Danmarks Statistik: Strategi 2025 og arbejdsplan 2022

08/03/2022          Taleboble Kommentarer

Ifølge Walter Radermacher — forsker ved Sapienza Universitetet i Rom og generaldirektør for Eurostat 2008-2016 — har vilkårene for den officielle statistik siden 2010 været præget af tre centrale udviklingstræk (se indlæg fra 18/8-2020) :

  1. Globalisering
  2. Stærkt stigende udbredelse af organiske data (Big Data)
  3. Stærk fokus på evidensbaseret beslutningstagning
  4. Faldende tillid til den officielle statistik 

At man i Danmarks Statistiks er fuldt bevidst om denne udvikling fremgår tydeligt af institutionens strategi frem til 2025, som blev godkendt af bestyrelsen 6/12-2021. Her fremhæves øget relevans af statistikkerne — herunder udvikling af hurtigere indikatorer og nye formidlingskanaler — og  sikring af høj statistikkvalitet.  Der loves også en indsats for at opsøge og afteste nye muligheder for statistik. På dataområdet lægges op til at finde nye datakilder, og på personaleområdet lægges op til styrkelse af kompetenceniveauet.

Den mere konkrete implementering af strategien beskrives i de årlige arbejdsplaner, hvor planen for 2022 , som er den første under Strategi 2025, udkom  i januar 2022. Mest direkte afspejler strategien sig i forbedringer og udvidelser af de konkrete statistikprodukter. Blandt planerne kan nævnes udvidelse af ledighedsstatistikken (bl.a. med en månedlig indikator) og nye bolig- og ejendomsstatistikker (bl.a et prisindeks for andelsboliger). Lidt mere abstrakt, men mindst lige så vigtigt er den planlagte indsats for at vedligeholde og forbedre kvaliteten af statistikprodukterne. Helt central bliver gennemførelse af EU’s såkaldte peer review i marts,  der skal vurdere statistikkernes overensstemmelse med reglerne i EU’s adfærfdskodeks for officiel statistik (se indlæg fra 8/2-2022). Vigtig er også en annonceret indsats til imødegåelse af problemerne i forbindelse med de faldende svarprocenter i spørgeskemaundersøgelser.

Referencer:
Danmarks Statistik: “Strategi 2025”, januar 2022. (link 1/3-2022)
Danmarks Statistik: “Arbejdsplan 2022”, januar 2022, (link 18/2-2022)

Danmarks Statistiks strategi

21/01/2016          Taleboble Kommentarer

Under titlen Strategi 2020 har Danmarks Statistik offentliggjort sine overordnede planer for årene frem til 2020. Planerne beskrives under fem hovedtemaer og for hvert hovedtema opstilles en række målsætninger. Nedenfor er givet en oversigt over de fem temaer og  nogle eksempler på målsætninger.

Hovedtema Eksempler på målsætninger
Ydelser
  • Øget synlighed i samfundsdiskussionen, bl. a. gennem indlæg i pressen
  • Opbygning af en fælles indgang til dansk officiel, statistik, i samarbejde med andre statistikproducenter
Processer
  •  Systematisk anvendelse af internationale standarder
Datakilder
  •  Fortsat reduktion af indberetningsbyrden
  • Udnyttelse af nye datakilder, f.eks. Big Data
Datasikkerhed
  •  Minimere behovet for udveksling af mikrodata i det europæiske statistiksystem
Statistiksamarbejde
  •  Etablere begrebet “officiel statistik” som anerkendt kvalitetsstempel for dansk statistikproduktion
  • En ny statistiklov, der skal gælde for al officiel statistik og indeholde EU-kravene bl.a. vedrørende Danmarks Statistiks  uafhængighed

Det er tanken, at strategiplanen skal opdateres hvert andet år. Den mere konkrete opfølgning af strategien beskrives i de årlige arbejdsplaner, som lov om Danmarks Statistik forpligter institutionen til at udarbejde. Arbejdsplanen for 2016 blev offentliggjort den 5. januar 2016.

Danmarks Statistiks arbejdsplan for 2023

17/01/2023          Taleboble Kommentarer

Danmarks Statistik har ambitiøse planer for udviklingen af statistikken i 2023. Det fremgår af Arbejdsplanen for 2023, der netop er udkommet. Arbejdsplanerne er en konkret udmøntning af institutionens strategi, som er beskrevet i Strategi 2025 (se tidl. indlæg). I forbindelse med arbejdsplanen udgives også statistikprogrammet, som er en kort gennemgang af alle de eksisterende statistikprodukter.

