Bruttonationalindkomsten (BNI) er grundlaget for  beregningen af en væsentlig del af EU-landenes bidrag til unionens budget. EU’s myndigheder lægger derfor stor vægt på, at opgørelsen sker korrekt, så alle lande kommer til at yde det bidrag de bør. Reglerne både for opgørelsen og for kontrollen er fastlagt i den såkaldte BNI-forordning, Rådets Forordning Nr.1287/2003.

Et vigtigt led i reglerne er, at landene skal levere en dokumentation af de anvendte kilder og metoder. Dokumentationen skal opdateres, når der sker væsentlige ændringer. På linie med de øvrige EU-lande ændrede Danmark i september 2014 sin opgørelse af nationalregnskabet, således at den kom i overensstemmelse med de seneste internationale retningslinier, SNA 2008 og ENS 2010 (ESA) , og i den forbindelse har Danmarks Statistik nu udarbejdet en opdateret udgave  af dokumentationen, der blev offentliggjort den 15 august 2016. Dokumentationen foreligger kun på engelsk.

Bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for den samlede værditilvækst, forstået som den værdi, der skabes ved den økonomiske aktivitet i samfundet. Begrebet er meget anvendt ved internationale økonomiske sammenligninger, selv det har en række svagheder. BNI beregnes med udgangspunkt i BNP, men korrigeres for, at en del af  værditilvæksten tilfalder udlændinge i form af renter og udbytter af udenlandske investeringer i Danmark, og tilsvarende at en del af resten af verdenens værditilvækst tilfalder danskere som afkast af danske investeringer i udlandet. Nationalregnskabets opgørelse af BNP og BNI er illustreret i følgende tabel.

BNP og BNI for Danmark 2012-2015

Kilde: Statistikbanken  NAH02 og NAH03

Nationalregnskabet omfatter meget mere end BNP og BNI,  men det altså kun de beregninger. der fører frem til BNI, der der omfattet af den nye dokumentation.

BNI-forordningen kræver bl.a. at dokumentationen skal indeholde såkaldte procestabeller. Procestabellen viser dels vægten af de forskellig kilder til opgørelsen af BNP og BNI og dels omfanget af de forskellige typer af tilpasninger, der sker af det oprindelig kildemateriale i forbindelse med opgørelsen. En summarisk procestabel for opgørelsen af BNP er vist nedenfor.

Procestabel¹ for opgørelse af Danmarks BNP, 2012

^{1 Opgjort fra produktionssiden. BNP kan alternativt opgøres fra indkomstsiden eller anvendelsessiden.}
Kilde: Regneark fra Danmarks Statistik

Tabellen viser kun en stærkt sammentrængt udgave af processtabellen. Den fulde detaljerede procestabel kan ses på Danmarks Statistiks hjemmeside (her).

Øget arbejdsproduktivitet er en attraktiv vej til større forbrug og dermed højere velfærd. At arbejde flere timer, for at få råd til et større forbrug, kan være udmærket, men kun hvis velfærdsgevinsten ved det øgede forbrug er større end velfærdstabet ved at skulle arbejde mere.  Kan man derimod øge produktionen — og dermed forbrugsmuligheden — uden at øge arbejdsindsatsen, så kan der høstes en ubetinget velfærdsgevinst. Mere produktion for samme indsats af arbejdskraft kaldes at øge arbejdsproduktiviteten.

I et tidligere indlæg har jeg belyst problemerne med måling af produktiviteten i forbindelse med det offentliges produktion. Selv om det heller ikke er uproblematisk at måle produktiviteten i de private erhverv, så er der på dette område dog udviklet anerkendte metoder, som Danmarks Statistik finder pålidelige nok til at de kan danne grundlag for regelmæssige (årlige) statistiske opgørelser. To af opgørelserne — arbejdsproduktiviteten og produktivitetsudviklingen — ser jeg nærmere på i dette indlæg. En tredie opgørelse — vækstregnskabet — vil jeg vende tilbage til ved en senere lejlighed.

