År: 2018

  • Registerbaseret forbrugsstatistik

    Forbrugsundersøgelsen har hidtil være kilden til detaljerede opgørelser af husholdningernes forbrug. Men forbrugsundersøgelsens opgørelse har en række svagheder — bl.a. lille stikprøvestørrelse og lav besvarelsesprocent. Den type problemer undgår man i de registerbaserede statistikker, hvor man baserer statistikken på de offentlige myndigheders registre, der dækker hele befolkningen og hvor manglende besvarelser sjældent forekommer. Indkomststatistikken, der har skattevæsenets registre blandt hovedkilderne, er et eksempel på en veludviklet registerstatistik. Det ville derfor være et stort fremskridt, hvis man kunne etablere en forbrugsopgørelse baseret på administrative registre. I et arbejdspapir præsenterer fire økonomer, to fra Nationalbanken og to fra Danmark Statistik,  resultaterne af et forsøg på at etablere en sådan registerbaseret forbrugsstatistik.

    Grundlaget for forsøget er de registre, der anvendes i indkomst- og formuestatistikken. Der findes ingen direkte opgørelse af forbruget i registrene, men da forbrug kan defineres som forskellen mellem indkomst efter skat og opsparing kan forbruget opgøres indirekte, hvis man kender disse to størrelser. Indkomsten udgør ikke noget større problem — den har været opgjort og offentliggjort i mange år — så det er opgørelsen af opsparingen, der er den store udfordring.

    Her tyr man igen til en indirekte beregning, nemlig forskellen mellem nettoformuen ved årets slutning og årets begyndelse, korrigeret for kapitalgevinster og kapitaltab, typisk i forbindelse med aktier. Kapitalgevinster og -tab kan i nogle år udgøre meget store beløb, og de fremgår ikke af registrene, så her må en særlig beregning til. Her ligger en af projektets store udfordringer, og en meget simpel metode er valgt. Værdien af husholdningernes beholdninger af danske aktier forudsættes simpelthen at følge udviklingen i OMXC20-indekset, der belyser kursudviklingen for de 20 mest omsatte danske aktier. Der beregnes ingen kursgevinster/-tab for obligationer og udenlandske aktier.

    Forfatterne vurderer, at der er ret god overensstemmelse mellem opgørelsen af det samlede forbrug for forskellige husstandstyper i forbrugsundersøgelsen og den registerbaserede opgørelse. En af årsagerne til de forskelle der er mellem de to opgørelser kunne være usikkerheden i den registerbaserede opgørelse af kursændringer. Undersøgelsen tyder da også på, at forskellene er større for husholdninger, der ejer aktier, end for andre husholdninger. Selvom afvigelserne er små finder forfatterne det dog ønskeligt, at udvide statistikregistrene med oplysninger om kapitalgevinster/-tab fra de administrative registre, i det omfang, at det er muligt.

    Styrken i den registerbaserede forbrugsopgørelse ligger i, at den er en totaltælling, og at den ikke er afhængig af indberetningsfejl fra husholdningerne. Til gengæld mangler den forbrugsundersøgelsens detaljerede opdeling af forbruget på vare- og tjenestegrupper. En registerbaseret opgørelse kan derfor ikke helt erstatte forbrugsundersøgelsen. Men det påpeges i arbejdspapiret at man kan kombinere metoderne og inddrage flere registeroplysninger i forbrugsundersøgelsen. Det sker allerede, da de fleste af forbrugsundersøgelsens indkomstoplysninger hentes fra registrene, men det vil også være muligt at indhente en række forbrugsoplysninger fra registre. Det kunne  f.eks. være forbrug af elektricitet og anskaffelse af bil. Overvejelser omkring sådanne tiltag er allerede i gang i Danmarks Statistik. På længere sigt kan der ligge stor muligheder i anvendelse af data fra transaktioner med kredit- og debetkort(dankortet).