Det efter min opfattelse mest interessante punkt i arbejdsplanen har overskriften Fokus på fordelingsaspekter i Nationalregnskabet. Den overskrift dækker over opfyldelsen af en gammel statistisk drøm om at knytte det noget abstrakte nationalregnskab til de lidt mere konkrete personstatistikker — det såkaldte mikro/makro-link (se tidl. indlæg). Ideen er, at nationalregnskabets opgørelser af nationens samlede indkomst og forbrug skal fordeles ud på forskellige husholdningstyper. Det vil øge mulighederne for mere direkte at belyse hvordan forskellige husholdningstyper — f.eks pensionister, lønmodtagere selvstændige og studerende — påvirkes af den generelle økonomiske udvikling. Mulighederne for at belyse udviklingen i uligheden i indkomst og forbrug vil også blive forbedret.

Nationalregnskabet har i det hele taget en central plads i årsberetningen. Der loves forbedringer i det eksisterende regnskab i form af bedre opgørelser af aktiviteten i de største globaliserede danske virksomheder, der hidtil har voldt problemer, og en fortsat udbygning af det grønne nationalregnskab i form af de såkaldte økosystemregnskaber. På lidt længere sigt arbejdes med mulighederne for en bedre belysning af  den økonomiske aktivitet, der foregår i verdensrummet uden for jordkloden, f.eks. i form af satellitbaseret kommunikation. En plan om at undersøge mulighederne for at finde data til en bedre statistik om frivilligt arbejde og donationer til aktiviteter inden for kultur, idræt, socialt arbejde mv, vil også kunne få stor betydning for for nationalregnskabet.

Men naturligvis er det ikke kun nationalregnskabet, der er tilgodeset i arbejdsplanen. På kulturområdet tales om en udbygget statistik om kulturlivet — bl.a. en belysning af udøvende kunstneres vilkår — og en kortlægning af mediebranchen med henblik på en ny mediestatistik, Den eksisterende mediestatistik betegnes nærmest som forældet. Blandt de øvrige planlagte udvidelser og forbedringer skal her blot nævnes forbrugsundersøgelsen, og statistikken over udenrigshandel med tjenester.

Referencer
Danmarks Statistik (2023A): “Arbejdsplan 2023”, januar 2023 (link, 16/1-2023)
Danmarks Statistik (2023B): “Statistikprogram 2023”, januar 2023 (link, 16/1-2023)
Danmarks Statistik (2022): “Strategi 2025”,  2022  (link, 16/1-2023)

EU’s overvågning af statistikkvalitet, peer review af Eurostat

23/08/2022          Taleboble Kommentarer

Som det tidligere er omtalt i denne blog (8/2-22) foregår i disse år er et omfattende kvalitetscheck af statistikken i EU- og EFTA-landene i form af de såkaldte peer-reviews. Der er på nuværende tidspunkt offentliggjort peer review rapporter for ti lande, og den elvte — om Danmark — kan ventes snart. Peer reviews spiller en vigtig rolle i Eurostats overvågning af de nationale statistikinstitutters overholdelse af at kvalitetskravene, som er fastlagt i Adfærdskodeks for Europæiske Statistikker. Eurostat er også selv omfattet af dette adfærdskodeks, men da Eurostat jo ikke kan overvåge sig selv, har Europaparlamentet og Det Europæiske Råd etableret et særligt organ, European Statistical Governance Advisory Board (ESGAB), der har til opgave at overvåge Eurostats overholdelse af adfærdskodekset. Det er derfor ESGAB, der står for peer review af Eurostat. Resultaterne af ESGAB’s peer review  blev offentliggjort i januar 2022.

ESGAB lægger i rapporten vægt på, at Eurostat skal fremstå som en rollemodel for de nationale statistikinstitutter og derfor må leve fuldt op til kravene i adfærdskodekset. I den sammenhæng finder ESGAB, at der er et par punkter, hvor der bør strammes op. Et af dem vedrører orientering af visse myndigheder — f.eks. regering og nationalbank – om statistikresultater før den officielle offentliggørelse (pre-releasing). Den praksis er adfærdskodekset meget kritisk overfor, men den forekommer i en vis udtrækning i EU-systemet, og ESGAB opfordrer til at den nuværende praksis gennemgås kritisk. ESGAB mener også, at de formelle regler for afskedigelse af chefen for Eurostat og for rekruttering og afskedigelse af ansatte på højt niveau bør strammes op, selvom der ikke i praksis er konstateret problemer. I sit svar til rapporten erklærer Eurostat sig dog uenig i, at der på disse personalemæssige områder er uoverensstemmelse med afdfærdskodekset.

