• Geografisk befolkningstyngdepunkt i USA – og i Danmark

    Det amerikanske folketællingsbureau (US Census Bureau) beregner efter hver folketælling et befolkningstyngdepunkt (mean center of population) . Befolkningstyngdepunktet illustrerer, hvordan befolkningen i USA siden 1790 gradvis har bevæget sig længere og længere mod vest, og i de senere år også mod syd. Bag beregningen ligger en model, hvor USA’s overflade ses som en helt plan flade, og hver indbygger har samme vægt. Herudfra kan kan beregne det punkt hvor fordelingen af befolkningen vil få fladen til at balancere. På kortet nedenfor er balancepunkterne for hver af de tiårlige folketællinger siden 1790 plottet ind. Detaljerne i metoden er dokumenteret i Centers of Population Computation for the United States

    Befolkningstyngdepunkt i USA

    Klik her for kort i fuld størrelse
    Kilde: US Census Bureau, Centers of Population

    Ideen om et geografisk befolkningstyngdepunkt giver umiddelbart god mening for USA, hvis landområde, når man ser bort fra Alaska mm, udgør en sammenhængende flade, der ovenikøbet med lidt godt vilje kan opfattes som et tilnærmet rektangel. For et mere uformeligt ørige som Danmark, hvor en stor del af territoriet er vand, virker ideen ikke helt så indlysende. Men vælger man et lade det danske område omfatte et rektangel, hvor grænserne bestemmes af de østligste, vestligste, nordligste og sydligste punkter, og blot betragter de omfattede havområder som ubeboede dele af territoriet, kan der også beregnes befolkningstyngdepunkter for Danmark. Efter den betragtning ligger befolkningetyngdepunktet i begyndelsen af 2017 i Samsø Bælt lidt øst for Samsø. Bornholm er holdt uden for beregningerne.

    Tyngdepunkter, DanmarkIndeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste

    Min metode ved beregningen af det danske befolkningstyngdepunkt er i princippet den samme den amerikanske, men detaljeringsgraden i data er væsentlig mindre. Kort sagt har jeg beregnet et vejet gennemsnit af kommunernes koordinater, hvor folketallet er anvendt som vægte. Kommunernes koordinater er deres geografiske midtpunkt, fastlagt på øjemål.

    Arealtyngdepunktet — dvs tyngdepunktet målt med kommunernes areal som vægte — ligger lidt nordøst for Horsens. Befolkningstyngdepunktet ligger således noget østligere end arealtyngdepunktet, hvilket afspejler, at befolkningetætheden er større i de østlige end i de vestlige dele af landet.

    Det geografiske midtpunkt dvs. punktet midt imellem de østliste, vestligste, nordligste og sydligste punkter befinder sig på Mols lige ud for kysten midt i Begstrup Vig.

  • Ikke-vestlig indvandring belaster de offentlige finanser – Rapport fra Finansministeriet

    Finansministeriet har udgivet en rapport om det offentliges indtægter og udgifter i forbindelse med indvandring. Indvandrere omfatter både arbejdsindvandrere, der opholder sig i landet med henblik på at påtage sig et arbejde, og indvandrere, hvis ønske om ophold har andre årsager, typisk problemer i hjemlandet eller familiesammenføring. De to grupper er meget forskellige og som det fremgår af tabel 1, så er det udelukkende den sidstnævnte gruppe, og ikke arbejdsindvandrerne, der udgør en belastning.

    Tabel 1: Indvandreres gennemsnitlige nettobidrag efter opholdsgrundlag

    Vestlige Ikke-
    vestlige
    1.000 kr.
    Erhverv 97 53
    Studie mv. -18 9
    Asyl  -166
    Familiesamenføring 47  -59

    Kilde: Finansministeriet: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser.  figur 1.9

    Rapportens hovedfokus er dog ikke opdelingen på arbejdsindvandrere og andre indvandrere, men opdelingen på vestlige og ikke-vestlige indvandrere. Det skyldes dataproblemer, men kan også begrundes med, at det offentliges nettoudgifter i forbindelse med ikke-vestlige indvandring i 2014 udgjorde 33 mia. kr., hvor der i forbindelse med den vestlige indvandring var et mindre overskud på 5 mia. kr. Og som det også kan ses af tabel 1, så yder ikke-vestlige arbejdsindvandrere nok et positivt  nettobidrag til de offentlige finanser, men bidraget er væsentlig lavere end de vestliges. I opgørelsen af nettobidragene indgår både direkte indvandrere og efterkommere (personer født i Danmark, hvor ingen af forældrene er danske statsborgere eller er født i Danmark). Gennemsnitsbeløbene i tabel 1 omfatter derimod kun de direkte indvandrere.