    Referencer:
    Kim Abildgren,  Andreas Kuchler, America Solange Lohmann Rasmussen,  Sørensen, Henrik Sejerbo: Consistency between household-level consumption data from registers and surveys, Danmarks Nationalbank, Working Paper, 3/12-2108 – N0 131 (Link)

  • Fordelingen af nationalindkomsten i USA

    De mest præcise statistiske opgørelser af de samlede indkomster finder man i nationalregnskabet. Men nationalregnskabet belyser kun den samlede indkomst for nationen som heldhed, og siger ikke noget om hvordan indkomsten er fordelt på husstande og personer. Indkomstfordelingen belyses i andre typer af statistik, men på grund af mangler i datagrundlaget afviger indkomstbegreberne i fordelingsstatistikkerne betydeligt fra nationalregnskabets indkomstbegreb.

    Denne afvigelse mellem begreberne har gjort det vanskeligt, at knytte udviklingen i nationalregnskabsstørrelser, typisk nationalproduktet og nationalindkomsten, til udviklingen i almindelige menneskers levevilkår. Der har i de senere år været stor international interesse for knytte opgørelser af indkomstfordelinger tættere til nationalregnskabet, og både i EU og OECD har der været eksperimenteret med metoder til løsning af problemet. Det måske mest ambitiøse eksperiment er et forsøg på at fordele USA’s nationalindkomst, som den er opgjort i nationalregnskabet, ud på hver enkelt borger i USA for perioden tilbage til 1913. Dette formidable eksperiment er udført af tre økonomer — Thomas Piketty, Emmanuel Saez og Gabriel Zucman.

    Piketty, Saez og Zucman  har konstrueret et datamateriale for USA, der indeholder mikrodata (persondata) for nationalregnskabets makrostørrelser for perioden fra 1913 og frem.  Det kan kun lade sig gøre, hvis man accepterer udstrakt anvendelse af skøn og såkaldte syntestiske data, dvs data for en person, der er konstrueret på grundlag af viden om andre personer med samme baggrund i form af køn, alder, bopælsområde og andre kendte data. Forfatterne gør tydeligt opmærksom på, at et sådant datamateriale har væsentlige mangler med hensyn til præcision, og at der kræves meget tydelige resultater, før det er forsvarligt at drage konklusioner.

    Heldigvis er resultaterne meget markante. Kort fortalt viser opgørelsen en voldsom stigning i uligheden fra 1980 til 2014. Nationalindkomsten før skat i USA steg med 60 pct.  i perioden, men hele stigningen kunne henføres til den halvdel af befolkningen med de højeste indkomster. Den gennemsnitlige indkomst for personer i den nederste halvdel af indkomstfordelingen var næsten uændret.

    Tabel: Gennemsnitlig nationalindkomst efter skat, USA.

    US $, 2014-priser Nederste 50 pct Øverste 10 pct Øverste
    1 pct.
    1980 20.610 118.903 344.324
    2014 24.927 252.822 1.012.429

    Kilde: Gabriel Zucman, MainData->MainFigures 

    Efter skat var den gennemsnitlige indkomst for de rigeste ti pct. 10 gange større end for de nederste 50 pct i 2014 (se tabellen). I 1980 var den seks gange større. Navnlig de allerhøjeste indkomster har øget deres andel af nationalinkomsten. I 2014 var den gennemsnitlige indkomst for den ene procent med de højeste indkomter 41 gange større end gennemsnitsindkomsten for de 50 procent med de laveste indkomster. I 1980 var den “kun” 17 gange større.