ESGAB har naturligvis en række forslag til yderligere forbedringer. F.eks anbefales en udbredelse af adfærdskodeksets gyldighedsområde til også at omfatte EU-statistik produceret af andre end Eurostat, en udvidelse af samarbejdet med Den Europæiske Centralbank (ECB) og udvikling af en samlet strategi for anvendelse af nye digitale data. Men generelt udtrykker ESGAB tilfredshed med Eurostats virke og påskønner navnlig indsatsen i forbindelse med Covid-19 krisen, der på mange måder satte den officielle statistik under pres (jf. indlæg fra 21/9-2021)

Referencer:
Eurostat: “Peer Reviews, Current Round 2021-2023”, (link 23/8-2022)
ESGAB: “Annual Reports”, (link 23/8-20229)

Danmarks Statistiks arbejdsplan for 2021

19/01/2021          Taleboble Kommentarer

For Danmarks Statistik har to begivenheder gjort 2020 til et særligt år. Den ene, covid19-krisen, har været en fælles erfaring for stort set alle — institutioner såvel som personer. Den anden, udnævnelsen af en ny rigsstatistiker (se tidl. indlæg), er institutions-specifik. Begge begivenheder vil få betydning for institutionens fremtidige virke, og det kan allerede spores i den netop udsendte arbejdsplan for 2021. Arbejdsplanen skal jo afspejle den mere langsigtede strategi, som er beskrevet i institutionens strategiplan, men som Bestyrelsen påpeger i sin kommentar til arbejdsplanen, så er der jo ingen grund til ikke at foregribe en fremtidig strategiplan, i det omfang ændringer i strategien allerede er forudset. Det gælder måske særligt denne arbejdsplan, hvor udarbejdelsen af en ny strategiplan er et af punkterne. Som Bestyrelsen også påpeger, bliver den nye strategiplan en god lejlighed for den nye rigsstatistiker til at introducere sine visioner og ambitioner.

Foranlediget af covid19-krisen påbegyndte Danmarks Statistik i 2020, under overskriften Eksperimentel Statistik,  offentliggørelsen af en række statistikker med særlig relevans for belysning af krisen og dens virkninger (se tidl.indlæg). Betegnelsen eksperimentel dækker bl.a. over, at statistikken kan udvikles til at indgå i det almindelige statistikprogram, eller at den kan nedlægges, hvis behovet viser sig at være midlertidigt, eller at kvaliteten viser sig at være for ringe. Arbejdsplanen lægger da også op til, at den eksperimentelle statistik i sin helhed kun videreføres, så længe det er relevant, men at dele af den kan overgå til løbende drift.

Et centralt punkt i arbejdsplanen er etableringen af en særlig enhed, der skal arbejde med forbedring af nationalregnskabet. Fokus er især på bedre overensstemmelse mellem den første og foreløbige opgørelse og den endelige version. Tanken er også at inddrage eksterne interessenter i arbejdet. Andre vigtige planer omkring nationalregnskabet er udarbejdelse af en revideret udgave af dokumentationen af offentliggørelsen af bruttonationalindkomsten (BNI), forbedret opgørelse af den sorte økonomi og videreførelse af det grønne nationalregnskab. Blandt øvrige planer kan nævnes bedre integration af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistik, med henblik på bedre belysning af globaliseringen, indarbejdelse af nye typer af organiske data (big data) og introduktion af en mere intuitiv struktur i statistikbanken og på hjemmesiden.