    Rapporten vedrører året 2014, hvor indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgjorde 7,3 pct. af befolkningen. I 2016 var andelen vokset til 8,1 pct., jf. tabel.2.

    Tabel 2: Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 2014-2016

     År Hele befolkningen Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
    Indvandrere Efterkommere I alt Andel af befolkning
    1000 personer pct.
    2014 5.643 283 130 413 7,3
    2015 5.683 302 135 438 7,7
    2016 5.729 324 141 465 8,1

    Anm: Gennemsnit af befolkningstallene 1. januar, 1. april, 1. juli, 1. oktober og 31. december.
    Kilde    : Danmarks Statistikbank FOLKE1E.

    Bag det samlede negative nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere ligger meget store individuelle forskelle. Der er også blandt de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere nogle, der yder betydelige positive nettobidrag. Der er også store forskelle på oprindelseslande. F.eks. yder indvandrere fra Indien et gennemsnitligt nettobidrag på omkring 50.000 kr. I den modsatte ende af skalaen koster en indvandrer fra Syrien gennemsnitligt omkring 300.000 kr.

    Ikke så overraskende er der en tæt sammenhæng mellem positive nettobidrag og beskæftigelse. De ikke-vestlige indvandreres og efterkommeres negative bidrag hænger sammen med gruppens lave bekæftigelsesfrekevens. Rapporten ser derfor et potentiale for at styrke de offentlige finanser, hvis beskæftigelsesfrekvensen kan øges. Den antyder dog også, at det måske ikke er så nemt, og den undlader helt at pege på konkrete forslag.

  • To internationale rapporter om lykke og velfærd

    To rapporter om velfærd og lykke i verdens nationer — World Happiness Report 2017 og  Human Development Report 2016 — har fået en del omtale i løbet af foråret. Begge rapporter er udgivet af institutioner med tilknytning til FN, men er i øvrigt meget forkellige i deres indfaldsvinkel og metode.

    World Happiness Report

    World Happiness Report er udgivet af  SDSN (Sustainable Devellopment Solution Network). Den er forfattet af tre velanskrevne lykke- og velfærdsforskere (John Helliwell, Richard Layard og Jeffrey Sachs) og repræsenterer forfatternes og ikke nødvendigvis de bagvedliggende organisationers synspunkter.

    Hovedgrundlaget er svar på et spørgsmål af typen: På en skala fra et til ti (ti er højest), hvor befinder du dig med hensyn til livskvalitet. Det er med andre ord de adspurgtes egen subjektive vurdering af deres livssituation, der er udgangspunktet. Metoden kaldes derfor den subjektive målemetode.

    Forfatterne går et trin dybere, og søger at finde årsager til forskellene på målt lykke mellem de forskellige nationer. De opstiller derfor seks nøglevariable, som de i en regressionsanalyse finder kan forklare 75 pct. af forskellene. De seks nøglevariable er:

    • BNP pr capita
    • Antal sunde leveår
    • Støtte fra familie og venner
    • Tillid (fravær af korruption)
    • Oplevet frihed til at træffe beslutninger om eget liv
    • Gavmildhed (gaver til velgørende formål)

    Det er et centralt element i denne metode, at det er det subjektive svar på spørgsmålet om livskvalitet, der bestemmer den målte velfærd eller lykke. De seks (objektive) nøglevariable tjener udelukkende til at belyse mulige årsager til forskelle nationerne imellem på den subjektivt målte lykke.