    Referencer:
    Thomas Piketty Emmanuel Saez Gabriel Zucman: Distributional National Accounts: Methods and Estimates for the United States, The Quarterly Journal of Economics, Volume 133, Issue 2, 1 May 2018, Pages 553–609 (link)
    Gabriel Zucman: Distributional National Accounts, Main Data (on-line databilag til artiklen ovenfor) (link)

  • Data Gaps Initiative — G-20 landenes bestræbelser for at lukke huller i statistikdækningen

    Den finanskrise, der tog sin begyndelse i 2007, gav anledning til mange overvejelser, også blandt statistikproducenter. Blandt de store spørgsmål var, om en grundigere granskning af de officielle statistiker på et tidligere tidspunkt kunne have afsløret, at en krise var på vej, og om der har huller i statistikdækningen, der gjorde at udviklinger, der i princippet kunne have været afsløret, forblev upåagtede. Da 19 lande og EU i 2009 dannede G20 som et forum for samarbejde og diskussion om tiltag, der kan fremme den økonomiske stabilitet, besluttede de hurtigt at iværksætte en undersøgelse af, om forbedringer i statistikken kunne være et middel i den retning. Projektet fik navnet Data Gaps Initiative (DGI) og førte til opstillingen af en række mål for udvidelser og forbedringer i den finansielle statistik.

    Hvor langt er man så kommet med  implemeteringen af alle disse initiativer nu mere end ti år efter krisens begyndelse? Det spøgsmål har været emnet for en konference i Irwing Fisher Komiteen om nationalbankstatistik — Irving Fisher Committee on Central Bank Statistics (IFC). IFC er et forum for især nationalbankøkonomer, hvor statistiske emner af interesse for nationalbanker diskuteres.

    Svaret på spørgsmåler er, at man er kommet langt, i hvert fald hvis man ser på indlæggende fra to af de mest centrale skikkelser i blandt nationalbankøkonomerne, Augustin Carstens og Claudia Buch. Augustin Carstens er direktør for Den Internationale Betalingsbank (Bank for International Settlements, BIS) og Claudia Buch er formand for IFC. Hun er desuden underdirektør i den tyske centralbank (Deutsche Bundesbank). Men trods fremskridtene i statistikdækningen er alle problemer naturligvis ikke løst. Både Carstens og Buch lægger vægt på, at finansverdenen er dynamisk, og at databehovene ikke ligger fast en gang for alle. Der er behov for opmærksomhed omkring opståelsen af nye behov.

    Buch lægger i sit indlæg også vægt på, at selv om nye og bedre data næsten altid er nyttige, så er de ikke gratis. Nytten af nye inittiativer på området skal derfor grundigt afvejes med omkostningerne. Og Carstens henleder især opmærksomheden på, at data alene gør det ikke. Fornuftig anvendelse af data kræver viden om og indsigt i de finansielle processer hos analytikere og beslutningstagere.

    Referencer:
    Bank for International Settlements:  Ninth IFC Conference “Are post-crisis statistical initiatives completed?”, Basel, 30-31 August 2018 (link)
    Bank for International Settlements: About the IFC (Irving Fisher Committee on Central Bank Statistics) (link)
    Augustin Carstens: Are post-crisis statistical initiatives completed? Taking stock, BIS 3/9-2018 (link)
    Claudia Buch :  Are post-crisis statistical initiatives completed?, BIS 31/8-2018 (link)

  • Frankrigs statistiske system

    Poduktionen af Frankrigs officielle statistik er organiseret i et funktionelt decentraliseret  system, hvor aktiviteterne er fordelt mellem ca. 16 ministerielle statistiske departementer og et nationalt statistikinstitut, Det Nationale Institiut for Statistik og Økonomiske Studier (Institut national de la statistique et des études économiques – INSEE). Hvert af de ministerielle  departementer, varetager statistikken inden for deres ministeriums fagområde. F.eks. har landbrugsministeriet et statistisk kontor, der tager sig af landbrugsstatistikken og undervisningsministeriet et kontor, der tager sig af uddannelsesstatistikken. Enkelte statistikområder, f.eks. folketællingen, varetages direkte af INSEE.  INSEE og de ministerielle statistiske departementer udgør tilsammen den Offentlige Statistiske Tjeneste — Service statistique public (SSP).

    Det samlede officielle statistiske system omfatter udover SSP yderligere to institutioner: Det Nationale Råd for Statistisk Information (Conseil national de l’information statistique, CNIS) og Den Offentlige Statistikmyndighed (Autorité de la statistique publique,  ASP). CNIS er et fælles forum for brugere og producenter af officiel statistik, og ASP’s opgave er at sikre overholdelsen af lovgivning og andre regler vedr. statistikproduktion.  En summarisk oversigt over systemet er vist nedenfor.