Referencer:
Danmarks Statistik: “Arbejdsplan 2021”, januar 2021 (link, 15/1-2021)
Danmarks Statistik: “Statistikprogram 2021”, januar 2021 (link, 15/1-2021)
Danmarks Statistik: “Strategi 2022 – Revideret”, december 2020 (link, 15/1-2021)
Danmarks Statistik: “Eksperimentel statistik — COVID-19”, december 2020 (link, 16/1-2021)

Tysklands statistiske system

14/08/2018          Taleboble Kommentarer

Tysklands statistiske system afspejler landets politiske struktur som forbundsstat. Det afspejler også en politisk historie, der har medført en større mistillid til offentlige myndigheder, herunder offentlige statistikproducenter, end vi kender det i Danmark. Resultatet er et system karakteriseret dels ved omhyggelig lovmæssig regulering af dataindsamlingen og dels ved en forholdsvis klar og lovfæstet arbejdsdeling mellem forbundet og delstaterne.

Den lovmæssige regulering begynder med forbundsforfatningens § 73, hvor det fastslås, at forbundet har den eksklusive lovgivningskompetence vedrørende statistik fil forbundsformål. Samtidig fastlægger § 83, at det som hovedregel er delstaternes opgave at implementere forbundslovgivningen. I overensstemmelse med disse grundregler er de nærmere detaljer fastlagt i en forbundsstatistiklov, der er baseret på tre grundprincipper: princippet om lovgrundlag, princippet om faglig koncentration og princippet om regional decentralisering.

Princippet om lovgrundlag betyder først og fremmest, at hver enkelt statistikprodukt kræver sit eget retsgrundlag. Der er ikke som i den danske statistiklov en generel hjemmel til indsamling af data og udarbejdelse af statistik, og da slet ikke til anvendelse, herunder samkøring af af administrative registre. Det er med andre ord andre myndigheder — oftest fagministerier og EU — der i hvert enkelt tilfælde afgør, hvilke data der kan indsamles, hvilke personer og virksomheder, der kan rettes henvendelse til, og om deltagelse skal være tvungen eller frivillig.

Selve indsamlingen og behandlingen af data og udarbejdelsen af statistikkerne foretages dog, i overensstemmelse med EU’s regler om produktion af officiel statistik, af specialiserede institutioner, som er underlagt en forpligtelse til at overholde en række kvalitetskrav. Princippet om faglig koncentration udmønter sig i, at det som altovervejende hovedprincip forbundsstatistikkontoret og delstaternes statistikkontorer, der står for statistikproduktionen, og som har det faglige ansvar. Der findes dog afvigelser fra princippet om faglig koncentration. F.eks. har centralbanken (Bundesbank) ansvaret for en mindre del af den officielle statistik.

Princippet om regional decentralisering er en naturlig følge af forfatningens regler om magtdelingen mellem forbundet og delstaterne. Det betyder, at det i langt de fleste tilfælde er deltaternes statistiske myndigheder, ser står indsamlingen og bearbejdningen af data. Forbundsstatistikkontorets opgave er i den forbindelse at koordinere arbejdet arbejdet, og at samle og bearbejde data fra delstaterne til en samlet statistik for forbundet. Og så har forbundskontoret den helt centrale rolle i det Europæiske Statistiske System som national statistikmyndighed og er i den rolle ansvarlig over for EU, for at kravene til statistikkvalitet overholdes.

Referencer:
Bundeszentrale für politische Bildung: Statistiches Bundesamt/Statistische Landesämter (link)
European Statistical System: Partnerside om Tyskland (link)
Forbundsstatistikloven: Gesetz über die Statistik für Bundeszwecke (BStatG),  22.1.1987 (link)
Yvonne Vatter: Strategic Planning in a Decentralised Statistical System – The German Example, European Conference on Quality in Official Statistics (Q2016) Madrid, 31 May–3 June 2016 (link)

Danmarks Statistiks planer for 2018 og frem

09/01/2018          Taleboble Kommentarer

Danmarks Statistiks Styrelse fastlægger hvert år rammerne for institutionens arbejde i en arbejdsplan. Arbejdsplanen for 2018 blev offentliggjort 8/1-2018. Samtidigt med Arbejdsplanen udgives Statistikprogrammet, der er en samlet oversigt over statistikprodukterne. Arbejdsplanen er krævet i lov om Danmarks Statistik, men udover arbejdsplanen udarbejder Danmarks Statistik også en strategiplan, der rækker fem år frem, som en overordnet ramme for arbejdsplanen. Strategiplanen revideres hvert andet år, og den seneste, Strategi 2022, udkom 15. december 2017.

