Blog om officiel statistik

År: 2023

  • Digitale data som alternativ til spørgeskemaer: Trusted Smart Surveys

    Spørgeskemaer på papir som grundlag for statistiske undersøgelser er vel ikke helt forsvundet, men det typiske i dag er nok at skemaerne udfyldes på en computer eller mobiltelefon. Herfra er vejen ikke lang til at erstatte nogle af  spørgsmålene med automatiske registreringer fra mobiltelefonens indbyggede sensorer, f.eks. tidspunkt, geografisk lokation og temperatur. Undersøgelser, der anvender mobiltelefoner til at kombinere traditionelle spørgsmål med automatiske registreringer har fået betegnelsen smart surveys. De automatisk indsamlede data er eksempler på organiske data (se tidl indlæg). De officielle statistikproducenter har for længst set, at de kan spille en rolle som garanter for at undersøgelser baseret på organiske data opfylder fundamentale krav omkring kvalitet og fortrolighed (se tidl indlæg). Sådanne garanterede undersøgelser betegnes trusted smart statistics. Når disse garantier implementeres på smart surveys får  man trusted smart surveys.

    Indenfor rammerne af det europæiske statistiksamarbejde har en række landes officielle statistikbureauer — Danmark er ikke iblandt dem —  etableret et projekt (ESSnet Smart Surveys Project), med det formål at etablere en fælles europæisk platform for anvendelse af trusted smart surveys. I en artikel i det tyske statistikbureaus tidsskrift — Wista — har Shari Stehrenberg og Johannes Volk givet et overblik over status for dette projekt.

    Projektet er opdelt i tre parallelle såkaldte arbejdspakker (work packages):

    1. Kommunikation og koordinering
    2. Udvikling og udførelse af pilotprojekter
    3. Konceptuel ramme for platformen

    Fire pilotprojekter med temaerne forbrug, tidsanvendelse, sundhed og levevilkår blev udvalgt. Alle fire projekter knyttede sig til eksisterende europæiske statistikker. Udover arbejdspakkerne blev der under projektets forløb dannet arbejdsgrupper med henblik på at sammenknytte punkterne 2 og 3. Stehrenberg og Volk fokuserer i deres artikel på arbejdsgruppen om retslige og etiske  spørgsmål. Denne arbejdsgruppe blev oprettet fordi det viste sig, at de deltagende lande dels fortolkede de gældende europæiske databestyttelsesregler forskelligt og dels havde forskellige nationale regler at forholde sig til. Projektet blev afsluttet med en workshop i maj 2022.

    Smart Surveys Projektet var et første skridt på vejen til en fælleseuropæisk platform. Arbejdet fortsættes i et nyt projekt under overskriften Smart Survey Implementation. De første resultater fra dette projekt forventes i sommeren 2024.

    Referencer:

    Shari Stehrenberg, Johannes Volk: “Trusted Smart Surveys: Fragebogen trift Neue digitale Daten”, Wista 2023 nr 1, Statistisches Bundesamt (link 19/3-2023)
    Destatis/Eurostat: “Minutes – Finale Conference Smart Surveys”, Maj 2022 (link 19/3-2023)

  • Opdatering af statistikkens branchegruppering

    Produktion af varer og tjenester er en grundlæggende økonomisk aktivitet. I den officielle statistiks optik foregår produktion på et arbejdssted, der f.eks. kan være en bankfilial, et slagteri, en restaurant eller en butik. Arbejdssteder fordeles på brancher efter arten af deres produktion, f.eks landbrug, industri eller handel. Branchefordelingen er central ikke blot i produktionsstatistik, men også i en række andre statistikområder som  f.eks beskæftigelsesstatistik, regnskabsstatistik og nationalregnskab.

    Naturligvis er de overordnede regler for en så central fordeling fastlagt i internationale retningslinier. På verdensplan har FN fastlagt retningslinier, der går under betegnelsen ISIC (International Standard Industrial Classification). ISIC er en ret summarisk klassifikation, egnet til verdensomspændende internationale sammenligninger, men de enkelte lande har behov for mere detaljerede opdelinger, tilpasset deres særlige forhold. Ved at opbygge de nationale brancheklassifikationer som underopdelinger af ISIC opnår man, at både behovet for internationale sammenligninger og landenes individuelle behov kan opfyldes.

