Integration af makro- og mikrostatistik om husholdningenes økonomi

07/06/2022 Kommentarer

Husholdningernes indkomst og forbrug er to centrale størrelse,når husholdningernes økonomiske velfærd skal vurderes. Begge størrelser opgøres i nationalregnskabet, der er et af den officielle statistiks flagskibe, når det gælder opgørelser af høj kvalitet, herunder en høj grad af sammenlignelighed både mellem lande og over tid. Til gengæld opgøres kun tal for husholdningerne samlet, og intet om forskelle mellem typer af husholdninger, f,eks fordeling efter husholdningsindkomstens størrelse. Den slags opgørelser findes i andre dele af den officielle statistik, men her er kvaliteten og navnlig den internationale sammenlignelighed ringere. En fælles OECD-Eurostat ekspertgruppe har i en årrække arbejdet med en bedre integration af disse to statistikområder — gerne betegnet makro- og mikrostatistik — og de har nu udsendt en rapport om de foreløbige resultater.

Projektet har fulgt to forskellige spor. I det ene spor udarbejdede en række af de deltagende lande nationalregnskabsbaserede opgørelser med husholdningsfordelinger på grundlag af nationalt tilgængeligt materiale og efter retningslinjer fastlagt af ekspertgruppen. I det andet spor udarbejdede Eurostat tilsvarende opgørelser på grundlag af eksisterende data indberettet af medlemslandene som led i det løbende statistiksamarbejde. Bindingen til eksisterende materiale indsamlet i andre sammenhænge betyder, at Eurostat centraliserede metode har nogle begrænsninger i forhold til de nationale opgørelser, men til gengæld er en større kreds af lande omfattet.

I tabellen nedenfor er vist nogle resultater fra den nationale danske opgørelse. Husholdningerne er i tabellen opdelt på kvintiler af ækvivaleret indkomst. Første kvintil omfatter den femtedel af husholdningerne med de laveste indkomster og femte kvintil den femtedel med de højeste indkomster. At indkomsten er ækvivaleret betyder, at der er korrigeret for forskelle i husstandsstørrelse og -sammensætning.

Tabel: Husholdningernes samlede indkomster fordelt på kvintiler af ækvivaleret disponibel indkomst. 2015

mia. kr	Kvintil
mia. kr	1.	2.	3.	4.	5.	Total
Løn og virksomhedsoverskud	75	90	145	254	464	1.028
Lejeværdi af ejerbolig	7	9	12	19	28	74
Formueindkomst(netto)	-10	-8	-9	-11	121	83
Sociale overførsler	52	97	95	81	85	410
Andre løbende overførsler (indtægt)	1	1	2	6	32	42
Indkomst i alt	125	189	244	349	730	1.636
Skatter og socialsikkringsbidrag	60	69	95	147	268	639
Andre løbende overførsler (udgift)	38	2	2	2	2	45
Disponoibel indkomst	27	118	148	200	460	953

Kilde Eurostat Experimental Statistics

Ikke overraskende viser tabellen, at skatter og socialsikringsbidrag er stigende med stigende indkomst. Mere overraskende er det måske, at husholdningerne med de laveste indkomster har de største betalinger af andre løbende overførsler. Posten omfatter bl.a. gaver og lignende mellem husholdninger. En del af forklaringen kan være, at den laveste indkomstgruppe omfatter mange immigranter, der sender penge til familien i hjemlandet, de såkaldte personlige remitter (se tidl indlæg).

På Eurostats hjemmeside under eksperimentel statistik er resultater fra flere lande, både af de nationale og decentraliserede opgørelser, offentliggjort. Her findes også detaljerede beskrivelser af de anvendte begreber og metoder.

Referencer:
Eurostat: “ExperimentalStatistics: Income and Consumption”, (link 24/5-2022)
Alessandra Coli, Radoslav Istatkov, Hakam Jayyousi, Friderike Oehler, Orestis Tsigkas: “Distributional national account estimates for household income and consumption: methodological issues and experimental results, 2022 edition”, European Union / OECD 2022 (link 24/5-2022)

Danmarks Statistiks arbejdsplan for 2023

17/01/2023 Kommentarer

Danmarks Statistik har ambitiøse planer for udviklingen af statistikken i 2023. Det fremgår af Arbejdsplanen for 2023, der netop er udkommet. Arbejdsplanerne er en konkret udmøntning af institutionens strategi, som er beskrevet i Strategi 2025 (se tidl. indlæg). I forbindelse med arbejdsplanen udgives også statistikprogrammet, som er en kort gennemgang af alle de eksisterende statistikprodukter.

