Bean rapporten (se indlæg fra 3/6) rejste en række problemer omkring begreberne og metoderne i den officielle statistik. En væsentlig del af problemerne vedrører bruttonationalproduktet (BNP) — et af de bedst kendte og mest anvendte begreber fra statistikken. Men skønt begrebet er godt kendt, er det ikke særligt godt forstået. Der er gode grunde både til begrebets udbredte anvendelse og til manglen på dybere forståelse af dets betydning, og disse grunde belyses i en velskrevet og veloplagt bog, GDP — A Brief but Affectionate History, hvor Diane Coyle giver et godt overblik over begrebets formål, betydning og historie.
BNP’s formål er at belyse den samlede økonomiske værdiskabelse, eller værditilvækst, i en nation. Uheldigvis er det ikke indlysende, hvad der skal forstås ved værdiskabelse, så hvad BNP skal omfatte, og hvordan det skal opgøres, er fastlagt ved beslutninger, truffet efter omfattende internationale diskussioner mellem økonomiske eksperter. Da diskussionerne langtfra altid har ført frem til fuld enighed, er resultatet blevet en række kompromisser og vedtagelser, der efterlader rigelig plads til fortsat diskussion. BNP er med andre ord et temmelig abstrakt begreb, der ikke direkte afspejler noget, der umiddelbart kan observeres i virkeligheden.
FN, OECD, Verdensbanken, Den internationale Valutafond og EU har været hovedaktører i fastlæggelsen af et sæt internationale retningslinier for opgørelsen af BNP og andre nationalregnskabsstørrelser, og har udgivet retningslinierne i en omfattende publikation, System of National Accounts 2008 (SNA). Generelt er SNA kun vejledende, selv om den i vidt omfang følges af mange nationer, men for EU-landene er det en forpligtelse at følge den. Forpligtelsen er fastlagt i en forordning — Det Europæiske Nationalregnskabs System (ENS, eller ESA på engelsk) — der kan ses som en præcisering af SNA. (Dansk udgave her)
BNP opgøres i monetære enheder f.eks kroner, euro eller dollars. Men at anvende monetære enheder som målestok giver problemer ved sammenligninger over tid, f.eks. når den økonomiske vækst skal måles. Værdien af en monetær enhed er nemlig ikke konstant. På grund af inflation vil kronen og andre monetære enheder typisk tabe værdi som tiden går. En stigning i BNP målt i løbende priser fra et år til et andet afspejler derfor helt eller delvist ændringer i priserne på de varer og tjenester, der indgår i opgørelsen. Der er derfor brug for opgørelser, der er renset for prisændringer, de såkaldte volumenopgørelser. Volumenopgørelser kommer man frem til ved at korrigere udviklingen i løbende priser med udviklingen i et prisindeks. Opgørelsen af prisindeks er dog ikke helt uproblematisk, og uheldigvis har den økonomiske udvikling gjort opgørelsen endnu vanskeligere.
En af de største udfordringer ved opgørelsen af volumen er, og har altid været, tjenesteydelser. Man kan ikke opgøre en advokats eller en skolelærers produktion i stk. eller kg, som man kan for materielle produkter som biler eller søm. Ganske vist er det også en udfordring at afgøre, hvor stor del af en prisændring på f.eks. en ny model af en bil, der er udtryk for at den nye model er bedre — med statistikkens udtryk har højere kvalitet — end den gamle og hvor stor en del der skyldes en generel prisændring på en bil af samme kvalitet som den gamle, udgåede model. Kun den sidstnævnte generelle del skal indgå i prisindekset. Denne type problemer har især voldt kvaler i forbindelse med computere, hvor de nye modeller ofte blev solgt til samme eller lavere pris end de gamle, selvom kvaliteten var højere.
Men tjenesteydelser volder endnu større problemer, og det er særligt uheldigt fordi tjenesteydelser udgør en stadig større del af værditilvæksten, og forlængst har fortrængt varerne som den dominerende komponent i BNP. Et helt specielt problem udgøres af de internettjenester, som stilles gratis til rådighed for for brugerne f.eks. Google og YouTube. Tendensen går ifølge Coyle i retning af, at prisstigninger overvurderes (og prisfald undervurderes) hvilket igen fører til at volumenopgørelserne af BNP undervurderer den forøgelse i værditilvæksten, der reelt har fundet sted.
En anden af Coyles hovedpointer er, at variation i udbuddet af goder er en del af den samlede kvalitet af produktionen. Forbrugeren er langt bedre stillet, hvis han har flere varianter at vælge imellem, hvad enten det gælder biler, tøj, tandpasta eller hospitalsbehandlinger. Men den forøgelse af variationen i udbuddet af produkter, som forbrugerne længe har oplevet, ignoreres fuldstændigt i opgørelsen af BNP. Der findes heller ikke andre steder i den økonomiske statistik en opgørelse af antallet af varianter indenfor de forskellige produktgrupper.
Selvom Dianna Coyle opregner mange problemer omkring BNP, så mener hun ikke at begrebet kan undværes eller erstattes med noget bedre. I hvert fald ikke lige i øjeblikket. Men det kan ændre sig. Hun lægger op til, at der skal arbejdes både med at modernisere dataindsamlingen, så kvaliteten af BNP-opgørelserne forbedres, og med at udvikle nye mål, for de aspekter, som ikke belyses særligt godt af BNP, f.eks. bæredygtighed og velfærd. På kort sigt skal de nye mål supplere de traditionelle BNP-opgørelser, men på længere sigt er det muligt, at der kan udvikles et mål, som kan erstatte BNP-opgørelsen.