    EU har etableret en fælles en underopdeling af ISIC — NACE (Nomenclature générale des Activités économiques dans les Communautés Européennes) — der skal opfylde EU-statistikkens behov. ISIC omfatter ca. 290 brancher, hvor NACE omfatter ca. 480. De enkelte medlemslande kan yderligere underopdele NACE for at opfylde nationale behov. Danmarks Statistiks underopdeling af NACE — DB07 (Dansk Branchekode 2007) — omfatter ca. 740 brancher.

    I den dynamiske verden opstår hele tiden ny produkter, og gamle produkter forsvinder eller mister betydning. Derfor må brancheklassifikationer jævnligt revideres. Den aktuelle version af NACE (Revision 2) er fra 2008, men EU har besluttet, at den skal erstattes af en ny opdateret version (Revision 2.1), baseret på en ny (endnu ikke offentliggjort) version af ISIC (Revision 5). Indfasningen af den nye version af NACE i medlemslandenes indberetninger til Eurostat begynder i januar 2026. 

    Danmarks Statistik er i fuld gang med forberedelserne af revisionen. En opdateret udgave af Dansk Branchekode — DB25 — vi blive sendt i høring i efteråret 2023. DB25 vil træde i kraft i 2025, således at man er klar til at indberette til Eurostat efter de nye regler fra 1. januar 2026. 

    Referencer:
    FN: “International Standard Industrial Classification of All Economic Activities Revision 4”, 2008” (link, 4/3-2023)
    EUR-Lex: “Commission Delegated Regulation (EU) 2023/137 of 10 October 2022 amending Regulation (EC) No 1893/2006 of the European Parliament and of the Council establishing the statistical classification of economic activities NACE Revision 2”, 20/1-2023 (link, 5/3-2023)
    Eurostat: “NACE-background”, (link, 5/3-2023)
    Eurostat: “NACE Rev. 2 – Statistical classification of economic activities”,(link, 5/3-2023
    Ilaria Di Matteo & Claude Macchi: “Update of ISIC Revision and NACE revision”, Dias fra ECE Meeting of the Group of Experts on Business Registers 26 – 29 September 2022, (link, 5/3-2023)
    Danmarks Statistik: “DB07 – Dansk Branchekode 2007, revideret december 2015”, (link, 5/3-2023)

  • Verdens sundhedsystemer er i vanskeligheder

    Det danske sundhedssystem er i vanskeligheder. Stigende ventetid på behandling, øget pres på akutmodtagelsen, hyppigere overskridelse af  30-dages fristen for undersøgelse og udredning af sygehushenviste patienter, og faldende produktion trods flere ansatte. Det er konklusionerne i Indenrigs- og sundhedsministeriets rapport: “Eftersyn af sygehusvæsenet”. Der er øjensynligt ikke tale om et specifikt dansk problem. The Economist — et britisk ugeskrift — taler ligefrem om kaos og om at sundhedssystemerne er nærmere sammenbrud end de var før covid-19 pandemiens udbrud i 1. kvartal 2020  (link). 

    Datagrundlaget for Indenrigs- og sundhedsministeriets rapport er egne opgørelser på grundlag af Landspatientregistret og The Economist bygger deres artikel på data sammenstykket fra meget forskellige typer af kilder. I begge tilfælde er bidraget fra den officielle statistik meget begrænset. Der har ikke i den officielle sundhedsstatistik været tradition for hurtige og højfrekvente statistikker, således som man kender det den økonomiske konjunkturstatistik. Covid19-pandemien ændrede på det billede og Danmarks Statistik — i lighed med andre officielle statistikproducenter — etablerede højfrekvente sundhedsmæssige korttidsstatistikker på eksperimentel basis. Størst betydning for den overordnede belysning af sundhedstilstanden er opgørelserne af antal daglige og ugentlige dødsfald.

    Intet tyder på, at årsagen til vanskelighederne er nedskæringer og besparelser. Indenrigs- og sundhedsministeriets rapport viser, at antallet af ansatte i det danske hospitalsvæsen er øget, og The Economist finder at i OECD-landene øges både antallet af ansatte og sundhedsudgifternes andel af BNP. Alligevel vokser køer og ventetider.