Det efter min opfattelse mest interessante punkt i arbejdsplanen har overskriften Fokus på fordelingsaspekter i Nationalregnskabet. Den overskrift dækker over opfyldelsen af en gammel statistisk drøm om at knytte det noget abstrakte nationalregnskab til de lidt mere konkrete personstatistikker — det såkaldte mikro/makro-link (se tidl. indlæg). Ideen er, at nationalregnskabets opgørelser af nationens samlede indkomst og forbrug skal fordeles ud på forskellige husholdningstyper. Det vil øge mulighederne for mere direkte at belyse hvordan forskellige husholdningstyper — f.eks pensionister, lønmodtagere selvstændige og studerende — påvirkes af den generelle økonomiske udvikling. Mulighederne for at belyse udviklingen i uligheden i indkomst og forbrug vil også blive forbedret.

Nationalregnskabet har i det hele taget en central plads i årsberetningen. Der loves forbedringer i det eksisterende regnskab i form af bedre opgørelser af aktiviteten i de største globaliserede danske virksomheder, der hidtil har voldt problemer, og en fortsat udbygning af det grønne nationalregnskab i form af de såkaldte økosystemregnskaber. På lidt længere sigt arbejdes med mulighederne for en bedre belysning af den økonomiske aktivitet, der foregår i verdensrummet uden for jordkloden, f.eks. i form af satellitbaseret kommunikation. En plan om at undersøge mulighederne for at finde data til en bedre statistik om frivilligt arbejde og donationer til aktiviteter inden for kultur, idræt, socialt arbejde mv, vil også kunne få stor betydning for for nationalregnskabet.

Men naturligvis er det ikke kun nationalregnskabet, der er tilgodeset i arbejdsplanen. På kulturområdet tales om en udbygget statistik om kulturlivet — bl.a. en belysning af udøvende kunstneres vilkår — og en kortlægning af mediebranchen med henblik på en ny mediestatistik, Den eksisterende mediestatistik betegnes nærmest som forældet. Blandt de øvrige planlagte udvidelser og forbedringer skal her blot nævnes forbrugsundersøgelsen, og statistikken over udenrigshandel med tjenester.

Referencer
Danmarks Statistik (2023A): “Arbejdsplan 2023”, januar 2023 (link, 16/1-2023)
Danmarks Statistik (2023B): “Statistikprogram 2023”, januar 2023 (link, 16/1-2023)
Danmarks Statistik (2022): “Strategi 2025”, 2022 (link, 16/1-2023)

Måling af livskvalitet og bæredygtighed i den økonomiske statistik

10/09/2019 Kommentarer

Det har, siden nationalregnskabet blev introduceret i midten af den 20. århundrede, været en kendt sag, at opgørelsen af værdien af den samlede produktion, bruttonationalproduktet (BNP), ikke er en særlig velegnet indikator for livskvalitet, og at opgørelsen ikke siger noget om produktionens bæredygtighed. Ikke desto mindre har netop BNP pr. capita ofte været tolket som et mål for livskvalitet, og den manglende hensynstagen til bæredygtighed har ofte været ignoreret. Producenterne af den økonomiske statistik har i de senere år arbejdet med at finde egnede mål for livskvalitet og bæredygtighed, og i den forbindelse har OECD spillet en vigtig rolle. Peter van de Ven — OECD’s nationalregnskabschef — har i en artikel i tidskriftet Eurona leveret et overblik over OECD’s hidtidige bestræbelser.

Nationalregnskabet er et omfattende statistisk system, der belyser mange sider af den økonomiske aktivitet, og BNP er blot et enkelt af de mange størrelser, der opgøres. Et naturligt første skridt er derfor at overveje, hvad der kan gøres inden for nationalregnskabets rammer. OECD har i den forbindelse bl.a. valgt at øge fokus på husholdningerne, fremfor den samlede økonomi der bl.a. også omfatter selskaber, og på den disponible indkomst, dvs. indkomst efter skat. Det foretrukne indkomstbegreb omfatter også de indkomster, husholdningerne har i form af gratis ydelser fra det offentlige, f.eks. i forbindelse med sundhed og uddannelse, og kaldes i nationalregnskabet for korrigeret disponibel indkomst. Men da langt fra alle lande kan levere de nødvendige data har OECD som udgangspunkt valgt begrebet disponibel indkomst, der ikke omfatter de de offentlige gratisydelser.