    Human Devellopment Report

    Human Devellopment Report er udgivet af FN’s Udviklingsprogram UNDP og er bl.a. baseret på inspiration fra Amartya Sen, der i 1998 modtog Nobelprisen i økonomi. Niveauet for en nations lykke måles i denne rapport uden at det enkelte individs egen bedømmelse indgår. I stedet konstrueres et indeks — Human Devellopment Indeks eller HDI — på grundlag fire statistiske variable:

    • Forventet levetid for nyfødte
    • Gennemsnitlig uddannelseslængde for befolkningen
    • Forventet uddannelselænge
    • BNP pr capita

    Hovedresultater

    Trods forskelle i metode og indfaldsvinkel når de to rapporter i vidt omfang frem til de samme konklusioner. F.eks. ligger Norge i begge rapporter på førstepladsen i rangordningen af nationer. Danmark ligger nr. tre på World Happiness listen og nr. seks på Human Devellopment listen. Udover Norge og Danmark ligger Australien, Schweiz, Nederlandene, Canada og Island blandt de ti første på begge lister.

    Begge rappoter understreger dog også, at resultaterne er behæftet med en vis usikkerhed, og at der ikke skal lægges for stor vægt på mindre forskelle mellem landene i de målte resultater.

  • Problemer med tolkningen af BNP

    Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov har i sin klumme på Danmarks Statistiks hjemmeside peget på nogle problemer omkring tolkningen at BNP (Virksomhedenes globalisering udfordrer tolkningen af BNP) . Han gør det klart, at det fremover kan blive sværere at fortolke BNP-tal. Der er mange årsager til, at BNP-begrebet er under pres (se evt. mine indlæg fra  og 3/6 og 14/6 2016), men i klummen koncentrerer rigsstatistikeren sig om de problemer, der skyldes internationaliseringen af virksomhederne.

    Multinationale selskaber spiller en stor rolle i Irlands økonomi, så det er ikke overraskende at problemerne har været særligt tydelige her. De irske problemer fylder en del i klummen, men dens egentlige baggrund er, at Danmarks Statistik i november 2016 også måtte ændre skønnene for BNP-væksten i opadgående retning (Bag Tallene, 21. januar 2017) . Korrektionerne var ikke nær så dramatiske som de irske, med førte dog til en ret ophedet debat, hvor den hypotese blev luftet, at hvis korrektionerne var sket før folketingsvalget, så havde regeringen Thorning-Schmidt regeringen måske kunnet fortsætte (se f.eks. Ekstrabladet 21/1 2017).

    Konklusionen i klummen er, at vi lejlighedsvis vil komme til at se tal for BNP, som kan være svært fortolkelige, men at Danmarks Statistik (og andre nationale statistikbureauer) vil finde måder at håndtere problemet, således at det stadig vil være muligt, at følge økonomien. Et vigtigt element her er anvendelse af andre økonomiske indikatorer, til supplering af BNP.

  • Befolkningsstatistik på grundlag af Google Street View

    Med specielle kameraer monteret på biler, rygsække, små vogne (trolleys), snescootere og trehjulede cykler har Google gennemfotograferet store dele af verden. En gruppe amerikanske forskere er nu kommet på den ide, at anvende det omfattende fotomateriale til at estimere socioøkonomiske og demografiske størrelser som alder, køn, race , uddannelse, beskæftigelse (Timnit Gebru, Jonathan Krause, YilunWang, Duyun Chen, Jia Deng, Erez Lieberman Aiden og Li Fei-Fei: Fine-Grained Car Detection for Visual Census Estimation). Også politiske præferencer inddrager de i eksperimentet. Fremgangsmåden har to store fordele. Den er væsentligt billigere end traditionel dataindsamling, og resultaterne kan foreligge langt hurtigere.

    Metoden går dog ikke ud på direkte at analysere de personer, der forekommer på billederne. I stedet analyseres de biler, der kan ses på billederne, og udfra mærke og årgang mv.  på de biler, der kan identificeres i et givet geografisk område, drages konklusioner om områdets demografiske og socioøkonomiske kendetegn. Om årsagen til den indirekte fremgangsmåde er hensyn til beskyttelse af privatlivet, eller metodiske overvejelser skal være usagt, men det er oplagt, at de etiske aspekter omkring metoden også kræver opmærksomhed. Dem vil jeg dog ikke komme nærmere ind på i dette indlæg, men fokusere på metoden og dens resultater.