    Den faktiske aktivitet — f.eks.i form af indlæggelser og behandlinger —  er faldende, dvs de ansattes produktivitet er faldende, så det kan ikke udelukkende være en stigende efterspørgsel, der er problemet. The Economist peger dog på, at et efterslæb af udsatte behandlinger i forbindelse med pandemien, formentlig betyder, at der faktisk er er en forøget efterspørgsel. Faldet i produktivitet kan måske forklares ved, at de ansatte arbejdede særligt hårdt tidligere i pandemien, og at en kombination af udbrændthed og tilbagevenden til normalt arbejdstempo nu slår igennem. Indenrigs- og sundhedsministeriets rapport nævner herudover stor udskiftning blandt sygeplejersker, flaskehalsproblemer og dårlig udnyttelse af personalets kvalifikationer — f.eks. narkosesygeplejersker, der ikke anvender deres speciale i praksis.

    Når problemer er erkendt er et rimelig næste skridt at tage fat på løsninger. The Economist mener at bedre tider er på vej, bl.a fordi de negative virkninger af pandemien nu er aftagende. Men nye udfordringer er på vej, bl.a. aldrende befolkninger, så man skal ikke forvente at alt bliver lige så godt som som før pandemien.  

    Referencer:
    Indenrigs- og Sundhedsministeriet: “Eftersyn af sygehusvæsenet”, 12/1-2023 (link, 24/1-2023)
    The Economist: “Why health-care services are in chaos everywhere”, 15/1-20123 (link 24/1-2023)
    The Economist: “Excess deaths are soaring as health-care systems wobble”, 19/1-2023 (link, 24/1-2023)

  • Indberetningsbyrden ved spørgeskema- og interviewundersøgelser

    Et af principperne (nr. 9) i Eurostats adfærdskodeks for europæisk officiel statistik er, at byrden for indberettere til statistik skal begrænses mest muligt. Hensigten, der udtrykkes i adfærdskodekset, er at der skal være et rimeligt forhold mellem brugernes behov og indberetternes byrde. Statistikkernes omfang og detaljeringsgrad skal derfor begrænses til det absolut nødvendige. Princippet er nok mest møntet på dataindsamling, hvor deltagelse er tvungen, men der er god grund til også at overveje indberetningsbyrden ved undersøgelser, hvor deltagelse er frivillig. Det skyldes at størrelsen af byrden påvirker indberetternes motivation både til at deltage og til at svare fyldestgørende på de stillede spørgsmål, og dermed kvaliteten af den færdige statistik. Det er så meget desto vigtigere i lyset af tendensen til at villigheden til at deltage i spørgeskema- og interviewundersøgelser er vigende.

    Man har da også i de senere år set en stigende interesse for indberetningsbyrdens betydning for statistikkernes kvalitet. Det afspejler sig i bl.a. i et voksende antal tidsskriftartikler om omfang, årsager og måling af indberetningsbyrden og om sammenhængen mellem byrdens størrelse og statistikkens kvalitet. Ting Yan — vicedirektør i forskningsinstitutionen Westat  — og Douglas Williams —  seniorforsker i US Bureau of Labor Statistics  — har i en artikel søgt at danne et overblik over den viden om området, der i øjeblikket er tilgængelig, og samtidig skabe en begrebsmæssig fælles sammenhæng til erstatning af de forskellige definitioner,  indfaldsvinkler og begrebsrammer, der har været anvendt i de mange artikler. Det er samtidig forfatternes tanke, at deres resultater skal være en hjælp til planlæggere af spørgeskema- og interviewundersøgelser i deres bestræbelser på at begrænse indberetningsbyrden.

    Ved indberetningsbyrde forstår Yan og Williams de negative følelser og det besvær, der opleves af indberetterne. Indberetningsbyrden er således et subjektivt fænomen, hvis størrelse kan måles ved at spørge respondenterne om deres oplevelser. Udover denne subjektive byrde kan man tale om en objektiv byrde, der f.eks kan måles som spørgeskemaets længde, spørgsmålenes kompleksitet og den tid det vil tage at besvare spørgsmålene. I Yan og Williams optik er fokus på den subjektive byrde, men den objektive byrde kan analytisk tjene som forklarende årsag til den subjektive byrde.   