    Oversigt over Frankrigs officielle statistik

      Institution  Vigtigste opgaver
    Den Offentlige Statistiske Tjeneste (SSP) INSEE
    • Koordination af arbejdet i SSP
    • Folketællingen
    • Internationalt samarbejde
    Ministerielle statistiske departementer (SSM)
    • Statistikproduktion inden for ministeriets område
    • Statistisk rådgivning til ministeriet
    Det Nationale Råd for Statistisk Information (CNIS) 
    • Forum for brugere og producenter af officiel statistik
    • Årlig arbejdsplan for officiel statistik
    Den Offentlige Statistikmyndighed (ASP) 
    • Kontrol af overholdelse af de centrale principper for officiel statistik

    Ministeriernes statistiske tjenester (Services statistiques ministeriéls, SSM) har som hovedopgave at fremstille og publicere officiel statistik indefor deres moderministeriums område og at yde statistisk bistand til ministeriets forvaltning. Oprettelse af en SSM sker ved dekret, og INSEE offentliggør en liste over dem. Der er i øjeblikket 16 SSM’er på listen.

    INSEE’s vigtigste funktion er at koordinere arbejdet i SSP. Herudover varetager  INSEE som national statistikmyndighed Frankrigs internationale statistiske samarbejde, hvor samarbejdet i EU naturligvis er det dominerende element. I den forbindelse har INSEE ansvaret for overholdelsen af EU’s statistiklovgivning. INSEE har også sine egne statistikområder, som f.eks. folketællingen.

    Producenter og brugere af den officielle statistik samles i Det Nationale Råd for Statistisk Information (Conseil national de l’information statistique, eller CNIS) . Rådet fungerer som forum for diskussion om udviklingen af den officielle statistik og spiller en rolle i opstillingen af de årlige arbejdsplaner.

    De statistiske tjenester overvåges løbende af en særlig institution — Den Offentlige Statistikmyndighed (Autorité de la statistique publique,  ASP). ASP’s opgave er at sikre overholdelsen af de centrale principper for officiel statistik som faglig uafhængighed, metodisk stringens og respekt for etiske principper. Institutionen skal høres i forbindelse med alle lovforslag omkring officiel statistik, og den kan på eget initiativ udtale sig om alle sager inden for dens kompetenceområde. En gang årligt forestår institutionen en høring af formanden for CNIS og af generaldirektøren for INSEE.

    I Eurostats Peer Review Report for Frankrig fremhæves en stærk fælles kultur blandt de ansatte i SSP. Rokeringer mellem INSEE og SSM’er forgår gnidningsløst og er en del af karrieresystemet for statistikere. Forfremmelser og rokeringer indenfor systemet koordineres af INSEE. Rapporten vurderer, at den franske officielle statistik er af høj kvalitet, og ser den fælles kultur og korpsånd som en væsentlig del af årsagen.

    Referencer:
    Autorité de la statistique publique: Hjemmeside (link)
    Cairn: Contrepoint – L’organisation de la statistique publique en France (link)
    CNIS: Hjemmeside (link)
    Eurostat: Peer Review Report — France, februar 2015 (link)
    Gouvernement.fr: Statistics (link)
    INSEE: Hjemmeside (link)
    INSEE: Liste over ministeriernes statistiske departementer, (link)

  • Den globale fordeling af personlig formue

    Interessen for fordelingen af de personlige formuer har været stigende i de senere år. Det afspejler sig bl.a. i den store opmærksomhed, der har været omkring Thomas Pikettys bog: Kapitalen i det 20. århundrede. Pikkety konkluderer på grundlag af et omfattende datamateriale, at uligheden i formuefordelingen er stigende, og at det navnlig er de allerigeste, der øger deres andel af de samlede  formuer. Desværre giver den officielle statistik kun begrænsede muligheder for den slags analyser, og en væsentlig del af Pikketys indsats bestod netop i at sammenstykke et anvendeligt datamateriale på grundlag af en række kilder.

