Forbrugsundersøgelsen har hidtil være kilden til detaljerede opgørelser af husholdningernes forbrug. Men forbrugsundersøgelsens opgørelse har en række svagheder — bl.a. lille stikprøvestørrelse og lav besvarelsesprocent. Den type problemer undgår man i de registerbaserede statistikker, hvor man baserer statistikken på de offentlige myndigheders registre, der dækker hele befolkningen og hvor manglende besvarelser sjældent forekommer. Indkomststatistikken, der har skattevæsenets registre blandt hovedkilderne, er et eksempel på en veludviklet registerstatistik. Det ville derfor være et stort fremskridt, hvis man kunne etablere en forbrugsopgørelse baseret på administrative registre. I et arbejdspapir præsenterer fire økonomer, to fra Nationalbanken og to fra Danmark Statistik, resultaterne af et forsøg på at etablere en sådan registerbaseret forbrugsstatistik.
Grundlaget for forsøget er de registre, der anvendes i indkomst- og formuestatistikken. Der findes ingen direkte opgørelse af forbruget i registrene, men da forbrug kan defineres som forskellen mellem indkomst efter skat og opsparing kan forbruget opgøres indirekte, hvis man kender disse to størrelser. Indkomsten udgør ikke noget større problem — den har været opgjort og offentliggjort i mange år — så det er opgørelsen af opsparingen, der er den store udfordring.
Her tyr man igen til en indirekte beregning, nemlig forskellen mellem nettoformuen ved årets slutning og årets begyndelse, korrigeret for kapitalgevinster og kapitaltab, typisk i forbindelse med aktier. Kapitalgevinster og -tab kan i nogle år udgøre meget store beløb, og de fremgår ikke af registrene, så her må en særlig beregning til. Her ligger en af projektets store udfordringer, og en meget simpel metode er valgt. Værdien af husholdningernes beholdninger af danske aktier forudsættes simpelthen at følge udviklingen i OMXC20-indekset, der belyser kursudviklingen for de 20 mest omsatte danske aktier. Der beregnes ingen kursgevinster/-tab for obligationer og udenlandske aktier.
Forfatterne vurderer, at der er ret god overensstemmelse mellem opgørelsen af det samlede forbrug for forskellige husstandstyper i forbrugsundersøgelsen og den registerbaserede opgørelse. En af årsagerne til de forskelle der er mellem de to opgørelser kunne være usikkerheden i den registerbaserede opgørelse af kursændringer. Undersøgelsen tyder da også på, at forskellene er større for husholdninger, der ejer aktier, end for andre husholdninger. Selvom afvigelserne er små finder forfatterne det dog ønskeligt, at udvide statistikregistrene med oplysninger om kapitalgevinster/-tab fra de administrative registre, i det omfang, at det er muligt.
Styrken i den registerbaserede forbrugsopgørelse ligger i, at den er en totaltælling, og at den ikke er afhængig af indberetningsfejl fra husholdningerne. Til gengæld mangler den forbrugsundersøgelsens detaljerede opdeling af forbruget på vare- og tjenestegrupper. En registerbaseret opgørelse kan derfor ikke helt erstatte forbrugsundersøgelsen. Men det påpeges i arbejdspapiret at man kan kombinere metoderne og inddrage flere registeroplysninger i forbrugsundersøgelsen. Det sker allerede, da de fleste af forbrugsundersøgelsens indkomstoplysninger hentes fra registrene, men det vil også være muligt at indhente en række forbrugsoplysninger fra registre. Det kunne f.eks. være forbrug af elektricitet og anskaffelse af bil. Overvejelser omkring sådanne tiltag er allerede i gang i Danmarks Statistik. På længere sigt kan der ligge stor muligheder i anvendelse af data fra transaktioner med kredit- og debetkort(dankortet).
Referencer:
Kim Abildgren, Andreas Kuchler, America Solange Lohmann Rasmussen, Sørensen, Henrik Sejerbo: Consistency between household-level consumption data from registers and surveys, Danmarks Nationalbank, Working Paper, 3/12-2108 – N0 131 (Link)