Men livskvalitet kan ikke analyseres udelukkende ud fra nationalregnskabets totalstørrelser, de såkaldte makrodata. Makrodata må suppleres med data for forskellige grupper af husholdninger og personer (f,eks fordeling efter køn, alder og erhverv), de såkaldte mikrodata. Begreberne i og teorien bag nationalregnskabet er forberedt for håndteringen af mikrodata, men i praksis er der store problemer i implementeringen. Problemet har været behandlet bl.a. i arbejdsgrupper i OECD og EU, uden at man endnu er kommet til fuld klarhed, men mange lande er begyndt at udarbejde og offentliggøre mikro-opgørelser, der er konsistente med nationalregnskabets makro-opgørelser.

Der er dog grænser for, hvor langt man kan komme indenfor de rammer, der sættes af nationalregnskabet. Et af problemerne er den ubetalte husholdningproduktion, dvs. den produktion af f.eks. rengøring og børnepasning, der udføres direkte af en husholdnings egne medlemmer. Denne produktion indgår ikke i nationalregnskabets opgørelser. Købes sådanne ydelser på markedet, eller stilles de til rådighed af det offentlige, vil de derimod indgå. Der er derfor brug for at supplere de nationalregnskabsmæssige opgørelser med skøn over husholdningernes egen produktion. Desværre er det lettere sagt end gjort.

Et andet problem er husholdningernes forbrug af gratis internettjenester som Google og Facebook. Leverandørerne har indtægter i form af annonceindtægter, som i en eller anden grad må afspejle sig i de priser, forbrugerne betaler for de forbrugsgoder, de køber på markedet. Men præcis hvordan og i hvilket omfang, man herved får afspejlet den værdi, forbruget af tjenesterne har for husholdningerne, er uafklaret. Endnu mere problematisk er forbruget af produkter, der udvikles og stilles til rådighed af frivillige, uden at der overhovedet er involveret betalinger. Styresystemet Linux og kontorpakken OpenOffice er eksempler på sådanne produkter. Husholdningernes forbrug af disse ydelser er slet ikke afspejlet i nationalregnskabet.

Når det drejer sig om bæredygtighed er det begrænset, hvor meget nationalregnskabet i sin nuværende form kan bidrage. Men der arbejdes med i tilknytning til nationalregnskabet at opbygget en række supplerende systemer, de såkaldte satellitregnskaber, der skal bidrage til at belyse de områder, de er underbelyst i det egentlige nationalregnskab (kernen). I satellitregnskaberne anvendes i videst muligt omfang de samme begreber og klassifikationer som i nationalregnskabet, således at opgørelserne kan sammenholdes. Der står dog mange problemer tilbage at løse, og endnu er satellitregnskaber kun implementeret i begrænset omfang.

Referencer
Peter van de Ven: “Measuring economic well-being and sustainability: a practical agenda for the present and the future”, Eurona 1/2019 (link)

Fordelingen af nationalindkomsten i USA

04/12/2018 Kommentarer

De mest præcise statistiske opgørelser af de samlede indkomster finder man i nationalregnskabet. Men nationalregnskabet belyser kun den samlede indkomst for nationen som heldhed, og siger ikke noget om hvordan indkomsten er fordelt på husstande og personer. Indkomstfordelingen belyses i andre typer af statistik, men på grund af mangler i datagrundlaget afviger indkomstbegreberne i fordelingsstatistikkerne betydeligt fra nationalregnskabets indkomstbegreb.

Denne afvigelse mellem begreberne har gjort det vanskeligt, at knytte udviklingen i nationalregnskabsstørrelser, typisk nationalproduktet og nationalindkomsten, til udviklingen i almindelige menneskers levevilkår. Der har i de senere år været stor international interesse for knytte opgørelser af indkomstfordelinger tættere til nationalregnskabet, og både i EU og OECD har der været eksperimenteret med metoder til løsning af problemet. Det måske mest ambitiøse eksperiment er et forsøg på at fordele USA’s nationalindkomst, som den er opgjort i nationalregnskabet, ud på hver enkelt borger i USA for perioden tilbage til 1913. Dette formidable eksperiment er udført af tre økonomer — Thomas Piketty, Emmanuel Saez og Gabriel Zucman.