I både strategiplanen og abejdsplanen er målene ordnet i fem hovetemaer. I oversigten nedenfor er vist nogle af de vigtigste af målene fra de to planer for de fem temaer:

Tema Strategi Arbejdsplan
Ydelser Tilpasning til nye og ændrede behov og fuld udnyttelse af digitale muligheder i formidlingen Fremrykning af offentliggørel-sestidspunkt for nationalregn-skab, ejendomssalgsstatistik og forbrugsundersøgelse.

Nye lønindeks (jf indlæg fra 2/1-2018)

Rapport om mulighederne for statistisk belysning af deleøkononomien
Processer Bedre kvalitetsstyring, effek-tivisering af produktionen og udvikling af medarbejdernes kompetencer Samlet metadatasystem med fælles brugerflade (se tekst)
Datakilder Fortsat reduktion af indberetningsbyrden og udnyttelse af nye datakilder Udarbejdelse af handlingsplan for brugen af Big Data i statistikproduktionen
Datasikkerhed Klare regler om og skrappe krav til datasikkerheden, kombineret med effektiv overvågning Implementering af ny databeskyttelsesforordning

Iværksættelse af proces med henblik på opnåelse af ISO 27000-certificering af it-sikkerhed
Statistiksamar-
bejde		 Styrkelse af samarbejde og koordinering i det danske statistiksystem og aktiv deltagelse i det internationale statistiksamarbejde Opdatering af lov om Danmarks Statistik

Etablering af godkendelsesord-ning for officiel statistik

Etablering af portal for officiel statistik

Metadata er data, der beskriver og forklarer indholdet af tabellerne, f.eks. begrebsforklaringer og klassifikationer. Det er især adgangen fra hjemmesiden til de forskellige klassifikationer — f.eks. af brancher og uddannelser — der efter planen skal gøres nemmere.

Den opdaterede lov om Danmarks Statistik, der efter planen skal træde i kraft den 1. juli, vil jeg behandle i et blogindlæg i slutningen af januar. En af nyskabelserne er, at begrebet officiel statistik, der jo er denne blogs centrale tema, bliver præciseret i loven. Statistik produceret af offentlige myndigheder vil kunne anvende betegnelsen officiel statistik, hvis de er tilmeldt en ordning, hvor opfyldelsen af kvalitetskravene overvåges. Ordningen administreres af Danmarks Statistik.

Arbejdsplanen og statistikprogrammet afspejles også i Resultatplanen for 2018, der er grundlaget for rigsstatistikerens resultatløn. Den er derfor udformet som en kontrakt underskrevet af rigsstatistikeren og departementchefen for Økonomi- og Indenrigsministeriet. Målene er her meget konkret beskrevet, så det er nemt at afgøre om de er opfyldt, og sprogbrugen kan være lidt teknisk og indforstået. Vurderingen af om målene fra Resultatplanen er opfyldt bliver præsenteret i Årsrapporten, der udkommer i marts, året efter rapporteringsåret. Årsrapporten indeholder også en række oplysninger om Danmarks Statistiks regnskab.

Referencer:
Danmarks Statistik: Strategi 2022 (link)
Danmarks Statistik: Resultatplan 2018 (link)
Danmarks Statistik: Arbejdsplan 2018 (link)

Europæisk forum om fremtidig officiel statistik

24/10/2017          Taleboble Kommentarer

Eurostat har sammen med  Europæisk Center for Politisk Strategi (EPSC, et rådgivende udvalg direkte under Kommisionens formand) etableret et forum under overskriften Power from Statistics. Formålet er at samle fremtrædende repræsentanter for forskellige sider af samfundet med henblik på, at de kan inspirere og rådgive producenterne af den officielle statistik om fremtidige behov og mulighederne for at imødekomme dem.

Under overskriften Power from Statistics har der i dette forum været afholdt fem rundbordsmøder med deltagelse af personer med interesse i officiel statistik som f.eks. erhvervsledere, universitetsforskere, eksperter fra tænketanke, politkere og statistikere fra de officielle statistikinstititutter. Emnerne for de fem møder har været: Migration, Globalisering, Nye forretningsmodeller og nye økonomiske modeller, Bæredygtig udvikling og Statistik, videnskab og samfund. Ideen bag rundbordsmøderne har ikke været at finde løsninger, men at udpege emner, der fortjener en grundigere undersøgelse.

