Strukturel saldo for offentlig forvaltning og service
14/11/2016
Kommentarer
Den officielle statistik om de årlige offentlige finanser har tidligere været beskrevet i denne blog. Statistikken omfatter dels en regnskabsstatistik, der har de offentlige regnskabssystemer som hovedkilde, og dels en budgetstatistik, der har de offentlige budgetsystemer som hovedkilde. Disse statistikker er udgangspunktet for belysningen af de offentlige finanser, herunder udvikling og holdbarhed.
Den officielle statistik er også grundlaget for EU’s kontrol af overholdelsen af Stabilitets- og Vækstpagten. Ifølge Stabilitets- og Vækstpagten må saldoen for det offentliges regnskab under normale forhold højest vise et underskud på tre procent af bruttonationalproduktet (BNP).
Nu er normale forhold et lidt upræcist begreb, navnlig set på baggrund af, at saldoen påvirkes kraftigt af de økonomiske konjunkturer. Er man midt i et opsving, med høje indkomster og lav arbejdsløshed vil det offentliges skatteindtægter typisk være høje, og udgifterne til sociale ydelser lave. Det påvirker saldoen i positiv retning. Omvendt vil saldoen i krisetider med høj arbejdsløshed være påvirket i negativ retning. Også andre særlige forhold kan have stor betydning for saldoen i et enkelt år. Derfor er tre procents-reglen gennem en yderligere aftale (Finanspagten) blevet suppleret med en regel, der lægger begrænsninger på den strukturelle saldo, dvs. den faktiske saldo korrigeret for afvigelser fra normale forhold. I Danmark er Finanspagtens regler udmøntet i Budgetloven, der fastlægger en grænse på 1/2 procent af BNP for underskuddet på den strukturelle saldo.
Beregningen af strukturel saldo
Den strukturelle saldo opgøres af Finansministeriet. Metoden er beskrevet i to notater — Finansministeriets metode til beregning af strukturel saldo (2012, rev 2014) og Opdatering af metoden til beregning af strukturel saldo (2015) — og de løbende beregninger offentliggøres i Økonomisk redegørelse. Tabellen nedenfor viser opgørelsen i forbindelse med finanslovsforslaget for 2107.
Overgang fra faktisk til strukturel saldo, 2017
| pct. af BNP | |||
| Faktisk saldo | -1,9 | ||
| Konjunkturgab | Produktionsgab | -0,4 | -0,5 |
| Beskæftigelsesgab | -0,9 | ||
| Samlet konjunkturgab | -0,5 | ||
| Særlige poster | Selskabsskat | 0,1 | -0,8 |
| Registreringsafgift | 0,1 | ||
| Pensionsafkastskat | -0,6 | ||
| Nordsøolieindtægter | -0,4 | ||
| Renter og udbytter, netto | 0,1 | ||
| Specielle budgetposter | -0,1 | ||
| Særlige forhold i alt | -0,8 | ||
| Øvrige forhold | PSO-ordning | … | -0,1 |
| Udviklingsbistand | … | ||
| Aktieindkomstskat | … | ||
| Omregning til strukturelt BNP | … | ||
| Øvrige forhold i alt | -0,1 | ||
| Strukturel saldo (pct. af strukturelt BNP) | -0,4 | ||
Kilde: Økonomisk Redegørelse, Finansmininisteriet, august 2016
Tabellen belyser, hvordan den strukturelle saldo fremkommer som resultatet af en række korrektioner til den aktuelle saldo. Finansministeriet skelner mellem tre typer af korrektioner:
- Konjunkturgabet, der skal afspejle den aktuelle konjunktursituations afvigelse fra normalsituationen, dvs. et niveau for produktion og beskæftigelse, der er foreneligt med en stabil udvikling i priser og lønninger. Der beregnes skøn for produktionsgab og beskæftigelsesgab hver for sig. Disse to størrelser sammenvejes til et samlet konjunkturgab, der derefter indgår i korrektionen med en andel, der afspejler de offentlige finansers konjunkturfølsomhed (budgetelasticiteten).
- Særlige poster, der omfatter seks særligt volatile størrelser, for hvilke der specifikt beregnes og offentliggøres korrektioner.
- Øvrige forhold, for hvilke der korrigeres, men kun præsenteres en samlet korrektion. Omfatter bl.a. forhold af midlertidig karakter. Desuden indgår en korrektion, således at den strukturelle saldo opgøres i procent af strukturelt BNP og ikke af faktisk BNP.
Det Økonomiske Råds rolle
Det er finansministeriet, der har ansvaret for opgørelsen af den strukturelle saldo, men det er i Lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd fastlagt, at det Økonomiske Råd årligt skal vurdere holdbarheden i de offentlige finanser. Ved fremsættelsen af finansloven for 2017 er det rådets vurdering (Vismandsrapporten s. 122), at budgetlovens krav til den strukturelle saldo er opfyldt, men at man er så tæt på grænsen, at små afvigelser fra det skønnede udgangspunkt, kan tippe balancen.