Piketty, Saez og Zucman har konstrueret et datamateriale for USA, der indeholder mikrodata (persondata) for nationalregnskabets makrostørrelser for perioden fra 1913 og frem. Det kan kun lade sig gøre, hvis man accepterer udstrakt anvendelse af skøn og såkaldte syntestiske data, dvs data for en person, der er konstrueret på grundlag af viden om andre personer med samme baggrund i form af køn, alder, bopælsområde og andre kendte data. Forfatterne gør tydeligt opmærksom på, at et sådant datamateriale har væsentlige mangler med hensyn til præcision, og at der kræves meget tydelige resultater, før det er forsvarligt at drage konklusioner.

Heldigvis er resultaterne meget markante. Kort fortalt viser opgørelsen en voldsom stigning i uligheden fra 1980 til 2014. Nationalindkomsten før skat i USA steg med 60 pct. i perioden, men hele stigningen kunne henføres til den halvdel af befolkningen med de højeste indkomster. Den gennemsnitlige indkomst for personer i den nederste halvdel af indkomstfordelingen var næsten uændret.

Tabel: Gennemsnitlig nationalindkomst efter skat, USA.

US $, 2014-priser	Nederste 50 pct	Øverste 10 pct	Øverste 1 pct.
1980	20.610	118.903	344.324
2014	24.927	252.822	1.012.429

Kilde: Gabriel Zucman, MainData->MainFigures

Efter skat var den gennemsnitlige indkomst for de rigeste ti pct. 10 gange større end for de nederste 50 pct i 2014 (se tabellen). I 1980 var den seks gange større. Navnlig de allerhøjeste indkomster har øget deres andel af nationalinkomsten. I 2014 var den gennemsnitlige indkomst for den ene procent med de højeste indkomter 41 gange større end gennemsnitsindkomsten for de 50 procent med de laveste indkomster. I 1980 var den “kun” 17 gange større.

Referencer:
Thomas Piketty Emmanuel Saez Gabriel Zucman: Distributional National Accounts: Methods and Estimates for the United States, The Quarterly Journal of Economics, Volume 133, Issue 2, 1 May 2018, Pages 553–609 (link)
Gabriel Zucman: Distributional National Accounts, Main Data (on-line databilag til artiklen ovenfor) (link)

International konference om forskning i indkomst og formue afholdes i København

21/08/2018 Kommentarer

I denne uge afholder den Internationale Forening for Forskning i Indkomst og Formue (IARIW — International Association for Research in Income and Wealth) sin store såkaldte General Conference i København med Danmarks Statistik som vært. Det er en væsentligt træk ved IARIW, at foreningen samler personer med forskellige roller — forskere, statistikproducenter og statistikbrugere — til udveksling af ideer og synspunkter omkring emner som nationalregnskab, indkomst- og formuefordeling, fattigdom og økonomisk velfærd. Det er også karakteristisk for foreningen, at den både omfatter makroøkonomiske emner — der i den officielle statistik afspejles navnlig i Nationalregnskabet, men også i statististikområder som Offentlige Finanser og Finansiel statistik — og mikroøkonomiske emner — som i den officielle satistik bla. a. omfatter Forbrugsundersøgelsen og Indkomst- og formuestatistikken.

Der er således stor spredning i interesseområderne blandt konferencens deltagere, og det slår naturligt nok igennem i konferencens program. I god overensstemmelse med IARIW’s dækning af både mikro- og makroøkonomiske aspekter er forholdet mellem mikro- oh makrodata emnet for den åbningssessionen og for den indledende hovedtale (keynote speech), som holdes af professor Torben M Andersen.

Naturligvis afspejler bredden i IARIW’s interesseområde sig også i emnerne i de skriftlige bidrag, der er indkommet til behandling på konferencen. Skal man pege på et emneområde, udover forholdet mellem mikro- og makroaspektet, som mange indlæg tager op, er det problemerne omkring måling af nogle af statistikkens centrale begreber. Målingsproblemer er i de senere år kommet i rampelyset bl.a i forbindelse med de problemer globaliseringen og udviklingen af informationsteknologien skaber for de hidtil anvendte målemetoder.

Der er til konferencen indkommet 165 skriftlige imdlæg, og næsten alle indlæggene er frit tilgængelige på IARIW’s hjemmeside.