    Helt grundlæggende ser Yan og Williams indberetningsbyrden som en dynamisk størrelse, der kan måles på forskellige stadier i indberetningsprocessen. Helt konkret specificerer de byrden i tre centrale tidsrum i det samlede forløb:

    • Den initiale byrde: Den subjektive opfattelse af byrden ved modtagelse af anmodningen om at deltage i undersøgelsen.
    • Den kumulative byrde: Indberetterens oplevede byrde under forløbet af undersøgelsen og besvarelsen af spørgsmålene..
    • Den fortsatte byrde: Den oplevede byrde for indberettere, der anmodes om at deltage i senere runder af undersøgelsen (forekommer kun i longitudinelle undersøgelser)

    De tre byrder skal forstås dynamisk, dvs. at de kan ændre sig løbende under undersøgelsesforløbet, i takt med at indberetterne får ny information eller nye erfaringer. Det dynamiske perspektiv er vigtigt fordi byrdens placering i tidsforløbet både har betydning for hvilke konsekvenser der rammer kvaliteten, og hvilke forholdsregler, der kan tages for at begrænse byrden. Den initiale byrde kan føre til at respondenten afviser at deltage, og den kan muligvis afhjælpes bedre præsentation af undersøgelsen og en mere indbydende udformning af spørgeskemaet. Den kumulerede byrde kan føre til at interviewet eller besvarelsen afbrydes eller at spørgsmål springes over eller besvares ufuldstændigt. Afhjælpning kan bl.a. ske gennem bedre udformning af spørgsmålene. Den fortsatte byrde kan få respondenten til at afvise at deltage i senere runder af undersøgelsen og afhænger bl.a. af størrelsen af de to foregående byrder.

    Referencer:
    Eurostat: “Adfærdskodeks for Europæiske Statistikker”, 2018 (link, 9/1-2023)
    Ting Yan og Douglas Williams: “Response Burden  –  Review and Conceptual Framework”, Journal of Official Statistics, Vol. 38, No. 4, 2022, pp. 939–961 (link, 9/1-2023)

  • Danmarks Statistiks arbejdsplan for 2023

    Danmarks Statistik har ambitiøse planer for udviklingen af statistikken i 2023. Det fremgår af Arbejdsplanen for 2023, der netop er udkommet. Arbejdsplanerne er en konkret udmøntning af institutionens strategi, som er beskrevet i Strategi 2025 (se tidl. indlæg). I forbindelse med arbejdsplanen udgives også statistikprogrammet, som er en kort gennemgang af alle de eksisterende statistikprodukter.

    Det efter min opfattelse mest interessante punkt i arbejdsplanen har overskriften Fokus på fordelingsaspekter i Nationalregnskabet. Den overskrift dækker over opfyldelsen af en gammel statistisk drøm om at knytte det noget abstrakte nationalregnskab til de lidt mere konkrete personstatistikker — det såkaldte mikro/makro-link (se tidl. indlæg). Ideen er, at nationalregnskabets opgørelser af nationens samlede indkomst og forbrug skal fordeles ud på forskellige husholdningstyper. Det vil øge mulighederne for mere direkte at belyse hvordan forskellige husholdningstyper — f.eks pensionister, lønmodtagere selvstændige og studerende — påvirkes af den generelle økonomiske udvikling. Mulighederne for at belyse udviklingen i uligheden i indkomst og forbrug vil også blive forbedret.

    Nationalregnskabet har i det hele taget en central plads i årsberetningen. Der loves forbedringer i det eksisterende regnskab i form af bedre opgørelser af aktiviteten i de største globaliserede danske virksomheder, der hidtil har voldt problemer, og en fortsat udbygning af det grønne nationalregnskab i form af de såkaldte økosystemregnskaber. På lidt længere sigt arbejdes med mulighederne for en bedre belysning af  den økonomiske aktivitet, der foregår i verdensrummet uden for jordkloden, f.eks. i form af satellitbaseret kommunikation. En plan om at undersøge mulighederne for at finde data til en bedre statistik om frivilligt arbejde og donationer til aktiviteter inden for kultur, idræt, socialt arbejde mv, vil også kunne få stor betydning for for nationalregnskabet.

    Men naturligvis er det ikke kun nationalregnskabet, der er tilgodeset i arbejdsplanen. På kulturområdet tales om en udbygget statistik om kulturlivet — bl.a. en belysning af udøvende kunstneres vilkår — og en kortlægning af mediebranchen med henblik på en ny mediestatistik, Den eksisterende mediestatistik betegnes nærmest som forældet. Blandt de øvrige planlagte udvidelser og forbedringer skal her blot nævnes forbrugsundersøgelsen, og statistikken over udenrigshandel med tjenester.

