| Frankrig | 8 | 10 | -2 | 12 | 14 | -2 |
Kilde: Eurostats statistikbank demo_pjangroup, proj_19np