    Der er dog en udvikling i gang i retning af bedre formueopgørelser i den officielle statistik. Danmarks Statistik leverer et eksempel med etableringen af en formuestatistik for husholdningerne i 2016 med data fra 2014 og frem. Men der er stadig et stykke vej til en global sammenlignelig formuestatistik, baseret på officiel statistik. (mere…)

  • Udfordringer til producenterne af den officielle statistik

    Vilkårene for indsamling, opgørelse og præsentation af officiel statistik er, som alt andet, i hastig forandring. Udviklingen har i de senere år krævet betydelige tilpasninger af de statistiske myndighededers arbejde, og flere ændringer er i vente. Peter van der Ven — OECD’s nationalregnskabschef — søger i en artikel i Journal of Official Statistiks at skabe et overblik over den hidtidige udvikling og forventningerne til den nærmeste fremtid.

    Omkring indsamlingen af data ser van de Ven stigende krav om nedsat respondentbyrde som en af de største udfordringer. Et oplagt svar på den udfordring er anvendelse af administrative registre fra f.eks. skattevæsen og kommuner som grundlag for statistikken. Det har også den fordel, at data fra administrative registre ofte er mere pålidelige end data indsamlet gennem spørgeskemaer. Van de Ven har ikke meget tillid til, at respondenter bruger særlig mange ressourcer på besvarelse af spørgeskemaer fra statistiske myndigheder og  frygter at misforståelser og manglende omhu er årsag til ringe kvalitet. Ulempen ved administrative data er, at de sjældent præcist opfylder statistikkens krav med hensyn til  begrebsdefinitioner og populationsafgrænsning, og derfor kræver en omfattende efterbehandling. Heldigvis har både omfanget af administrative data og de tekniske muligheder for at udnytte dem været voksende, og den udvikling ser ud til at fortsætte.

    Også Big Data tilbyder muligheder for dataindsamling uden respondentbyrde. Der sker allerede nu en vis anvendelse af Big Data i den officielle statistik, men der er er stadig en række problemer, der skal løses, før en mere omfattende og systematisk anvendelse kan komme på tale.

    Som allerede nævnt er de tekniske muligheder for databearbejdning øget enormt i de seneste årtier, og den udvikling kan forventes at fortsætte. Det har givet de officielle statistikproducenter bedre muligheder, men det giver også en udfordring. Private virksomheder og andre institutioner nyder nemlig også  godt af denne udvikling og er i stigende omfang i stand til selv at producere statistik. Det kan betyde, at de officielle statistikproducenter, der har været vant til monopol, skal forberede sig på konkurrence.

    Brugernes forventninger til den statistik, der produceres og offentliggøres er også i udvikling. Bl.a. går kravene i retning af mere detaljeret statistik, bedre sammenlignelighed imellem forskellige statistikker og hurtigere publicering.  Nye krav er opstået omkring nye statstikområder som globalisering og bæredygtighed og der er kommet fornyet fokus på mere traditionelle områder som levevilkår og indkomst- og formuefordeling.

    Van de Ven afslutter sin artikel med at skitsere nogle tiltag, som han mener vil være nyttige eller nødvendige for at den officielle statistik skal kunne håndtere de mange udfordringer. Hans vigtigste punkt er et forslag om genovervejelse af definitionerne af de grundenheder — f.eks. firmaer, virksomheder og arbejdssteder — der anvendes i statistikken. Specielt opfordrer han til at det overvejes, om det er nødvendigt at forskellige statistikområder afgrænser enhederne forskelligt, eller om det er muligt at nå frem til fælles afgrænsninger.