    Udgangspunktet for eksperimentet er 50 millioner af Googles gadebilleder fra 200 amerikanske byer. Ved anvendelse af avanceret computerteknologi (deep learning computer vision) blev der på billederne fundet 22 millioner biler, og for hver bil blev mærke, model og årgang (2.657 kategorier) bestemt. Bilobservationerne for 35 af de 200 byer blev sammen med data fra folketællinger og præsidentvalg brugt til at estimere en sammenhæng mellem sammensætningen på de de 2.657 bilkategorier og en række socioøkonomiske og demografiske variable.  F.eks. ser det ud til, at asiater foretrækker asiatiske biler (Honda og Toyota), at sorte foretrækker Chrysler, Buick og Oldsmobile, og at hvide foretrækker VolksWagen og Aston Martin. Der ser også ud til at være en sammenhæng mellem politiske præferencer og valg af bil. Demokrater foretrækker tilsyneladende biler af sedan-typen, hvor republikanere i højere grad vælger pickup trucks.

    Estimaterne af sammenhængende fra de 35 byer blev herefter anvendt til i resten af de 200 byer at estimere befolkningens sammensætning på socioøkonomiske og demografiske grupper ud fra bilparkens sammensætning. Disse estimater blev så holdt op imod folketællingens og præsidentvalgets resultater. Overensstemmelsen var overraskende god.

    Metoden kan ikke helt erstatte traditionel dataindsamling. Traditionelle statistiske data er bla. nødvendige for at estimere den sammenhæng mellem bilparkens sammensætning og de demografiske og sociale variable, der er metodens fundament. Men hvis pålideligheden af de foreløbige resultater bekræftes, kan metoden bidrage til både hurtigere og billigere statistikker.

  • Danmarks Statistiks Årsrapport for 2016

    I årsrapporten præsenterer Danmarks Statistik årets resultater, og holder dem op mod de planer, som omkring årsskiftet blev præsenteret i resultatplanen og arbejdsplanen (behandlet i denne blog 21. dec 2015 og 8. jan. 2016).  En mere dybtgående opfølgning af arbejdsplanen har Danmarks Statistik allerede præsenteret i februar.

    Langt de fleste af de brede konkrete mål — fem ud af seks —der blev opstillet i planerne, er opfyldt. Indberetningsbyrden er reduceret, et forslag til ny statistiklov er under udarbejdelse, statistikproduktionen er effektiviseret og budgettet er overholdt. Det mål, der ikke blev opfyldt, vedrører brugertilfredsheden. Målet var, at mindst 80 pct. af brugerne skulle være tilfredse med statistikformidlingen, og mindst 75 pct. skulle være tilfredse med detaljeringsgraden. Resultatet blev hhv. 71 pct. og 72 pct.

    Det var egentlig forventet, at et forlag til ny statistiklov skulle være indgået i Folketingtes lovprogram 2016/2017, men af grunde, der ligger uden for Danmarks Statistiks kontrol, er fremsættelsen udskudt til lovprogrammet 2017/2018. Den nye lov er bl.a. en tilpasning til EU’s statistikforordning, der blev revideret i 2015. Centrale punkter i EU-forordningen er de nationale statistikinstitutters uafhængighed og statistikkens kvalitet.

    Ser man mere detaljeret på arbejdsplanen, finder man enkelte mindre punkter, hvor alt ikke gået helt som planlagt. Blandt de vigtigste er, at et såkaldt erhvervsstatistisk datavarehus ikke har kunnet etableres, på grund af manglende finansiering, og at en kortlægning af den samlede officielle statistik er blevet udskudt til den nye statistiklov er blevet gennemført.

  • Spændende, mystiske, farvede og magtfulde tal

    For professor Henrik Kragh Sørensen er tal spændende, mystiske, fascinerende og til tider farlige. Sådan er vi mange, der har det, men få har udtrykt deres talbegejstring så sprudlende og fornøjeligt, som Kragh Sørensen gør det i sin nye lille bog “Tal”. Bogen er på under tres letlæste sider, men kommer dog omkring mange aspekter og anvendelser af tal. Nogle af dem overraskende, i hvert fald for mig.