Referencer:
IARIW: Hjemmeside (link)
IARIW: Konferenceprogram (IARIW 2018 General Conference, Programme) (link)
Danmarks Statistik: Welcome to IARIW 2018 (link)

Skatteunddragelse og ulighed

06/06/2017 Kommentarer

Skatteunddragelse er af selvindlysende grunde vanskelig at belyse i den officielle statistik. Der er naturligvis muligt at etablere stikprøvebaserede eksperimenter, hvor effekten af grundig revision af regnskaber og selvangivelser undersøges, og sådanne undersøgelser har også været gennemført af det danske skattevæsen (Kleven m.fl.). Men om de superrige — her defineret som de 0,1 promille med de højeste formuer — får vi ingen viden gennem den type undersøgelser. Den gruppe omfatter i Danmark omkring 300 husstande med nettoformuer på over 250 mio. kr. og gruppens andel af befolkningen er så lille, at den sjældent vil være repræsenteret i en almindelig stikprøve. For de fleste statistikområder spiller det måske ikke den store rolle, men netop når det gælder størrelsen og fordelingen af indkomst og formue, hvor en meget stor del tilfalder denne lille gruppe, kan udeladelsen invalidere statistikkens resultater.

Men med afsløringen af data om udlændinges indeståender på hemmelige konti i den schweiziske bank HSCB (“Swiss leak”) opstod nogle helt specielle muligheder, som tre forskere; Anette Alstadsæter, Niels Johannesen og Gabriel Zucman har udnyttet. De tre har kombineret data fra de lækkede papirer med data fra administrative kilder i Danmark, Norge og Sverige, og derved skabt et unikt grundlag for analyse af skatteunddragelse blandt de allerigeste. De tre har også anvendt data fra den såkaldte “Panema leak” og fra selvanmeldere i Norge og Sverige, hvor der er mulighed for straffritagelse for skatteydere, der selv henvender sig til skattevæsenet om deres skatteunddragelser. Men det er HSCB-papirerne, som er de mest interessante i denne forbindelse.

Det helt specielle ved HSCB-papirerne er, at de indeholder navne på de egentlige ejere, og ikke blot på på de selskaber, der er skudt ind som mellemled. Derfor har det været muligt, at matche oplysningerne fra de lækkede papirer med data fra administrative registre. Det er ikke i sig selv ulovligt for en skattepligtig i de tre lande at have en konto i udlandet, blot kontoen er indberettet til de lokale skattemyndigheder. Er den ikke det må kontoens formål antages at være skatteunddragelse. Af de personer på listen, der kunne matches med registerdata, havde 95 pct. undladt at indberette til de lokale myndigheder.

En hovedkonklusion på undersøgelsen er, at de superrige i Skandinavien i gennemsnit unddrager sig ca. 30 pct. af den skat, de egentlig efter reglerne skulle betale. For øvrige skatteydere udgør unddragelsen ca. 3 pct. De superriges skatteunddragelser er således væsentlig større end de øvrige skatteyderes. Den største del af unddragelserne sker gennem skattely. Da skatteopgørelserne er en vigtig kilde for den officielle indkomst- og formuestatistik i Skandinavien, så udgør de superriges unddragelser et alvorligt problem for statistikken, f.eks. for opgørelsen af uligheden.

Tidsskiftet The Economist peger på, at man kan anlægge en anden vinkel på sagen. Globaliseringen har gjort det nemmere at skjule formuer, og på den baggrund er det mest overaskende måske, at man i Skandinavien kan få de superrige til at betale 70 pct. af deres skatter.

HSCH-listen omfatter kun en meget lille del af den samlede formue, som skandinaver gemmer i skattely. Men ved at kombinere listens oplysninger med mikrodata fra administrative registre og makrooplysninger om samlet formue (fra nationalregnskabet) og omfanget af formue placeret i typiske skattely, danner de tre forskere et grundlag for belysning af skatteunddragelsens samlede omfang. Der er en række forudsætninger, der kan rejse nogle spørgsmål, men der er klart tale om en fornuftig og gennemtænkt udnyttelse af den forhåndenværende information.

Metoderne er mere dristige og usikkerheden er større end man normalt vil tolerere i officiel statistik. Men ikke-officiel statistik har også sin plads i informationsbilledet, og resultaterne er så markante, at de ikke bør ignoreres.

Referenser:
Tax Evasion and Inequality, Anette Alstadsæter, Niels Johannesen og Gabriel Zucman (link)
Unwilling Unable to Cheat?, Evidence from e tax Audit Experiment in Danmark,Henrik Jacobsen Kleven, Martib B Knudsen, Claus Thustrup Kreiner, Søren Pedersen og Emmanuel Saez, Econometrica, 2011, s651-692 (link)
The super-rich are different: they pay less tax, The Economist 1. juni 2017 (link)