    Referencer:
    Peter van de Ven: Economic Statistics: How to Become Lean and Mean, Journal of Official Statistics, Vol. 34, No. 2, 2018, pp. 309–321 (link)

  • Andreas Georgiou — tidligere græsk statistikchef — hædres for sin indsats for sikring af kvalitet og uafhængighed i den officielle statistik

    Den tidligere græske chefstatistiker — Andreas Georgiou — er af seks internationale statistikorganisationer (se noten) blevet tildelt en særlig hædersbevisning for sin indsats for opretholde den højeste professionelle standard i sin stræben efter integritet i statistiske systemer. Bag hæderen ligger især hans indsats for genoprettelse af tilliden til den græske økonomiske statistik. Han var chef for den nationale græske statistikmyndighed (ELSTAT) i perioden august 2010 til august 2015. Før hans tiltræden havde EU-kommisionen i en rapport fastslået, at den græske økonomiske statistik var så fejlbehæftet og upålidelig, at den var uanvendelig. Det lykkedes Georgiou i løbet af sin embedsperiode  at genskabe den internationale tillid til græsk statistik.

    Uheldigvis deles den respekt, Georgiou nyder internationalt, ikke af de græske myndigheder. De ser hans insisteren på — i overensstemmelse med EU-reglerne — at levere pålidelige statistiske opgørelser som ubekvem i forbindelse med Grækenlands forhandlinger med landets kreditorer. Han og andre topchefer fra ELSTAT har været udsat for en række retsager, der for Georgieu’s vedkommende kulminerende i en dom på 2 års fængsel for pligtforsømmelse (se tidl. indlæg).

    Geogiou har tidligere modtaget international støtte, bl.a. fra FENStatS, hvis medlemmer er de nationale statistiske selskaber fra 23 europæiske lande. Det danske medlem er Dansk Selskab for Teoretisk Statistik. FENStatS har i et brev til den græske regering i oktober 2017 opfordret til at standse den retslige forfølgelse af Geogieu og andre tidligere ansatte i ELSTSAT. FENStaTs påpeger også i brevet det paradoks, at man forfølger de personer, der genoprettede den græske statistik, hvorimod ingen af de ansvarlige for manipulationerne før Georgiou’s embedsperiode er blevet retsforfulgt.

    Note: De seks organisationer bag hædersbevisningen er International Statistical Institute (ISI), American Statistical Association (ASA), International Association for Official Statistics (IAOS), Federation of European National Statistical Societies (FENStatS) og Société Française de Statistique (SFdS).

    Referencer:
    Royal Statistical Society:
    Stats community honours Andreas Georgiou, Statslife 25/9-2018 (link)

    Internation Statistical Institute: Commendation of Andreas Georgiou, Pressemeddelelse 18/9-2018
    Internation Statistical Institute: Court proceedings against Andreas Georgiou, former President of ELSTAT (the Hellenic Statistical Authority), (link)
    FENStatS: Brev til den græske regering, (link)
    Bruegel: The European Union must defend Andreas Georgiou, 26/6-2018 (link)

  • LIBOR — en vigtig rentestatistik — skal afvikles

    Det er ikke altid at vigtig statistik også er officiel statistik. Et eksempel er statistikken om den rente Londons banker betaler for korte lån uden sikkerhed hos hinanden — den såkaldte interbankrente. Statistikken går under navnet LIBOR (London Interbank Offered Rate) og den bliver sommetider kaldt verdens vigtigste tal.

    LIBOR’s store betydning skyldes i første omgang, at London er verdens finanscentrum, og at den rente Londons banker anvender indbyrdes derfor er vigtig for renteniveauet i hele verden. Men betydningen øges af, at den også anvendes som grundlag for fastlæggelse af renten for andre lån, f.eks. visse obligationslån med variabel rente. Den indgår også i beregningen af værdien af mange finansielle instrumenter, f.eks. derivater. LIBOR har været betragtet som den mest anerkendte indikator for for den kortfristede rente.

