Covid19-krisens spor i nationalregnskabet for 2020

04/05/2021          Taleboble Kommentarer

Samfundet har i 2020 været præget af hele eller delvise nedlukninger, med deraf følgende begrænsninger i den økonomiske aktivitet. Det har naturligvis også vist sig i den økonomiske statistiks beskrivelse af udviklingen. I tabel 1 vises udviklingen i husholdningernes og virksomhedernes indkomst og  opsparing i 2020 således som den afspejles i nationalregnskabet. 

Tabel 1: Husholdningers og virksomheders indkomst og opsparing i 2020

Mia. kr 2020 Ændring fra 2019
Hushold-ninger1 Selska-ber  I alt Hushold-ninger1 Selska-ber I alt
Virksomhedsoverskud 101 330 432 2 -8 -7
Lønindkomst 1.187 0 1.187 11 0 11
Formueindkomst(netto) 83 -16 68 -16 16 0
Sociale ydelser 459 -76 383 24 -4 21
Div.overførsler 94 51 145 0 -2 -1
Indtægter i alt 1.924 290 2.214 21 2 23
Indkomst og formueskatter 644 61 705 10 -10 0
Socialsikringsbidrag 96 -76 20 4 -4 1
Diverse overførsler 59 73 132 0 -13 -13
Udgifter i alt 800 57 857 14 -26 -12
Disponibel indkomst 1.125 232 1.357 7 28 36
Forbrug 1.059 0 1.059 -18 0 -18
Opsparing 66 232 298 25 28 53

Anm: Nettoopgørelse, dvs afskrivninger er fratrukket.
Note: 1 Omfatter også non-profit institutioner rettet mod husholdningerne
Kilde: Danmarks Statistikbank/NAS02 

Overraskende nok ser en så væsentlig post som den disponible indkomst for husholdninger og virksomheder under et  ikke ud til at være påvirket. Stigningen på 36 mia. kr. — svarende til 2,6 pct — virker ikke påfaldende sammenlignet med tidligere år.  

Ser man på husholdninger og selskaber hver for sig er udviklingen mere markant. Stigningen er koncentreret på selskaberne, hvorimod husholdningernes disponible indkomst på det nærmeste har været uændret. En væsentlig del af forklaringen er, at selskabernes betaling af udbytter i stort omfang blev suspenderet i 2020. Det afspejler sig i posten formueindkomst, hvor udbytterne er udgift for virksomhederne men indkomst for de husholdninger, der ejer aktier. Den manglende udbyttebetaling vil afspejle sig i en forøgelse af selskabernes formue, og dermed i aktiernes værdi. Hvad husholdningerne således har mistet i udbytteindtægter har de vundet tilbage i værdistigning på aktierne. Det afspejles i nationalregnskabets finansielle konti, som jeg dog ikke vil komme nærmere ind på i dette indlæg.

I tabel 2 belyses det lidt nærmere, hvordan virksomhedsoverskuddet er sammensat, og her bliver krisens virkninger tydeligere. Her fremgår det klart, at produktionen, målt ved værditilvæksten, er faldet med 33 mia. kr., svarende til 2,6 pct., og når både virksomhedsoverskud og  lønudbetalinger har kunnet opretholdes nogenlunde uændret, så skyldes det en forøgelse af produktionssubsidierne på 29 mia. kr., svarende til mere end end fordobling.

Tabel 2: Virksomhedsoverskud i 2020

mia. kr. 2020 Ændring fra 2019
Hushold-ninger1 Selska-ber I alt Hushold-ninger1 Selska-ber  I alt
1: Nettoværditilvækst 171 1.100 1.271 -5 -28 -33
2: Produktionssubsidier 14 40 54 6 23 29
3: Produktionsskatter 20 31 51 -1 -1 -2
4. Lønudgifter 64 778 842 1 -2 -1
Virksomhedsoverskud (1+2-3-4) 101 330 432 2 -8 -7

Anm: Nettoopgørelse, dvs afskrivninger er fratrukket.
Note: 1 Omfatter også non-profit institutioner rettet mod husholdningerne
Kilde: Danmarks Statistikbank/NAS01 

Det er således kun takket være en forøgelse af det offentliges udgifter til subsidier, at den private sektors virksomhedsoverskud har kunnet opretholdes. For opretholdelsen af den samlede disponible indkomst har yderligere en forøgelse af sociale ydelser fra det offentlige (jf. tabel 1) spillet en vigtig rolle. Dertil kommer, at det offentlige har haft betydelige udgifter i form af kapitaloverførsler (navnlig erstatninger til minkavlere) der ikke fremgår af nationalregnskabets opgørelse af disponibel indkomst og opsparing. Som følge heraf er den samlede offentlige saldo gået fra et overskud på 88 mia.kr. i 2019 til et underskud på 27 mia. i 2020. Det er naturligvis foregået velovervejet og netop med det formål at afbøde krisens virkninger for den private sektor. Heldigvis er de offentlige finanser efter flere år med positiv saldo i så god stand, at der ikke umiddelbart er grund til bekymring.

De viste tal for nationalregnskabet for 2020 er meget foreløbige, og navnlig i forbindelse med  de mange nye ordninger vedrørende subsidier, sociale overførsler og kapitaloverførsler, der er etableret i forbindelse med covid-19 krisen, er Danmarks Statistik stadig i gang med overvejelser om, hvordan de skal behandles i nationalregnskabet.

Referencer:
Danmarks Statistik: “Statistikbanken tabel NAS01 og NAS02” (link)
Danmarks Statistik: “Klassifikation af corona-hjælpepakker”, 11/2-2021 (link)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Besøg Offstat's hovedside