Arbejdsproduktivitet er defineret som værditilvækst pr præsteret arbejdstime, hvor værditilvæksten er opgjort eksklusiv alle de skatter, der betales af virksomhederne i forbindelse med produktionen, som f.eks. moms, punktafgifter og ejendomsskatter. Det er den størrelse, der også kaldes bruttofaktorindkomsten (BFI). Der opgøres ikke et absolut mål for arbejdsproduktiviteten, men udelukkende vækstrater. Vækstraten beregnes som udviklingen i bruttofaktorindkomsten (korrigeret for inflation), divideret med udviklingen i antallet at udførte arbejdstimer. Sålænge vækstraterne ikke er voldsomt store, kan væksten i arbejdsproduktivitet i praksis ses som differencen mellem væksten i bruttofaktorindkomsten og væksten i antallet af arbejdstimer. I tabellen nedenfor er opgørelsen for 2014 vist for fire udvalgte erhverv.  For at begrænse betydningen af mere eller mindre tilfældige årlige udsving er den viste opgørelse baseret på et 5-års gennemsnit.

Arbejdsproduktiviteten

Kilde: Statistikbanken.dk  NP23, NP25V og NABP10

I opgørelsen af produktivitetsudviklingen graver Danmarks Statistik et stik dybere og belyser, hvor stor en del af  udviklingen i arbejdsproduktivitet, der kan forklares som resulatat af hhv. ændringer i kapitalintensitet — dvs. flere eller bedre maskiner/værktøj — og ændringer i arbejdskraftens kvalitet — dvs. udannelsesniveau for de ansatte. Tilbage bliver en rest,  der hverken kan tilskrives kapitalintensitet eller arbejdskraftkvalitet. Denne rest betegnes totalfaktorproduktivitetet og omfatter bla. virkningen af generelle tekniske fremskridt og bedre organisering af arbejdet.

Produktivitetetsudviklingen

Kilde: Statistikbanken.dk  NP25

Bean rapporten (se indlæg fra 3/6) rejste en række problemer omkring begreberne og metoderne i den officielle statistik. En væsentlig del af problemerne vedrører bruttonationalproduktet (BNP) — et af de bedst kendte og mest anvendte  begreber fra statistikken. Men skønt begrebet er godt kendt, er det ikke særligt godt forstået. Der er gode grunde både til begrebets udbredte anvendelse og til manglen på dybere forståelse af dets betydning, og disse grunde belyses i en velskrevet og veloplagt bog,  GDP — A Brief but Affectionate History, hvor Diane Coyle giver et godt overblik over begrebets formål, betydning og historie.

BNP’s formål er at belyse den samlede økonomiske værdiskabelse, eller værditilvækst, i en nation. Uheldigvis er det ikke indlysende, hvad der skal forstås ved værdiskabelse, så hvad BNP skal omfatte, og hvordan det skal opgøres, er fastlagt ved beslutninger, truffet efter omfattende internationale diskussioner mellem økonomiske eksperter. Da diskussionerne langtfra altid har ført frem til fuld enighed, er resultatet blevet en række kompromisser og vedtagelser, der efterlader rigelig plads til fortsat diskussion. BNP er med andre ord et temmelig abstrakt begreb, der ikke direkte afspejler noget, der umiddelbart kan observeres i virkeligheden.

FN, OECD, Verdensbanken, Den internationale Valutafond og EU har været hovedaktører i fastlæggelsen af et sæt internationale retningslinier for opgørelsen af BNP og andre nationalregnskabsstørrelser, og har udgivet retningslinierne i en omfattende publikation,  System of National Accounts 2008 (SNA).  Generelt er SNA kun vejledende, selv om den i vidt omfang følges af mange nationer, men for EU-landene er det en forpligtelse at følge den. Forpligtelsen er  fastlagt i en forordning — Det Europæiske Nationalregnskabs System (ENS, eller ESA på engelsk) —  der kan ses som en præcisering af SNA. (Dansk udgave her)

BNP opgøres i monetære enheder f.eks kroner, euro eller dollars. Men at anvende monetære enheder som målestok giver problemer ved  sammenligninger over tid, f.eks. når den økonomiske vækst skal måles. Værdien af en monetær enhed er nemlig ikke konstant. På grund af inflation vil kronen og andre monetære enheder typisk tabe værdi som tiden går. En stigning i BNP målt i løbende priser fra et år til et andet afspejler derfor helt eller delvist ændringer i priserne på de varer og tjenester, der indgår i opgørelsen. Der er derfor brug for opgørelser, der er renset for prisændringer, de såkaldte volumenopgørelser. Volumenopgørelser kommer man frem til ved at korrigere udviklingen i løbende priser med udviklingen i et prisindeks. Opgørelsen af prisindeks er dog ikke helt uproblematisk, og uheldigvis har den økonomiske udvikling  gjort opgørelsen endnu vanskeligere.