    Men trods vigtigheden er den ikke en officiel statistik, og den er ikke underlagt de kvalitets- og kontrolregler, der gælder for officiel statistik. Den blev oprindeligt udarbejdet og offentliggjort af den britiske bankforening (British Bankers Association), men efter at det i 2012 blev afsløret, at nogle af de store banker var faldet for fristelsen til at manipulere med indberetningerne, med henblik på at øge indtjeningen, blev opgørelsen overtaget af tilsynsmyndigheden (Financial Services Agency) og senere af  ICE Benchmark Administration (IBA). IBA er et datterselskab af Euronext — et stort børsselskab, der ejer en række børser i bl.a. i Paris, Amsterdam, London og New York.

    Manipulationerne var mulige fordi beregningen sker på grundlag af relativt få indberetninger, så indberetterne havde god mulighed for at påvirke opgørelsen ved at tilpasse indberetningerne til det ønskede resultat. Manipulationerne var klart ulovlige og udløste nogle store bøder til de involverede banker. Også ved en tidligere lejlighed havde opgørelsen været manipuleret, men dengang med henblik på at undgå en generel panik på markedet, og muligvis med kontrolmyndighedernes stiltiende indforståelse (Economist 29/9-2018)

    De to manipulationsaffærer har svækket respekten for LIBOR. Hertil kommer, at pålideligheden af opgørelsen er blevet svækket, fordi omfanget af interbanklån er faldet, såldes at der er blevet færre transaktioner at basere statistikken på. Derfor har de britiske bankmyndigheder besluttet, at opgørelsen af LIBOR skal afvikles i 2021.

    Afviklingen betyder naturligvis ikke, at de behov, som LIBOR opfylder, bare forsvinder. Der  må findes et  alternativ. Den amerikanske centralbank har i samarbejde med finansministeriet etableret et muligt  alternativ, SOFR (the Secured Overnight Financing Rate). SOFR er som statistikprodukt af højere kvalitet end LIBOR, og skulle være vanskeligere at manipulere.

    Referencer:
    The Economist: The end of LIBOR, The Economist 27/9-2018 (link)
    The Economist: Replacing LIBOR — The Price of Everything, The Economist 29/9-2018 

    ICE: ICE LIBOR (link)
    Philip Stafford: Global regulators warn banks must abandon reliance on Libor, Finacial Times 12/7-2018 (link)
    Why Libor Will Disappear—and What It Means for You, 30/7-2018 (link)

    James McBride: Understanding the Libor Scandal, Council on Foreign Relations 12/10-2016 (link)

     

  • StatistikCampus — tysk internetportal om officiel statistik

    StatstikCampus er en internetportal om officiel tysk statistik, specielt henvendt til universitetsstuderende. Bag portalen står Tysklands officielle statistikbureau (Statistiches Bundesamt eller Destatis, se tidligere indlæg). Portalen indeholder bl. andet en generel introduktion til statistiksøgning, en række dokumenter med information om Destatis relationer til universiteterne og et E-learning kursus. Og naturligvis fortæller portalen også om ansættelses- og uddannelsesmuligheder hos Destatis.

    De universitetsrelevante dokumenter præsenteres i en sektion under overskriften Statistikken møder videnskaben (Statistik trifft Wissenschaft). Studerende, der overvejer at gøre officiel statistik til tema for deres bachelor- kandidat- eller ph.d-afhandling, kan her finde en liste over relevante emner. Til hvert af de foreslåede emner er tilknyttet en kort beskrivelse — en til to sider — omkring baggrund  og eventuel eksisterende litteratur, samt henvisning til en kontaktperson i Destatis. Herudover indeholder sektionen bl.a. en beskrivelse af mulighederne for adgang til mikrodata til forskningsbrug, information om Gerhard Fürst prisen (se indlæg fra 22/11-2015), og et link til Destatis liste over konferencer og andre begivenheder vedrørende officiel statistik.