Diskussionerne på rundbordsmøderne har resulteret i 28 artikler, skrevet af deltagerne i møderne, og en sammenfattende perspektivrapport — Power from Statistics; Data, Information and Knowledge. Med perspektivrapporten som grundlag, blev der afholdt en konference i Bruxelles i dagene 18. og 19. oktober. Konferencen kunne følges gennem webstreaming, og den resulterende video vil senere blive tilgængelig online.

Referencer:
Power From Statistics, Hjemmeside (link)
Power from Statistics; Data, Information and Knowledge, Perspektivrapport 2017, (link)
Power form Statistics, Konferencens hjemmeside (link)

Danmarks Statistiks planer for 2017

10/01/2017          Taleboble Kommentarer

Danmarks Statistik redegør hvert år i januar for sine planer for det kommende år. Planerne for 2017 er beskrevet i Arbejdsplan 2017, der udkom den 6. januar. Den årlige arbejdsplan er forankret i femårsplanen Strategi 2020, der omfatter perioden 2015-2020. Strategi 2020 har tidligere været behandlet i denne blog.

Ny Statistiklov

En ny statistiklov er under udarbejdelse. Den nye lov vil mere generelt omhandle officiel statistik, hvor den nuværende er koncentreret om Danmarks Statistiks virksomhed. Der må også forventes opstramninger af kravene til uafhængighed og kvalitet, bl.a. for at leve op til kravene i EU’s statistikforordning.

Et udkast til loven forventes at blive sendt i høring i foråret 2017, og den endelige vedtagelse er planlagt til Folketingsåret 2017/2018.

Nye, bedre og hurtigere statistikker

En række helt nye statistikker stiles i udsigt, bl.a.

For flere af de eksisterende statistikker sker der udvidelser. Det gælder bl.a. socialstatistikken og det grønne nationalregnskab. For den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik (RAS) og visse erhvervstatistikker vil tidspunktet for offentliggørelse blive fremrykket.

Nye datakilder

Big data (se tidligere indlæg) kan dels erstatte eksisterende datakilder — helt eller delvist — og dels danne grundlag for nye typer af statistik. Bl.a håber man at øget brug af stregkodedata fra supermarkeder både kan reducere svarbyrden for indberetterne og øge statistikkens kvalitet. Danmarks Statistik deltager i internationale projekter om anvendelse af big data til opgørelser af energiforbrug, skibstrafik og emissioner.

Betænkeligheder

Danmarks Statistiks styrelse har godkendt arbejdsplanen, som det foreskrives i Lov om Danmarks Statistik. Men selv om Styrelsen giver udtryk for generel tilfredshed med arbejdsplanen, så udtrykker den også bekymring over mulighederne for på lidt længere sigt at opretholde ambitionsniveaet. Især efterspørger den en langsigtet løsning på problemer omkring implementering af fremtidige EU-krav. Den er også bekymret for det grønne nationalregnskabs fremtidige finansiering, og endelig frygter den, at en utidssvarende it-struktur kan skabe problemer for bl.a. nationalregnskabet og statistikbanken.

Danmarks Statistiks Arbejdsplan, 2016

08/01/2016          Taleboble Kommentarer

Danmarks Statistiks aktiviteter skal foregå inden for rammerne af en arbejdsplan, fastlagt af institutionens styrelse. Det fremgår af Lov om Danmarks Statistik. Danmarks Statistiks Arbejdsplan for 2016 blev godkendt af Styrelsen den 8. december 2015 og offentliggjort den 5. januar 2016.

Overordnet set er det mest centrale punkt i årets arbejdsplan forberedelserne til en ny lov om Danmarks Statistik, der skal erstatte den nuværende fra 1966. Planerne skal bl.a. ses i lyset af nye EU-regler. Det forventes, at et lovudkast kan foreligge inden udgangen af 2016.

For de eksisterende statistikker stilles der en række forbedringer i udsigt. En af dem er større fokus på meget store virksomheder — de såkaldte forretningskritiske virksomheder. Det står allerede nu klart, at denne indsats vil betyde, at der skal offentliggøres reviderede tal for betalingsbalancen og nationalregnskabet i efteråret 2016. Blandt andre planlagte forbedringer kan nævnes en hurtigere regnskabsstatistik, hurtigere opgørelser af BNP, udvidelser af det grønne nationalregnskab, nye statistikker om kommunalfordelte indikatorer for livskvalitet og nye producentprisindeks for bygge- og anlægsvirksomhed.

