Forbrugsundersøgelsen – En samlet statistik om husholdningernes økonomi

09/05/2017          Taleboble Kommentarer

Fortbrugsundersøgelsen er en omfattende årlig opgørelse af husholdningernes indkomster, forbrug og opsparing. Danmarks Statistik offentliggjorde den reviderede udgave af opgørelsen for 2015  i slutningen af april. Betegnelsen forbrugsundersøgelse har historiske årsager, for statistikken omfatter meget mere end forbrug. Internationalt anvendes betegnelsen husholdningsbudgetundersøgelse (household budget survey). I dette indlæg vil jeg fokusere på forbrugsundersøgelsens opgørelse af husholdningernes opsparing. Enkelte resultater om den gennemsnitlige opsparings fordeling efter husstandens socioøkonomiske status er vist i følgende tabel. Rådighedsbeløbet er det beløb husholdningen har til rådighed, efter at skatter, pensionsbidrag og renter mm er betalt. Det kan husholdningen principielt anvende til forbrug eller opsparing. I forbrugsundersøgelsen skal en mindre del af rådighedsbeløbet dog anvendes til betaling af nogle udgifter — bøder og gaver og foreningskontingenter — der hverken fradrages ved opgørelsen af rådighedsbeløbet eller indgår i det egentlige forbrug.

Rådighedsbeløbet og dets anvendelse, 2015

Socioøkonomisk status  Rådigheds-beløb Bøder, gaver og forenings-kontingenter Forbrug Nettoop-sparing Opsparings-andel
1000 kr/husstand pct.
Selvstændig 826 9 413 405 49%
Lønmodtager, højeste niveau 723 14 426 283 39%
Lønmodtager, mellemniveau 537 10 379 149 28%
Lønmodtager, grundniveau 476 10 322 144 30%
Arbejdsløs 304 5 215 84 28%
Uddannelsessøgende 148 2 169 -23 -16%
Pensionist,efterlønmodtager 297 9 250 39 13%
Ude af erhverv i øvrigt 227 4 208 15 7%
Alle husstande 442 9 309 124 28%
Nationalregnskabet1 374 9 348 16 4%

Note: 1 Nationalregnskabets opgørelse kan ikke umiddelbart sammenlignes med forbrugsundersøgelsens, jf. teksten.
Kilde: Statistikbanken.dk/FU6 og NASD23

Forbrugsundersøgelsens store styrker er dens høje detaljeringsgrad i forbrugsopgørelsen og muligheden for at fordele økonomiske størrelser som indkomst, forbrug og opsparing på de enkelte husholdninger. Til makroøkonomiske analyser, hvor fokus er på totalstørrelser, vil man normalt vælge at anvende nationalregnskabet, der udkommer hurtigere, opgøres kvartalsvist og har en høj grad af international sammenlignelighed.

Men selv om der er tilstræbt en sammenhæng mellem begreber og definitioner i forbrugsundersøgelsen og nationalregnskabet, så er der dog en række forskelle, der vanskeliggør direkte sammenligning. De to opgørelser præsenterer da også to vidt forskellige bud på husholdningernes opsparing. Som det fremgår af tabellen, så opgør forbrugsundersøgelsen husholdningernes gennemsnitlige opsparing i 2015 til 124.000 kr, hvor nationalregnskabets opgørelse viser 16.000 kr.

Af denne forskel på 108.000 kr. kan de 26.000 kr. forklares med forskellig behandling af pensionsopsparingen i de to statistikker og de 14.000 kr. med forskellig behandling af ejerboliger. Den nævnte forskel i behandlingen af pensionsopsparing består i, at pensioner fra pensionskasser i forbrugsundersøgelsen behandles som en almindelig indkomst, hvor  nationalregnskabet ser pensionsudbetalingerne som træk på pensionsformuen, dvs. som negativ opsparing. Vedr. lejeværdien er forskellen, at forbrugsunderøgelsen ser hele den beregnede værdi som en indkomst, hvor nationalregnskabet fratrækker  afskrivninger på boligerne.

Det er tydeligvis kun en begrænset del af forskellen i opsparing, der her er redegjort for. En yderligere analyse af de resterende forskelle vil være interessant, men også krævende. Muligvis et emne for et senere blogindlæg!

Referencer:
Nyt fra Danmarks Statistik, 28. april 2017, nr 183: Forbrugsundersøgelsen (revideret)
Danmarks Statistikbank->Priser og forbrug->Forbrug-> Forbrugsundersøgelsen

Statistikdokumentation for forbrugsundersøgelsen  (Danmarks Statistik)
Metodebeskrivelse for forbrugsundersøgelsen (Danmarks Statistik)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Besøg Offstat's hovedside