     I sektionen om statistiksøgning (Datenrecherche) er først og fremmest en kort beskrivelse af de tre vigtigske kilder til den tyske officielle statistik: Destatis hjemmesideStatistisk årbog (Statistisches Jahrbuch) og statistikbanken GENESIS-Online. Også en mere generel beskrivelse af, hvad man kan forvente at finde form af statistik, herunder statistik fra de tyske delstater (Länder) og links til hjælpemidler som bibliotek og en tysk/engelsk ordbog over statistiske fagudtryk kan findes her. Sidst men ikke mindst finder man et link til en række mikrodatasæt med anonymise­rede individdata — de såkaldte CAMPUS-files — som studerende kan få adgang til gennem en simpel procedure. Datasættene er beregnet til øvelsesbrug, og er generelt ikke egnet til egentlige analyser, men de giver de studerende en bekvem mulighed for at træne anvendelse og bearbejdning af mikrodata på realistiske materialer.

    E-learning sektionen består af ni moduler til afspilning med emner som statistiske kilderdataindsamlingsmetoder og fremstilling af grafik, tabeller og kort. Længden af modulerne er mellem 20 minutter og to timer.

    Referencer:
    Destatis: StatistikCampus – internetportal (link)
    Destatis: Hjemmeside (link)

  • Finanslovforslaget — uændret hovedtendens i udviklingen af de offentlige udgifter

    Forslaget til finanslov for 2019 blev fremsat i slutningen af august og forhandlingerne, der skal føre frem til Folketingets vedtagelse af den endelige finanslov er i fuld gang. Forhandlingerne og debatten vedører forståeligt nok ændringerne i forhold til den nærmest foregående finanslov, f.eks. fjernelse af 333 mio. kr, fra statens tilskud til byfornyelse og afsættelse af 100 mio.kr. mere til psykiatrisk behandling. Disse ændringer fra år til år er vigtige for borgernes dagligdag, så det er ikke så sært, at de følges med interesse. Men det er også interessant at følge nogle mere overordnede og langsigtede træk i udviklingen af de offentlige udgifter, og det er denne langsigtede udvikling, der er emnet for dette indlæg.

    Finansloven er statens budget. For at få et samlet billede af de offentlige finanser skal kommunerne og regionernes budgetter medregnes. Kommuner og regioner tegner sig for næsten halvdelen af de samlede offentlige udgifter. I tabellen nedenfor er vist størrelsen af de samlede offentlige udgifter til forbrug, overførsler, renter og investering ifølge regnskaber for 1971 og budgetterne for 2019. Udviklingen i  hele perioden er vist i figuren.

    Offentlige udgifter i 1971 og 2019

    Regnskab
    1971
    Budget
    2019
    mia. kr i 2017-priser1
    Forbrug 223 561
    Løbende overførsler 112 435
    Renter 12 21
    Kapitaloverførsler 5 12
    Investering 46 75
    I alt 398 1.104

    Note 1 Deflateret med forbrugerprisindekset
    Kilder: Statistikbanken.dk/OFF3, OFF26, OFF3B, OFF26B og PRIS8

    To træk kan fremhæves på grundlag af tabellen. Det ene er, at det er det offentlige forbrug og de løbende overførsler, der dominerer de offentlige udgifter, og det andet, at de løbende overførsler er vokset væsentlig stærkere end de øvrige poster.  De løbende overførsler omfatter bl.a de offentlige pensioner, arbejdsløsheds­understøttelse, bistandshjælp og uddannelsesstøtte. Det offentlige forbrug omfatter først og fremmest udgifterne til sundhed, uddannelse og pleje af ældre og syge.

    Udviklingen i offentlige udgifter 1971-2019 (2017-priser)

    Data til tabel og figur kommer fra Danmarks Statistiks bearbejdelser af de offentlige regnskaber og budgetter. Procedurerne omkring de offentlige regnskaber og budgetter og den tilknyttede statistik er beskrevet i et et indlæg fra 19/10-2015.

    Referencer
    Kasper Frandsen: Altinget guider dig gennem finanslovens velfærdsfatamorganaer, gaveregn og slagsmål, Altinget 31/9-2018 (link)
    Danmarks Statistik: Statistikbanken.dk/OFF3, OFF26, OFF3B, OFF26B og PRIS8 (link)