Fremover vil analyser komme til at indgå med større vægt i Danmarks Statistiks virksomhed. I den forbindelse er der blevet etableret en analysefunktion. Bl.a er planlagt en analyse af husholdningernes formuer.

Navnlig til brug for forskere etableres et erhvervsstatistisk datavarehus, der skal indeholde data om de enkelte firmaer. Som eksempel på en mulig anvendelse af et sådant datavarehus nævnes belysning af sammenhængen mellem jobskabelse og produktivitet. For studerende planlægges særlige tilbud om dataadgang og sparring fra Danmarks Statistiks medarbejdere i forbindelse med specialeskrivning.

I arbejdsplanen for 2016  beskrives hovedlinjerne i det det arbejde, der forventes udført i det kommende år. De lidt større liner beskrives i Strategi 2020, som arbejdsplanen forudsættes at understøtte. Strategi 2020 udkommer den 15. januar 2016. Flere detaljer om arbejdet med de enkelte statistikområder kan findes i statistikprogrammet, der udkom samtidig med arbejdsplanen.

Weblogs om officiel statistik

12/10/2015          Taleboble Kommentarer

Velkommen til OffStat, min blog om officiel statistik. Jeg vil her blogge om alt, hvad der vedrører officiel statistik, f.eks. vigtige begivenheder, interessante offentliggørelser og nye metoder.

Blogs, der har officiel statistik som emne, er sjældne. Faktisk har jeg kun kendskab til en enkelt, nemlig Blogstats, Den blev oprettet af Armin Grossenbacher i maj 2006, men er tænkt som en multi-forfatter blog, hvor alle interesserede er indbudt til at bidrage. Grossenbacher ser den således ikke som sin personlige blog, selv om han er den vigtigste bidragsyder.  Da han oprettede bloggen var han ansat i det schweiziske statistikbureau (Bundesamt für Statistik), men herfra blev han pensioneret i december 2014.

Blogstats præsenterer sig  som et netværk, hvor professionelle inden for formidling af officiel statistik, kan udveksle nyheder og synspunkter. Der lægges vægt på, at det er en personlig og ikke en officiel blog, men det er  tydeligvis forventningen, at bidragsyderne hovedsageligt er ansatte i nationale eller internationale statistikbureauer. Bidragsyderne udtrykker egne synspunkter og ikke synspunkter på vegne af de organisationer, de er ansat i. Der er dog den begrænsning, at statistikbureauernes strategier og politikker ikke må kommenteres

Selvom Blogstats måske er den eneste blog, der indtil nu har haft officiel statistik som som sit hovedtema, så er der naturligvis andre blogs, der lejlighedsvis eller ofte beskæftiger sig med officiel statistik.  Det gælder f.eks.  Civil Statistician, der  er en personlig blog oprettet af Jerzy Wieczorek. Wieczorek er uddannet statistiker og har været ansat i det amerikanske folketællingsbureau (U.S. Census Bureau).  Hans blog handler om statistik generelt,  men mange af indlæggene er  interessante for brugere og producenter  af officiel statistik. Ikke mindst indlæggene om visualisering af statistisk information, der er en af Wiedzoreks hovedinteresser.

Den officielle statistik spiller en stor rolle som informationskilde i mange sammenhænge.  Det er derfor ikke så overraskende at  resultater, analyser og kommentarer, der har officiel statistik som emne, grundlag eller kilde optræder hyppigt i mange former for blogs. Ikke mindst nyhedsmedierne er storforbrugere af officiel statistik, også i deres blogs. Den britiske avis The Guardian har ligefrem en særlig blog —  Datablog — der har formidling af data, herunder officiel statistik, som sit tema.

Er man interesseret i officiel statistik er men nok også interesseret i andre grene af statistikken, og her bliver antallet af weblogs anderledes stort. I den forbindelse kan kan StatsBlogs , der samler og viderebringer indlæg fra en række statistikrelaterede weblogs (syndikering) være af interesse.

Som det er fremgået, så er Grossenbachers BlogStats nærmeste forbillede for OffStat, men adskiller sig navnlig på følgende områder:

At her er tale om en personlig enkelt-forfatter blog betyder bestemt ikke, at andres synspunkter og andre indlæg ikke er velkomne. Tværtimod håber jeg på livlig aktivitet i form af kommentarer.