Analyse fra Danmarks Statistik om boligskattetrykket
25/01/2017
Kommentarer
Danmarks Statistik har i en analyse (DSTAnalyse 2017:01) belyst boligskattetrykket for perioden 2004-2014 . Boligskattetrykket er defineret som den samlede grundskyld og ejendomsværdiskat betalt af ejerboliger som andel af boligernes markedsværdi. Når der i analysen tales om boliger, er det altså udelukkende ejerboliger, der tænkes på.
Det er to ret forskellige skattetyper, der her er samlet under betegnelsen boligskatter. Grundskylden er en skat på jord, der betales af alle grundejere, hvor ejendomsværdiskatten er en skat på den samlede ejendomsværdi, altså den samlede værdi af grund og bygninger, som udelukkende betales af boligejere.
Grundskylden opkræves af kommunerne som en andel — den såkaldte grundskyldspromille — af den vurderede grundværdi. Den rammer både ejere og lejere af boliger. Ganske vist betales skatten altid af ejeren, men for lejerboligers vedkommende vil skatten blive inkluderet i huslejen.
Ejendomsværdiskatten opkræves af staten og i modsætning til grundskyld betales den kun af ejere af ejerboliger. Egentlig er den ikke tænkt som en boligskat. Dens formål er at ligestille ejerskab af boliger med ejerskab af finansielle aktiver som bankindeståender, aktier og obligationer. Ejere af finansielle aktiver betaler skat af de indtægter aktiverne kaster af sig i form af renter, udbytter og kursgevinster. Ejerboliger giver et afkast i form af boligydelser (sparet husleje) og værdistigninger. Dette afkast beskattes ikke, og ejendomsværdiskatten skal ses som en erstatning for en egentlig beskatning af dette afkast. Derfor er ejendomsværdiskatten snarere en del af indkomstbeskatningen end af ejendomsbeskatningen.
Udviklingen i visse skattetyper 2004-2014
| 2004 | 2014 | Stigning 2004-2014 |
|
| mia. kr | pct. | ||
| Ejendomsværdiskat | 10,4 | 13,4 | 28 |
| Grundskyld af ejerboliger | 8,0 | 14,9 | 85 |
| Kommunal indkomstskat | 170.01 | 214.0 | 26 |
Note: 1 Skønnet under hensyntagen til kommunalreformen i 2007
Kilde: Kildegrundlag for DSTAnalyse 2017:01 og statistikbanken.dk/OFF3
Som det fremgår af tabellen ovenfor, er det samlede provenu af ejendomsværdiskatten i perioden steget med ca. 28 pct. Det er nogenlunde det samme som de kommunale indkomstskatter, og ikke voldsomt meget mere end inflationen, der i perioden var 21. pct. Provenuet af grundskylden på ejerboliger er derimod steget med ca. 85 pct.
Udvikling i grundskyldstryk1 og markedsværdi for ejerboliger i kommunerne 2004-2014 (Procentvis stigning)
Note: 1 Grundskyldsprovenu som andel af markedsværdien af ejerboliger
Kilde: Kildegrundlag for DSTAnalyse 2017:01, Grafik: Veusz
Der er stor variation mellem kommunerne i udviklingen i grundskyldens andel af markedværdien (grundskyldstrykket). Størst er stigningen i Frederiksund (92 pct.) og lavest i Frederiksberg (minus 2 pct). De store forskelle skal dog ses i sammenhæng med de store forskelle i udviklingen af ejerboligernes markedsværdi. Stiger markedsværdiene mere end provenuet af grundskylden vil grundskyldstrykket falde, uanset hvor meget provenuet stiger. Det er derfor ikke så overraskende, at grundskyldtrykket er steget mindst i de kommuner, der har haft de højeste stigninger i markedsværdierne (se figuren).