    Udfra denne blogs  indfaldsvinkel — den officielle statistik og dens anvendelser — er noget af det vigtigste i bogen forfatterens overvejelser omkring tallenes anvendelse i forbindelse med målinger og ved beskrivelse af sammenhængen mellem de fænomener vi måler. I naturvidenskaberne kan man ofte med rimelig sikkerhed måle veldefinerede størrelser som afstand og hastighed, og ovenikøbet med udgangspunkt i alment anerkendte naturlove bruge målingerne til at beskrive og præcisere årsagssammenhænge.

    Så nemt er det ikke i den officielle statistik. Her er de størrelser der måles ofte vanskelige at definere præcist, f.eks. et prisindeks eller en arbejdsløshedskvote, og selv om man er nået frem til en brugbar definition, så er der ofte betydelige vanskeligheder med at foretage selve målingen. Endelig mangler man typisk alment anerkendte “naturlove”, der kan støtte en forklaring på de observerede sammenhænge. Som Kragh Sørensen så udmærket udtrykker det (s 42):

      “Tal og videnskabelige statistiske undersøgelser kan altså give os anledning til at se mønstre og sammenhænge. Men ved nærmere eftersyn finder vi måske, at de enten ikke er helt så klare eller viser sig at være værdiladede og dermed slet ikke så objektive, som de tog sig ud.”

    Tonen i bogen er begejstret og optimistisk, undtagen når emnet er juristers og økonomers anvendelse af tal. Han taler ligefrem om, at disse to faggruppers betagelse af tal måske har ført til et bedrag, et tallenes tyrani (s. 44). Jeg tror nu ikke, at eksperters eventuelle misbrug af tal skyldes betagelse eller selvbedrag. Men det forekommer utvivlsomt, at økonomer og jurister bevidst — eller måske på grund af manglende omhu — misbruger deres faglige autoritet til at fremme bestemte interesser. Men det er netop misbrug, og den type misbrug af faglig autoritet er økonomer og jurister ikke ene om.

  • Forudsigelse af middellevetid

    I to tidligere indlæg (Middellevetid i kommunerne og Sunde leveår og samlet forventet levetid) har jeg behandlet den officielle statistiks opgørelser af middellevetid. Disse opgørelser er en raffineret måde, at samle statistiske data om dødelighed i forskellige aldersgrupper i ét tal. Dette tal, middellevetiden for en nyfødt, siger noget om forholdene på, opgørelsestidspunktet, men er ikke en forudsigelse. Ud fra de nugældende erfaringer kan det forventes, at den faktiske levetid for en nyfødt bliver længere end middellevetiden, fordi medicinske og sundhedsmæssige fremskridt vil mindske den fremtidige dødelighed.

    Egentlige forudsigelser er ikke den officielle statistiks opgave, men data fra den officielle statistik vil ofte være grundlag for forsøg på forudsigelser. I en artikel i lægetidsskriftet The Lancet har seks forskere — Vasilis Kontis, James E Bennett, Colin D Mathers, Guangquan Li, Kyle Foreman og Majid Ezzati — anvendt officiel statistik fra 35 industrialiserede lande til at beregne en forudsigelse af af middellevetiden i 2030 for de 35 lande.

    Til forudsigelserne er knyttet sandsynligheder. F.eks. finder de, at i alle 35 lande er sandsynlighen 65 pct. for at middellevetiden for mænd vil stige og 85 pct. for at middellevetiden for kvinder vil stige. I dag er kvinders middellevetid i alle landene længere end mænds. Det vil den efter forudsigelsen stadig være i 2030, men forskellen vil være mindsket i næsten alle landene.

  • De offentligt ansattes uddannelse

    Det samlede antal ansatte i offentlig forvaltning og service er i perioden fra 2. kvartal 2010 til 3. kvartal 2016 faldet med ca. 32 tusinde personer (sæsonkorrigeret og omregnet til fuldtidspersoner). Det fremgår af en analyse fra Danmarks Statistik (DSTAnalyse 20. februar 2017). For kommunerne er faldet ca. 36 tusinde. I staten og de sociale kasser og fonde er antallet næsten uændret og i regionerne er beskæftigelsen steget med ca. 4 tusinde personer. Det samlede fald på 32 tusinde dækker over en stigning i antallet af ansatte med en lang videregående uddannelse på ca. 22 tusinde og et fald i antallet af øvrige ansatte på ca. 54 tusinde.