    Referencer
    Danmarks Statistik (2023A): “Arbejdsplan 2023”, januar 2023 (link, 16/1-2023)
    Danmarks Statistik (2023B): “Statistikprogram 2023”, januar 2023 (link, 16/1-2023)
    Danmarks Statistik (2022): “Strategi 2025”,  2022  (link, 16/1-2023)

  • Nyt sundhedsindeks for England

    I november 2022 introducerede det britiske statistikbureau — ONS — et nyt sundhedsindeks. I første omgang er kun England omfattet af indekset, men det er meningen at det senere skal udbredes til alle dele af UK. Formålet er at give et samlet overblik over nationens samlede sundhedstilstand, uden at skygge for vigtige detaljer. Detaljene tilgodeses gennem offentliggørelse af omkring 70 indikatorer for hver af 307 “kommuner” (LTLA). Hver indikator vedrører et aspekt af den samlede sundhed, f.eks.  spædbørnsdødelighed, misbrug af alkohol, overvægt eller luftforurening.

    På det geografiske område tilgodeses overblikket ved at kommunnerne grupperes i 24 “amter” (UTLA), der igen grupperes i ni regioner. Indikatorerne grupperes i 14 subdomæner, f.eks. mental sundhed, adfærdsmæssige risikofaktorer og kriminalitet, der igen grupperes i tre domæner: sunde mennesker, sunde liv og sunde steder. En oversigt over domæner og subdomæner er vist nedenfor. Det helt store, men unuancerede, overblik tilgodeses ved et samlet sundhedsindeks for England som helhed.

    DomæneSubdomæne
    Sunde mennesker Adfærdsmæssige risikofaktorer
    Børn og unge
    Fysiologiske risikofaktorer
    Beskyttende foranstaltninger
    Sunde livVanskeligheder i dagligdagen
    Mentalt helbred
    Dødelighed
    Personligt velbefindende
    Fysiske helbredsforhold
    Sunde stederAdgang til grønne områder
    Adgang til tjenester
    Kriminalitet
    Økonomiske og arbejdsmæssige forhold
    Levevilkår

    Udgangspunktet for beregningen af indeksene England som helhed i 2015. Det betyder, at alle indeks for England i 2015 er 100. I tabellen nedenfor er vist resulaterne for 2020 for de ni regioner og de tre domæner

      Sunde
    mennesker    		 Sunde
    liv    		 Sunde
    steder    		 Samlet
    indeks
    ENGLAND 95 101 103 100
    North East 83 96 103 93
    North West 89 96 105 96
    Yorkshire and The Humber 89 98 102 96
    East Midlands 94 103 107 101
    West Midlands 91 95 102 96
    East of England 98 106 107 104
    London 108 98 92 99
    South East 98 109 107 105
    South West 95 109 109 105

    Kilde:  Health Index scores, England

    Sundhed er i overensstemmelse med Verdenssundhedsorganisation (WHO) defineret som “en tilstand af fuldstændig fysisk, mentalt og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svagheder”. Ved konstruktionen af indekset er anvendt data fra allerede publicerede kilder, så ingen yderligere dataindsamling har været nødvendig. Ved udvælgelse af kilder har navnlig tre kriterier været væsentlige:

    • Data skal være tilgængelige for en periode, der er lang nok til at sammenligning over tid giver mening
    • Der skal være en høj sandsynlighed for, at data vil være tilgængelige i fremtiden
    • Data skal være tilgængelige på kommuneniveau (LTLA)   

    De indsamlede data gennemgår en ret omfattende proces, der bl.a omfatter imputationer, normalisering og håndtering af afvigere, før de indgår i de endelige indikatorer. På den måde sikres det, at tidsserierne er konsistente, fuldstændige og nemme at sammenligne. 

    Referencer:

    Office for National Statistics (ONS): “Health Index scores, England”, 9. november 2022, ONS website (link 2/1-2023)
    Office for National Statistics (ONS): “Health in England: 2015 to 2020”,  9. november 2022, ONS website, statistical bulletin (link 16/12-2022)
    Office for National Statistics (ONS):  “Health Index contents and definitions”, 9 november 2022, ONS website, methodology article, (link 19/12-2022)
    Office for National Statistics (ONS): “Health Index methods and development: 2015 to 2020”, 9 november 2022, ONS website, Methodology, (link 19/12-2022)