En af de største udfordringer ved opgørelsen af volumen er, og har altid været, tjenesteydelser. Man kan ikke opgøre en advokats eller en skolelærers produktion i stk. eller kg, som man kan for materielle produkter som biler eller søm. Ganske vist er det også en udfordring at afgøre, hvor stor del af en prisændring på f.eks. en ny model af en bil, der er udtryk for at den nye model er bedre — med statistikkens udtryk har højere kvalitet — end den gamle og hvor stor en del der skyldes en generel prisændring på en bil af samme kvalitet som den gamle, udgåede model. Kun den sidstnævnte generelle del skal indgå i prisindekset. Denne type problemer har især voldt kvaler i forbindelse med computere, hvor de nye modeller ofte blev solgt til samme eller lavere pris end de gamle, selvom kvaliteten var højere.

Men tjenesteydelser volder endnu større problemer, og det er særligt uheldigt fordi tjenesteydelser udgør en stadig større del af værditilvæksten, og forlængst har fortrængt varerne som den dominerende komponent i BNP. Et helt specielt problem udgøres af de internettjenester, som stilles gratis til rådighed for for brugerne f.eks. Google og YouTube. Tendensen går ifølge Coyle i retning af, at prisstigninger overvurderes (og prisfald undervurderes) hvilket igen fører til at volumenopgørelserne af BNP undervurderer den forøgelse i værditilvæksten, der reelt har fundet sted.

En anden af Coyles hovedpointer er, at variation i udbuddet af goder er en del af den samlede kvalitet af produktionen. Forbrugeren er langt bedre stillet, hvis han har  flere varianter at vælge imellem, hvad enten det gælder biler, tøj, tandpasta eller hospitalsbehandlinger. Men den forøgelse af variationen i udbuddet af produkter, som forbrugerne længe har oplevet, ignoreres fuldstændigt i opgørelsen af BNP. Der findes heller ikke andre steder i den økonomiske statistik en opgørelse af antallet af varianter indenfor de forskellige produktgrupper.

Selvom Dianna Coyle opregner mange problemer omkring BNP, så mener hun ikke at begrebet kan undværes eller erstattes med noget bedre. I hvert fald ikke lige i øjeblikket. Men det kan ændre sig. Hun lægger op til, at der skal arbejdes både med at modernisere dataindsamlingen, så kvaliteten af BNP-opgørelserne forbedres, og med at udvikle nye mål, for de aspekter, som ikke belyses særligt godt af BNP, f.eks. bæredygtighed og velfærd. På kort sigt skal de nye mål supplere de traditionelle BNP-opgørelser, men på længere sigt er det muligt, at der kan udvikles et mål, som kan erstatte BNP-opgørelsen.

Etablering af en bedre statistik om befolkningens livskvalitet er et af punkterne i Danmarks Statistiks arbejdsprogram for 2016. De første resultater forventes offentliggjort senere på året, og vil bl.a. indeholde kommunalfordelte indikatorer for livskvalitet. Region Syddanmark har allerede gennemført det første forsøg på dansk område.

Udviklingen af forbedret statistik om livskvalitet er en international tendens, der for alvor kom i gang med offentliggørelsen af den såkaldte Stiglitz-rapport i 2009 og emnet har siden nydt stor bevågenhed, både i de nationale statistikbureauer og i internationale organisationer som EU og OECD. Både EU og OECD etableret hjemmesider med udvalgte indikatorer for medlemslandende og de to organisationer har også nedsat ekspertgrupper, der undersøger mulighederne og stiller forslag til udvidelse og forbedringer af statistikkerne på området.

Under overskriften “Beyond GDP” har EU på deres hjemmeside samlet en række informationer og links om udviklingen af  levevilkårindikatorer, og OECD har etableret et on-line beregningsprogram — Better Life Index. Her kan brugeren indtaste sine egne præferencer omkring vægtningen af elleve forskellige aspekter af livskvalitet (f.eks. indkomst,. helbred og miljø)  og på den måde sammenligne livskvalitet i OECD-landende på grundlag af sin egen opfattelse af vigtigheden af de forskellige aspekter.

Blandt de nationale bureauer har  UK, Italien og Østrig været pionerer og har allerede udviklet og offentliggjort ret omfattende statistikker om livskvalitet.  S. G. Diez har i en artikel i WISTA (tidsskrift udgivet af det tyske statistikbureau) beskrevet og sammenlignet de tre landes indfaldsvinker og metoder.