    Faldet i samlet beskæftigelse udgør 4,3 pct. af den samlede offentlige beskæftigelse i 2. kvartal.  2010.  De offentlige lønudgifter, korrrigeret for den generelle lønudvikling, er også faldet i perioden, men ikke helt så meget (omkring 2,8 pct., Statistikbanken NKBP10 og  ILON32). Faldet i antallet af ansatte er således ikke udelukkende et udtryk for besparelser i det offentlige, man afspejler også en omlægning fra forholdsvis lavt betalte kortuddannede til højere betalte langtuddannede.

    Bag den omlægning må ligge en forventning om, at de langtuddannede er mere produktive end de kortuddannede. Ikke alle er nu enige i, at den forventning holder stik, men ser det som en kvalitetsforringelse, at kolde akademikerhænder fortrænger varme FOA-hænder (se f.eks Berlingske). Uheldigvis er produktivitet i det offentlige vanskelig at måle (se tidligere indlæg), og den officielle statistik har ikke noget umiddelbart bidrag til belysning af det spørgsmål. Den kan ganske vist levere opgørelser af udviklingen i den offentlige produktivitet efter to forskellige metoder, hhv. inputmetoden og outputmetoden (Danmarks Statistik: “Det offentlige forbrug”), men ingen af metoderne kan afsløre om kvaliteten af den offentlige produktion er blevet bedre eller dårligere.

  • Middellevetid i kommunerne

    Under den glade overskrift “Vi lever længere” har Danmarks Statistik offentliggjort beregningerne af middellevetiden, dvs. den forventede levetid for en nyfødt, for 2016. Resulatet er 82,8 år for kvinder og 78,8 år for mænd. I statistikbanken (HISB7) kan man finde tidsserier, der går tilbage til 1840’erne, hvor tallene var 42,9 år for kvinder og 45 år for mænd.

    I statistikbanken (HISBK) kan man også finde data for udviklingen i middellevetiden i kommunerne fra 2000 og frem. I mindre enheder som kommuner bliver usikkerheden på beregningerne større. For at begrænse usikkerheden er resultaterne derfor vist på fem-års intervaller, og for enkelte små kommuner (Ærø, Samsø, Fanø og Læsø) er tallene helt udeladt. I figuren nedenfor er vist kommunerne middellevetid i femårsperioden 2012:2016 og udviklingen siden femårspeioden 2000:2004.

    Middellevetid i kommunerne, niveau i 2012:2016 og udvikling siden 2000:2004


    Kommuner

    Kilde: statistikbanken (HISBK)    Grafik: Veusz

    Det ses tydeligt af figuren, at der er ret betydelige forskelle i kommunernes middellevetid. Gentofte ligger i toppen med 82,9 år og Lolland i bunden med 77,3 år, en forskel på 5,6 år. Der er også betydelige forskelle på hvor meget middellevetiden er steget i den periode, tidsserien omfatter. For landet som helhed er stigningen på 3,3 år, fra 77,1 år til 80,4 år, men for Bornholm og Sønderborg var stigningen kun 2,1 år. Til gengæld var den 4,5 år for Egedal og og 4,2 år for Gentofte.

    Gentofte og Egedal ligger i toppen, både hvad angår niveau og stigning, og Lolland ligger tilsvarende i den lave ende. Figuren viser i det hele taget en vis tendens til at de kommuner, der har en høj middellevetid, også har haft en stor stigning.

    De store forskelle skyldes næppe kommunale forskelle på  klima eller andre geografiske forhold. Forskellene hænger snarere sammen med forskelle i forhold som livsstil og økonomi. Sundhedsstyrelsen har i rapporten “Middellevetid i Kommuner og Bydele” opgjort middellevetiden i kommunerne korrigeret for dødsfald relateret til rygning og alkohol. For de fleste kommuner er resultatet en stigning i middellevetiden på mindst fire år. Forskellene mellem kommunerne er også lidt mindre i de korrigerede tal.

Seneste Indlæg

Arkiv

Kategorier

År

Få en e-post , når bloggen opdateres
Tilmeldingen kan nårsomhelst tilbagekaldes